Hovedresultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024
Denne publikation sammenfatter hovedresultaterne fra den 8. runde af Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD), som i 2024 blev gennemført af 113 882 elever i alderen 15-16 år i 37 europæiske lande. Udgaven markerer 30 år med monitorering af risikoadfærd blandt unge i Europa, og introducerer et nyt fokus på mental trivsel og forebyggende indsatser, i erkendelse af den stigende betydning, disse faktorer har for unges sundhed.
Rapporten med hovedresultater foreligger på 33 sprog og er optimeret til visning online. En mere omfattende rapport, ESPAD-rapport 2024: Resultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) vil blive offentliggjort i oktober 2025.
Seneste opdatering: 20. maj 2025
Resultatoversigt
Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024 markerer 30 års monitorering af risikoadfærd blandt unge i Europa, hvor i alt 37 lande deltog i denne runde. Selv om undersøgelsens primære fokus fortsat er på forbrugsmønstre og tendenser vedrørende rusmidler, introducerer denne udgave et nyt fokus på mental trivsel og forebyggende aktiviteter, i erkendelse af den voksende betydning af dette for unges sundhed. I takt med at unges adfærd udvikler sig, bidrager ESPAD's langsigtede monitorering fortsat med væsentlig viden, der kan danne grundlag for målrettede forebyggelsesindsatser samt politiske tiltag, og sikrer at disse forbliver både relevante og virkningsfulde.
Trods et langvarigt fald i brugen af rusmidler, giver nye tendenser anledning til bekymring. Rygning af cigaretter er faldet markant i løbet af de seneste årtier, idet andelen af unge, der nogensinde har røget, er halveret i perioden 1995-2024. En tidlig rygedebut er dog fortsat udbredt – særligt blandt piger, hvor andelen, der ryger dagligt som 13-årig eller yngre er steget i de senere år. Samtidig er brugen af e-cigaretter steget kraftigt blandt unge, med stigende andele, der både debuterer tidligt og dagligt bruger det. Dette giver anledning til bekymring om dobbeltbrug af traditionelle og elektroniske cigaretter, og afspejler en generel bevægelse imod brugen af alternative nikotinprodukter.
De unges alkoholforbrug er også faldet over tid, både hvad angår det overordnede brug og forekomsten af rusdrikning (binge drinking). Faldet er dog mest udtalt blandt drenge, mens udviklingen blandt piger er mere stabil. På trods af denne faldende tendens opfattes alkohol fortsat som let tilgængeligt, og en tidlig alkoholdebut samt rusdrikning udgør stadig et betydeligt problem i visse regioner.
Cannabis er fortsat det mest udbredte illegale stof blandt unge, selvom andelen af elever, der oplyser at have prøvet det, nu er på det laveste niveau siden 1995. Drenge angiver generelt i højere grad brug end piger, men kønsforskellene er ved at udligne sig – og i enkelte lande er brugen mere udtalt blandt piger end drenge. En tidlig debut og højrisikobrug er fortsat bekymringspunkter, selvom andelen med et aktuelt brug (defineret som brug inden for de seneste 30 dage) er faldet til 5 %, og dermed afspejler en langvarig nedadgående tendens. Tilgængeligheden af cannabis opfattes meget forskelligt fra land til land, men det er fortsat dét illegale stof, som flest elever vurderer, er lettest at få fat i.
Brugen af andre illegale stoffer end cannabis er generelt faldende, og forskellene mellem kønnene bliver mindre, selvom drenge stadig generelt oftere angiver brug og i højere grad oplever det som lettere tilgængeligt end piger. Der ses imidlertid en stigning i andelen af piger, der har sniffet for at blive høj, ligesom brugen af medicin uden recept fra en læge også er stigende.
Ud over brugen af rusmidler ses der også forandringer i unges risikoadfærd. Andelen, der gamer er steget markant blandt ESPAD-eleverne, især blandt piger, og er således ikke længere udelukkende et drengefænomen, hvilket afspejler et bredere skift i unges digitale adfærd. På trods af denne stigning forbliver den oplevede problematiske gaming stabil. Til gengæld er bekymringen for unges problematiske brug af sociale medier vokset – især blandt drenge – mens niveauet blandt piger fortsat er højt.
Unge, der spiller om penge, ligger stabilt, men deltagelsen i onlinespil er steget kraftigt, og skadelig spilleadfærd er næsten fordoblet, med en mere udtalt stigning blandt piger.
En god mental trivsel rapporteres i gennemsnit af 59 % af eleverne. Resultaterne peger på markante regionale forskelle samt kønsforskelle, idet piger konsekvent rapporterer lavere mental trivsel end drenge. De laveste score af mental trivsel ses i lande præget af konflikter og ustabilitet.
Forebyggende indsatser er udbredte, og de fleste elever har deltaget i mindst én intervention. Alkohol er det hyppigst omtalte emne, mens illegale stoffer og risikoadfærd får mindre opmærksomhed. Færdighedsbaserede forebyggelsesprogrammer, der lægger vægt på interaktive tilgange, er mest udbredte i det vestlige og sydlige Europa. Et fokusområde i fremtidige runder af undersøgelsen kunne være, i hvilken grad de udbudte forebyggelsesforløb er baseret på evidens eller ej.
Data explorer
Hovedfund
Cigaretrygning
Brugen af cigaretter er fortsat udbredt blandt unge i de deltagende ESPAD-lande, da næsten hver tredje elev har røget mindst én cigaret i deres liv (32 % i gennemsnit). De største andele ses i Ungarn (51 %) og Slovakiet (46 %), mens de mindste er i Island (13 %) og Malta (16 %). Der er lidt flere piger, der har røget cigaretter, end drenge (32 % mod 31 %). Denne tendens gør sig gældende i over to tredjedele af landene, med de største kønsforskelle i Rumænien (47 % mod 36 %) og Bulgarien (46 % mod 36 %). I nogle lande er mønstret dog omvendt – især i Kosovo (1) (47 % blandt drenge mod 36 % blandt piger) og Georgien (35 % mod 24 %).
I gennemsnit angiver 15 % af eleverne i ESPAD-undersøgelsen, at de begyndte at ryge som 13-årig eller yngre. De største andele ses i Slovakiet (24 %) og Kosovo (23 %), mens de mindste ses i Island (6,4 %) og Malta (7,1 %). I lidt over halvdelen af landene er en tidlig rygedebut hyppigere blandt piger, særligt i Bulgarien (23 % mod 17 %). Blandt de lande, hvor flere drenge starter rygning tidligt, skiller Kosovo sig ud med den største kønsforskel (31 % mod 16 %).
Mere end halvdelen af ESPAD-eleverne (55 %) anser cigaretter for at være lette eller meget lette at få fat i. Denne opfattelse er mest udbredt i Danmark (76 %), efterfulgt af Tyskland og Norge (begge 70 %). Modsat rapporteres de mindste andele i Kosovo (32 %) og Moldova (23 %). Generelt oplever drenge i højere grad end piger cigaretter som værende let tilgængelige (61 % mod 50 %).
Et aktuelt brug af cigaretter, defineret som rygning inden for de seneste 30 dage, rapporteres af 18 % af eleverne. De største andele ses i Kroatien og Ungarn (32 %), mens de mindste findes i Island (4,2 %) og Sverige (8,2 %). Aktuel rygning er mere udbredt blandt piger i over halvdelen af ESPAD-landene, med de største kønsforskelle i Bulgarien (34 % mod 25 %) og Rumænien (30 % mod 22 %). Mønsteret er dog omvendt i Kosovo (33 % mod 23 %) og Georgien (18 % mod 9,5 %), hvor drenge i højere grad end piger ryger aktuelt.
Dagligt brug af cigaretter rapporteres af 7,9 % af de adspurgte ESPAD-elever, med nogenlunde ens andele blandt drenge og piger. De største andele ses i Bulgarien og Kroatien (20 %), mens den laveste er i Island (0,8 %).
En anden vigtig indikator er dagligt brug blandt elever, der begyndte at ryge i en tidlig alder (13 år eller yngre). I gennemsnit falder 3,6 % af eleverne i denne kategori, med den højeste andel i Bulgarien (8,7 %).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 1995 til 2024
Fra den første til den seneste ESPAD-undersøgelse er andelen af unge, der nogensinde har prøvet at ryge, faldet støt, og således halveret fra 68 % til 32 %. Det mest markante fald fandt sted mellem 2019 og 2024 (et fald på 10 procentpoint). Over hele den 30-årige periode er det største fald blandt drenge, fra 70 % til 30 %. De lande, der har set de største reduktioner, er Færøerne, Irland, Island og Sverige.
Andelen, der har røget inden for de seneste 30 dage, er ligeledes faldet støt, fra 33 % til 18 % – og udviklingen følger stort set samme mønster for begge køn. Det samme gælder for andelen, der ryger dagligt, som også er faldet, fra 20 % til 8 %.
Imens andelen af daglige rygere, blandt dem der begyndte som 13-årig eller yngre, også er faldet i løbet af de seneste tre årtier (fra 10 % i 1995 til 3,6 % i 2024), ses der dog en lille stigning (0,6 %) når tallene fra 2019 og 2024 sammenlignes. Da andelen blandt drenge er uændret i de to seneste målinger, skyldes stigningen udelukkende en stigning blandt piger (fra 2,5 % til 3,6 %), hvilket bekræfter pigernes stigende involvering i stort set alle de rygerelaterede mønstre, der er observeret.
Samtidig brug af cigaretter og e‑cigaretter
Selvom cigaretrygning stadig er den mest udbredte form for brug af tobaksprodukter blandt unge, giver det et misvisende billede af nikotinforbruget, hvis man alene ser på cigaretter, eftersom brugen af alternative produkter er stigende. Når både brug af cigaretter og e‑cigaretter medregnes, stiger andelen, der nogensinde har prøvet at ryge, fra 32 % til 47 %. De største stigninger ses i Tjekkiet og Estland. Andelen, der aktuelt bruger disse produkter (inden for de seneste 30 dage), stiger også, fra 18 % til 28 %. Stigning er mest udtalt blandt piger, både hvad angår nogensinde brug og aktuelt brug.
Tager man højde for både cigaretter og e‑cigaretter stiger andelen der dagligt ryger, fra 7,9 % til 14 % (15 % blandt piger og 12 % blandt drenge). Både i Bulgarien og Ungarn når andelen i gennemsnit op på 25 %.
Der ses også en stigning i andelen med tidlig debut af daglig rygning, når både cigaretter og e-cigaretter tages i betragtning, fra 3,9 % til 6 %. I dette tilfælde ses de største stigninger i Litauen og Estland – igen mere udtalt blandt piger.
Brug af e‑cigaretter
I gennemsnit angiver 44 % af eleverne i de deltagende ESPAD-lande, at de har prøvet e‑cigaretter mindst én gang i deres liv. Den nationale andel svinger fra 22 % i Portugal til 57 % i Ungarn.
I 13 af de 37 deltagende lande har mindst halvdelen af eleverne prøvet e‑cigaretter. I blot seks lande (Portugal, Malta, Island, Nordmakedonien, Montenegro og Irland) er det under en tredjedel af eleverne, der angiver, at de nogensinde af prøvet e-cigaretter.
Samlet set rapporterer piger (46 %) oftere, at de har prøvet e‑cigaretter, end drenge (41 %), med undtagelser i Kosovo, Georgien, Moldova, Færøerne, Nordmakedonien, Ukraine og Portugal. De største kønsforskelle ses i Liechtenstein og Malta, hvor andelen blandt piger er større end blandt drenge med 13 procentpoint. I Kosovo forholder det sig omvendt, da 51 % af drengene og 39 % af pigerne angiver, at de nogensinde har prøvet e‑cigaretter.
I gennemsnit har 16 % af eleverne prøvet e‑cigaretter som 13-årige eller yngre. De højeste andele ses i Estland (33 %) og Litauen (31 %), mens de laveste ses i Portugal (5,4 %) og Montenegro (7,4 %). Også her er der en tendens til, at en tidlig debut er mere udbredt blandt piger, særligt i Estland (37 % mod 29 %), Letland (34 % mod 27 %) og Irland (18 % mod 12 %). Kosovo er igen en undtagelse, hvor andelen er større blandt drenge end blandt piger (25 % mod 13 %).
En stor andel (60 %) af eleverne mener, at det er let eller meget let at skaffe e‑cigaretter, hvis de var interesseret. Denne opfattelse varierer dog fra 33 % i Kosovo til 82 % i Danmark. I 20 lande er denne opfattelse over gennemsnittet, idet mindst 60 % af eleverne mener, at e-cigaretter er let tilgængelige. Drengene og pigerne angiver stort set samme opfattelse af tilgængeligheden.
Aktuel brug af e-cigaretter (defineret som brug inden for de seneste 30 dage) rapporteres overordnet set af 22 % af eleverne (19 % blandt drenge og 25 % blandt piger). De mindste andele ses i Portugal og på Færøerne (begge 6,4 %) og i Malta (10 %), mens Polen (36 %) og Serbien (34 %) ligger i toppen.
Andelen, der dagligt bruger e-cigaretter, varierer også betydeligt, fra 1,5 % på Færøerne til 20 % i Polen. I 22 lande er daglig brug af e‑cigaretter mere udtalt blandt piger, mens drengene kun overgår pigerne i Kosovo (7,7 % mod 5,8 %) og Georgien (4,2 % mod 1,2 %).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 2019 til 2024
Brugen af e‑cigaretter er steget markant i det seneste årti, og langt de fleste ESPAD-lande melder om en stigning siden 2019.
Data fra 32 lande, der har indsamlet sammenlignelige oplysninger i både 2019 og 2024, viser, at andelen af elever der har prøvet e‑cigaretter, er steget, fra 41 % til 43 %. I samme periode er andelen af elever, der har brugt e‑cigaretter inden for de seneste 30 dage steget, fra 14 % til 22 %. Blandt de 32 lande rapporterer 11 et fald i andelen, der har prøvet e-cigaretter, med de største fald i Monaco (fra 63 % til 44 %), Ukraine (fra 51 % til 37 %) og Litauen (fra 65 % til 51 %). De største stigninger ses i Serbien (fra 18 % til 51 %) og Grækenland (fra 35 % til 52 %).
Samme mønster gør sig gældende for aktuel brug af e-cigaretter, hvor der især er sket fald i Monaco og Litauen, mens de største stigninger ses i henholdsvis Serbien (29 procentpoint) og Kroatien (20 procentpoint).
Brug af alkohol
I gennemsnit angiver 73 % af de unge i ESPAD-landene, at de har drukket alkohol mindst én gang i deres liv. De største andele ses i Ungarn (91 %) og Danmark (90 %), mens de mindste er i Kosovo (29 %) og Island (41 %). Andelen, er større blandt piger (74 %) end drenge (72 %), hvilket er et gennemgående mønster i over halvdelen af landene. De mest markante kønsforskelle ses i Island (48 % mod 34 %), Letland (84 % mod 73 %) samt Litauen, Malta og Monaco, hvor forskellen udgør 10 procentpoint. I nogle lande går tendensen dog den modsatte vej – særligt i Kosovo, hvor 37 % af drengene og 23 % af pigerne, angiver nogensinde at have drukket alkohol.
I gennemsnit har 33 % af ESPAD-eleverne haft en tidlig alkoholdebut (første alkoholiske drik som 13-årig eller yngre), og 8 % oplyser, at de også som 13-årige eller yngre har oplevet at være fulde. De største andele af tidlig alkoholdebut findes i Georgien (64 %) og Moldova (49 %), mens de mindste ses i Island (12 %), Kosovo og Norge (begge 14 %). Tidlig debut af fuldskab er mest udbredt i Georgien (25 %) og Bulgarien (14 %), og mindst i Kosovo (3 %), Frankrig og Portugal (3,6 %) samt på Færøerne (3,9 %).
Drenge rapporterer generelt i højere grad end piger når det gælder både brug af alkohol (34 % mod 33 %) og fuldskab (8,2 % mod 7,8 %). Når det gælder tidlig alkoholdebut, ses der i visse lande, at dette er mere udtalt blandt drenge end piger, eksempelvis i Nordmakedonien (35 % mod 22 %), Montenegro (47 % mod 36 %) og Serbien (49 % mod 37 %). Omvendt ses højere andele blandt piger end drenge i Letland (46 % mod 35 %) og Litauen (35 % mod 26 %). Når det gælder tidlig debut af fuldskab, ses der også nationale variationer i kønsforskellene. I Georgien er andelen højere blandt drenge end piger (30 % mod 20 %), mens det i Tjekkiet og Estland er pigerne, der oftest rapporterer tidlig debut af fuldskab (henholdsvis 14 % mod 7,6 % og 14 % mod 9,3 %).
Tre ud af fire ESPAD-elever (75 %) mener, at det er let eller meget let at få fat i alkohol. Denne opfattelse er mest udbredt i Danmark og Tyskland (94 %), efterfulgt af Grækenland (92 %), og mindst i Kosovo (42 %) og Island (54 %). Generelt vurderer piger oftere, at det er let at få fat i alkohol, end drenge (77 % mod 73 %), især i Litauen (64 % mod 51 %), Cypern (78 % mod 66 %) og Letland (74 % mod 62 %).
Aktuelt brug af alkohol, defineret som indtagelse inden for de seneste 30 dage, rapporteres af 42 % af eleverne. De største andele ses i Danmark (68 %) og Tyskland (62 %), og de mindste i Island (12 %) og Kosovo (14 %). I gennemsnit er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage, større blandt piger (43 %) end drenge (41 %), med de største kønsforskelle i Letland (35 % mod 25 %), Malta (42 % mod 33 %) og Ukraine (45 % mod 36 %). Omvendt, er det i Cypern drengene, der oftere end pigerne rapporterer et aktuelt brug af alkohol (49 % mod 35 %).
I alt 13 % af alle ESPAD-elever har været fulde mindst én gang i løbet af de seneste 30 dage. De største andele findes i Danmark (36 %), Østrig (24 %) og Ungarn (22 %), mens der i Kosovo ses den mindste (4,9 %). Generelt er kønsforskellen lille, men på nationalt niveau rapporterer piger oftere at have været fulde end drenge, især i Cypern (12 % mod 4,4 %).
Et centralt mål for et stort alkoholindtag, også kaldet rusdrikning (binge drinking), er defineret som at indtage fem eller flere genstande ved én lejlighed inden for de seneste 30 dage. Gennemsnittet på tværs af ESPAD-landene ligger her på 31 %, med de største andele i Danmark (55 %), Tyskland (49 %) og Østrig (48 %), og de mindste i Island (8,9 %). Generelt er forskellen mellem drenge og piger beskeden, men på nationalt niveau ses variationer. Især ses større andele blandt drenge end piger i Montenegro (27 % mod 18 %) og Liechtenstein (41 % mod 35 %), mens der omvendt ses en større andel blandt pigerne i Malta (34 % mod 25 %).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 1995 til 2024
Fra 1995 til 2024 har andelen af unge, der har prøvet at drikke alkohol, vist en faldende tendens i de europæiske ESPAD-lande, fra 88 % til 74 %, dog med nogen udsving. Andelen toppede i 2003, hvor 91 % af de adspurgte unge oplyste, at de havde drukket alkohol mindst én gang. Herefter er andelen generelt faldet, dog har alle lande ikke data fra hele perioden. De mest markante fald er registreret i Island (fra 79 % til 41 %) og Sverige (fra 89 % til 56 %). Udviklingen har været ens for både drenge og piger.
Indtag af alkohol inden for de seneste 30 dage er ligeledes faldet betydeligt, fra 55 % i 1995 til 43 % i 2024. Denne udvikling afspejler faldet i andelen, der nogensinde har prøvet alkohol. Indtag af alkohol inden for de seneste 30 dage toppede ligeledes i 2003 (63 %). De største fald i aktuelt brug af alkohol ses i Island (fra 56 % til 12 %), Irland (fra 66 % til 35 %) og Finland (fra 57 % til 27 %).
Når det gælder rusdrikning, altså indtagelse af fem eller flere genstande ved én lejlighed, er der ligeledes sket et fald, fra 36 % i 1995 til 30 % i 2024. Denne form for intensivt alkoholindtag toppede i 2007 med 42 %, efter en støt stigning siden midten af 1990'erne. Mønstret er det samme for begge køn. Blandt drenge toppede rusdrikning allerede i 2003 (47 %), og dette niveau blev fastholdt i 2007. Hos piger toppede andelen i 2007 med 38 %. Samlet set er faldet blandt piger fra 1995 frem til 2024 dog meget beskedent (blot én procentpoint over hele perioden).
Brug af illegale stoffer
I gennemsnit rapporterer 13 % af ESPAD-eleverne, at de mindst én gang i deres liv har brugt et illegalt stof. Forekomsten varierer betydeligt mellem de deltagende lande, med de største andele i Liechtenstein (25 %) og Tjekkiet (24 %) og de mindste i Georgien og Moldova (begge 3,9 %).
Kønsforskellen er generelt lille (14 % blandt drenge og 12 % blandt piger). Visse lande skiller sig ud, blandt andet i Ukraine, hvor drengene ligger 8 procentpoint over pigerne. Omvendt ses i Malta en højere andel blandt piger (15 %) end blandt drenge (9,3 %).
For de enkelte stoffer er cannabis det mest anvendte (12 % har nogensinde brugt dette), efterfulgt af kokain (2,3 %), ecstasy/MDMA (2,1 %), LSD eller andre hallucinogener (1,8 %) og amfetamin (1,8 %). Den gennemsnitlige andel, der nogensinde har prøvet henholdsvis metamfetamin, crack, heroin og GHB er omkring 1 % for hvert stof. Generelt rapporterer drenge oftere end piger brug af hvert stof.
På landeniveau varierer brugen: For amfetamin svinger andelen fra 0,7 % i Georgien og Monaco til 4,3 % i Ungarn, mens brugen af metamfetamin svinger fra 0,5 % i Monaco og Nordmakedonien til 3,1 % i Polen. Cypern skiller sig ud med de største andele blandt alle deltagende lande for LSD og andre hallucinogener (6,8 %), kokain (6,2 %), ecstasy/MDMA (4,7 %), crack og heroin (begge 4,1 %) samt GHB (3,4 %).
Brug af andre illegale stoffer end cannabis
Mens cannabis er det stof, som den største andel har brugt, er den gennemsnitlige andel, der nogensinde har brugt andre illegale stoffer, betydeligt lavere og ligger på 5 %. På landeniveau varierer andelene fra 1,7 % i Georgien til 9,9 % i Cypern. Desuden ses også relativt store andele i Island (7,9 %) og Montenegro (7,6 %). Generelt er andelen større blandt drenge end blandt piger (5,4 % mod 4,5 %).
Brugen af kokain eller crack i en alder af 13 år eller yngre ligger i gennemsnit på 0,9 % blandt de 17 lande, der indsamlede disse data i 2024. Den største andel er registreret i Ukraine (4 %). Generelt er det mere udtalt blandt drenge (1,2 %) at have prøvet andre illegale stoffer end cannabis tidligt end blandt piger (0,5 %), selv om forskellen i gennemsnit ligger under ét procentpoint. Et tilsvarende mønster ses for amfetamin/metamfetamin og ecstasy/MDMA, hvor Ukraine rapporterer de største andele (henholdsvis 3,3 % og 3,7 %), efterfulgt af Kosovo (1,4 % for begge stoffer).
Den oplevede tilgængelighed af andre illegale stoffer end cannabis, er generelt lav. I gennemsnit angiver 13 % af eleverne, at det er let at få fat i kokain, 11 % for ecstasy/MDMA, 9 % for amfetamin og knap 8 % for både crack og metamfetamin.
Der ses store forskelle mellem landene, når det gælder den oplevede tilgængelighed. I Norge er der en større andel af elever, der oplever, at stofferne er let tilgængelige – med de største andele for henholdsvis kokain (28 %), ecstasy/MDMA (25 %) og amfetamin (19 %). Slovenien har den største andel elever, der oplever crack som let tilgængeligt (13 %) blandt de 16 lande, der indsamlede disse data. I Montenegro er den oplevede tilgængelighed også høj, med 18 % for amfetamin og 15 % for metamfetamin. Omvendt er den oplevede tilgængelighed af andre illegale stoffer end cannabis lav i Georgien, Moldova og Færøerne – generelt mellem 1,8 % og 3,6 %.
Overordnet set vurderer flere drenge end piger, at andre illegale stoffer end cannabis er let tilgængelige, dog med undtagelse af kokain, som i gennemsnit vurderes let tilgængeligt af flere piger (13 %) end drenge (12 %). For hvert enkelt stof er kønsforskellen i gennemsnit under 1,5 procentpoint. Mønstrene varierer dog fra land til land og mellem stofferne. I nogle lande, som Liechtenstein og Monaco, rapporterer drenge i højere grad lettere tilgængelighed, mens det i andre lande – herunder Cypern, Slovakiet, Bulgarien og Malta – er piger, der i højere grad oplever stofferne som lettere tilgængelige.
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 1995 til 2024
Generelt steg andelen af unge, der på et tidspunkt havde brugt illegale stoffer, i perioden 1995 til 2003. Siden da har andelen ligget stabilt på 19 % frem til 2015, hvorefter den faldt til 17 % i 2019 og yderligere faldt til 14 % i 2024.
Nogle lande har dog haft en vedvarende stigning på tværs af flere datarunder i ESPAD, herunder Norge, hvor andelen er steget siden 2011, og Montenegro, hvor andelene er steget støt siden 2007, hvor landet første gang deltog i ESPAD.
Mellem 1995 og 2019 fulgte udviklingen nogenlunde samme mønster for drenge og piger, hvor den gennemsnitlig andel blandt pigerne konsekvent var 5 til 6 procentpoint lavere end drengenes. I perioden fra 2019 til 2024 er forskellen mellem kønnene dog blevet mindre til et rekordlavt niveau på kun 2 procentpoint. Ser man på de enkelte lande, viser langt de fleste enten parallelle eller konvergerende udviklinger mellem kønnene.
For brug af andre illegale stoffer end cannabis toppede andelen, der nogensinde havde prøvet det i 2007 og faldt derefter minimalt frem til 2019. Siden da har andelen været stabil. Det samlede billede dækker dog over forskelle mellem landene. Særligt ses der i Cypern, at andelen er steget markant siden 2003, hvor ESPAD første gang blev gennemført dér.
Mønsteret for brug af andre illegale stoffer end cannabis er relativt ens blandt drenge og piger, hvor pigerne konsekvent ligger 1 til 2 procentpoint lavere end drengene i alle undersøgelsesår.
Brug af cannabis
Cannabis er fortsat det mest anvendte illegale stof i alle ESPAD-lande. I gennemsnit angiver 12 % af eleverne, at de har prøvet cannabis mindst én gang i deres liv. Den største andel ses i Tjekkiet (24 %) og Liechtenstein (23 %), mens de mindste andele er i Georgien (3,3 %) og Moldova (2,5 %). Selvom kønsforskellen samlet set er blevet mindre over tid, er det fortsat oftere drenge, der rapporterer brug af cannabis (13 % mod 11 %). Dette mønster går igen i de fleste lande, især i Ukraine (15 % mod 6,7 %) og Montenegro (13 % mod 6,8 %). Dog er det i Malta omvendt, da brug af cannabis er mere udbredt blandt piger (14 %) end blandt drenge (8,6 %).
I gennemsnit rapporterer 2,4 % af ESPAD-eleverne, at de første gang prøvede cannabis som 13-årige eller yngre. De største andele findes i Ukraine (4,9 %) og Tjekkiet (4,1 %), mens den mindste ses i Moldova (0,7 %). En tidlig debutalder er generelt mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men der er undtagelser – herunder i Cypern, Tjekkiet, Malta, Slovenien, Østrig, Slovakiet, Letland, Tyskland og Liechtenstein, hvor det er mere udtalt blandt pigerne.
Cannabis vurderes generelt som det mest tilgængelige illegale stof, da cirka hver fjerde ESPAD-elev (26 %) opfatter det som enten let eller meget let at skaffe, hvis de var interesseret. Den største andel er rapporteret i Danmark, Tyskland og Slovenien (alle 41 %) samt i Norge (40 %). Omvendt er andelen mindst i Moldova (5,3 %), Ukraine (7,1 %), Færøerne (11 %), Kosovo og Georgien (begge 12 %). Ligesom brug af cannabis vurderer drenge i højere grad end piger, at cannabis er let tilgængeligt (28 % mod 24 %).
Når det gælder aktuelt brug, ligger andelen i alle ESPAD-lande under 10 %. De laveste andele (under 2 %) ses i Moldova, Georgien, Rumænien og på Færøerne. De højeste andele for aktuelt brug af cannabis findes i Italien og Slovenien (begge 8,6 %) samt i Liechtenstein (9,6 %). Også her ses en kønsforskel, hvor drenge oftere end piger rapporterer aktuelt brug.
ESPAD måler desuden højrisikobrug af cannabis ved Cannabis Abuse Screening Test (CAST), blandt elever, der har brugt cannabis det seneste år. Andelen, der har et højrisikobrug, spænder fra under 1 % i Moldova og Georgien til 5,9 % i Tjekkiet og Slovenien. Få ESPAD-lande rapporterer markante kønsforskelle i denne kategori, og i næsten alle tilfælde er andelen større blandt drenge. En undtagelse er Malta, hvor andelen er større blandt piger end drenge (4,4 % mod 2,6 %).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 1995 til 2024
I løbet af de seneste tre årtier har brugen af cannabis blandt europæiske unge haft betydelige udsving. Den højeste andel blev målt i 2003 og igen i 2011, hvor 18 % af eleverne angav at have prøvet cannabis. Siden da er tallene faldet støt og nåede i 2024 ned på 12 %, hvilket er det laveste niveau, der er registreret siden ESPAD-undersøgelserne begyndte i 1995.
Andelen med et aktuelt brug af cannabis har i hele perioden været forholdsvis stabil, og har svinget mellem 6,7 % og 7,4 % fra 1999 til 2019. I 2024 ses dog et fald til 5 %, hvilket bringer niveauet tæt på det, der blev målt i 1995 (4,1 %).
Oplevelsen af tilgængelighed steg støt frem til 2019, hvor 33 % af eleverne vurderede, at cannabis var let eller meget let at skaffe. Men i 2024 er denne andel faldet til 27 %, tæt på niveauet fra 1995 (26 %).
Brug af andre stoffer
Undersøgelsen indsamlede også data om andre stoffer, herunder nye psykoaktive stoffer (NPS), som er syntetiske stoffer designet til at efterligne virkningen af traditionelle kontrollerede stoffer samtidig med at omgå lovgivningen. Endvidere indsamles data om brug af lægemidler uden recept, herunder sove- og nervemedicin, smertestillende taget for at blive høj, medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser samt anabole steroider, inhalationsmidler (fx lightergas, lim og fortynder) og – for første gang – lattergas.
Den gennemsnitlige andel, der har prøvet at bruge NPS blandt ESPAD-elever er cirka 3 %, med de største andele i Polen (6,4 %) og Slovenien (6 %) og de mindste i Nederlandene, Liechtenstein, Færøerne og Moldova (under 1 %).
Brug af NPS er lidt mere udbredt blandt drenge (2,8 %) end blandt piger (2,6 %), men forskellene varierer fra land til land. I 13 lande rapporterer piger i 2024 i højere grad brug af NPS end drenge. De største kønsforskelle, hvor brugen er mere udtalt blandt piger, ses i Cypern (6,6 % mod 2,9 %) og Slovakiet (6,4 % mod 4,3 %), mens det i Ukraine er drengene, der oftere rapporterer brug af NPS (3,6 % mod 2 %).
Ser man på specifikke stoffer, har 3,5 % af ESPAD-eleverne (baseret på data fra 23 ud af 37 lande) prøvet syntetiske cannabinoider mindst én gang. Andelen varierer fra 0,7 % i Georgien til 16 % i Slovakiet. Tilsvarende angiver 1,1 % af eleverne, at de har prøvet syntetiske cathinoner (baseret på 14 lande), med de største andele i Ungarn (3,7 %). Andelen, der har prøvet syntetiske opioider, svinger mellem 0,6 % (i Georgien, Irland og Portugal) og 2,2 % (i Estland), med et overordnet gennemsnit på 1,1 % (15 ud af 37 lande).
Der ses generelt flere drenge end piger, der har prøvet alle tre typer af nye syntetiske stoffer, men der er undtagelser. I Cypern rapporterer piger i højere grad brug af syntetiske cannabinoider (9,1 % mod 4,3 %), ligesom de også gør i Malta (4,7 % mod 2,4 %), Letland (2,9 % mod 2,6 %) og Portugal (2,1 % mod 1,7 %). I Ungarn rapporterer flere piger end drenge brug af både syntetiske cannabinoider (7,9 % mod 5,6 %) og syntetiske cathinoner (4,3 % mod 2,9 %).
Andelen, der har prøvet at sniffe for at blive høj, er i gennemsnit 6,4 %, men der ses store forskelle mellem landene. De største andele ses i Sverige (17 %) og Liechtenstein (16 %), mens de mindste ses i Kosovo (1,3 %) og Nordmakedonien (2,1 %). I 2024 er andelen, der har sniffet for at blive høj gennemsnitligt højere blandt piger (7,9 %) end drenge (6,7 %), hvilket er tilfældet i 25 ud af 37 ESPAD-lande. For første gang er brug af lattergas blevet undersøgt blandt ESPAD-elever i 18 lande. I gennemsnit angiver 3,1 % af eleverne, at de har prøvet det mindst én gang. De største andele ses i Bulgarien (9,4 %) og Liechtenstein (7,2 %), og i begge lande er andelen større blandt piger end drenge.
Omkring 2,2 % af eleverne angiver, at de første gang sniffede for at blive høj som 13-årige eller yngre. Tidlig debut med at sniffe varierer betydeligt, fra under 1 % i Portugal (0,3 %) og Italien (0,4 %) til 5 % eller mere i Tyskland (5,9 %) og Slovenien (5 %).
Andelen, der nogensinde har brugt lægemidler uden recept fra en læge, er i gennemsnit 14 % i ESPAD-landene. Her ses en kønsforskel, hvor det er mere udtalt blandt piger (16 %) end blandt drenge (11 %). Den største andel ses i Litauen (29 % samlet set og 36 % blandt piger).
De mest anvendte lægemidler uden recept fra en læge er nerve- og sovemedicin (8,5 %), efterfulgt af smertestillende midler taget for at blive høj (6,9 %). Omkring 3,4 % af eleverne angiver at have brugt medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser uden recept fra en læge, hvilket er inkluderet i ESPAD-undersøgelsen for første gang i en delstikprøve fra 18 lande. På tværs af alle kategorier af lægemidler uden recept fra en læge, er brugen generelt højere blandt piger, undtagen i visse lande: Bulgarien (hvor det er mest udtalt blandt drenge for alle kategorier), Færøerne og Irland (for nerve- og sovemedicin), samt flere lande som Cypern, Bulgarien, Grækenland, Italien, Ukraine, Georgien, Norge og Spanien (for smertestillende). Danmark og Kosovo skiller sig ud ved, at drenge her oftere end piger har brugt medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser.
I gennemsnit mener 19 % af eleverne, at nerve- og sovemedicin uden recept er let eller meget let at skaffe. De største andele findes i Polen (49 %), Danmark (39 %) og Tjekkiet (38 %). De mindste andele ses i Moldova (3,4 %) og Ukraine (5,9 %). Piger vurderer generelt, at disse lægemidler er lettere tilgængelige end drenge – med undtagelse af Monaco, Nordmakedonien, Moldova og Letland, hvor flere drenge angiver let tilgængelighed.
Anabole steroider er kun blevet brugt af en mindre andel elever, med et gennemsnit på 1,5 %. Den største andel ses i Cypern (4,2 %), efterfulgt af Polen (3,3 %) og Ukraine (2,8 %). Generelt har flere drenge end piger prøvet anabole steroider.
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 1995 til 2024
Andelen, der har sniffet for at blive høj steg blandt unge i Europa frem til 2011, men har siden været faldende. I dag ligger andelen nogenlunde på niveau med midten af 1990'erne. Den indsnævrende kønsforskel, der blev observeret mellem 2011 og 2019, blev større i 2024, hvor et flertal af lande nu viser en større andel blandt piger, som er prøvet af sniffe for at blive høj. Udviklingen varierer dog fra land til land. Flere lande – såsom Bulgarien, Finland, Island, Italien og Sverige – har oplevet en markant stigning i andelen, der har sniffet for at blive høj siden 2011, og særligt i perioden 2019 til 2024. Omvendt har lande som Kroatien, Tjekkiet, Estland, Letland og Portugal rapporteret et fald.
Udviklingen i brugen af lægemidler uden recept påvirkes ofte af, hvilke lægemiddeltyper der medtages i de enkelte runder. Overordnet er brugen af nerve- og sovemedicin steget blandt både drenge og piger, og særligt i Østrig, Tyskland, Island, Litauen, Norge, Sverige og Ukraine. Gennem årene har flere piger end drenge konsekvent rapporteret brug af lægemidler uden recept fra en læge.
Spil om penge
I gennemsnit angiver 23 % af ESPAD-eleverne, at de har spillet om penge inden for de seneste 12 måneder, enten fysisk eller online, gennem fx spilleautomater, kort- eller terningespil, lotterier eller væddemål på sport eller dyreløb.
I Italien ses den største andel unge, der har spillet om penge (45 %), efterfulgt af Island (41 %) og Grækenland (36 %). Den mindste andel findes i Georgien (9,5 %).
Generelt rapporterer drenge oftere end piger, at de har spillet om penge (29 % mod 16 %), og dette mønster gør sig gældende i de fleste lande. Den eneste undtagelse ses i Island, hvor andelen er næsten ens, da 42 % af drengene og 41 % af pigerne har spillet om penge det seneste år.
Blandt dem, der har spillet om penge det seneste år, har langt de fleste (85 %) gjort det fysisk, fx i barer og klubber. Denne andel svinger fra 68 % i Sverige til 98 % i Italien og 97 % i Cypern. Selvom der i gennemsnit er flere drenge end piger, der angiver at spille om penge fysisk (25 % mod 14 %), er andelen, der har spillet fysiske steder lidt større blandt pigerne (86 %) end drengene (84 %), dog er kønsforskellen beskeden i de fleste lande.
Omkring to ud af tre (65 %) elever, der har spillet om penge i løbet af det seneste år, har gjort det online – enten udelukkende eller i kombination med fysisk spil. De største andele ses i Sverige (81 %), Slovenien (77 %), Kosovo (76 %), Island (75 %), Montenegro (75 %) samt Bulgarien og Slovakiet (begge 74 %), mens de mindste er i Italien (28 %) og Spanien (44 %). Andelen, der har spillet om penge online er mere end dobbelt så høj blandt drenge (20 %) end blandt piger (8,7 %). Selv blandt de elever, der har spillet om penge det seneste år, er der flere drenge (70 %) end piger (54 %), der vælger online platforme. Her ses nogen variationer i kønsforskellene på tværs af landene i andelen. Den største forskel ses i Portugal (80 % blandt drenge mod 43 % blandt piger), mens forskellen er meget lille eller helt fraværende i lande som Nordmakedonien, Kosovo, Moldova, Island, Spanien, Tyskland og Liechtenstein.
ESPAD undersøger også tegn på potentielt problematisk spilleadfærd ved hjælp af Lie/Bet-screeningsværktøjet, der anvendes blandt elever, der har spillet om penge det seneste år. Andelen af elever, der har spillet, og som udviser potentielt skadelig spilleadfærd, varierer fra under 5 % i Liechtenstein, Tjekkiet, Færøerne og Monaco til hele 22 % i Kosovo. I gennemsnit – og i langt de fleste lande – er det drengene, der oftest udviser tegn på skadelig spilleadfærd (11 % mod 4,6 % blandt piger). Der er dog enkelte undtagelser, såsom Malta (7,1 % piger mod 3,7 % drenge) og Cypern (8,3 % mod 5 %).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 2015 til 2024
Selvom mange europæiske lande i de senere år har indført strengere regulering af spil om penge med øget fokus på at beskytte unge, er andelen af unge, der spiller om penge, forblevet nogenlunde stabil siden ESPAD første gang undersøgte emnet i 2015. Der er dog sket væsentlige ændringer i tendenserne over tid.
Deltagelsen i spil om penge blandt drenge er faldet en smule, fra 32 % i 2015 til 30 % i 2024, mens andelen blandt piger er steget lidt, fra 14 % til 16 % i samme periode.
For online spil om penge ses derimod en markant stigning, da andelen er næsten fordoblet, fra 7,9 % i 2019 til 14 % i 2024. Der ses forsat kønsforskelle i online spil om penge, men udviklingen er steget støt for begge køn. Blandt drenge steg andelen, der har spillet om penge online fra 13 % i 2019 til 20 % i 2024, mens andelen blandt piger tredobledes fra 2,7 % til 8,7 %.
Andelen af unge, der viser tegn på potentielt skadelig spilleadfærd, er steget betydeligt og der ses næsten en fordobling fra 4,7 % i 2019 til 8,5 % i 2024. Selvom andelen fortsat er højere blandt drenge, har stigningen været mere markant blandt piger.
Tallene vidner om et skift i hvor unge spiller om penge, særligt med væksten i online spil og nye mønstre i kønsforskellene – hvilket understreger behovet for løbende monitorering og målrettede indsatser.
Gaming og sociale medier
I alt angiver 80 % af ESPAD-eleverne, at de har gamet mindst én gang inden for den seneste måned. Cirka 70 % har gamet på en almindelig skoledag i den seneste måned, mens 77 % har gamet på en fridag. Andelen, der har gamet i løbet af måneden, er mindst i Kosovo (59 %) og Moldova (66 %) og størst i Liechtenstein (95 %) og Tyskland (91 %). Drenge spiller markant mere end piger (89 % mod 71 %), og denne kønsforskel gør sig gældende i alle lande. Kønsforskellen er størst i Grækenland og Island, hvor den ligger mellem 33 og 35 procentpoint, mens den er lille eller fraværende i Cypern, Ukraine og Bulgarien (0-5 procentpoint).
I alt angiver 17 % af alle ESPAD-elever, at de i gennemsnit i løbet af de seneste 30 dage har gamet fire timer eller mere på en typisk skoledag, og 32 % gør det på en typisk fridag. I begge tilfælde er andelen dobbelt så høj blandt drenge som blandt piger.
ESPAD vurderer også elevernes selvoplevelse af risiko forbundet med gaming og brug af sociale medier via en tretrins-skala udviklet af Holstein og kolleger i 2014. En score på 2 eller 3 indikerer tegn på selvoplevet højrisiko for problemer forbundet med gaming og brug af sociale medier.
I 2024 scorer 22 % af eleverne 2-3 point på denne skala. De mindste andele ses i Tjekkiet (12 %), Danmark (13 %), Østrig og Finland (14 %), mens de største findes i Cypern (37 %), Litauen og Nederlandene (begge 31 %).
Generelt, er drenge (30 %) mere end dobbelt så tilbøjelige som piger (13 %) til at score højt på risikoskalaen for gaming. De største kønsforskelle ses i Portugal og Tyskland, hvor drenge scorer 25 til 26 procentpoint højere end piger. I kontrast til dette ses en minimal forskel i Cypern (1 procentpoint) og forskellen er endda omvendt i Nederlandene, hvor piger scorer 7 procentpoint højere end drenge.
Næsten halvdelen af ESPAD-eleverne (47 %) scorer 2-3 point på skalaen, og har dermed tegn på en selvoplevet højrisiko for problemer forbundet med brug af sociale medier. De største andele ses i Østrig (58 %), Liechtenstein (57 %) og Tyskland (56 %), mens de mindste andele findes i Tjekkiet (29 %) samt i Ungarn og Polen (begge 32 %).
Piger (53 %) er i højere grad end drenge (42 %) tilbøjelige til at score højt på skalaen – og denne tendens gør sig gældende i alle ESPAD-lande. I dette tilfælde, er kønsforskellen dog generelt mindre end ved gaming – typisk mellem 3 og 17 procentpoint – og konsekvent i pigernes favør. De største forskelle mellem piger og drenge ses på Færøerne, i Liechtenstein og Slovakiet (alle med 17 procentpoint).
Udviklingen over tid: Sådan har tendenserne ændret sig fra 2015 til 2024
De nyeste ESPAD-fund viser en markant stigning i andelen, der gamer blandt 15-16-årige, fra 47 % i 2015 til 80 % i 2024. Udviklingen er særlig udtalt blandt piger, hvor andelen, der gamer, mere end tredobledes, fra 22 % i 2015 til 71 % i 2024. Mens der blandt drenge igennem hele perioden har været en større andel, der gamer, har stigningen her har været mere gradvis, fra 71 % i 2015 til 89 % i 2024. Den mindskede kønsforskel tyder på, at gaming, som tidligere var en overvejende aktivitet for drenge, i dag er udbredt blandt begge køn.
Andelen, af unge der scorer 2-3 point, og dermed har tegn på selvoplevet højrisiko for problemer forbundet med gaming, har samlet set været stabil over tid, med en minimal stigning fra 20 % i 2015 til 22 % i 2024. Blandt drenge har andelen været uændret og ligget stabilt omkring 30 %, mens den blandt piger er steget fra 9,5 % i 2015 til 13 % i 2024, hvilket afspejler deres øgede spilaktivitet.
Unge med selvoplevede problemer forbundet med brug af sociale medier er ligeledes steget, fra 38 % i 2015 til 47 % i 2024. Stigningen har været mest udtalt blandt drenge, hvor andelen steg fra 30 % til 41 %, mens niveauet blandt piger forblev stabilt højt, omkring 53-54 %, i hele perioden.
Mental trivsel
I kølvandet på covid-19-pandemien og de fortsatte konflikter i Europa og Mellemøsten har ESPAD skærpet fokus på unges mentale trivsel. De langvarige konsekvenser af social isolation, forstyrrelser i skolegangen og økonomisk usikkerhed har øget bekymringen for unges mentale trivsel.
For systematisk at kunne vurdere og monitorere denne udvikling blev WHO-5 Trivselsindeks inkluderet i 2024 ESPAD-undersøgelsen for første gang. Dette er en valideret metode, til at måle mental trivsel baseret på nylige livsoplevelser. En score over 50 ud af 100 betragtes som tegn på god mental trivsel.
I gennemsnit har 59 % af eleverne god mental trivsel. Der ses regionale forskelle: De største andele findes i Nordeuropa, med Færøerne (77 %), Island (75 %) og Danmark (72 %) i toppen. I Ukraine ses den mindste andel (43 %), hvilket formentlig afspejler at unge siden 2022 har været udsat for traumatiske oplevelser og begrænset adgang til behandling af psykiske lidelser. Yderligere, ses også lavere andele i Tjekkiet (46 %), Ungarn (47 %) samt Cypern og Polen (49 %).
Flere drenge end piger har en god mental trivsel (i gennemsnit 69 % mod 49 %) – og dette mønster går igen i samtlige ESPAD-lande. De største kønsforskelle ses i Italien (66 % blandt drenge mod 35 % blandt piger), Polen (64 % blandt drenge mod 33 % blandt piger) og Sverige (78 % blandt drenge mod 48 % blandt piger). De mindste kønsforskelle, dog hvor andelen fortsat er størst blandt drenge, findes i Cypern (52 % mod 46 %), Ukraine (48 % mod 39 %), Færøerne (83 % mod 72 %) og Georgien (75 % mod 62 %).
Forebyggende aktiviteter
Omkring 72 % af ESPAD-eleverne angiver, at de har deltaget i mindst én forebyggende indsats i løbet af de seneste to år forud for undersøgelsen. Disse indsatser spænder fra informationsbaserede aktiviteter, der fokuserer på oplysning, til færdighedsbaserede programmer, der involverer interaktive øvelser med henblik på at styrke personlige og sociale kompetencer. Dette er første gang, ESPAD har indsamlet data om deltagelse i forebyggende aktiviteter, hvilket bidrager med en ny indsigt i unges engagement i sådanne tiltag. Det skal bemærkes, at ikke alle forebyggelsesaktiviteter er evidensbaserede.
Mere end halvdelen (56 %) af eleverne har deltaget i informationsaktiviteter om legale og illegale stoffer eller risikoadfærd. De største andele ses i Slovakiet (77 %) og Ungarn (74 %), og de mindste i Kosovo (31 %) og Montenegro (38 %).
Alkohol er det emne, der hyppigst er fokus på, da 49 % af eleverne angiver at have deltaget i informationsaktiviteter relateret til dette. På landeniveau er denne andel størst i Slovakiet (70 %) og Kroatien (67 %), mens der i Kosovo (18 %) ses den mindste.
Tobak er det næsthyppigste emne, hvor 38 % angiver, at have deltaget i informationsaktiviteter relateret til dette. Her ses de største andele i Slovakiet og Ungarn (59 %), mens de mindste findes i Cypern (22 %) og Georgien (23 %).
Blot 31 % af eleverne har deltaget i informationsaktiviteter om illegale stoffer. Slovakiet (60 %) og Island (56 %) har de største andele, mens Kosovo (10 %), Georgien og Sverige (begge 11 %) har de mindste.
De mindst hyppigt behandlede emner, er ikke-stofrelateret risikoadfærd så som spil om penge, gaming eller andre internetforstyrrelser, hvor blot 28 % af eleverne angiver at have deltaget i dette. I Island og Slovenien ses de største andele (48 %), mens der i Kosovo ses de mindste (9,4 %).
Piger rapporterer oftere deltagelse i informationsaktiviteter omhandlende stoffer. Omvendt deltager drenge i højere grad i aktiviteter omhandlende spil om penge, gaming og internetforstyrrelser (30 % mod 24 %).
Interaktive undervisningsforløb er et vigtigt element i forebyggelse. Her angiver 55 % af eleverne at have deltaget i indsatser med fokus på udvikling af sociale, personlige eller mediemæssige kompetencer. På landeniveau varierer denne andel fra 35 % på Færøerne og 36 % i Sverige til 71 % i Malta og Spanien samt 72 % i Finland.
Sociale færdigheder er det mest udbredte tema, hvor i gennemsnit 41 % har deltaget i sådanne forløb, der omhandler at interagere og kommunikere med andre (fx udtrykke følelser, vise empati og håndtere gruppepres). I Finland ses den største andel (64 %), og i Sverige den mindste (25 %).
En tilsvarende andel (40 %) har deltaget i mediekundskab, hvor fokus er på at kritisk analysere reklamer og medieindhold for at kunne identificere tilsigtede budskaber og reducere modtageligheden for manipulation. Mediekundskab er mest udbredt i Finland (60 %) og Danmark (59 %), og mindst i Kosovo (20 %).
Den mindst udbredte kategori er personlige færdigheder, der skal ruste unge til at håndtere vanskelige livssituationer på en sund måde, hvor 36 % af eleverne angiver at have deltaget i dette. Den største andel ses i Litauen (56 %) og Malta (55 %), og den mindste på Færøerne (23 %) og i Sverige (24 %).
Piger deltager generelt oftere i alle typer af interaktive forløb end drenge (60 % mod 51 %), og dette mønster går igen på tværs af alle temaer.
Mens informationsbaserede aktiviteter er mest udbredte i Østeuropa, er de færdighedsbaserede indsatser, der generelt anses for at være mere effektive, mere udbredte i Vesteuropa og Sydeuropa.
Deltagende lande
Følgende lande deltog i ESPAD 2024:
Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Færøerne, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Kosovo (1), Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldova, Monaco, Montenegro, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Ukraine.
Datagrundlag
Dataene, der ligger til grund for visualiseringerne på denne side, findes både nedenfor og i kataloget med data. Dataene er omfattet af en Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0)-licens. Ved henvisning angives: European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD).
Om ESPAD
ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) er et samarbejde mellem uafhængige forskerhold i mere end 40 europæiske lande og er verdens største tværnationale undersøgelse af unges brug af rusmidler. Formålet er at indsamle gentagen og sammenlignelige data om 15-16-årige unges brug af rusmidler i så mange europæiske lande som muligt. EUDA er en vigtig samarbejdspartner i ESPAD-projektet.
Mere information findes på ESPAD-webstedet.
Om denne publikation
Ved citat angives som kilde: ESPAD-gruppen (2025), Hovedresultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024, Den Europæiske Unions Narkotikaagentur, Lissabon, https://www.euda.europa.eu/publications/data-factsheets/espad-2024-key-findings_en
Identifikatorer
HTML: TD-01-25-003-DA-Q
ISBN: 978-92-9408-036-3
DOI: 10.2810/9652837
(1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.