Behandling med opioidagonister – den aktuelle situation i Europa (Den europæiske narkotikarapport 2026)
Opioidbrugere udgør næsten en tredjedel af de brugere, som er i specialiseret stofbrugsbehandling. Behandling med opioidagonister er den primære behandlingsform ved opioidrelaterede problemer i disse tilfælde. På denne side finder du den seneste analyse af tilbud om opioidagonistbehandling i Europa, herunder nøgledata om dækning, antallet af personer i behandling, behandlingsmuligheder osv.
Denne side er en del af Den europæiske narkotikarapport 2026, EUDA's årlige overblik over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 9. juni 2026
Efterhånden som Europas narkotikaproblemer ændrer sig, er der behov for bedre adgang til opioidagonistbehandling.
Behandling med opioidagonister
Behandling med opioidagonister er en veletableret behandlingsform mod opioidafhængighed. Det anbefales, både i samfundet og i fængselsmiljøer, at forebygge smitte med hiv og HCV og at bidrage til at mindske risikofyldt adfærd i forbindelse med injektion samt hyppigheden af injektioner. Derudover er der stærk dokumentation for, at deltagelse i opioidagonistbehandling er en beskyttelsesfaktor mod opioidoverdoser og visse andre dødsårsager (se også Injektionsbrug af stoffer – den aktuelle situation i Europa og Narkotikarelaterede infektionssygdomme – den aktuelle situation i Europa).
Da opioidbrug er en længerevarende lidelse, lægger opioidagonistbehandlinger beslag på en betydelig del af de ressourcer, der afsættes til stofbrugsbehandling i mange lande. I 2024 modtog anslået 505 000 personer i Den Europæiske Union en eller anden form for opioidagonistbehandling for opioidrelaterede problemer. Dette svarer til næsten en tredjedel af de skønnede 1,76 mio. personer, der i samme periodevar i behandling for problemer i relation til brug af illegale stoffer.
Der er forskelle mellem de europæiske lande med hensyn til, hvilke former og i hvilket omfang der findes opioidagonistbehandling. Opioidagonistbehandling foregår primært ambulant. Det kan omfatte specialiserede behandlingscentre for stofbrug, lavtærskeltjenester og primære sundhedscentre, inkl. alment praktiserende læger. I nogle lande findes der også mere fleksible muligheder for ambulant behandling samt nye behandlingsformer, såsom buprenorfinpræparater med forlænget virkning, som gør det muligt for patienterne at modtage vedvarende behandling med opioidagonister via en enkelt månedlig injektion eller et subkutant implantat. Nye undersøgelser tyder på, at denne behandlingsform kan være effektiv til at reducere brugen af opioider og flere forskellige stoffer, forhindre misbrug af opioidagonister i fængselsmiljøer, bidrage til at lette presset på de ordinerende læger ved at mindske antallet af konsultationer, hver klient har behov for, og desuden kan den understøtte en udvidelse af dækningen til landdistrikter og fjerntliggende områder.
Dækning, tilgængelighed og nye trusler
Hvad angår adgangen til behandling, tegner der sig et blandet billede på tværs af EU-medlemsstaterne, idet nogle melder om øget adgang til opioidagonistbehandling, mens andre melder om et fald. Den begrænsede tilgængelighed af data udgør dog fortsat en hindring for en grundig analyse af udbud og kapacitet på EU-plan. Ikke desto mindre viser tilgængelige oplysninger, at udbuddet af opioidagonistbehandling fortsat er utilstrækkeligt og ligger under de niveauer, som WHO anbefaler, i nogle EU-medlemsstater, der indberetter en høj udbredelse af højrisikobrug af opioider (se Nøgledata og tendenser nedenfor). Nogle af disse lande har observeret brug af stærke nye syntetiske opioider og høje niveauer af overdoser (se Forgiftningsdødsfald – den aktuelle situation i Europa). EUDA gennemførte en trusselsvurdering af den øgede tilgængelighed, brug og skader af meget stærke syntetiske opioider i Østersøområdet i 2025. Undersøgelsen viste, at adgangen til behandling blev hæmmet af stigmatisering, administrative begrænsninger og en utilstrækkelig tilpasning af behandlingen med opioidagonister til de behov, som personer, der bruger syntetiske opioider, har. Undersøgelsen påviste, at der er behov for at udvide adgangen til og den geografiske dækning af behandling med opioidagonister.
Blandingsbrug og tilgængeligheden af nye, stærke syntetiske opioider på de lokale narkotikamarkeder kan øge risiciene ved opioidbrug. Nye data fra ESCAPE-netværket om analyser af rester i sprøjter viser, at der i visse byer, ud over heroin, også injiceres en række meget stærke nye syntetiske opioider, herunder fentanyl, carfentanil, nitazener og orfiner. I lande og byer, hvor disse nye syntetiske opioider muligvis er tilgængelige hele tiden, er der behov for yderligere forskning for at afgøre, om der er behov for tilpasninger for at det nuværende omfang af behandlingen med opioidagonister er optimalt. Der er også behov for yderligere forskning, navnlig i randomiserede, kontrollerede forsøg, for at fastslå nytteværdien og effektiviteten af nye behandlingsmetoder og farmaceutiske præparater.
Skiftende behov og udfordringer for tjenesterne
Da opioidafhængighed er en langvarig tilstand med tilbagefald, gennemgår patienterne ofte flere behandlingsforløb og kan have behov for en kombination af tiltag for at behandlingen er effektiv. Derudover oplever mange mennesker med opioidafhængighed samtidig psykiske og fysiske helbredsproblemer samt sociale problemer, hvilket skaber yderligere behov for hjælp og understreger vigtigheden af en integreret behandling.
Den langsigtede karakter af opioidproblemer understreges af de tilgængelige data om karakteristikaene for personer, der får opioidagonistbehandling. Dataene viser også, at den europæiske kohorte af personer med heroinrelaterede problemer bliver ældre. 70 % af de personer, der er i opioidagonistbehandling, er nu 40 år eller ældre, og 5 % er under 30 år. Der er en forsinkelse på 14 år mellem gennemsnitsalderen for første brug som 24-årig og første behandlingsepisode som 38-årig. Dette har konsekvenser for både tjenester og omkostninger, idet udbyderne nu skal imødekomme mere komplekse sundhedsbehov hos en stadig mere sårbar og marginaliseret brugergruppe. Der er behov for at sikre, at der findes effektive henvisningsforløb til generelle tilbud, der tilbyder behandling af andre lidelser forbundet med aldringsprocessen, herunder geriatrisk pleje, som følge af de langsigtede virkninger af brug af illegale stoffer, men også af tobaks- og alkoholforbrug. Andre komplekse problemer blandt disse klienter omfatter psykiske problemer, social isolation, beskæftigelse og boligforhold. Udviklingen af integrerede, tværfaglige og aldersspecifikke plejetilbud til denne gruppe er fortsat et centralt politisk og praktisk hensyn.
En anden udfordring i forbindelse med tilbuddet om behandling er, at unge med opioidproblemer i nogle lande har begrænset adgang til behandling med opioidagonister. Hindringer for adgang til behandling kan omfatte lovgivningsmæssige begrænsninger og den stigmatisering, der er forbundet med, at behandlingen kan være langvarig. Dette spørgsmål er særligt relevant i forbindelse med blandingsmisbrug og tilstedeværelsen af nye syntetiske opioider i Europa. Der er også bekymring for, at der kan opstå en mere mangfoldig gruppe af mennesker, der er i risiko for opioidafhængighed og dermed forbundne skader, som følge af den øgede tilgængelighed af opioidholdige tabletter på visse lokale narkotikamarkeder. Danmark iværksatte eksempelvis i 2024 en tværministeriel handlingsplan, "Ungdom uden opioider", for at imødegå det stigende forbrug af opioidholdige tabletter blandt unge. Planen omfattede tiltag på flere forskellige politikområder, herunder øgede forebyggelsesinitiativer, skærpet overvågning og styrket toldkontrol, videreuddannelse af læger inden for behandling med opioidagonister og abstinensbehandling samt indsatser for at forbedre adgangen til behandling.
Yderligere oplysninger om sundhedsmæssige og sociale tiltag i forbindelse med opioidbrug, herunder blandt ældre, findes i EUDA's afsnit om sundhedsmæssige og sociale tiltag over for narkotikaproblemer: en europæisk guide
Nøgledata og tendenser
Antal personer i opioidagonistbehandling
- Samlet set blev opioidagonistbehandling givet til omkring 60 % af de skønnede 855 000 højrisikoopioidbrugere i Den Europæiske Union i 2024, ca. 505 000 (517 000, når Norge og Tyrkiet medregnes) (figur 12.1). Den manglende tilgængelighed af data begrænser fortsat vores muligheder for at skønne antallet af højrisikobrugere af opioider og andelen, der modtager behandling med opioidagonister, samt for at foretage tendensanalyser.
- Antallet af personer, der er i behandling med opioidagonister, steg i 10 EU-medlemsstater mellem 2019 og 2024, herunder i Finland (med 114 %), Polen (42 %), Danmark (18 %) og Estland (10 %).
- Omfanget af tilbuddene er fortsat begrænset og utilstrækkeligt i visse lande, hvor der skønnes at være et betydeligt antal højrisikobrugere af opioider, f.eks. i Letland og Litauen (figur 12.2), og det er faldende i Bulgarien og Rumænien.
Behandlingskanaler
-
Selvhenvisning er fortsat den mest almindelige vej til specialiseret behandling af stofbrug for opioidklienter. Denne form for henvisning, som også omfatter henvisning fra familiemedlemmer eller venner, tegnede sig for ca. to tredjedele (65 %) af de personer med primære opioidproblemer, der kom i specialiseret stofbrugsbehandling i Europa i 2024. Næsten en fjerdedel (24 %) af klienterne blev henvist af social-, uddannelses- og sundhedsvæsenet inklusive andre stofbehandlingscentre, mens 7 % blev henvist via det strafferetlige system.
Opioidagonistlægemidler
- 25 lande indberetter om tilbud om mere end ét lægemiddel til opioidagonistbehandling i 2024. Metadon er det lægemiddel, der hyppigst ordineres, og som gives til over halvdelen (61 %) af klienter i opioidagonistbehandling i Europa. Yderligere 36 % behandles med lægemidler baseret på buprenorfin, som er det primært anvendte lægemiddel i 9 lande. Andre stoffer som f.eks. depotmorfin eller diacetylmorfin (heroin) ordineres sjældnere, og det skønnes, at de gives til omkring 3 % af de klienter, som får opioidagonistbehandling i Europa. Tre lande indberettede klienter, der modtog heroinassisteret behandling i 2024.
- Seks lande har rapporteret om brug af nyere buprenorphinpræparater: en depotinjektionsvæske og et subkutant implantat.
Kildedata
De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side fremgår nedenfor.
Det samlede sæt kildedata for Den europæiske narkotikarapport 2026, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side fremgår nedenfor.