Kokain – den aktuelle situation i Europa (Den europæiske narkotikarapport 2026)
Kokain er efter cannabis det næstmest brugte illegale stof i Europa. På denne side kan du finde den seneste analyse vedrørende kokain i Europa, herunder udbredelse af brug, behandlingsefterspørgsel, beslaglæggelser, pris og renhed, skadevirkninger mv.
Denne side er en del af Den europæiske narkotikarapport 2026, EUDA's årlige overblik over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 9. juni 2026
En stabil forsyning af kokain skaber udfordringer for folkesundheden
Kokain er, efter cannabis, det næstmest brugte illegale stof i Europa, selvom udbredelsesniveauer og brugsmønstre varierer betydeligt fra land til land (se Udbredelsen af kokainbrug i Europa). Stoffet findes oftest som kokainpulver (en saltform), men kan også forekomme som crack (freebase-rygekokain). Da tilgængeligheden af kokain fortsat stiger, er der stadig større bekymring for, at de sundhedsmæssige og sociale omkostninger forbundet med kokain vil stige markant.
Kokain fremstilles af kokaplanten, der dyrkes i Sydamerika. Den kommer ind i Europa via forskellige ruter og på forskellige måder, men det er især den store smugling via havne i kommercielle fragtcontainere, der sikrer rigelig adgang til kokain. Der, hvor containerhavne udnyttes af kokainhandlere, er der dokumenteret et højt omfang af narkotikarelateret kriminalitet, herunder bestikkelse af personale, trusler og vold. I nogle lande er konkurrencen på kokainmarkedet, både på engros- og detailniveau, en vigtig drivkraft for narkotikarelateret kriminalitet, herunder banderelateret vold og drab. Brugen af kokain, og især crack, synes at blive mere udbredt, især blandt visse marginaliserede befolkningsgrupper. Samlet set er den øgede tilgængelighed af kokain i Europa forbundet med sundhedsskader samt narkotikarelateret kriminalitet og vold.
Forskellige smuglingstaktikker øger udbuddet af kokain
I 2024 faldt mængden af kokain, der blev beslaglagt af EU's medlemsstater, til 330 ton fra 419 ton i 2023. På baggrund af den stigende kokainproduktion i Sydamerika steg antallet af beslaglæggelser imidlertid, hvilket tyder på ændrede smuglerruter og -metoder snarere end et fald i de mængder, der sendes til Europa (se også Europas narkotikasituation i 2026). Spanien og Frankrig indberettede de største beslaglagte mængder i 2024, hvor Spanien beslaglagde 124 ton, og Frankrig indberettede den største mængde kokain, landet nogensinde har beslaglagt, nemlig 53,5 ton. Samtidig faldt de beslaglagte mængder markant i Belgien (med 64 %), Tyskland (med 45 %) og Nederlandene (med 36 %), hvilket til dels skyldes en intensiveret indsats fra politiet og toldmyndighederne i de store havne.
Smuglere benytter andre metoder til at undgå at blive opdaget, og der er flere rapporter om brug af mindre havne, overførsler til søs ved hjælp af forskellige fartøjer, bemandede og ubemandede halvt nedsænkelige fartøjer, droner og komplekse fysiske og kemiske kamufleringsmetoder. Dette fremgår blandt andet af de seneste store beslaglæggelser til søs fra handelsskibe og speedbåde samt af sofistikeret skjult transport i fødevarer i luftfragt (figur 3.1). Told- og retshåndhævende myndigheder står over for stadig mere uforudsigelige og fragmenterede smuglerruter, metoder og skjult transport, hvilket alt sammen bidrager til et stadig mere udfordrende miljø at arbejde med.
Bemærkning: Beslaglæggelse af 10 ton kokain, der var skjult på et handelsskib, foretaget af det spanske nationale politi, 2026 (til venstre); 4 ton kokain fra en speedbåd, beslaglagt af det spanske skattevæsen, Civilgarden og det nationale politi, 2024 (i midten); og 508 kg kokain, der var skjult i luftfragt, beslaglagt af det luxembourgske told- og afgiftsvæsen, 2025 (til højre).
Den europæiske kokainproduktion
Den ulovlige forarbejdning af kokainprodukter finder sted i Europa, hvor der hvert år afsløres og lukkes adskillige kokainlaboratorier, hvoraf nogle er relativt store (figur 3.2). Selvom kokainproduktionen i Europa hovedsageligt er koncentreret i Nederlandene, har fem andre EU-medlemsstater i 2024 rapporteret om nedlukning af produktionssteder. På nogle af disse steder var der faciliteter til sekundær udvinding af kokain, der var skjult i andre materialer (f.eks. plast) for at undgå, at den blev opdaget i kommercielle forsendelser. Kokainbase og kokainpasta sælges desuden i store mængder til Europa med henblik på videreforarbejdning til kokainhydrochlorid.
Bemærkning: Beslaglæggelse foretaget af Guardia Civil.
Kokainrelaterede helbredsproblemer bliver stadig flere
Den store tilgængelighed af kokain påvirker folkesundheden i Europa negativt i stadig større grad, og brugen af stoffet er fortsat et centralt tema i forebyggelses- og skadebegrænsende oplysningskampagner og tiltag. Kokain er det næsthyppigste illegale stof, der indberettes af brugere i specialiseret stofmisbrugsbehandling, og det er nu det stof, der rapporteres hyppigst ved henvendelser om akut stofforgiftning på de deltagende hospitalers akutmodtagelser. I 2024 var kokain involveret i 27 % af forgiftningsdødsfaldene. Da kokainbrug kan forværre hjerte-kar-problemer, er det sandsynligt, at dens bidrag til dødeligheden i Europa er undervurderet. Data om kokainrester i kommunalt spildevand og andre kilder tyder på, at den stigende tilgængelighed af kokain har givet en bredere geografisk og social udbredelse. De europæiske stoftesttjenester indberettede, at kokain var det mest almindelige stof, de screenede i 2025. Særligt bekymrende er brugen af kokain, herunder crack, blandt mere marginaliserede grupper i nogle lande. Injektion af både pulverkokain og crack, enten alene eller i kombination med heroin, indberettes af fixerrum i hele Europa. Brug af kokain via injektion har været forbundet med lokale hiv-udbrud i 4 europæiske byer i løbet af det seneste årti (se Injektionsbrug af stoffer i Europa – den aktuelle situation).
Det er stadig en udfordring at mindske skaderne og behandle kokainmisbrug
Brug af kokain er forbundet med negative sundhedsmæssige konsekvenser, hvor de fleste kroniske skader skyldes intensivt, højdosis- eller langvarigt forbrug, hvilket ud over afhængighed kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Brug af kokain kan udløse stimulansinduceret psykose, og der mangler ofte tilbud, der integrerer stofmisbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. Regelmæssigt kokainbrug og højrisikobrug er i højere grad forbundet med skadelige resultater, såsom selvmord, ulykker, drab og hiv/aids. Samtidig brug af kokain og alkohol er almindeligt, og når de to stoffer indtages samtidigt, dannes der cocaethylen, der potentielt øger sundhedsrisiciene.
Det er fortsat en udfordring at behandle mennesker med kokainrelaterede problemer, hvad enten de er socialt integrerede og lejlighedsvist eller episodisk bruger pulverkokain, eller mere marginaliserede grupper, der injicerer stoffet eller ryger crack. Den nuværende dokumentation understøtter brugen af psykosociale indsatser, herunder kognitiv adfærdsterapi og beredskabsstyring. Der er dog stadig ikke tilstrækkelig dokumentation til at begrunde nogen form for medicinsk behandling. Behandlingen kan være særligt udfordrende blandt de mest marginaliserede grupper, hvilket kan kræve integrerede tilbud, især når patienterne også kæmper med psykiske og fysiske helbredsproblemer samt misbrug af andre stoffer, herunder opioider eller alkohol, hvilket muligvis forværres af socioøkonomisk ugunstige forhold og ustabile boligforhold. De nuværende tiltag inden for skadesbegrænsning kan mindske de skader, der er forbundet med henholdsvis injektion af kokain og rygning af crack. Der er dog behov for mere omfattende tiltag samt større investeringer for at sikre, at tilbuddene er tilpasset de stigende behov i visse lande.
Nøgledata og tendenser
Udbredelse af og mønstre for kokainbrug
- I EU peger spørgeundersøgelser på, at 2,5 mio. personer i alderen 15-34 år (2,5 % af denne aldersgruppe) har brugt kokain i løbet af det seneste år (figur 3.3). Af de 14 lande, der har gennemført undersøgelser siden 2023, indberettede 7 højere skøn i forhold til den foregående sammenlignelige undersøgelse, og 4 lande indberettede en stabil udvikling.
- I rusmiddelundersøgelsen (ESPAD) fra 2024 angav 2 % af de 15-16-årige skoleelever, at de havde brugt kokain mindst én gang i deres liv.
- Mængden af kokainrester i det kommunale spildevand steg i 48 (57 %) af 85 byer fra 23 EU-medlemsstater, Norge og Tyrkiet, hvor der forelå data for både 2025 og 2024, mens 21 (25 %) byer ikke rapporterede om nogen ændring, og 16 (19 %) byer rapporterede om et fald (figur 3.4).
- I European Web Survey on Drugs fra 2024 – en ikke-repræsentativ undersøgelse af personer, der bruger narkotika, angav 29 % af respondenterne fra Den Europæiske Union eller Norge, at de havde brugt kokainpulver, crack eller begge dele inden for de seneste 12 måneder. 96 % af dem, der brugte kokainpulver, angav, at de brugte flere forskellige stoffer.
- En analyse i 2024 af 3 256 brugte sprøjter, foretaget af ESCAPE-netværket, der omfatter 21 byer i 14 EU-medlemsstater og Norge, viste spor af kokain i over 50 % af sprøjterne i 10 byer: Thessaloniki (95 %), Barcelona (94 %), Limerick (91 %), Split (87 %), Dublin (70 %), Madrid (69 %), Cork (69 %), Volos (68 %), Köln (62 %) og Athen (61 %).
Indskrivning i behandling for kokainbrug
- Kokain var det næstmest almindelige problemstof blandt personer, der kom i specialiseret stofmisbrugsbehandling for første gang i 2024, som angivet af anslået 37 000 klienter eller 25 % af alle førstegangsindskrevne til behandling (figur 3.5).
- Antallet af klienter, der kom i behandling for kokainrelaterede problemer for første gang, steg med 39 % mellem 2018 og 2024.
- Der er en tidsforskel på 14 år mellem den første brug af kokainpulver (12 år for crack), i gennemsnit i en alder af 22 år, og den første behandling for kokainrelaterede problemer, i gennemsnit i en alder af 36 år (figur 3.5).
- I 2024 angav mindre end 2 % af de klienter, der for første gang søgte behandling for kokainmisbrug, at injektion var deres primære indtagelsesmåde.
Indskrivning i behandling for crack-kokainbrug
- Blot 5 EU-medlemsstater tegnede sig for 85 % af de skønnede 11 400 crack-relaterede indskrivninger i behandling i 2024 (9 900 i 2023), hvoraf 4 300 var førstegangsbehandlede (figur 3.5).
- Antallet af brugere i førstegangsbehandling med crack-kokain som hovedstof steg med ca. 53 % fra 2 800 klienter i 2018 til 4 300 klienter i 2024.
- Næsten en fjerdedel af dem, der går i behandling for crack-kokain, er kvinder (23 % i 2024).
- Fixerrum i 15 byer i 12 EU-medlemsstater og Norge leverer data til EUDA. I første halvdel af 2025 blev der indberettet kokainbrug i pulverform i 10 byer i 8 lande, mens der blev indberettet crack-kokainbrug i 12 byer i 9 lande. Crack-kokain blev for det meste røget, mens pulverkokain for det meste blev injiceret. Injektion udgjorde en mindre del (4-20 %) af forbruget af crack-kokain i fixerrum, hvor rygning er tilladt, i 4 byer i 3 EU-medlemsstater, men udgjorde hele forbruget i 2 byer i 2 lande, hvor rygning ikke var tilladt.
Skadevirkninger i forbindelse med kokainbrug
- Kokain var det næsthyppigst indberettede stof fra de deltagende hospitaler i Euro-DEN Plus-netværket i 2024, hvor kokain blev angivet i 26 % (1 374) af henvendelserne vedrørende akut stofforgiftning.
- Gennemsnitsalderen blandt de indlagte var 33 år; 79 % var mænd.
- Seks af de deltagende hospitaler i Euro-DEN Plus-netværket rapporterede om en stigning i antallet af henvendelser relateret til kokain i 2024 sammenlignet med 2023, mens 8 rapporterede om et fald (figur 3.6).
- Blandt de 20 europæiske lande, der fremlagde data for begge år, var kokain involveret i ca. en fjerdedel (1 133 eller 27 %) af narkotikarelaterede dødsfald i 2024 (1 053 eller 26 % i 2023).
- De fleste kokainrelaterede dødsfald involverede blandingsmisbrug (figur 3.7).
Markedsdata for kokain
- I 2024 indberettede EU's medlemsstater 97 000 beslaglæggelser af kokain, svarende til 330 ton (419 ton i 2023). Spanien (124 ton), Frankrig (53,5 ton) og Belgien (44,6 ton) tegnede sig tilsammen for 67 % af den samlede beslaglagte mængde (figur 3.8). Derudover blev der indberettet betydelige mængder fra Nederlandene (37,6 ton), Tyskland (23,8 ton), Portugal (23 ton), Italien (11 ton), Irland (3,3 ton) og Tyrkiet (2,5 ton).
- Den gennemsnitlige renhed af kokain i detailleddet lå på mellem 48 % og 92 % i Europa i 2024, hvor halvdelen af landene indberettede en gennemsnitlig renhed mellem 64 % og 75 %. Mens prisen på kokain i detailleddet er faldet gennem det seneste årti, har renheden af kokain vist en opadgående tendens og nåede i 2024 et niveau, der lå 44 % højere end indeksåret 2014 (figur 3.8).
- I 2024 lukkede 6 EU-medlemsstater mindst 42 anlæg relateret til kokainproduktion (mod 34 i 2023). Et yderligere anlæg blev lukket af Tyrkiet. I 2024 blev der beslaglagt en betydeligt mindre mængde kaliumpermanganat, et vigtigt kemikalie i kokainproduktionen (17 kg) i forhold til 2023 (2,1 ton). Derimod steg beslaglæggelserne af kokainforfalskningsmidlet prokain kraftigt i 2024 til 7,3 ton (130 kg i 2023).
- I 2024 blev kokain nævnt i 102 000 tilfælde af overtrædelser bestående i brug eller besiddelse, hvilket svarer til ca. 14 % af alle sådanne lovovertrædelser, for hvilke stoffet er kendt.
- I 2025 blev der fundet en renhed på 80 % eller derover i ca. 65 % (mod 50 % i 2024) af de kokainprøver, der blev testet af 9 stoftesttjenester i 5 EU-medlemsstater. De samme tjenester angav koffein (5 % af prøverne), prokain og fenacetin (4 % hver) samt levamisol (3 %) som de hyppigst påviste fyldstoffer.
Se også afsnittene om EU's narkotikamarked: kokain og stimulanser: sundhedsmæssige og sociale tiltag
Kildedata
De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side fremgår nedenfor.
Det samlede sæt kildedata for Den europæiske narkotikarapport 2026, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side fremgår nedenfor.
Datatabeller om udbredelsen af stofbrug, herunder generelle befolkningsundersøgelser og spildevandsanalyser (alle stoffer)
Andre datatabeller, herunder tabeller, som er specifikke for kokain