Injektionsbrug af stoffer i Europa – den aktuelle situation (Den europæiske narkotikarapport 2026)
Selvom injektionsbrugen af stoffer kun udgør en lille del af den samlede injektionsbrug af stoffer i Den Europæiske Union, er den alligevel årsag til en uforholdsmæssigt stor andel af både akutte og kroniske helbredsskader forbundet med brugen af illegale stoffer. På denne side finder du den seneste analyse af injektionsbrug af stoffer i Europa, herunder nøgledata om udbredelsen på nationalt plan og blandt klienter, der kommer i specialiseret behandling, samt resultater af undersøgelser af rester i sprøjter osv.
Denne side er en del af Den europæiske narkotikarapport 2026, EUDA's årlige overblik over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 9. juni 2026
Skaderne ved injektionsbrug forstærkes af det store udvalg af stoffer og af blandingsbrug
Skader og risikomiljø
Injektionsbrug af stoffer er en meget risikofyldt adfærd, der er forbundet med en række alvorlige akutte og kroniske helbredsskader. Sundhedsrisiciene ved injektionsbrug af stoffer forstærkes af, at udbuddet af forskellige stoffer på de europæiske narkotikamarkeder pludseligt kan ændre sig. Det skønnes, at en halv million europæere har injiceret illegale stoffer i løbet af det seneste år, hvilket understreger omfanget af de helbredsskader, der er forbundet med stofinjektion, som et prioriteret folkesundhedsområde.
I løbet af det seneste årti har man i Europa set et gradvist fald i andelen af personer, der starter i behandling og angiver, at de injicerer deres primære stof. Denne vurdering kompliceres imidlertid af skiftende brugsmønstre, herunder øget brug af stimulanser og blandingsbrug samt af den tidsmæssige forskel mellem starten på stofbrugen og indskrivningen i behandling.
Injektionsbrugere har større risiko for at blive smittet med blodbårne vira, herunder hiv, hepatitis B- og C-virus, eller for at dø af en overdosis af narkotika. Injektioner kan også forårsage bylder, blodforgiftning og nerveskader. Der opstår yderligere langsigtede risici, når man injicerer stoffer, der er svære at opløse, og som kan føre til, at uopløselige partikler kommer ind i blodbanen, f.eks. knuste medicintabletter, kapsler og crack-kokain. Injektion af disse stoffer er forbundet med vaskulære skader, infektiøs endokarditis og andre bakterielle infektioner.
Signaler fra narkotikamarkedet
Historisk set har heroin været det mest udbredte stof i forbindelse med injektionsbrug i Europa, men andre stoffer som bl.a. kokain, amfetaminer, syntetiske katinoner, lægemidler med opioidagonister samt forskellige nye psykoaktive stoffer kan også indtages ved injektion, enten alene eller i kombination med andre stoffer. Analyser af rester i sprøjter i europæiske byer viser, at der findes mange forskellige stoffer i brugte sprøjter, herunder illegale stoffer, nye psykoaktive stoffer og lægemidler. Det er almindeligt at påvise kombinationer af stoffer, herunder dem, der anvendes som fyldstoffer. Injektion af flere forskellige stoffer, for eksempel både stimulanser og opioider, kan øge sundhedsrisiciene, herunder risikoen for overdosis, og gør det vanskeligere at iværksætte passende tiltag.
Nye syntetiske opioider vinder fortsat indpas på de illegale narkotikamarkeder i Europa, og analyser af sprøjterester fra 2024 viser, at de er udbredt i visse baltiske lande, selv om de pågældende stoffer varierer. Data tyder på, at nitazener har vundet indpas på narkotikamarkedet i visse estiske og lettiske byer, og der er tegn på, at de også bruges i visse litauiske byer. Der påvises fortsat carfentanil i sprøjter i Letland og Litauen, mens der i 2024 blev påvist orfiner i sprøjter i Riga (Letland). Desuden tyder oplysninger fra Estland og Letland på, at nitazen-produkter bliver iblandet stærke veterinærlægemidler såsom xylazin. I andre lande påvises der undertiden fentanyl og derivater heraf, men i langt mindre mængder. For eksempel giver fundet af fentanyl i Thessaloniki (Grækenland) i 2024 anledning til bekymring i lyset af de fentanylrelaterede dødsfald, der blev rapporteret om i nabolandet Bulgarien samme år. Tilstedeværelsen af disse stærke opioider i europæiske byer øger risikoen for overdoser og dødsfald yderligere og stiller beredskabet over for nye udfordringer.
Stimulanser og andre stoffer
Injektion af stimulanser, såsom kokain og syntetiske katinoner, forekommer mere i forbindelse med hyppigt injektionsbrug og risikabel seksuel adfærd og har været forbundet med lokale udbrud af hiv i de seneste 10 år i Europa. En nylig analyse af rester fra sprøjter bekræfter, at dette brugsmønster forekommer i visse europæiske byer. Hyppigere injektionsmønstre kan også medføre en højere risiko for infektion og fornyet infektion med hepatitis C-virus (HCV), hvilket kan være en udfordring for at opnå en positiv virkning af HCV-behandling, som nu indberettes af nogle lande (se også Narkotikarelaterede infektionssygdomme – den aktuelle situation i Europa). Injektion af metamfetamin medfører lignende risici; i 2024 blev stoffet fortsat fundet i store mængder i brugte sprøjter i flere europæiske byer. Dette er bekymrende, da der er flere tegn på, at injektion af stimulanser er ved at blive mere almindeligt blandt injektionsbrugere.
I 2024 var de hyppigst påviste benzodiazepiner i de analyserede brugte sprøjter diazepam, alprazolam og desmethyldiazepam. Der blev ligeledes fundet forskellige opioidagonistpræparater, som enten var blevet omdirigeret eller fremstillet ulovligt.
Indsatsen på folkesundhedsområdet og dækningen af sundhedsydelser
Selvom skadesbegrænsende tiltag, såsom udlevering af sterilt injektionsudstyr, efter internationale standarder er relativt veludviklede i Europa, er dækningen af og adgangen til dette omkostningseffektive tiltag fortsat en udfordring i visse EU-medlemsstater. Der hersker bekymring over det lave – og i nogle tilfælde faldende – udbud af sterile sprøjter, som der rapporteres om i Bulgarien, Cypern, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet (se også Narkotikarelaterede infektionssygdomme – den aktuelle situation i Europa).
Ud over at mindske smitten af blodbårne smitsomme sygdomme er det et centralt mål for indsatsen på dette område at reducere antallet af dødsfald som følge af overdoser samt den bredere vifte af sundhedsskader, der er forbundet med injektionsbrug af stoffer. De skiftende mønstre i stofbruget, det stigende antal forskellige stoffer, der anvendes, og vedvarende mangler i de eksisterende tiltags effektivitet og dækning udgør dog fortsat store udfordringer for Europas frontlinjeinstanser og politiske beslutningstagere.
Nøgledata og tendenser
Udbredelse af injektionsbrug af stoffer
- Antallet af personer, der injicerer stoffer, skønnes ved hjælp af indirekte statistiske metoder, såsom capture-recapture-undersøgelser og behandlingsmultiplikatorundersøgelser, og er forbundet med stor usikkerhed.
- Den samlede udbredelse af injektionsbrug i Den Europæiske Union skønnes til 1,8 tilfælde pr. 1 000 indbyggere i alderen 15-64 år (figur 9.1). Dette indikerer, at der var ca. 522 000 injektionsbrugere i Den Europæiske Union i 2024 eller 530 000, hvis Norge medregnes.
- Skønnene over injektionsbrug spænder fra 0,1 pr. 1 000 indbyggere i Nederlandene til 10 pr. 1 000 indbyggere i Estland, og der er også rapporteret om særligt høje niveauer i Finland (8,2 pr. 1 000), Letland (6,1 pr. 1 000), Tjekkiet (6,1 pr. 1 000) og Litauen (4,6 pr. 1 000) (figur 9.1).
- Italien (105 652), Frankrig (102 648) og Tyskland (84 606) indberettede de højeste skønnede tal for antallet af stofbrugere, der injicerer stoffer, i Den Europæiske Union (Figur 9.2).
Injektionsbrug blandt klienter, der indskrives i specialiseret behandling
-
På grundlag af data fra 24 lande, indberettede 19 % af de klienter, der blev indskrevet i specialiseret behandling i 2024 for første gang, og som angav heroin som deres primære stof, injektion som deres vigtigste indtagelsesmåde (mod 20 % i 2023, et fald fra 37 % i 2013). Af de klienter, der indskrives i førstegangsbehandling, angiver 1 % af kokain-klienter, 1 % af amfetamin-klienter og 6 % af metamfetamin-klienter, at injektion er deres primære indtagelsesmåde (figur 9.3).
Analyse af sprøjterester
- ESCAPE – European Syringe Collection and Analysis Project Enterprise – har til formål at identificere de forskellige stoffer, som injektionsbrugere anvender, i et kontrolnetværk bestående af 21 byer i Den Europæiske Union og Norge.
- Resultaterne er baseret på en stikprøve af sprøjter og afspejler de lokale særlige forhold på narkotikamarkederne samt de brugergrupper, der benytter de deltagende skadesbegrænsende tilbud: De er ikke nødvendigvis repræsentative for den nationale situation.
- I alt 3 256 brugte sprøjter blev testet positive for mindst én stofkategori i de deltagende byer. Der blev påvist i alt 96 stoffer fra 19 narkotikakategorier, og yderligere 33 stoffer blev klassificeret som fyldstoffer, metabolitter eller nedbrydningsprodukter (figur 9.4).
- Halvdelen af de indsamlede sprøjter indeholdt rester af to eller flere narkotikakategorier, hvilket kan tyde på, at injektionsbrugere ofte injicerer mere end ét stof, eller at sprøjter genbruges. Den hyppigste kombination var en blanding af en stimulans og et opioid.
Opioider
- Heroin blev fundet i over 50 % af de analyserede sprøjter i 8 af de deltagende byer (Amsterdam, Athen, Barcelona, Köln, Cork, Dublin, Limerick og Oslo).
- Carfentanil – et fentanylderivat – blev ofte fundet i sprøjter i Litauen og Letland: Vilnius (93 %), Klaipėda (66 %) og Riga (16 %). Der blev fundet fentanyl i sprøjter i Riga og Klaipėda, men i mindre mængder (4 % og 2 %). Der blev påvist lave niveauer af fentanyl i sprøjter i Thessaloniki (2 %), Oslo (1 %) og Madrid (1 %).
- Nitazener blev fundet i flere byer. I Tallinn blev der fundet metonitazen i 35 % af sprøjterne og protonitazen i 35 %. I Riga blev der fundet N-desethyletonitazen i 23 % af sprøjterne, isotonitazen i 21 %, metonitazen i 20 % og protonitazepin i 4 %. I Litauen var 4 % af sprøjterne i Klaipėda positive for protonitazen og 1 % for etonitazen.
- Orphiner, som er stærke syntetiske opioider, blev første gang påvist af ESCAPE i 2024 og omfattede spirochlorphin (7 % af sprøjterne i Riga) og cychlorphin (6 % i Riga).
- Blandt de opioidagonister, der blev fundet i sprøjterne, var buprenorfin (flere end 10 % af sprøjterne i Helsinki, Paris, Patras, Prag, Thessaloniki og Volos) og metadon (over 10 % af sprøjterne i Barcelona, Cork, Klaipėda, Madrid, Patras og Riga). Der blev fundet morfin i 13 % af sprøjterne i Paris.
Stimulanser
- Der blev fundet kokain i over 50 % af sprøjterne i 10 byer: Thessaloniki (95 %), Barcelona (94 %), Limerick (91 %), Split (87 %), Dublin (70 %), Madrid (69 %), Cork (69 %), Volos (68 %), Köln (62 %) og Athen (61 %).
- Amfetamin blev ofte fundet i Tallinn (69 %), Oslo (69 %), Riga (52 %), Budapest (28 %) og Helsinki (21 %).
- Forekomsten af metamfetamin var højest i Brno (72 %), Prag (68 %), Riga (38 %), Amsterdam (37 %), Tallinn (28 %) og Paris (25 %).
- Syntetiske katinoner blev oftest fundet i Paris (71 %), Budapest (58 %), Madrid (30 %), Riga (30 %) og Helsinki (23 %). I 2024 blev der i de deltagende byer identificeret i alt 27 forskellige katinoner, hvoraf 2-MMC var det stof, der hyppigst blev påvist.
Andre stoffer
- Der blev fundet benzodiazepiner i mere end 10 % af sprøjterne i Athen (54 %), Dublin (46 %), Limerick (35 %), Volos (29 %), Cork og Helsinki (begge 21 %), Thessaloniki (17 %), Patras (13 %) og Riga (10 %). Samlet set var de hyppigst fundne benzodiazepiner diazepam, alprazolam og desmethyldiazepam.
- Der blev også fundet stærke beroligende midler i sprøjterester. Xylazin, sandsynligvis som fyldstof, i 7 % af sprøjterne i Riga i 2024 (tidligere påvist i Riga i 2021-22). Ifølge foreløbige data fra 2025 for Tallinn (Estland) blev der fundet medetomidin i 8 % af sprøjterne og xylazin i 2 %.
- Der blev påvist betydelige mængder ketamin i Dublin (15 %), Split (13 %) og Paris (6 %), mens der blev fundet mindre mængder i 6 andre byer.
- Blandt de stoffer, der blev påvist for første gang i 2024, var det antipsykotiske lægemiddel promazin (10 % i Riga). For første gang blev det syntetiske cannabinoid ADB-4en-PINACA også påvist, i 3 % af sprøjterne i Köln sammen med heroin. Denne kombination blev sat i forbindelse med forgiftningsudbrud i 2023 i Frankrig og Litauen.
Yderligere oplysninger findes i afsnittet om narkotikarelaterede infektionssygdomme: sundhedsmæssige og sociale tiltag.
Kildedata
De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side fremgår nedenfor.
Det samlede sæt kildedata for Den europæiske narkotikarapport 2026, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side fremgår nedenfor.