Narkotikarelaterede infektionssygdomme – den aktuelle situation i Europa (Den europæiske narkotikarapport 2026)
Injektionsbrugere risikerer at pådrage sig infektioner, hvis de deler injektionsudstyr. På denne side finder du den seneste analyse af narkotikarelaterede infektionssygdomme i Europa, herunder nøgledata om infektioner med hiv og hepatitis B- og C-virus. Disse infektioner kan forårsage akutte og kroniske sygdomme, der kan medføre alvorlige sundhedsskader, herunder død.
Denne side er en del af Den europæiske narkotikarapport 2026, EUDA's årlige overblik over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 9. juni 2026
Folkesundhedsrisici fra narkotikarelaterede infektionssygdomme er fortsat bekymrende
Injektionsbrugere er i høj risiko for smitte med hepatitis C-, B- og A-virus (henholdsvis HCV, HBV og HAV) og humant immundefektvirus (hiv), hvis de deler injektionsudstyr. Brug af stimulanser er forbundet med en øget risiko for seksuelt overførte infektioner, mens dårlige levevilkår kan udsætte stofbrugere for infektioner, der smitter ved tæt kontakt. Disse infektioner kan forårsage akutte og kroniske sygdomme, der kan medføre alvorlige sundhedsskader, endda med døden til følge.
Risiko for hiv-udbrud som følge af øget brug af stimulanser og mangler i skadesforebyggelsen
Nye anmeldelser af hiv-tilfælde er en indikator for smittespredningen. Det samlede antal anmeldte hiv-tilfælde i Den Europæiske Union, der kan tilskrives injektionsbrug, faldt til 822 i 2024 (991 i 2023). Anmeldelsesfrekvensen på 1,83 nye smittetilfælde pr. million indbyggere lå dog stadig over UNAIDS' mål for 2025 på 0,9 pr. million, hvilket svarer til et fald på 75 % i forhold til udgangspunktet fra 2010 (figur 10.1).
Tilgangen til skadesbegrænsning er afgørende for at nedbringe hiv-smitte blandt injektionsbrugere. Et afgørende element er udlevering af sterilt injektionsudstyr. Dette er et omkostningseffektivt tiltag, der kan iværksættes på forskellige måder og i en række forskellige sammenhænge, herunder i fængsler og på apoteker. Alligevel er de tilbudte nåle og sprøjter utilstrækkeligt i forhold til det skønnede behov i flere EU-medlemsstater, herunder Bulgarien, Cypern, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet (figur 10.2). I Bulgarien, hvor skadesbegrænsende tilbud står over for alvorlige finansieringsproblemer, faldt antallet af udleverede sterile sprøjter med over 90 % mellem 2014 og 2024.
Resultaterne af en tværgående undersøgelse, der blev gennemført i 2024 blandt 480 injektionsbrugere i Sofia, viste, at 12,7 % blev testet positive for hiv (via hurtige diagnostiske test). Dette tal er højere end den hiv-prævalens på 1,7 %, der blev rapporteret i den forrige seroprævalensundersøgelse, der blev gennemført i 2016 i flere byer i landet, hvilket tyder på en mulig stigning over tid. I løbet af det seneste årti har Europa været vidne til mindst 7 dokumenterede hiv-udbrud, der kunne tilskrives injektion af stimulanser (figur 10.4). Lande, hvor udbuddet af nåle og sprøjter er utilstrækkeligt i forhold til omfanget af deres skønnede problemer med injektionsbrug, er fortsat mere udsatte for potentielle hiv-udbrud. Sådanne udbrud er dyre og kan afbødes gennem et tilstrækkeligt udbud af skadesbegrænsende tilbud (figur 10.3).
Selvom injektionsbrugere har langt større risiko for at blive smittet med hiv, når de deler sprøjteudstyr, udsætter brug af stimulanser, der ikke indtages ved injektion, også brugerne for hiv og andre infektioner gennem risikofyldt og ubeskyttet samleje, hvilket kræver passende forebyggende tiltag (adgang til kondomer samt profylakse før og efter eksponering). Tilgængeligheden af stimulanser stiger fortsat i Europa, hvilket medfører en mere mangfoldig risikogruppe. Erfaringerne fra Den Europæiske Union har vist, at der er behov for en mere omfattende og integreret indsats inden for forebyggelse og skadesbegrænsende tilbud for at forebygge og begrænse hiv-smitte i forbindelse med brug af stimulanser. Finansieringen af tilbud og barrierer for adgangen udgør fortsat en væsentlig udfordring for de politiske beslutningstagere og medarbejderne i frontlinjen.
Sen hiv-diagnose er fortsat årsag til sygdomme og dødsfald, der kunne være undgået
Det er fortsat en udfordring i Den Europæiske Union at knytte alle hiv-positive stofbrugere til behandling. I 2024 blev over halvdelen (52 %) af de nyligt konstaterede tilfælde af hiv-smitte, der kunne tilskrives injektionsbrug, diagnosticeret for sent, hvilket tyder på, at hyppigere og målrettet testning ville gøre tidligere behandling mulig og forhindre smittespredning. Samme år indberettede EU-medlemsstaterne 118 tilfælde af aids i forbindelse med injektionsbrug (0,3 pr. millioner indbyggere). Dette tyder på enten sen hiv-diagnose, dårlig adgang til behandling eller lav overholdelse for nogle patienter, hvilket bidrager til sygdom og dødsfald, der kan forebygges.
Integration af forebyggelse, testning og behandling for at reducere antallet af kroniske HCV-infektioner
I Europa er der desuden en høj forekomst af kronisk viral hepatitis blandt injektionsbrugere, og injektionsbrug er fortsat den mest almindelige risikofaktor for nye HCV-diagnoser. Selvom der ikke findes nogen vaccine mod HCV, i modsætning til HBV og HAV, findes der effektive behandlingsformer. Det blev anslået, at mindst 36 % af de 1,8 mio. kroniske HCV-infektioner i EU-medlemsstaterne og Norge i 2019 var forbundet med injektionsbrug. Der er også dokumentation for, at skadesbegrænsende tjenester, såsom nåle- og sprøjteprogrammer, og opioidagonistbehandling kan sænke risikoen for HCV-smitte (se Skadesbegrænsning – den aktuelle situation in Europa). Det er vigtigt at identificere personer, der er kronisk smittet med virusset, da de risikerer at få skrumpelever og kræft. Desuden kan de smitte andre med virusset ved at dele sprøjteudstyr, der har været i kontakt med deres blod. I mange lande støder stofbrugere imidlertid på hindringer for HCV-testning og -behandling på system-, udbyder- og brugerniveau, hvilket medfører, at mange HCV-infektioner ikke bliver diagnosticeret eller behandlet.
Tendenserne over tid for udbredelsen af aktiv HCV-infektion blandt injektionsbrugere er nyttige til at overvåge virkningen af forebyggelse og behandling. EUDA overvåger udviklingen gennem sit eliminationsbarometer for viral hepatitis. Blandt de lande, der indberetter til EUDA, har Spanien, Sverige og Norge evidens for et signifikant fald i viræmisk HCV-udbredelse over tid, målt ved HCV-RNA i seroforekomstundersøgelser i byer blandt injektionsbrugere og brugere af skadesbegrænsende tjenester (figur 10.4). Byerne i disse lande opnåede et fald i den viræmiske prævalens af HCV på mere end 50 % i løbet af det seneste årti, og Oslo nåede det reduktionsmål på 80 %, som WHO fastsatte for 2030. Disse opløftende tendenser rapporteres fra byer, hvor der er indført en decentraliseret og integreret tilgang til forebyggelse, testning og behandling for centrale grupper af mennesker, der bruger stoffer. Forskellige aspekter af denne tilgang, som er beskrevet i de fælles retningslinjer fra EUDA og ECDC, går igen i byerne. Madrid giver for eksempel brugere af opsøgende tjenester bedre adgang til skadesbegrænsende tiltag og tilbyder gratis test samt individuelle henvisninger til behandling, når et hospitalsbesøg er nødvendigt. I Stockholm er test- og behandlingstilbud så vidt muligt samlet på samme sted. Selv om denne tilgang kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer, anses den samlet set for at være omkostningseffektiv, da den kan redde liv og mindske belastningen på andre ressourcer på langt sigt.
Bedre adgang til HBV- og HAV-vaccination for stofbrugere
Overvågningsdata fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) viser, at 15 % af de 567 akutte HBV-tilfælde, der blev indberettet i 2023, kunne tilskrives injektionsbrug. Personer med kronisk HBV-infektion risikerer at udvikle langvarige komplikationer, herunder levercirrose og leverkræft. Som led i kræfthandlingsplanen for Europa har Den Europæiske Union forpligtet sig til at øge dækningen af HBV-vaccinationer i hele befolkningen, herunder bedre adgang for grupper med lav vaccinationsdækning. Systematisk tilbud om HBV- (og HAV-)vaccination i fængselsmiljøer understøttes af ECDC og EUDA's fælles værktøjssæt, som fremhæver deling af injektionsudstyr som en risikofaktor for HBV-smitte.
I 2025 ramte et stort udbrud af HAV med smitte fra person til person Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Østrig. Tjekkiet og Østrig observerede mange smittetilfælde blandt hjemløse og stofbrugere. I Tjekkiet blev 27 dødsfald tilskrevet virusset. De fleste af disse dødsfald var blandt personer i alderen 55-74 år, hvoraf mange brugte narkotika eller alkohol og var hjemløse. Fremme af HAV-vaccination gennem rutinemæssige eller engangsvaccinationer, der tilbydes via opsøgende indsatser, kan være til gavn for stofbrugere, der har svært ved at få adgang til og benytte sundhedsvæsenet.
Nøgledata og tendenser
Hiv/aids
- I 2024 aftog antallet af nye tilfælde af hiv-infektioner i forbindelse med injektionsbrug i Den Europæiske Union til 822 (1,83 pr. million indbyggere) sammenlignet med 991 året før.
- Antallet af anmeldte hiv-tilfælde, der kan tilskrives injektionsbrug, oversteg 5 pr. million indbyggere i Bulgarien, Grækenland, Letland og Litauen.
- Nye hiv-tilfælde i forbindelse med injektionsbrug tegnede sig for 4,7 % af alle nye anmeldelser med kendt smittevej i 2024. Samme år tegnede hiv-tilfælde i forbindelse med injektionsbrug sig for over 10 % af nye anmeldelser i Grækenland (24 %), Letland (15 %), Litauen (15 %), Bulgarien (13 %), Østrig (11 %), Norge (11 %) og Tyskland (10 %).
HCV og HBV
- Der foreligger nylige skøn over viræmisk eller aktiv HCV-infektion (målt ved HCV-RNA) blandt stofbrugere, der benytter skadesbegrænsende tilbud, fra 6 europæiske lande, om end kun på regionalt niveau. Udbredelsen af aktiv HCV-infektion udledt af seroprævalensundersøgelser varierede fra lige under 5,8 % i Oslo (2024) til 56 % i Tallinn (2022). Der blev registreret mellemhøje tal i Madrid (20 % i 2022), Budapest (24 % i 2021), Bayern (27 % i 2022) og Stockholm (30 % i 2021).
- Skøn over HBV-infektion (målt ved udbredelsen af hepatitis B-overfladeantigenet) udledt af de seneste seroprævalensundersøgelser blandt injektionsbrugere var højest i Ungarn (5,8 % i 2021), Letland (5,6 % i 2022) og Rumænien (5,6 % i 2023).
HAV
- I 2025 blev der indberettet over 6 500 HAV-tilfælde til ECDC: Tjekkiet (2 310), Slovakiet (2 482), Ungarn (1 548) og Østrig (216).
- Hvilke grupper, der primært blev ramt af udbruddet, varierede fra land til land. Østrig og Tjekkiet observerede mange smittetilfælde blandt hjemløse og stofbrugere. Injektionsbrug var forbundet med 25 % af tilfældene i Østrig og 8 % af tilfældene i Tjekkiet.
- Hvor der var tilgængelige data, krævede mellem 41 % (Slovakiet) og 80 % (Tjekkiet) af tilfældene hospitalsindlæggelse. I alt blev der i 2025 rapporteret om 39 dødsfald i forbindelse med HAV-udbruddet.
Der findes mere detaljerede oplysninger i EUDA's afsnit om narkotikarelaterede infektionssygdomme: sundhedsmæssige og sociale tiltag.
Kildedata
De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side fremgår nedenfor.
Det samlede sæt kildedata for Den europæiske narkotikarapport 2026, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side fremgår nedenfor.