Potente syntetiske stoffer, nye narkotikablandinger og ændrede brugsmønstre udgør en voksende trussel i Europa. Det er nogle af de problemstillinger, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)tager op i dag , hvor det præsenterer den europæiske narkotikarapport for 2024: Tendenser og udvikling (1).
Tilgængeligheden af stoffer er fortsat høj i Europa, hvor markedet tilbyder en lang række forskellige produkter. Stofbrugere udsættes nu for en lang række psykoaktive stoffer, ofte af høj styrke og renhed eller i nye former, blandinger eller kombinationer. Da produkter nogle gange sælges falsk som andre stoffer, kan forbrugerne være uvidende om, hvad de indtager, hvilket udsætter dem for større sundhedsrisici, herunder potentielt dødelige forgiftninger.
Rapporten understreger bekymringer over potente syntetiske opioider, som nogle gange sælges falsk som andre produkter eller blandes med medicin og andre stoffer, MDMA fortyndet med syntetiske katinoner og cannabisprodukter fortyndet med syntetiske cannabinoider. Ved udgangen af 2023 overvågede EMCDDA ca. 950 nye psykoaktive stoffer. Heraf blev 26 indberettet første gang i Europa det år.
Et vigtigt budskab i dette års rapport er, at "blandingsmisbrug" – dvs. brug af to eller flere psykoaktive stoffer samtidig eller før eller efter hinanden - er almindelig udbredt i Europa i dag. Uanset om det handler om brug af benzodiazepiner sammen med opioider eller kokain sammen med alkohol, kan dette brugsmønster øge risikoen for helbredsproblemer og vanskeliggøre en intervention (f.eks. en behandling i forbindelse med overdoser). Disse udfordringer vanskeliggøres yderligere, når stofblandinger indtages ubevidst.
Ifølge rapporten er en af udfordringerne i forbindelse med narkotikaovervågningen i 2024 at opnå en dybere indsigt i, hvilke stoffer der rent faktisk bruges og i hvilke kombinationer. Prioriteterne for EU's nye agentur, Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA), der indleder sit virke den 2. juli, vil blandt andet være at forbedre overvågningen af mønstre for blandingsmisbrug og øge forståelsen af, hvilke tiltag der vil være mest effektive inden for forebyggelse, behandling og skadesreduktion (2). Agenturet vil også styrke sin analytiske kapacitet gennem et EU-netværk af kriminaltekniske og toksikologiske laboratorier.
EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, udtaler: "Det europæiske narkotikamarked er i hastig udvikling og ustabilt, hvilket giver næring til vold og korruption. Og strømmen af illegale stoffer ind i Europa går især gennem vores havne. Derfor har vi etableret en europæisk havnealliance for at øge modstandsdygtigheden hos vores logistikcentre over for trusler som følge af organiseret kriminalitet. Der skal et netværk til for at bekæmpe et netværk. Samtidig dukker der fortsat nye stoffer og farer op. Og det er derfor, vi har udstyret vores narkotikaagentur med større beføjelser og ressourcer. Narkotikaagenturet gør et meget vigtigt stykke arbejde, i og med at det varsler os om udbredelsen af og farerne ved narkotika. Den europæiske narkotikarapport er en vigtig ressource for beslutningstagerne. Vi er nødt til at være opmærksomme, og vi er nødt til at være forberedt."
Europas voksende opioidproblem: nitazener, en ny trussel
Heroin er fortsat det mest udbredte illegale opioid i Europa og tegner sig for en stor del af de sundhedsproblemer, der er forbundet med brugen af illegale stoffer. Europas opioidmarked bliver mere og mere komplekst og omfatter en lang række forskellige stoffer, herunder syntetiske opioider. Sammenlignet med Nordamerika spiller syntetiske opioider en forholdsvis lille rolle på Europas narkotikamarked generelt, men indtager en fremtrædende position på opioidmarkedet i de baltiske lande. Der er også stigende bekymring over brugen af dem i visse andre EU-medlemsstater.
I alt er 81 nye syntetiske opioider dukket op på det europæiske narkotikamarked siden 2009. Disse er ofte meget potente og indebærer en betydelig risiko for forgiftning og død. I 2023 var seks af de syv nye syntetiske opioider, der for første gang blev indberettet til EU's tidlige varslingssystem (EWS), nitazener. Dette var det højeste antal nitazener indberettet i løbet af et enkelt år, med i alt 16 påvist i Europa siden 2019.
Nitazener sælges undertiden som "syntetisk heroin" og er blevet fundet i forfalskede lægemidler på narkotikamarkedet. I 2023 var nitazener forbundet med en kraftig stigning i antallet af dødsfald i Estland og Letland og med lokale tilfælde af forgiftninger i Frankrig og Irland. Uden for EU er de blevet kædet sammen med overdoser i Australien, Nordamerika og Det Forenede Kongerige. I øjeblikket kan nitazener og lignende stoffer ikke opdages i rutinemæssige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner i visse lande, så der kan være et mørketal med hensyn til dødsfald i forbindelse hermed. Nye syntetiske opioider er blevet fundet i forskellige blandinger, der indeholder nye benzodiazepiner eller det beroligende veterinærlægemiddel xylazin. Disse kombinationer, der er kendt som henholdsvis "benzo-dope" og "tranq-dope", er blevet sat i forbindelse med tilfælde af forgiftninger, herunder dødsfald, i Nordamerika.
Størstedelen af den heroin, der anvendes i Europa, kommer fra Afghanistan, hvor Taliban i april 2022 annoncerede et forbud mod dyrkning af opiumsvalmuer og produktion af opium. De seneste tal fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) for 2023 viser, at dyrkningen og den ulovlige produktion af opium er faldet med op mod 95 % sammenlignet med 2022. I øjeblikket er det vanskeligt at forudsige, hvordan det europæiske heroinmarked vil blive påvirket af forbuddet. Der er dokumentation for, at der fortsat findes store lagre af opium i Afghanistan, hvilket kan forklare, hvorfor der hidtil ikke har været nogen tydelige tegn på forstyrrelser af heroinstrømmen til EU. Der er dog bekymring for, at en fremtidig mangel på heroin vil kunne føre til, at hullerne på markedet udfyldes af potente syntetiske opioider eller syntetiske stimulanser. Dette kan potentielt have store negative konsekvenser for folkesundheden og sikkerheden.
Rapporten understreger behovet for, at Europa styrker sit beredskab over for eventuelle ændringer på markedet ved at sikre tilstrækkelig forebyggelse og behandling, herunder adgang til opioidagonistiske lægemidler og skadereducerende indsatser, samt tilstrækkelige leverancer af naloxon, et lægemiddel, der virker neutraliserende ved overdoser. At have indsatsplaner og hurtige responsplaner, der omfatter flere myndigheder, kan også bidrage til at styrke beredskabet, når der pludselig dukker meget potente stoffer op på narkotikamarkedet i EU.
EMCDDA's direktør, Alexis Goosdeel, udtaler: "I dette års europæiske narkotikarapport fremhæver vi de stigende udfordringer, der er forbundet med et stadig mere komplekst og omskifteligt narkotikamarked, hvor etablerede illegale stoffer er bredt tilgængelige, og hvor der fortsat dukker potente nye syntetiske stoffer op. Vi understreger, hvordan udbredt blandingsbrug medfører en række sundhedsrisici, især når stofblandinger indtages ubevidst. Vi reflekterer også i dag over potentielle fremtidige problemer på narkotikaområdet og behovet for at være bedre forberedt på at imødegå dem. Jeg er derfor glad for at kunne meddele, at vi som Den Europæiske Unions nye narkotikaagentur vil få et stærkere mandat til at foregribe fremtidige trusler og tendenser, varsle i realtid om nye risici for sundhed og sikkerhed, hjælpe EU og medlemsstaterne med at reagere og lære af erfaringerne for at tilpasse og forbedre vores narkotikastrategier og -tiltag".
Rekordstore beslaglæggelser af kokain for sjette år i træk: indvirkning på folkesundheden
For sjette år i træk beslaglagde EU's medlemsstater rekordmængder af kokain, i alt 323 ton i 2022 (303 ton i 2021). De europæiske beslaglæggelser overstiger nu dem, der foretages i USA, der tidligere blev betragtet som verdens største kokainmarked. Belgien (111 ton), Spanien (58,3 ton) og Nederlandene (51,5 ton) tegner sig for 68 % af den samlede beslaglagte mængde, hvilket afspejler, at narkotikahandlerne konsekvent går målrettet efter logistiske forsyningskæder. I 2023 rapporterede Spanien om den største enkeltstående beslaglæggelse nogensinde af kokain (9,5 ton), der var skjult i bananforsendelser fra Ecuador.
Smugling af store mængder kokain i skibscontainere via Europas havne er fortsat en væsentlig faktor for stoffets høje tilgængelighed i regionen. Nye data fra havnen i Antwerpen viser, at mængden af kokain, der blev beslaglagt der i 2023, steg til 116 tons (fra 110 ton i 2022). I takt med at politiet intensiverer indsatsen, søger organiserede kriminelle grupper mod mindre havne, både i EU-landene og i de lande, der grænser op til EU, som kan være mere sårbare over for narkotikasmugling. Som følge heraf indberettede nogle nordeuropæiske lande, herunder Sverige og Norge, rekordstore beslaglæggelser af kokain i havne i 2023.
Som en del af EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet sigter den nye europæiske havnealliance (2024), et offentlig-privat partnerskab, mod at styrke havnenes modstandsdygtighed og intensivere kampen mod narkotikahandel og kriminel infiltration. Organiserede kriminelle grupper forsyner også forbrugermarkederne i EU ved at forarbejde ulovlige kokainprodukter i flere EU-lande, og 39 kokainlaboratorier rapporterede at være blevet lukket i 2022 (34 i 2021).
Der er tegn på, at den høje tilgængelighed af kokain i Europa har en tiltagende negativ påvirkning af folkesundheden. Det er det illegale stof, der indberettes næsthyppigst både af dem, der kommer i stofbehandling for første gang (29 000 i 2022), og af dem, der henvender sig på hospitalernes akutmodtagelser (nævnt i 28 % af tilfældene af akut stoftoksicitet på hospitalerne inden for Euro-DEN Plus-netværket i 2022). De foreliggende data tyder på, at stoffet også var til stede i omkring en femtedel af de indberettede dødsfald som følge af overdosis i 2022, ofte påvist sammen med andre stoffer. Da kokainbrug kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre sundhedsproblemer, er det sandsynligt, at dette stofs samlede bidrag til stofrelateret dødelighed i EU i høj grad er undervurderet.
Kokain er det mest brugte illegale stimulerende stof i Europa. Sidste år blev det brugt af omkring 1,3 % (3,7 mio.) af den voksne befolkning i Europa (15-64 år). Information peger på, at kokain er blevet mere tilgængeligt i Europa, med en bredere geografisk og social udbredelse. Den seneste analyse af spildevand viste, at 49 af de 72 byer, der havde data for 2022 og 2023, rapporterede om en stigning i kokainrester. Særligt bekymrende er, at kokainbrug synes at blive mere og mere udbredt blandt mere sårbare eller marginaliserede grupper i nogle lande. Både injektion af kokain og brug af crack-kokain rapporteres i et stigende antal lande. Stimulerende stoffer, såsom kokain, er forbundet med en højere injektionshyppighed og har været involveret i lokale hiv-udbrud blandt injektionsbrugere i en række europæiske byer i løbet af de seneste ti år.
Skiftende cannabismarkeder skaber nye udfordringer for narkotikapolitikken
Udviklingen på cannabismarkedet skaber nye udfordringer for, hvordan landene skal reagere på det hyppigst brugte illegale stof i Europa. Det gennemsnitlige THC-indhold i cannabisharpiks er fordoblet i løbet af de sidste 10 år og fortsætter med at stige (22,8 % i 2022), mens indholdet i urtebaseret cannabis generelt har været stabilt. Og der findes nu flere og flere forskellige cannabisprodukter, deriblandt højpotente ekstrakter og spiselige produkter. Derudover rapporteres der om, at nogle produkter, der sælges på det illegale marked som cannabis, kan være fortyndet med potente syntetiske cannabinoider.
I 2023 modtog EU's tidlige varslingssystem indberetninger om ni nye cannabinoider, hvoraf fire var semisyntetiske. Det semisyntetiske cannabinoid, der opdages oftest, er hexahydrocannabinol (HHC), som i 2022 var det første af disse stoffer, der blev indberettet i Europa. Selv om kendskabet til virkningerne af HHC hos mennesker er begrænset, har der været indberetninger om forgiftninger, herunder blandt børn, der havde indtaget spiselige produkter, der indeholdt HHC. Fra og med marts 2024 var HHC blevet opført som et kontrolleret stof i mindst 18 EU-medlemsstater.
Omkring 8 % (22,8 millioner) af Europas voksne (15-64 år) skønnes at have brugt cannabis inden for det seneste år, og prævalensen er steget til 15 % (15,1 millioner) blandt unge voksne (15-34 år). Det anslås, at 92 000 klienter kom i stofbehandling for problemer vedrørende cannabisbrug i 2022, hvilket svarer til ca. en tredjedel (36 %) af alle klienter, der kom i behandling. Cannabis var også det hyppigst indberettede stof fra hospitalsnetværket Euro-DEN Plus i 2022, og forekom i 29 % af tilfældene af akut stoftoksicitet (25 % i 2021).
Cannabisbrug kan forårsage eller forværre en række fysiske og psykiske helbredsproblemer, herunder kroniske respiratoriske symptomer, afhængighed og psykotiske symptomer. På grund af markedets kompleksitet og de mange forskellige produkter, der er tilgængelige, er det svært at vurdere risikoen for skader ved cannabisbrug. Der er behov for mere forskning inden for de specifikke udfordringer, som personer, der bruger cannabis, står over for, med henblik på at finde frem til de mest effektive behandlingsmuligheder. Psykologbistand tilbydes ofte personer med cannabisrelaterede problemer, og e-sundhedstiltag er i stigende grad tilgængelige online.
Fem EU-medlemsstater (Tjekkiet, Tyskland, Luxembourg, Malta og Holland) plus Schweiz har ændret eller planlægger at ændre deres tilgang til rekreativ brug og udbud af cannabis. Disse ændringer – som omfatter dyrkning i hjemmet, nonprofitforeninger til rekreative formål og brug af cannabis i hjemmet – beskrives i rapporten, som også fremhæver behovet for at investere i overvågning og evaluering for fuldt ud at forstå deres indvirkning på folkesundheden og sikkerheden (3).
EMCDDA's bestyrelsesformand, Franz Pietsch , udtaler: "Dette er den sidste europæiske narkotikarapport , som EMCDDA offentliggør, inden det bliver til Den Europæiske Unions Narkotikaagentur i næste måned. Denne seneste analyse viser, hvor meget narkotikaproblemet har ændret sig siden den første rapport for omkring 30 år siden, og hvorfor agenturet har fået et bredere mandat. Jeg vil rose EMCDDA for den enorme merværdi, det har givet sine interessenter i årenes løb. Jeg er overbevist om, at agenturet i sin nye form vil være endnu mere værdifuld for dem, der arbejder på narkotikaområdet, når de skal tage hånd om årsagerne til og konsekvenserne af narkotikamisbrug".
