Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa (Den europæiske narkotikarapport 2026)

Markedet for nye psykoaktive stoffer er kendetegnet ved det store antal stoffer, der er dukket op, og at der opdages nye hvert år. På denne side finder du en oversigt over nye psykoaktive stoffer i Europa, understøttet af oplysninger fra EU's system for tidlig varsling om beslaglæggelser og stoffer, der er fundet for første gang i Europa. De nye stoffer omfatter syntetiske og semisyntetiske cannabinoider, syntetiske katinoner og nye syntetiske opioider.

Denne side er en del af Den europæiske narkotikarapport 2026, EUDA's årlige overblik over narkotikasituationen i Europa.

Table of contents/Search

Table of contents/Search

Search within the book

Operator

Any match

Exact term match only

Select any filter and click on Search to see results

Close

Seneste opdatering: 9. juni 2026

Rekordstore mængder og farlige nye stoffer understreger markedstilpasning, som er årsag til sundhedsrisici

Bekymringen vokser fortsat over integrationen mellem markederne for nye psykoaktive stoffer og illegale stoffer samt de udfordringer, dette medfører, herunder håndteringen af utilsigtet indtagelse. Med den utrættelige indsats fra netværkene bag narkotikaproduktion og -distribution har de retshåndhævende myndigheder i EU's medlemsstater for femte år i træk indberettet import eller beslaglæggelse af en rekordstor mængde nye psykoaktive stoffer, svarende til 55 ton, til EU's system for tidlig varsling. Der udvikles fortsat nye og skadelige stoffer for at omgå lovgivningen, og i 2025 blev der for første gang indberettet 50 nye psykoaktive stoffer. Derudover blev der i 2024 fundet omkring 400 tidligere indberettede nye stoffer på markedet.

Generelt er sundhedsrisiciene ved indtagelse af disse nye stoffer endnu ikke fuldt ud kortlagt, selvom nogle af dem udsætter forbrugerne for risikoen for alvorlige eller endda livstruende forgiftninger og andre helbredsproblemer. Den lovgivningsmæssige kontrol og andre reguleringsforanstaltninger i Europa og tredjelande har bidraget til at mindske antallet af nye psykoaktive stoffer, der hvert år bliver fundet for første gang, navnlig dem, der er sat målrettet ind over for, såsom fentanylderivater og syntetiske cannabinoider. Andre stoffer, der er designet, så de undgår lovgivningen, dukker imidlertid fortsat op, og Kina og Indien er fortsat vigtige oprindelseslande for disse stoffer eller de prækursorer, der bruges til at fremstille dem.

Meget potente syntetiske cannabinoider i forskellige former udgør en risiko for forgiftning

I 2025 identificerede europæiske lande 27 nye cannabinoider, hvoraf 16 var semisyntetiske cannabinoider, hvilket udgjorde over 50 % af de nye stoffer, der for første gang blev indberettet til EU's system for tidlig varsling det år.

Sårbare befolkningsgrupper, herunder indsatte og hjemløse, er særligt udsat for de sundhedsrisici, der er forbundet med syntetiske cannabinoider, som ofte er meget stærke og medfører risiko for forgiftning. Disse stofforbindelser kan også sælges fejlagtigt eller bruges som fyldstof i cannabis og semisyntetiske cannabinoidprodukter uden brugernes viden, hvilket øger risikoen for forgiftning. Spiselige cannabisprodukter, der omfatter fødevarer som f.eks. slik tilsat cannabisekstrakt, udgør en stigende risiko, da de er blevet mere tilgængelige på det illegale marked i Europa.

Efter at Kina indførte generelle lovmæssige restriktioner i juli 2021, faldt udbuddet af syntetiske cannabinoider på de europæiske markeder. Dette medførte et markant fald i udbuddet af dominerende stoffer, såsom MDMB-4en-PINACA og ADB-BUTINACA. Der er nu tegn på, at produktionen af disse stoffer er flyttet til Europa, tættere på forbrugermarkederne. Disse omfatter rapporter om nedlagte produktionslaboratorier (figur 7.1) samt beslaglæggelser i 2023 af 148 kg MDMB-INACA, som kan anvendes til fremstilling af forskellige cannabinoider, herunder MDMB-4en-PINACA. I 2024 blev der beslaglagt over 107 kg pulver og 130 liter MDMB-4en-PINACA i Nederlandene.

Kilde: Det græske politi, den centrale koordinationsenhed for narkotikabekæmpelse – national efterretningsenhed (SODN-EMP), statens kemiske laboratorium.

Der er også bekymring over den stigende forfalskning af cannabis med lavt THC-indhold og CBD-produkter med syntetiske cannabinoider, genopblussen af produkter af typen "legal high" samt den stigende brug af e-væsker, der indeholder disse stoffer, til e-cigaretter. I september 2025 indberettede Tjekkiet et udbrud af forgiftninger i forbindelse med et nyt syntetisk cannabinoid, MDMB-PINACA, som blev solgt i produkter af typen "legal high" (figur 7.2).

Kilde: Tjekkiske nationale Reitox-kontaktpunkter.

Den fortsatte tilgængelighed af semisyntetiske cannabinoider giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer

Semisyntetiske cannabinoider er kemisk modificerede former af de cannabinoider, der findes i cannabisplanten. De blev første gang indberettet i Europa i 2022, markedsført som lovlige alternativer til cannabis og delta-9-THC. Ved udgangen af 2025 var der identificeret i alt 40 semisyntetiske cannabinoider på de europæiske narkotikamarkeder. HHC (hexahydrocannabinol) var det første af disse stoffer, der blev identificeret, og det blev sat under international kontrol i december 2025. Andre semisyntetiske cannabinoider er nu tilgængelige i Europa som erstatning for HHC, herunder hexahydrocannabinolacetat (HHC-acetat) og hexahydrocannabiphorol (HHC-P), hvilket afspejler den cyklus, det er at skabe nye stoffer for at omgå den retlige kontrol.

De fleste semisyntetiske cannabinoider blev oprindeligt importeret fra USA, men de produceres nu også i Europa (figur 7.3). Produktionen har udviklet sig fra CBD-baserede forbindelser fremstillet af cannabis med lavt THC-indhold, såsom HHC, til nu også at omfatte produkter som HHC-P, der tilsyneladende er fuldstændig syntetiske.

Kilde: DIICOT – Iasi Territorial Service, operation "Dream Factory".

Selv om semisyntetiske cannabinoider virkninger på mennesker stadig er dårligt undersøgt, tyder rapporter på, at de ligner virkningerne af cannabis, og at der er risiko for bivirkninger fra milde til svære forgiftninger, der somme tider kræver hospitalsbehandling. Nogle lande melder om et stigende antal forgiftningstilfælde med disse stoffer. Den farmakologiske lighed mellem semisyntetiske cannabinoider og delta-9-THC giver anledning til bekymring med hensyn til deres potentiale for at udløse psykotiske episoder samt deres misbrugs- og afhængighedspotentiale.

Semisyntetiske cannabinoider er bredt tilgængelige online og i nogle lande på fysiske detailhandelssteder, herunder e-cigaretbutikker og specialforretninger, der sælger cannabis med lavt THC-indhold og CBD-produkter. De kan også sælges i dagligvarebutikker og via salgsautomater. De vigtigste produkter er spiselige produkter tilsat smag og e-cigaretter samt cannabis med lavt THC-indhold i spray eller blandet med cannabinoider. Deres tilgængelighed og opfattede retsstatus kan tiltrække både cannabisbrugere og førstegangsbrugere, herunder potentielt børn og unge voksne. Det forhold, at de spiselige produkter ligner almindelige fødevarer, især slik, udgør en utilsigtet sundhedsrisiko for børn.

Laboratorieanalyser har vist, at der kan være store forskelle mellem produkter og partier i forhold til koncentrationen af semisyntetiske cannabinoider, hvor nogle indeholder meget store mængder. Produkterne kan indeholde ikke-angivne cannabinoider, såsom delta-9-THC eller delta-8-THC, eller nye semisyntetiske forbindelser i høje doser, som kan medføre risiko for forgiftning. Samlet set øger denne variation og uforudsigelighed risikoen for forgiftninger.

Den hurtige spredning af e-cigaretter og spiselige produkter – især vingummi – er særligt bekymrende ud fra et folkesundhedsperspektiv. Deres tilgængelighed og attraktivitet kan tiltrække nye, muligvis yngre, forbrugere, som måske ellers ikke bruger eller har adgang til ulovlig cannabis eller ønsker at ryge cannabinoider. Desuden kan den langsommere absorption af cannabinoider fra spiselige produkter og den senere startvirkning i forhold til brug af e-cigaretter eller rygning føre til, at brugerne indtager flere portioner, med risiko for toksiske doser.

Import og produktion af syntetiske katinoner fører til, at disse stoffer ender på det illegale narkotikamarked

Syntetiske katinoner er blevet etableret som erstatninger for stimulanser såsom amfetamin og kokain i visse dele af Europa. Selv om utilsigtet indtagelse i stofblandinger og tabletter fortsat giver anledning til bekymring, opfatter nogle forbrugere måske disse forskellige stimulanser for at være funktionelt ækvivalente med hensyn til virkning, og går bevidst efter dem. I 2025 blev der indberettet 4 nye katinoner, mens 69 tidligere indberettede syntetiske katinoner også blev påvist på EU's narkotikamarked i 2024. Ifølge indberetninger til EU’s varslingssystem blev N-ethylnorpentedron (NEP) i 2025 i stigende grad solgt under falsk betegnelse som et andet katinon, 3-MMC, hvilket førte til utilsigtet indtagelse og et stigende antal forgiftningstilfælde.

De indberettede beslaglæggelser og importen af syntetiske katinoner i Den Europæiske Union steg med 11,5 ton til 48,5 ton i 2024, og foreløbige tal tyder på, at der fortsat vil være tale om store mængder i første halvdel af 2025. Et mindre antal store importforsendelser fra Indien, hovedsageligt via Nederlandene, udgjorde størstedelen af det indberettede materiale. I juli 2025 indførte Nederlandene generelle (altomfattende) lovmæssige restriktioner for syntetiske katinoner, hvilket kan få betydelige konsekvenser for importen af disse. 

Som reaktion på dokumentation for den stigende tilgængelighed og de dermed forbundne sundhedsskader gennemførte EUDA’s videnskabelige udvalg i 2025 risikovurderinger af tre katinoner: 2-methylmethcathinon (2-MMC), 4-bromomethcathinon (4-BMC) og N-ethylnorpentedron (NEP). På grundlag af disse vurderinger vedtog Kommissionen i januar 2026 lovgivning, der underkaster disse stoffer EU's stoftestforanstaltninger.

Den fortsatte store beslaglæggelse af prækursorer i 2024 og nedlukningen af 65 ulovlige laboratorier tyder på, at produktionen af syntetiske katinoner fortsat er betydelig i Den Europæiske Union, navnlig i Polen (figur 7.4) (se også Narkotikaudbud, -produktion og -prækursorer – den aktuelle situation i Europa). Mens 3-MMC, 3-CMC og 2-MMC har været de dominerende katinoner i de senere år, kan mindre udbredte katinoner, såsom alfa-pyrrolidinoisohexanophenon (alfa-PHiP, der undertiden sælges under navnet "Flakka") forårsage lokale sundhedsproblemer og er vanskelige at overvåge. Det er muligt, at sundhedsmyndighederne ikke formår at opdage disse mindre tendenser i en tidlig fase, hvilket der potentielt kan volde alvorlig skade, før de bliver identificeret.

Kilde: Det Centrale Politiefterforskningsbureau.

Nye syntetiske opioider er fortsat potentielt livsfarlige

Nye syntetiske opioider er ofte meget potente og indebærer en øget risiko for livstruende forgiftninger. Siden 2019 er fentanylderivater i Europa i vid udstrækning blevet erstattet af benzimidazol-opioider af typen "nitazen" og, for nylig, af benzimidazolon-opioider af typen "orfin". I 2025 blev 7 nye syntetiske opioider officielt indberettet til EU's varslingssystem, herunder 3 nitazener og 3 orfiner. Siden 2019 har mindst 21 EU-medlemsstater indberettet et nitazen, og mindst 10 har indberettet et orfin.

Kilde: Det svenske toldlaboratorium.

Indberetninger om forgiftninger i forbindelse med nitazenopioider, herunder med dødelig udgang, har været stigende i nogle europæiske lande siden 2022. I 2024 faldt mængden af beslaglagt nitazenpulver i Europa til 7 kg, mens der blev indberettet over 5 kg pulver indeholdende orphinopioider. Disse stoffers høje styrke betyder, at selv ganske små mængder kan bruges til at fremstille doser eller blandinger til detailhandlen. EU’s varslingssystem har modtaget et stigende antal indberetninger om forfalskede lægemidler, der indeholder nitazenopioider (figur 7.5). Disse produkter efterligner typisk lovlige receptpligtige lægemidler, navnlig oxycodon og i mindre grad benzodiazepiner som diazepam og alprazolam. Deres tilsyneladende autentiske udseende kan skabe en falsk tryghedsfornemmelse hos forbrugerne. Selvom disse tabletter hovedsageligt bruges af opioidbrugere i højrisikogruppen, kan de også bruges af andre grupper, herunder personer med kroniske smerter. Der er bekymring for, at de kan sprede sig blandt befolkningsgrupper uden opioidtolerance, herunder unge mennesker. I 2024 konstaterede 10 lande mere end 50 000 nitazenholdige tabletter, hvilket er en stigning fra 23 000 i 2023 og 380 i 2022. Foreløbige tal for 2025 tyder på, at der er konstateret yderligere tilfælde i mindst 7 EU-medlemsstater. Derudover har Bulgarien indberettet mere end 100 fentanylrelaterede dødsfald i perioden 2024-2025.

Talibans forbud mod dyrkning af opiumvalmuer i Afghanistan, der har været i kraft siden april 2022, har medført en markant nedgang i opiumproduktionen, men det er stadig uklart, hvilken indvirkning det vil have på udbuddet af heroin i Europa. Ethvert hul i forsyningen kan i nogle lande blive fyldt af nye syntetiske opioider og andre stoffer.

Kilde: Freiburg Universitetshospital.

I lyset af de generelle restriktioner for nitazen-opioider, som Kina indførte i juli 2025, og de foreløbige tegn på, at disse foranstaltninger kan medføre en betydelig reduktion i udbuddet af nitazen i Europa, er nye opioidfamilier oplagte kandidater til at udfylde dette nye hul på opioidmarkedet. En mulig erstatning er "orphin"-familien af opioider: 11 lande har rapporteret om fund af cychlorphin, og 6 har påvist spirochlorphin. Mellem juni 2024 og januar 2026 indberettede 5 EU-medlemsstater 5 tilfælde af akut, ikke-dødelig forgiftning og 18 dødsfald med bekræftet eksponering for orfiner, hovedsageligt cychlorphin (figur 7.6). Estland og Letland har rapporteret om injektionsbrug af begge stoffer. Selv om der i øjeblikket ikke foreligger farmakologiske data for disse stoffer, tyder deres strukturelle lighed med brorphin, et potent opioid, på, at en væsentlig sundhedsrisiko sandsynligvis er åndenød (se også Heroin og andre opioider – den aktuelle situation i Europa).

Disse udviklinger understreger de væsentligste udfordringer for Den Europæiske Union og medlemsstaterne med hensyn til beredskab. Navnlig skal de nationale systemer for tidlig varsling og de tilknyttede laboratorienetværk fortsat være parate til at opdage og reagere på nye syntetiske opioider såsom orphin. Mere generelt betyder tilgængeligheden af stærktvirkende syntetiske opioider, at vi må vurdere, om de nuværende tiltag til forebyggelse, behandling og skadesbegrænsning i forbindelse med opioidbrug fortsat er egnede til formålet, og om de eksisterende systemer har kapacitet til at reagere effektivt (se også Opioidagonistbehandling – den aktuelle situation i Europa og Skadesbegrænsning – den aktuelle situation i Europa).

Se også EUDA og Europols EU's narkotikamarked: nye psykoaktive stoffer – en indgående analyse fra 2024 og EUDA's afsnit om sundhedsmæssige og sociale tiltag over for narkotikaproblemer: en europæisk guide.

Nøgledata og tendenser

Nye indberettede psykoaktive stoffer

• Ved udgangen af 2025 overvågede EUDA 1 050 nye psykoaktive stoffer, hvoraf 50 blev indberettet for første gang i Europa i 2025 (figur 7.7 og tabel 7.1).
• Der blev fundet ca. 400 nye psykoaktive stoffer ved beslaglæggelser i 2024 (figur 7.8).
• I 2025 modtog EU's system for tidlig varsling indberetninger om 27 nye cannabinoider, hvilket bringer det samlede antal, der overvåges, op på 304.
• Siden 2009 er der identificeret i alt 95 nye opioider på det europæiske narkotikamarked. I 2025 blev der anmeldt 7 nye stoffer, hvoraf 6 var meget potente nye opioider: nitazener (3) og orphiner (3), som kan være flere hundrede gange stærkere end heroin. Indtil videre er der identificeret 25 nitazener i Europa (figur 7.9).

Beslaglæggelser af nye psykoaktive stoffer

• I 2024 tegnede EU-medlemsstaterne sig for 54 600 af de 184 000 tilfælde af beslaglæggelse eller import af nye psykoaktive stoffer, der blev indberettet i Den Europæiske Union, Norge og Tyrkiet, dvs. 99,8 % af de 55,1 ton, der blev indberettet (41,4 ton i 2023) (figur 7.10). Stigningen skyldtes et lille antal tilfælde med katinoner (2-MMC, NEP) (figur 7.11). Derudover blev der beslaglagt 11 700 liter væsker indeholdende nye psykoaktive stoffer, hovedsagelig 4-CMC (564 liter) og H4-CBD (416 liter).
• I 2024 udgjorde blot 5 stoffer mere end 90 % af mængden af nye psykoaktive stoffer, der blev beslaglagt af politiet i EU-landene: 4 katinoner (2-MMC, NEP, 4-CMC og MDPHP, i alt 44 ton) og HHC (3,2 ton) (figur 7.11).

• I 2024 indberettede i alt 24 lande beslaglæggelser på 110 kg (100 kg i 2023) syntetiske cannabinoider og 1 320 kg (154 kg i 2023) semisyntetiske cannabinoider i form af urtemateriale. Mængden af beslaglagt syntetisk cannabinoidpulver steg i 2024, hvor der blev beslaglagt 159 kg ved kun få beslaglæggelser. Med 3,2 ton og 200 liter tegnede HHC sig for størstedelen af de semisyntetiske cannabinoider, der blev beslaglagt. Spiselige produkter og e-cigaretprodukter, der indeholder syntetiske eller semisyntetiske cannabinoider, udgjorde omkring 37 % af det beslaglagte materiale, svarende til 1,9 ton, ifølge rapporter fra 18 lande.
• I 2024 indberettede landene 1 063 beslaglæggelser og 33,5 kg syntetiske opioider til EU's system for tidlig varsling, en stigning fra de 22 kg, der blev beslaglagt i 2023. Den beslaglagte mængde nitazener faldt fra 10 til 7 kg beslaglagt i 2024. Af de indberettede beslaglæggelser af nye opioider indeholdt 26 % metonitazen, 25 % carfentanil, 22 % tramadol og 10 % protonitazen. Der blev beslaglagt i alt 35,5 kg materiale, hvoraf 31 % (11,1 kg) indeholdt 2-methyl-AP-237, 21 % (7,6 kg) indeholdt tramadol, og 16 % (5,6 kg) indeholdt spirochlorphin. Nogle få lande tegnede sig for størstedelen af beslaglæggelserne af syntetiske opioider: Tyskland, Estland, Letland og Litauen tegnede sig for 62 % af beslaglæggelserne og 70 % (25,0 kg) af den beslaglagte mængde.

Udbredelse af brugen af nye psykoaktive stoffer

• De nationale skøn over sidste års brug af nye psykoaktive stoffer (bortset fra ketamin og GHB) blandt unge voksne (i alderen 15-34 år) varierer fra 0,1 % i Letland og Norge til 2,9 % i Bulgarien. De nationale skøn over brugen af katinoner blandt unge voksne (i alderen 15 til 34 år) i det forløbne år varierer fra 0,1 % i Rumænien til 4,4 % i Nederlandene.
• I den europæiske skoleundersøgelse ESPAD 2024 blev det anslået, at den gennemsnitlige andel af 15- til 16-årige elever i Den Europæiske Union, der på et eller andet tidspunkt i deres liv havde prøvet nye psykoaktive stoffer, var 2,6 %, med en spredning fra 0,6 % til 6,4 %. Livstidsforbruget lå på mellem 0,7 % og 16 % for syntetiske cannabinoider, mellem 1,1 % og 3,7 % for syntetiske katinoner og mellem 0,6 % og 2,2 % for syntetiske opioider.
• I European Web Survey on Drugs fra 2024 – en ikke-repræsentativ undersøgelse af stofbrugere – angav 16 % af respondenterne at have brugt nye psykoaktive stoffer i løbet af de seneste 12 måneder. Af dem rapporterede 21 % om brug af stofferne sammen med marihuana og 15 % sammen med MDMA/ecstasy i den sidste anvendelsesperiode. Med hensyn til anvendelsen af individuelle stoffer inden for de seneste 12 måneder rapporterede 14 % af respondenterne at have anvendt semisyntetiske cannabinoider, 3 % syntetiske cannabinoider og 9 % syntetiske katinoner. Ca. 70 % af de respondenter, der brugte nye psykoaktive stoffer, anførte, at de brugte stoffet "for at blive høje eller for at have det sjovt".

Kildedata

De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side fremgår nedenfor.

Det samlede sæt kildedata for Den europæiske narkotikarapport 2026, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.

En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side fremgår nedenfor.