Analyse af narkotikamarkederne i EU: Vigtigt indblik for politik og praksis

Forord

Narkotikamarkedet, som kontrolleres af kriminelle netværk, udgør en alvorlig sikkerhedstrussel for EU. Det er en trussel mod folkesundheden og sikkerheden, samtidig med at det giver næring til ekstrem vold og korruption og undergraver selve samfundsstrukturen, demokratiet og retsstaten. Narkotikamarkederne i EU giver adgang til flere og flere forskellige stoffer og bliver mere og mere komplekse. Derved skaber de også nye udfordringer, som nødvendiggør et omfattende europæisk narkotikavarslingssystem for at forbedre indsatsen og forhindre, at situationen eskalerer.

Et kritisk aspekt ved truslen fra narkotikamarkederne er udnyttelsen af vigtig logistisk infrastruktur, navnlig havne. De kriminelle netværk infiltrerer disse knudepunkter for handel og transport og bruger dem som kanaler for hidtil usete narkotikastrømme. De økonomiske og sociale konsekvenser af denne udvikling skaber akutte udfordringer, som det haster med at løse, idet det øger truslen mod sikkerheden, og gør illegale stoffer mere og mere tilgængelige i Europa. EU er derfor nødt til at styrke modstandsdygtigheden hos disse og andre logistiske knudepunkter over for at blive udnyttet yderligere til narkotikahandel.

Rekrutteringen af unge til de kriminelle netværk, der opererer på narkotikamarkederne, forstærker krisen. Sårbare unge lokkes eller tvinges til at deltage i farlige og ulovlige aktiviteter af kriminelle organisationer. Dette truer deres udsigter for fremtiden og fastholder dem i en ond spiral af kriminalitet og vold, hvilket understreger behovet for et stærkt fokus på forebyggelse.

Det er en kompleks udfordring at opløse disse kriminelle netværk, da de hele tiden tilpasser sig eksterne "chok", og i stigende grad bruger specialiserede udbydere af kriminelle tjenester. Da det er globaliserede netværk, godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling, koordinerer de også i stigende grad deres narkotikahandelsaktiviteter fra lande uden for EU. Dette understreger den afgørende rolle internationalt samarbejde spiller, når det gælder om at forstyrre kriminelle forsyningsruter og optrævle netværk. Pågribelse af nøglepersoner er fortsat vigtigt, men det er også afgørende at øge politiets og domstolenes kapacitet til at optrevle hele kriminelle netværk, især i samarbejde med internationale partnere.

EU's narkotikastrategi samt handlingsplan og strategi for sikkerhedsunionen ruster EU til at håndtere det øgede trusselsbillede og hjælper medlemsstaterne med at fremme sikkerheden for dem, der bor i EU. Disse initiativer suppleres af EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Den vellykkede lancering af den europæiske havnealliance den 24. januar 2024 er et vigtigt skridt i gennemførelsen heraf. Derudover har Kommissionen gennemført en tematisk Schengenevaluering med fokus på narkotikahandel, som kortlægger bedste praksis inden for politisamarbejde, beskyttelse af de ydre grænser og forvaltningen af IT-systemer.

EMCCDA og Europol spiller en central rolle i dette arbejde, og de støtter medlemsstaterne og samarbejder med lande uden for EU om at styrke Europas beredskab og tiltag mod strømmen af illegale stoffer. Denne strategiske indsigt, som er baseret på de to agenturers fælles analyse af narkotikamarkederne, danner et solidt grundlag for at forstå og reagere på narkotikamarkederne i EU og internationalt plan.

Ylva Johansson
EU-kommissær for Migration og Indre Anliggender

Indledning

Indblik i et mangefacetteret narkotikamarked i en globaliseret verden

Narkotikahandelen dominerer fortsat grov og organiseret kriminalitet i EU, både hvad angår antallet af kriminelle, der er involveret, og den enorme fortjeneste, der genereres. Dette marked er en del af et komplekst globalt kriminelt foretagende, med grænseoverskridende samarbejde mellem facilitatorer og formidlere, som skaber et flydende og smidigt netværksmiljø.

Globaliseringen spiller fortsat en stor rolle, da kriminelle udnytter de muligheder, som ligger i de sammenkoblede kommunikations-, handels- og transportnetværk for kriminelt samarbejde og integration langs forsyningskæderne. Denne udvikling har påvirket forbindelserne mellem narkotikahandelen og andre kriminalitetsområder i EU, f.eks. våbenhandlen, da narkotikahandelsnetværkene har brug for en række redskaber og kapacitet for at lette deres aktiviteter.

Det europæiske narkotikamarked har oplevet en hidtil uset stigning i tilgængeligheden af illegale stoffer, hvilket ses af en høj stofrenhed og stabile priser i detailleddet samt en diversificering af narkotika- og forbrugerprodukter. Denne situation skyldes også en vedvarende høj efterspørgsel og kriminel innovation, idet narkotikamarkederne er blevet meget modstandsdygtige og tilpasningsdygtige over for uventede globale hændelser.

EU's narkotikamarked har vidtrækkende konsekvenser for vores samfund. Det ses også af antallet af narkotikarelaterede dødsfald og antallet af personer, der søger behandling. Det fører også til mere organiseret kriminalitet mere korruption og udnyttelse af sårbare personer. Meget af den vold, der er forbundet med grov og organiseret kriminalitet i Europa, er relateret til narkotikahandel. Samtidig påvirker ulovlig narkotikaproduktion også miljøet negativt, og økonomien og retsstaten undergraves ved at lovlige virksomheder udnyttes.

Det mangefacetterede narkotikamarked er i stadig udvikling og kræver en bred tilgang, der involverer politi, folkesundhed, uddannelse og internationalt samarbejde. En anerkendelse af den globale sammenhæng mellem markeder og de kriminelle aktører er afgørende for at iværksætte effektive tiltag til håndtering af nuværende og fremtidige trusler, da udviklingen i andre dele af verden fortsat vil påvirke narkotikamarkederne i EU.

Disse komplekse forhold understreger behovet for robuste tiltag, sådan som det fremgår af EU's nye køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. De prioriterede områder omfatter blandt andet at reducere udbuddet ved at bekæmpe kriminelle højrisikonetværk og de vigtigste formidlere og facilitatorer, f.eks. dem, der hvidvasker penge, og som de er afhængige af, og samtidig forbedre adgangen til evidensbaseret skadereduktion, behandling og rehabilitering. Til syvende og sidst er vi nødt til at styrke den sociale modstandsdygtighed i EU og håndtere de underliggende socioøkonomiske faktorer, der bidrager til skadevirkningerne og fungerer som drivkræfter bag narkotikamarkedet.

Alexis Goosdeel
EMCDDA's direktør

Catherine De Bolle
Europols administrerende direktør

Den aktuelle situation og de største trusler

Narkotikamarkedet i EU: betydelige økonomiske konsekvenser

På grundlag af data fra 2021 anslås EU's narkotikamarked at have en salgsværdi i detailleddet på mindst 31 mia. EUR. Det er en vigtig indtægtskilde for organiseret kriminalitet. Et centralt træk ved dette marked er sammenhængen mellem forskellige illegale stoffer, idet kriminelle netværk og centrale formidlere og facilitatorer ofte er indblandet i mange former for narkotikakriminalitet. Det store narkotikamarked i EU hænger også sammen med og har en betydelig indvirkning på andre kriminalitetsområder, som f.eks. våbenhandel og hvidvaskning af penge.

Figur 1. EU's økosystem for narkotikamarkeder

Høj tilgængelighed og produktdiversificering: stigende risici for brugere

Tilgængeligheden er fortsat høj for de vigtigste stoffer, der anvendes i Europa, hvilket bekræftes af de store og i nogle tilfælde stigende mængder, der fortsat beslaglægges i EU (figur 2). Desuden kendetegnes narkotikamarkedet ved en diversificering af forbrugerprodukter og en udbredt tilgængelighed af en lang række stoffer, herunder nye psykoaktive stoffer, ofte med høj styrke eller renhedsgrad. Specialudstyr kan være nødvendig for at løse de udfordringer med hensyn til opsporing og overvågning, som denne diversificering medfører. De meget potente opioider, især benzimidazoler (nitazener), som er dukket op for nylig, udgør en særlig kompleks trussel mod folkesundheden, fordi de medfører en øget risiko for livstruende forgiftninger. Hvis der potentielt opstår nye forbrugsmønstre i Europa, er det også en vigtig trussel på grund af tilgængeligheden af billige og meget potente eller rene stoffer. Dette gælder især kokain, som har været tilgængelig i en hidtil uset grad.

Øget effektivitet i handlen: øget pres på Europas logistiske knudepunkt

En vigtig faktor, der bidrager til at øge effektiviteten, er tendensen til at smugle større enkeltforsendelser af narkotika ad søvejen og udnytte containere, der sendes gennem globale logistiske knudepunkter. I løbet af de seneste ti år er mængden af narkotika, der beslaglægges i EU, derfor steget betydeligt, mens antallet af beslaglæggelser for de fleste narkotikatyper er faldet (figur 2). Faldet i antallet af beslaglæggelser kan delvist forklares med et mindre fokus på og nedprioritering af håndhævelsen af besiddelses- og brugsrelaterede lovovertrædelser i visse medlemsstater.

 

Kildedataene til denne grafik er tilgængelige i kildetabellen på denne side.

Europa indtager en central position inden for narkotikafremstilling og -handel

Industriel fremstilling af cannabis og syntetisk narkotika, såsom amfetamin, metamfetamin, MDMA og cathinoner finder sted i EU til både indenlandske og internationale markeder. Fremstillingen af syntetisk narkotika i Europa har et omfang og en kompleksitet, som er drevet af innovation i metoder og udstyr, og tilgængeligheden af de vigtigste kemikalier, der er brug for. Forarbejdning af kokain i stor skala finder nu også sted inden for EU. Europa er sandsynligvis også et vigtigt transitområde for globale narkotikastrømme, navnlig kokain fra Latinamerika og i mindre grad amfetamin i form af captagontabletter fra Syrien og Libanon.

De kriminelles tilpasningsevne: en stor udfordring for politiet

Et bredt spektrum af kriminelle netværk opererer på narkotikamarkedet i EU. Disse netværk har en høj grad af tilpasningsevne, idet de udnytter teknologiske fremskridt og bredere samfundsændringer, lovlige forretningsstrukturer og muligheder inden for den traditionelle og digitale økonomi. Kriminelle benytter sig ofte af andre netværk eller formidlere til at lette deres ulovlige aktiviteter. Dette giver dem også fleksibilitet til at diversificere kilder og produkter, smuglerruter og tilsløringsmetoder – hvilket øger effektiviteten og tilpasningsevnen med henblik på at minimere risici og maksimere fortjenesten.

Narkotikamarkederne: modstandsdygtige over for større udefrakommende chok

Narkotikamarkedet i EU har været bemærkelsesværdig robust overfor globale kriser, ustabilitet og betydelige politiske og økonomiske forandringer. Eksempler for nylig på sådanne chok er covid-19-pandemien, Ruslands krig mod Ukraine og Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Som reaktion herpå har kriminelle netværk tilpasset sig, ændret smuglerruter og diversificeret deres metoder. Samtidig har denne udvikling også påvirket fremkomsten af nye markeder, i nogle tilfælde ser det også ud til, at forbrugernes præferencer har ændret sig.

Samspil mellem lovlige og ulovlige markeder: en kompliceret faktor

Narkotikamarkederne og den regulære økonomi krydser hinanden på mange og centrale områder. Kriminelle udnytter f.eks. den kommercielle transportinfrastruktur til at smugle narkotika, og de bruger smuthuller i lovgivningen til at få adgang til kemikalier til fremstilling af illegale stoffer. Disse skæringspunkter ses også på markederne for cannabis og opioid, hvor visse produkter, der er lovligt tilgængelige til medicinske eller industrielle formål, misbruges. For eksempel udnyttes lovlig dyrkning af industriel hamp og fremstilling af CBD (cannabidiol) til fremstilling af ulovlige cannabisprodukter.

Ekstrem vold: en belastning for samfundet, både lokalt og generelt

Nogle EU-medlemsstater oplever mere vold knyttet til narkotikamarkedet end nogensinde før, ofte relateret til kokain- og cannabismarkederne. Dette ser ud til at være koncentreret omkring distributionsknudepunkterne og konkurrenceprægede detailmarkeder. Denne form for vold omfatter drab, tortur, kidnapninger og intimidering og finder ofte sted mellem kriminelle netværk, selvom uskyldige også er ofre. Dette har alvorlige konsekvenser for samfundet som helhed, og øger oplevelsen af utryghed i befolkningen.

Korruption: en faktor, der fremmer narkotikahandel og undergraver retsstaten

Kriminelle netværk er afhængige af korruption på alle niveauer af narkotikamarkedet for lettere at kunne udføre deres aktiviteter og mindske risici, herunder den risiko, som retsvæsenet udgør. Narkotikarelateret korruption er også rettet mod personer med adgang til vigtig infrastruktur, f.eks. dem, der arbejder inden for logistiske knudepunkter, advokatbranchen og finanssektoren. Korruption, som ofte er forbundet med vold, har en nedbrydende virkning på samfundets struktur og undergraver samfundsforvaltningen, skaber systemiske sårbarheder og tvinger nogle gange mennesker ind i kriminalitet.

Teknologi og innovation: vigtige drivkræfter for narkotikamarkederne

Innovation i fremstillingen af illegale stoffer fører til større mængder, øget styrke eller renhed og flere forskellige forbrugerprodukter. Kriminelle netværk fortsætter med at introducere nye kemikalier til fremstilling af syntetiske stoffer, hvilket skaber komplekse udfordringer for politiet. Nye måder at skjule stoffer i kemikalier på gør det også meget sværere at opdage og forhindre. Samtidig udnytter kriminelle netværk digitale fremskridt og teknologiske muligheder for at skjule ulovlig kommunikation, forbedre modeller for narkodistribution og mindske risikoen. Et eksempel herpå er den seneste tids stigning i brugen af sociale medier og instant messaging-applikationer til detailsalg af narkotika, hvilket gør en lang række stoffer mere tilgængelige.

Vigtige udviklingstendenser fordelt på stof

Cannabis

Cannabis er det mest anvendte ulovlige narkotika i EU, og det anslås, at 22,6 mio. voksne har brugt det inden for det seneste år, og det udgør fortsat den største del af narkotikamarkedet i EU.

I 2021 nåede beslaglæggelserne af cannabis i EU et rekordhøjt niveau. Der blev beslaglagt 256 ton marihuana og 816 ton hash. De kriminelle netværk, der opererer på det illegale cannabismarked, er forskelligartede og tilpasningsdygtige og ofte involveret i handel med flere forskellige slags narkotika og associeret med vold, korruption og misbrug af lovlige forretningsstrukturer. En stor del af volden mellem kriminelle i de senere år har været knyttet til cannabismarkedet, blandt andet på grund af markedets mangfoldighed og rentabilitet.

Det meste af den marihuana, der konsumeres i EU, ser ud til at være produceret her, især i Spanien, hvor store anlæg til cannabis-dyrkning er blevet lukket. Det vestlige Balkan spiller også en rolle som leverandør af marihuana, mens Marokko fortsat er den største leverandør af hash. Der er imidlertid tegn på øget fremstilling af hash i EU, og selv om mængden sandsynligvis vil være lille i forhold til Marokkos, udgør det en ny trussel. Fremstillingen af cannabis har en betydelig indvirkning på miljøet på grund af energi- og vandforbruget samt den kemiske forurening.

Styrken i cannabis er steget kraftigt i løbet af det seneste årti, både for marihuana og hash, og der er observeret en stigende mangfoldighed i udbuddet af forbrugerprodukter. Det drejer sig blandt om olier, ekstrakter, spiselige produkter og dampprodukter, som smugles ind fra Nordamerika og fremstilles i Europa. Både syntetiske og semisyntetiske cannabinoider fortsætter med at dukke op i forskellige former for forbrugerprodukter.

Den igangværende politiske debat om cannabis, på verdensplan og i EU, har skabt et kompliceret landskab af love og regler, der løbende ændres. Dette har ført til betydelig nationale forskelle på tværs af lande og lokaliteter, hvilket potentielt skaber yderligere udfordringer for politi og domstole.

Læs mere om narkotikamarkederne i EU: Cannabis  

Kokain

Kokain er det næstmest udbredte illegale stof i EU og udgør den næststørste andel af narkotikamarkedet målt i omsætning. Forbrugermarkedet for kokain er voksende, potentielt påvirket af at billig kokain med høj renhed er mere tilgængeligt end nogensinde før. Der er også tegn på en potentiel ændring i Europas rolle i den globale handel med kokain. Dette kan ses ved, at EU i stigende grad anvendes som transitpunkt for kokainforsendelser til andre regioner, og en stigende tendens til at enkelte stadier af kokainfremstillingen finder sted i EU.

Der er tegn, der peger på, at latinamerikanske og europæiske kriminelle netværk samarbejder om fremstillingen af kokain i EU. Dette indebærer (sjældent opdaget) smugling af store mængder kokainpasta og kokainbase til Europa, hvor det videreforarbejdes til kokainhydrochlorid. Import af kokainbase til EU øger også risikoen for, at nye røgbare kokainprodukter (f.eks. crack-kokain) får en mere fremtrædende plads på de europæiske forbrugermarkeder.

Der er blevet beslaglagt rekordstore mængder kokain i EU hvert år siden 2017. I 2021 beslaglagde medlemsstaterne 303 ton. Belgien, Nederlandene og Spanien rapporterer om de største mængder beslaglæggelser, hvilket afspejler deres betydning som indgangssteder for kokain. Foreløbige tal viser, at beslaglæggelserne steg yderligere i 2022, herunder på vigtige indgangssteder som Antwerpen.

Store mængder kokain smugles ind gennem Europas havne i intermodale skibscontainere. Dette har ført til, at kokain er mere tilgængelig end nogensinde i EU. Korruption og trusler mod havnearbejdere er vigtige katalysatorer for kokainsmugling, selv om korruption i forbindelse med dette marked også omfatter andre sektorer i samfundet.

Kriminelle højrisikonetværk dominerer kokainhandelen i EU og genererer betydelige fortjenester. Som med andre rusmidler muliggøres disse netværk af facilitatorer og formidlere, der skaber et flydende og sammenkoblet miljø. Alvorlig vold i forbindelse med kokainmarkedet synes at være stigende ved de vigtigste indgangssteder, men det påvirker samfundet som helhed.

Læse mere om narkotikamarkederne i EU: Kokain  

Heroin og andre opioider

Heroin er fortsat det mest anvendte ulovlige opiod og bidrager i høj grad til de skader, der er forbundet med brugen af illegale stoffer i EU. Europas opioidproblem bliver imidlertid større og større og mere og mere komplekst, påvirket af den globale udvikling, hvilket får konsekvenser for beredskab og indsats.

Det er vigtigt at bemærke, at politiske ændringer i Afghanistan, som er hovedkilden til heroin, der forbruges i Europa, forventes at påvirke dette marked. Talebans annoncerede forbud mod narkotika i april 2022 synes at have haft effekt, eftersom de foreliggende tal tyder på et betydeligt fald i dyrkningen af opiumsvalmuer og fremstillingen af heroin i 2023. Dette kan føre til et fald i tilgængeligheden af heroin i EU og resultere i, at hullerne i markedet udfyldes af andre stoffer, herunder potente syntetiske opioider, hvilket kan få betydelige negative følger for folkesundheden og den offentlige sikkerhed.

Smugling af heroin til EU er i stigende grad afhængig af søruter og navnlig brugen af global containertrafik og færger, der afgår fra Tyrkiet. Disse metoder gør det muligt at smugle store mængder heroin i enkeltforsendelser, eftersom omladningsstederne skjuler, hvor de kommer fra, og hvad de indeholder.

Tyrkiske kriminelle netværk dominerer fortsat handlen i engrosleddet med heroin til det europæiske marked, selv om andre netværk også er aktive inden for heroinhandel, f.eks. netværk knyttet til Vetstbalkanregionen. Disse netværk samarbejder med leverandører i den vigtigste fremstillingsregion og med partnere ved centrale distributionsknudepunkter i EU, hjulpet på vej af udnyttelsen af lovligt etablerede, opkøbte eller infiltrerede virksomheder langs handelsruterne. Smuglingen af eddikesyreanhydrid, som er det vigtigste kemikalie til fremstilling af heroin, fra EU foregår også fortsat på den "omvendte Balkanrute" via Tyrkiet. Den tydelige nedgang i heroinsmuglingen på Balkanruten på det seneste kan imidlertid medføre ændringer i fremtiden.

Læs mere om narkotikamarkederne i EU: Heroin og andre opioider  

Amfetamin

EU er et vigtigt globalt marked for amfetamin. I 2012 tegnede det sig for ca. 90 ton af narkotikaforbruget. Det er et forholdsvist billigt stimulerende stof med et stort stabilt marked i EU. Amfetamin har normalt en lav pris og renhedsgrad, men der er fundet billig amfetamin med høj renhedsgrad i Belgien og Nederlandene – de vigtigste fremstillingssteder. En del af fremstillingen af amfetamin finder også sted i Tyskland og Polen, og sporadisk andre steder.

Kriminelle netværk tilpasser og forbedrer hele tiden metoderne til fremstilling af amfetamin. Udbuddet af prækursorer og basale kemikalier spiller en afgørende rolle her, selv om vi stadig i høj grad mangler viden om den kriminelle infrastruktur, der er involveret. Den vigtigste metode til fremstilling af amfetamin anvender BMK som udgangsmateriale, som hovedsagelig udvindes af prækursorer. Imidlertid kan andre metoder blive mere fremtrædende i fremtiden og potentielt også afhængigheden af BMK. Den miljømæssige indvirkning af fremstillingen af amfetamin er betydelig på grund af de store mængder kemisk affald, der genereres.

Handel med amfetamin EU foregår hovedsagelig over land og undertiden i forbindelse med andre stoffer. Mindre mængder smugles via post- og pakketjenester, ofte i forbindelse med onlinehandel. Smugling af amfetaminolie fra Nederlandene og Belgien til andre EU-lande, hvor den videreforarbejdes til amfetaminsulfat, som kan forbruges, er en vigtig del af den ulovlige handel med amfetamin i EU, og den er vokset i årenes løb.

Store forsendelser af captagon-tabletter, der indeholder amfetamin, smugles også gennem havne i EU fra fremstillingsanlæg i Syrien og Libanon til Den Arabiske Halvø, som er det største globale forbrugermarked. En del af produktionen af captagon finder imidlertid også sted i EU, hovedsagelig i Nederlandene, med henblik på eksport til de store forbrugermarkeder. Denne produktion synes at være af opportunistisk art og baseret på specifikke bestillinger eller efterspørgsel.

Læs mere om narkotikamarkederne i EU: Amfetamin  

Metamfetamin

Markedet for metamfetamin i EU er ikke særlig stort global set, men ser ud til at vokse. Den gennemsnitlige renhedsgrad for metamfetamin er steget i løbet af det seneste årti, især siden 2019, hvor fremstilling af krystalmetamfetamin i stor skala blev mere almindelig i Europa. I samme periode faldt priserne en smule. Selv om fremstilling og handel i stor skala i EU hovedsagelig synes at være bestemt til eksport, er der en risiko for, at i det mindste en del af det vil sprede sig til forbrugsmarkeder i EU, hvilket vil øge potentialet for spredning af metamfetamin, herunder rygbar krystalmetamfetamin, til en bredere brugergruppe.

Metamfetamin fremstilles i industriel målestok i Nederlandene og, i mindre grad, i Belgien. Innovationer inden for metamfetaminfremstilling i Europa har øget effektiviteten og produktionen. Som med andre syntetiske stoffer er der fortsat udfordringer med hensyn til at regulere tilgængeligheden af prækursorer, da kriminelle netværk tilpasser sig lovgivningen. Fremstillingen af metamfetamin i EU indebærer betydelige sundheds-, miljø- og sikkerhedsrisici, f.eks. på grund af kemisk affald.

Fremstillingen af metamfetamin i stor skala i EU foregik gennem et samarbejde mellem europæiske producenter af syntetiske stoffer og mexicanske kriminelle netværk. Især nederlandsk og mexikansk vidensudveksling har ført til mere sofistikerede og større produktionsanlæg for metamfetamin. Der produceres fortsat i stor skala, men de mexicanske producenter er ikke så ofte at finde i laboratorierne, fordi de europæiske producenter har lært teknikkerne. Dette samarbejde har imidlertid banet vejen for en vigtig præcedens med en potentiel betydelig risiko for borgernes sundhed og sikkerhed, da mexicanske kriminelle netværk er kendt for at producere ulovlig fentanyl til det amerikanske marked.

Beslaglæggelserne af metamfetamin i EU er steget betydeligt i de seneste år, hvilket skyldes både indenlandsk produktion og indsmugling fra lande uden for EU som Iran, Mexico og Nigeria. Fremstillingen af metamfetamin i Afghanistan udgør også en trussel på grund af potentiel smugling til EU via etablerede heroinruter. Det stigende antal beslaglæggelser, der er konstateret i Tyrkiet, kan være et tegn på en lignende udvikling.

Læs mere om narkotikamarkederne i EU: Metamfetamin  

MDMA

MDMA er fortsat et populært stof i EU, som generelt er forbundet med episodiske forbrugsmønstre i natte- og forlystelseslivet. De aktuelle data tyder på, at situationen med hensyn til brug af MDMA er forholdsvis stabil samlet set, selv om der er væsentlige forskelle på tværs af landene.

Europa er storproducent af MDMA, og det indenlandske forbrugsmarked forsynes af europæiske producenter. I lighed med fremstillingen af andre syntetiske stoffer i Europa er fremstillingen af MDMA primært koncentreret i eller omkring Nederlandene. Store mængder MDMA, der fremstilles i Europa, eksporteres også til markeder uden for EU, herunder Australien og Amerika.

Som det er tilfældet med andre syntetiske stoffer, tilpasser MDMA-producenterne ofte brugen af kemikalier og prækursorer for at undgå kontrol. En anden udviklingstendens er den tydelige stigning i rapporterede ulykker ved fremstillingsanlæg for MDMA, herunder brande og eksplosioner, som potentielt skyldes brug af uegnet udstyr og uerfarne producenter. I lighed med andre syntetiske stoffer forårsager fremstilling af MDMA også betydelig miljøskade på grund af den mængde kemisk affald, der genereres.

Den generelle styrke af tilgængelige MDMA-tabletter og -pulver på detailmarkedet er stadig historisk høj, selvom der i nogle vigtige lande synes at være en nedadgående tendens. På samme måde giver den fortsatte tilgængelighed af højdoserede MDMA-tabletter i særlig grad anledning til bekymring. En anden trussel er de nye MDMA-forbrugerprodukter, f.eks. spiselige produkter og væsker, som er dukket op for nylig, og som kan tiltrække nye forbrugergrupper.

Kontaminering af MDMA med andre skadelige stoffer er også fortsat et problem, og kan have alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Kontaminerede stoffer bliver ofte fundet i MDMA tabletter og -pulvere, men der har også været tilfælde af kontaminering med nye psykoaktive stoffer, navnlig cathinoner. Det ser også ud til, at "pink kokain" eller "tucibi", en blanding af MDMA med ketamin, kokain eller 2C-B, der første gang blev rapporteret i latinamerikanske lande, er ved at dukke op på det europæiske marked. Samlet set peger denne udvikling på, at det europæiske marked for MDMA er dynamisk og modstandsdygtigt.

Nye psykoaktive stoffer

Handelen med nye psykoaktive stoffer (NPS) udgør en betydelig og dynamisk udfordring for EU's narkotikamarked, da disse stoffer løbende ændrer sig for at omgå lovgivningen. I 2022 blev der beslaglagt en rekordstor mængde nye psykoaktive stoffer på 30,6 ton i Europa, hvilket skyldes et relativt lille antal store beslaglæggelser.

Selvom der i de senere år samlet set er dukket færre nye psykoaktive stoffer op for første gang i Europa, er markedet fortsat dynamisk med hundredvis af stoffer, der opdages og overvåges hvert år af EU's system for tidlig varsling. Udnyttelsen af ændringer i national narkotikalovgivning om narkotikkontrol gør, at nogle nye psykoaktive stoffer dukker op igen efter at have været fraværende på markedet i en længere periode.

Digitalisering har spillet en stor rolle med hensyn til at lette salg og distribution af nye psykoaktive stoffer. Tilgængeligheden af disse stoffer på nettet giver lovgivningsmæssige udfordringer og understreger behovet for effektive tiltag for at overvåge og kontrollere onlinesalg.

Nye psykoaktive stoffer sendes overvejende til EU fra lande uden for Europa. Kina er fortsat en stor leverandør, men kontroltiltag over for visse syntetiske stoffer (såsom cathinoner, cannabinoider og opioider) synes at have ført til, at en del af NPS -fremstillingen har forskubbet sig til Indien – som har vist sig at være en vigtig kilde, sandsynligvis på grund af begrænset indenlandsk kontrol.

I Europa er der også observeret en vis fremstilling af syntetisk cathinon, navnlig store mængder af 3-CMC og 4-CMC. Muligheden for fremstilling af andre stoffer er fortsat en trussel, navnlig da kun få prækursorer for nye psykoaktive stoffer kontrolleres i øjeblikket.

Store europæiske beslaglæggelser af katinoin, som omfatter masseimport fra Indien, afskæres hovedsagelig af Nederlandene og Spanien med henblik på distribution i Europa. Der er også en stigende tendens i udbuddet af psykoaktive lægemiddelingredienser i løs pulverform i EU, mistænkt for at komme fra kemiske virksomheder og medicinalvirksomheder uden for Europa.

Siden 2022 er semisyntetiske cannabinoider blevet solgt åbent i Europa som "lovlige" erstatninger for cannabis og delta-9-THC. De er fremstillet af naturligt forekommende cannabinoider, som f.eks. cannabidiol, der udvindes fra cannabis (hamp) med lavt THC-indhold. Store mængder er importeret fra USA, men de fremstilles også i Europa. De sælges som dampprodukter, spiselige produkter og andre sofistikerede produkter, som kan være attraktive for unge.

Der er tegn på, at nye syntetiske opioider, som f.eks. nitazener, er mere tilgængelige i dele af Europa. Vildledende salg eller kontaminering af kendte opioider med disse potente stoffer er muligvis også tiltagende. Dette øger risikoen for overdosering og kan forårsage udbrud. Disse forandringer er sandsynligvis drevet af faktorer på udbudssiden, herunder mulige forstyrrelser i heroinudbuddet.

For nylig er der i Europa blevet rapporteret om blandinger af nye opioider med benzodiazepiner ("benzo-dope") eller det beroligende veterinærlægemiddel xylazin ("tranq-dope"). Blandingerne blev først set i Nordamerika og er forbundet med øgede skadevirkninger, herunder risiko for overdoser.

Skader forbundet med nye psykoaktive stoffer er fortsat et stort problem, især i forbindelse med akut forgiftning. Det er stadig en kompleks udfordring at sikre effektive skadesreducerende tiltag, da disse stoffer er mangfoldige og i stadig udvikling, og forbrugerne kan være uvidende om de specifikke nye psykoaktive stoffer, de bruger, da de sælges falsk som andre stoffer eller bruges som kontaminerede stoffer.

Tiltag for at imødegå aktuelle trusler og øge beredskabet

Forbedre efterretningssituationen: opdagelse, overvågning og analyse

• Styrke den systematiske overvågning og analyse af EU's narkotikamarked, herunder prækursorer, illegale stoffer og nye psykoaktive stoffer, ved at gøre yderligere brug af avancerede metoder og teknologier, såsom kunstig intelligens og analyse af satellitbilleder.
• Forbedre opdagelsen og overvågningen af særligt skadelige stoffer med betydelige negative konsekvenser for folkesundheden, såsom syntetiske opioider og nye psykoaktive stoffer.
• Yderligere styrke trusselsvurderinger i hele narkotikaforsyningskæden og desuden fokusere på, hvordan udviklingen uden for Europa kan påvirke narkotikamarkedet i EU.
• Forbedre overvågningen og analysen af vold relateret til narkotikamarkedet ved hjælp af sammenlignelige indikatorer og værktøjer med henblik på at udvikle en dybere forståelse af årsagerne hertil. Samtidig prioritere kortlægningen af de kriminelle netværk, der udgør den største trussel.
• Forbedre overvågningen og analysen af brugen af onlineplatforme til handel og distribution af narkotika. Vi bør især holde øje med udviklingen på overfladenettet og de sociale medier, især i forhold til unges brug af dem.
• Udvikle nye rammer for at analysere den potentielle effekt af lovændringer på narkotikamarkederne. Dette vil kræve en bedre forståelse af, hvor stort narkotikamarkedet er, og hvordan det påvirker samfundsforvaltningen.

Styrke indsatser for at mindske udbuddet og øge sikkerheden

• Styrke operationelle tiltag mod kriminelle netværk, navnlig mod kriminelle højrisikonetværk og ledende kriminelle. Sidstnævnte omfatter formidlere og facilitatorer, der muliggør ulovlige aktiviteter som f.eks. hvidvaskningsnetværk.
• Yderligere prioritere operationelle aktiviteter, der optrævler hele kriminelle netværk og deres medhjælpere.
• Gøre fuld brug af relevante europæiske værktøjer til operationel koordinering og internationalt samarbejde, navnlig operationelle taskforcer og fælles efterforskningshold.
• Styrke indsatsen over for smugling og omdirigering af prækursorer og basale kemikalier, der anvendes i forbindelse med fremstilling af narkotika. Der er brug for forbedrede strategier for at forhindre kriminelle netværk i at udnytte svaghederne i de nuværende kontrolforanstaltninger og for at mindske udbuddet af prækursorer.
• Styrke administrative tiltag for at forhindre kriminelle i at udnytte smuthuller i loven og den lovlige økonomi. Dette bør omfatte forbedrede og målrettede tiltag for at bekæmpe korruption, og forhindre at kriminelle undergraver retsstaten.
• Øge forbudskapaciteten ved havne og centrale post- og pakkecentre i Europa. Dette bør omfatte gennemførelsen af avancerede overvågningsteknologier og -værktøjer.
• Styrke og yderligere prioritere kriminalitetsforebyggende tiltag med fokus på unge, der er i fare for at blive udnyttet og rekrutteret af kriminelle netværk. Forebyggelses- og oplysningsprogrammer rettet mod risikoadfærd blandt unge på nettet bør også styrkes.

Styrke det internationale samarbejde

• 
  Styrke engagementet og samarbejdet med internationale organisationer og lande uden for EU for at bekæmpe kriminelle netværk i hele forsyningskæden for illegale stoffer. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre samarbejdet ved de vigtigste knudepunkter for narkotikastrømme til EU.
• Fremme udveksling af data og efterretninger om narkotikahandelrelaterede netværk, ruter og tendenser for at øge situationskendskabet og koordinerede indsatser mellem EU og tredjelande.
• Yderligere støtte gennemførelsen af relevante europæiske forordninger og internationale aftaler med henblik på at harmonisere de retlige rammer for at få bugt med narkotikahandelen. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre rammerne for udlevering og retsforfølgning af kriminelle, der opererer i tredjelande.
• Styrke offentlig-private partnerskaber for at forhindre udnyttelse af lovlige forretningsstrukturer og internationale handelsruter. Dette indebærer at prioritere bedre modstandsdygtighed over for kriminelle aktiviteter ved centrale logistiske knudepunkter.

Investere i kapacitetsopbygning

• Øge de menneskelige og økonomiske ressourcer, der afsættes til operationelle og strategiske tiltag. Der bør lægges særlig vægt på kapacitetsopbygning ved vigtige indgangssteder for narkotikastrømme til Europa og på at sikre sammenhæng og overensstemmelse med etableret bedste praksis.
• Styrke investeringerne i udvikling og implementering af innovativ teknologi inden for opdagelse, overvågning og analyse.
• Investere yderligere i uddannelse af vigtige medarbejdere, både i Europa og i vigtige tredjelande, for at øge bevidstheden og formidle bedste praksis, når det gælder om at forebygge kriminelle aktiviteter.
• Styrke bistanden og støtten til kapacitetopbygning til lande uden for EU i forbindelse med vigtige narkotikahandelsruter til Europa med fokus på politi, grænsekontrol og narkotikabehandling og skadesreducerende programmer.

Styrke politiske, folkesundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige tiltag

• Yderligere forbedre evidensbaseret politikudformning, så narkotikamarkederne får færre negative konsekvenser for helbredet og sikkerheden Specifikt er der brug for fremtidsorienterede politiske tilgange og tiltag, baseret på detaljerede trusselsvurderinger, for at foregribe og forebygge mod nye trusler.
• Forbedre den målrettede kriminalpræventive indsats med fokus på udsatte lokalsamfund.
• Øge investeringerne i målrettet og evidensbaseret forebyggelse, behandling og skadesreduktion for at afbøde skadelige konsekvenser af narkotikamisbrug.
• Øge den politiske bevidsthed og indsatsen omkring miljømæssige risici og skader, der er forbundet med fremstilling, handel og brug af narkotika.

Mod en sammenhængende tilgang

EU's regelværk er afgørende for at give politiet og domstolene en sammenhængende tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Dette regelværk giver medlemsstaterne effektive værktøjer, f.eks. den europæiske tværfaglige platform mod kriminelle trusler (EMPACT), til at forstyrre kriminelle aktører i hele forsyningskæden for illegale stoffer. Fremadrettet er der behov for at styrke andre integrerede tilgange, der tager fat på de grundlæggende årsager til narkotikamarkederne. Politikker og tiltag bør derfor rettes ind mod de sociale, økonomiske og psykologiske drivkræfter bag narkotikamarkederne. En fortsat gennemførelse af alle relevante tiltag inden for EU's regelværk sammen med udviklingen af nye politikker og tiltag for at håndtere nye trusler er af stor betydning for at sikre sammenhæng i kampen mod organiseret kriminalitet.

Kildedata

Om denne side 

Ved citat angives som kilde: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Europol (2024), Analyse af narkotikamarkederne i EU: Vigtigt indblik for politik og praksis, https://www.emcdda.europa.eu/publications/eu-drug-markets/analysis-key-insights-policy-and-practice_en

Identifikatorer:

HTML: TD-05-23-510-DA-Q
ISBN: 978-92-9408-010-3
DOI:10.2810/54389