Fremtiden for narkotika og misbrugsområdet i EU frem til 2040 (fremsynsrammescenarier)

Scenarier: tre alternative fremtidsmuligheder inden for narkotika og misbrugsområdet i 2040

Vælg et af scenarierne.

Scenarie 1
EU-harmoni

Scenarie 2
Lige ved og næsten

Scenarie 3
Korthus

Scenarie 1: EU-harmoni

I 2040 er den sociale ulighed i EU mindre end nogensinde før i nyere tid. Efter at være kommet ud af en række kriser i midten af 2020'erne udviklede den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed sig hurtigt, hvilket førte til et højt niveau af kollektiv velfærd: Folk har aldrig haft det så godt. Narkotika er måske ikke forsvundet helt, men misbruget er på et historisk lavpunkt og forårsager mindre skade end nogensinde. Den politiske polarisering er blevet betydeligt mindre, og samfundet som helhed er blevet mere tillidsfuldt, hvilket gør det meget lettere at integrere det stigende antal unge arbejdstagere, der flytter til (og inden for) EU. Migration og indvandrere er blevet et stærkt aktiv i et stadig mere mangfoldigt Europa, hvilket giver næring til innovation og øger merværdien.

Beskrivelse af scenariet

Hvor vi er, og hvordan vi kom derhen: EU og verden i 2040

I 2040 har EU-borgerne en høj livskvalitet i et Europa, der i stigende grad er ved at blive et "velfærds-Europa". Selvom det måske ikke umiddelbart så sådan ud, gik de erfaringer, der blev gjort fra det vellykkede internationale samarbejde under covid-19-pandemien, ikke tabt for verden, og efter de geopolitiske kriser i begyndelsen af 2020'erne har en demokratisk renæssance skabt stabilitet i den globale økonomi. Senest i 2040 begynder det hårde arbejde, der er udført i 2020'erne og 2030'erne for at afbøde de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne og vende miljøforringelsen, at give resultater. Efter mere end et årti, hvor den globale opmærksomhed i stigende grad har været rettet mod betydningen af innovation og teknologisk udvikling, er der nu rigeligmed finansiering til videnskabelig forskning, og viden flyder frit gennem internationale netværk.

Livet i EU i 2040

Der er gjort betydelige fremskridt med samhørigheden i EU. I 2040 vil en effektiv indvandringspolitik betyde, at nytilkomne hurtigt integreres, og at unge indvandrere opvejer virkningerne af en langsomt aldrende og stadig skrumpende (arbejdende) befolkning. I mange brancher er mangel på kvalificeret arbejdskraft en saga blot. Det digitale spring fremad, der blev afsluttet i midten af 2030'erne, betød, at alle og næsten alt overalt kom på nettet, og takket være forbedrede infrastrukturer og øget tilgængelighed af offentlige tjenester er forskellene mellem EU's regioner blevet reduceret i mere end et årti og er nu betydeligt mindre end i 2020. Som følge heraf er misfornøjetheden blandt borgerne stort set forsvundet, og de fleste har større tillid til institutionerne og betragter ikke længere politik som et nulsumsspil. Dette har også fremmet bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, hvilket har ført til en betydelig reduktion i narkotikahandelen og den narkotikarelaterede vold. Korruptionsniveauet er faldet, da kriminelle netværk nu mangler penge til at undergrave regeringsførelsen, ligesom antallet af røverier, indbrud og tyverier er faldet, da færre lovovertrædere nu er drevet af behovet for at finansiere deres narkotikamisbrug. Kollektiv velfærd er et centralt element i EU's og medlemsstaternes politikker, og der er stor vilje til at satse både politisk og økonomisk kapital på den.

Situationen for folkesundheden og sundhedsvæsenet i 2040

Sundhedssystemet i 2040 er betydeligt mindre belastet. På den ene side lever folk sundere liv, hvor reduktioner i emissioner og bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen fører til forbedret fysisk sundhed. På den ene side betyder mindre stressende arbejdsmiljøer og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt fraværet af økonomisk pres og finanspolitiske stramninger knap så tunge psykiske belastninger og dermed langt færre relaterede lidelser. På den anden side er sundhedsplejen som sådan også blevet forbedret. Takket være bedre konnektivitet er der næsten overalt adgang til viden om sundhed, mens et større EU-dækkende samarbejde og koordinering på sundhedsområdet (som udspringer af den fælles indsats mod covid-19-pandemien og som er blevet institutionaliseret i de efterfølgende år) har resulteret i et sundhedsvæsen, der tilbyder næsten lige adgang til behandling, hvilket er afgørende for et samfund med stor mangfoldighed. Der er stadig forskelle med hensyn til adgang og tilgængelighed, men fokus på samfundsbaseret pleje – som har rødder i etablerede lokale institutioner, relationer og tillid – betyder, at disse forskelle holdes på et minimum. Takket være EU's indsats for at fremme lang levetid er der i stigende grad adgang til behandling af aldersrelaterede og kroniske sygdomme inden for den generelle sundhedspleje.

Hvad det betyder for narkotika, narkotikapolitik og narkotikaovervågning i 2040

Større samhørighed, harmonisering og grænseoverskridende samarbejde fremgår også af EU's narkotikapolitikker og gennemførelsen heraf samt af supplerende politiske komponenter som bl.a. menneskerettigheder, offentlig sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet. Narkotikapolitikken koordineres nu fuldt ud og udformes i fællesskab med civilsamfundet, hvilket resulterer i forebyggelsesprogrammer for hele samfundet, som ofte gennemføres inden for rammerne af programmer for social lighed og indføres med henblik på at forbedre social retfærdighed og ligebehandling. Velfinansierede forsknings- og udviklingsinitiativer, understøttet af responsive og transparente data af høj kvalitet om brug af narkotika, har gjort det muligt at gennemføre hurtige og målrettede indsatser. Disse indsatser er blevet normen som reaktion på nye misbrugsmønstre. Der er opstået innovative behandlingsmuligheder og muligheder for tidlig forebyggelse, som løbende tilpasses for bedre at imødekomme de stadig mere komplekse behovsprofiler, og takket være nye teknologier er det nu muligt at gribe hurtigt ind på individuelt niveau. Ikke blot har dette begrænset brugen af nye psykoaktive stoffer, men omfanget af misbrug af lægemidler er også faldet, hvilket yderligere understøttes af en udrulning af individualiseret behandling i hele EU. Med et klart fokus på at reducere skaderne frem for blot at bekæmpe narkotika som sådan er nogle omhyggeligt udvalgte stoffer blevet legaliseret og kan fås via nøje kontrollerede kanaler. Takket være EU's afbalancerede innovationspolitikker og dets indflydelse på den internationale scene er truslen om en ny bølge af designerdrugs som forudsås fa kunstig intelligens (AI) aldrig blevet til noget, men den globale koordinering spiller også en central rolle i kampen mod syntetisk narkotika generelt. For eksempel begrænses handelen med narkotikaprækursorer hurtigt af eksporterende nationer, når der er opdaget misbrug, og onlinemarkedspladser for nye psykoaktive stoffer og andre former for narkotika overvåges og forstyrres konstant.

Scenarie 2: Lige ved og næsten

I 2040 holder EU stand, men kun med nød og næppe. Med den ene globale krise efter den anden, der rammer kontinentet, er samfundskløfterne blevet meget større end før, og der hersker en dyster stemning blandt EU's politiske beslutningstagere. I takt med at folk i stigende grad kæmper for at holde trit med de stigende leveomkostninger, vokser de lokale og sociale uligheder på sundhedsområdet, hvilket fører til, at indkomst og geografisk placering – snarere end behov – er de vigtigste faktorer for adgang til sundhedspleje. Da narkotika fortsat er en vigtig måde at håndtere hverdagen på for mange, har EU's myndigheder kun lige akkurat formået at holde trit med den stigende kompleksitet i forbindelse med misbrug af narkotika og lægemidler, afhængighed og stigningen i narkotikarelateret vold ... men hvor længe endnu?

Scenariebeskrivelse

Hvor vi befinder os nu, og hvordan vi kom hertil: EU og verden i 2040

Efter kriserne i begyndelsen af 2020'erne var genopretningen fortsat langsom. Desuden blev den økonomiske afhængighed af udenlandske nationer aldrig væsentligt mindre i 2030'erne, hvilket begrænsede EU's kontrol med dets indflydelse på andre nationers eksportpolitik. I 2040 er det internationale samarbejde reduceret til udelukkende at sikre en stabil handel– ud over dette er der kun ringe vilje til at tackle problemerne i fællesskab. I stedet er det seneste årti præget af en stigning i antallet af bevidste misinformationskampagner, påvirkningsoperationer er blevet almindelige, og de fleste stater ser ingen fordele ved frit at dele oplysninger. Da klimaudfordringerne i vid udstrækning er blevet ignoreret i de seneste 15 år til fordel for kortsigtede økonomiske gevinster, bliver virkningerne af klimaændringerne nu stadig mere alvorlige, og med konstant stigende omkostninger for at afbøde foranstaltninger bliver hverdagen stadig sværere for mange i EU.

Livet i EU i 2040

I 2040 viser velstandskløften mellem EU-regionerne få tegn på at blive mindsket, og i nogle områder er den endda blevet større i mere end et årti. Det økonomiske landskab i Unionen er nu for ulige til at sikre alle borgere samme levestandard. Medlemsstaterne er også fjernet sig fra hinaden med hensyn til regeringsførelse, idet nogle er gået i retning af autokrati, mens andre har indført nye former for offentlig deltagelse for at styrke deres demokratiske rødder. Problemer med integrationen af migranter betyder, at der fortsat er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for mange brancher, eller – i takt med at befolkningen ældes – at manglen stiger. Mens mange i Europa fortsat nyder en høj levestandard og velstand, er andre langt mindre velstillede, og denne stigende økonomiske ulighed har medført, at organiseret kriminalitet er blevet mere udbredt (og normaliseret) i regioner, hvor de økonomiske udsigter er særligt dystre. Den forventede levetid begynder at falde, og andelen af sunde leveår i løbet af levetiden falder hurtigt. Der er kun få EU-dækkende initiativer, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, hvilket fører til et kludetæppe af forskellige tilgange.

Situationen for folkesundheden og sundhedsvæsenet i 2040

"Det kunne altid være værre" er en holdning, der er udbredt blandt sundhedspersonale og patienter i 2040. Indtil videre har sundhedssystemerne formået at holde trit med den stigende forekomst af sygdomme (ikkesmitsomme sygdomme og mentale sundhedsproblemer), men de er ved at nå grænsen for deres kapacitet. Da dagligdagen er en kamp for en stor del af den erhvervsaktive befolkning, lever stadig flere mennesker i usikre miljøer, hvilket uundgåeligt fører til en stigning eller i det mindste ingen reduktion i smitsomme sygdomme. I 15 år har Europa langsomt bevæget sig længere væk fra at blive et velfærdssamfund. Uligheder med hensyn til økonomisk velstand er tydelige i fordelingen af alvorlige sygdomme, som rammer næsten en fjerdedel af den erhvervsaktive befolkning. Den nøjagtige status for den regionale og økonomiske lighed på sundhedsområdet er imidlertid fortsat ukendt, da bestræbelserne på at forbedre udvekslingen og kompatibiliteten af sundhedsdata løb ud i sandet i 2030'erne. Alt for ofte afhænger adgangen til sundhedspleje nu af den enkeltes personlige velstand og bopæl. Avancerede sundhedsydelser fra innovative virksomheder er tilgængelige for dem, der har råd til dem. Andre er i stigende grad afhængige af egenomsorg og selvmedicinering, navnlig i forbindelse med mentale sundhedsproblemer, og søger hjælp på et voksende sort marked for receptpligtige lægemidler.

Hvad dette betyder for narkotika, narkotikapolitik og narkotikaovervågning i 2040

Medlemsstaterne afkriminaliserer eksplicit eller implicit visse rekreative narkotikatyper, og der er flere og flere højlydte tilhængere af yderligere afkriminalisering, herunder lobbyister fra industrien, hvilket gør det lovgivningsmæssige landskab i EU stadig mere uensartet. Som følge heraf markedsføres stoffer, der er ulovlige i nogle lande, aggressivt i andre lande. Ændringer i handelsstrømmene har også betydet, at nogle stoffer er blevet mere tilgængelige, mens andre er blevet sværere at få fat på eller dyrere. Bestræbelserne på at mindske brugen af skadelige, men lovlige stoffer, f.eks. ved at revidere EU's lovgivning om bekæmpelse af tobaksrygning for at skabe en røgfri generation inden 2040 eller gennem internationalt samarbejde, har ikke været vellykkede. Generelt viser tendensen til stigende narkotikabrug og misbrug af lægemidler ingen tegn på at aftage. Afstigmatisering og sociale afsavn har udvidet markedet for stofmisbrug og skabt nye muligheder for kriminalitet, både med hensyn til innovationer inden for produkttyper – primært inden for nye psykoaktive stoffer og ny syntetisk narkotika generelt – og nye distributionskanaler, som myndighederne har svært ved at følge med. Samtidig er narkotikarelateret kriminalitet steget markant, hvilket har ført til et nyt fokus på sikkerheden på samfundsniveau. Arbejdet med systemet for "tidlig varsling" er fortsat uensartet. I visse medlemsstater har retsmedicinske laboratorier kapacitet til at identificere nye psykoaktive stoffer og deres prækursorer, og spildevandsrensningsanlæg tester løbende for spor af nye stoffer. I andre lande betyder budgetnedskæringer imidlertid, at retshåndhævelsen altid halter bagefter i forhold til en langt større mangfoldighed af udfordringer. Brugerne er ofte ikke klar over de sundhedsrisici, der er forbundet med ny syntetisk narkotika, og er derfor udsat for en større risiko. Misbrugsadfærd er blevet mere kompleks, mens universaltilgange til behandling fortsat er normen, muligvis også på grund af den stigende informationskløft med hensyn til brug og nye former for misbrug. Denne videnkløft forværres af forskelle i overvågningen. De politiske beslutningstagere mangler derfor detaljeret vejledning, og investeringer i politikker til bekæmpelse af narkotika er ofte ikke målrettede. På den anden side er kriminaliseringen af visse typer narkotika og håndhævelsesforanstaltningerne blevet skærpet, og samfundstiltag er nu mere hyppige og mere alment accepteret, selv om nogle kun betragter det som et symptom på statens svigt.

Scenarie 3: Korthus

I 2040 er EU på afveje i et internationalt system, der er uden retning og ustabilt. Internationale regler og bestemmelser ignoreres i vid udstrækning, og politiske blokke og alliancer falder fra hinanden. Inden for EU har en tendens til at "gøre det selv" resulteret i politisk, social og økonomisk fragmentering. I de fleste medlemsstater har dette i betydelig grad påvirket befolkningens sundhed og trivsel negativt. Sundhedssystemerne er for det meste på randen af sammenbrud og fungerer knap nok, mens narkotikabrug, som i lige høj grad beror på det oplevede behov og kommercialiseringen, , nu er udbredt i alle samfundslag, og misbrug synes at være almindeligt forekommende sammen med den vold, der er forbundet med narkotika.

Beskrivelse af scenariet

Hvor vi befinder os, og hvordan vi kom hertil: EU og verden i 2040

I de 15 år frem til 2040 er verden blevet mere fragmenteret. Der er blevet opstillet handelshindringer mellem nationer, og det internationale samarbejde befinder sig på et rekordlavt niveau, hvor gengældelsesforanstaltninger er blevet normen. I løbet af det seneste årti har EU haft svært ved at imødegå de mange udfordringer, EU har stået over for, og betragtes nu ikke længere – hverken uden for eller inden for EU – som en politisk magtfaktor, man skal regne med. Afhængigheden af energileverancer fra autokratiske lande er ikke blevet reduceret, og det har længe været tydeligt, at alle klimamål, der engang var symboler på en fælles europæisk identitet, vil blive overskredet med en stor margen.

Livet i EU i 2040

I de fleste medlemsstater ser den økonomiske situation ud til at være prekær. Nye teknologier har ført til tab af arbejdspladser, mens manglende etablering af uddannelsesprogrammer i de seneste ti år betyder, at arbejdsløsheden er høj, og at lønningerne ikke holder trit med inflationen. Mange kæmper og leder efter nemme løsninger. Samtidig har den politiske polarisering, protesterne og den offentlige frustration nået nye højder, og siden 2030'erne har politiske beslutningstagere rutinemæssigt vendt sig indad for at opretholde indenlandsk stabilitet. Medlemsstaterne vender ikke længere mod Unionen for at finde løsninger, og autoritære og ekskluderende former for nationalisme er normen. Mens det globale antal flygtninge er højere end nogensinde, og den europæiske industri plages af mangel på kvalificeret arbejdskraft, bliver indvandrere afvist ved EU's grænser. Innovation – nu ikke meget mere end et modeord på alles læber – har lidt, selv om der er afsat betydelige midler hertil.

Situationen for folkesundheden og sundhedsvæsenet i 2040

Det er måske ikke mangel på vilje, men i næsten ti år har sundhedssystemerne i EU i stigende grad været ude af stand til at håndtere de udfordringer, der opstår. Manglen på finansiering og ressourcer forværres af manglen på en fælles international indsats over for fælles trusler (f.eks. nye pandemier), hvilket betyder, at regionale og sæsonbetingede nødsituationer (f.eks. hedebølger som følge af uafbødede klimaforandringer) ikke kan tackles. Med udbredt arbejdsløshed, inflation og fattigdom er levevilkårene forværret betydeligt sammenlignet med begyndelsen af 2020'erne. Mange lider af depression og andre mentale sundhedsproblemer, men behandlingsmulighederne er begrænsede, og flere og flere mennesker i EU mangler adgang til sygesikring. Omkostningerne og manglen på fælles data og en stærk digital infrastruktur betyder, at innovative medicinske løsninger (herunder e-sundhed) aldrig udrulles i hele EU.

Hvad betyder dette for narkotika, narkotikapolitik og narkotikaovervågning i 2040

I EU og dets medlemsstater findes der ikke længere en fælles tilgang til de problemer, som narkotika medfører. Den politiske fragmentering har medført meget forskellige love og håndhævelsespolitik, samtidig med at overnationale organisationer er blevet næsten magtesløse. Fokus på den indre sikkerhed betyder, at repression i stedet for behandling er blevet normen. Behandling og skadesbegrænsende tiltag anses for at bidrage til problemet og er fortsat stærkt underfinansierede, hvilket resulterer i en markant mangel på viden, kvalificeret personale og forskningsudgifter. Samtidig er brugen af narkotika, muligvis som følge af den tidligere udbredte brug af "hjernedoping"-stoffer, i vid udstrækning blevet afstigmatiseret, og både brugen af syntetisk narkotika og opiater og misbrug af lægemidler er almindeligt forekommende.

Med denne kommercialisering af narkotikamarkedet er EU blevet en stor producent af syntetisk narkotika. De eksisterende sociale forskelle kommer også til udtryk i, hvordan bestemte stoffer opfattes, og hvordan narkotikalovgivningen er udformet og håndhæves. Sofistikerede og innovative kommercielle leverandører er i stand til at tilgodese behovene hos velhavende funktionærer med produkter, der enten er legaliseret som følge af lobbyvirksomhed eller eksisterer i en gråzone og ignoreres af de retshåndhævende myndigheder, mens fattige mennesker tyr til billig narkotika, der normalt fremstilles i en baggård ved hjælp af hackede 3D-printere til kemiske stoffer og downloadbare "printplaner". Da brugerne ofte er fuldstændig uvidende om de nøjagtige virkninger af den narkotika, de bruger, fører denne syntetiske narkotika til kraftige stigninger i de lokale og regionale narkotikarelaterede akuttilfælde og dødsfald. Da behandlingsbehovene fortsat ikke er opfyldt, har stigningen i mentale sundhedsproblemer også øget blandingsbrug og anvendelse blandt befolkningen, navnlig i landdistrikterne. For at imødegå den informations- og aktionskløft, der opstår som følge af falske nyheder og politisk fragmentering, udfylder samfundsdrevne selvhjælpsgrupper det tomrum, som de overbelastede myndigheder efterlader sig, og er ofte lige så fjendtlige over for narkotikahandlere, som de er over for de retshåndhævende myndigheder. Livet er blevet mere voldeligt, eftersom narkotikahandlere bilægger tvister med magt, og narkotikamisbrugere begår forbrydelser for at finansiere deres misbrug, mens andre er udadregarende på grund af abstinenssymptomer eller narkotikarelaterede personlighedsændringer.

Derudover betragter nogle lande narkotikas destabiliserende indflydelse på samfundet som et legitimt redskab i internationale relationer og tilbyder narkotikaproducenter og -handlere en sikker havn for prækursorkemikalier. Andre bruger simpelthen syntetisk narkotika som indtægtskilde, mens organiserede transnationale kriminelle netværk, der engang var blandt de største vindere på globaliseringen, nu har sværere ved at operere i et afglobaliseret miljø. Samtidig er virksomhedernes investeringer i misbrug primært fokuseret på udvikling af lovlige erstatningsprodukter og behandling af godt betalende kunder. Overvågningen er derimod blevet forbedret, især som en service for den private sektor, men har ikke haft nogen indvirkning på resultaterne med hensyn til misbruget.

Metodologisk tilgang

Sådan blev EUDA's scenarier udviklet

I en række fremtidsworkshops med EUDA-medarbejdere, politiske beslutningstagere, repræsentanter fra Reitox' nationale kontaktpunkter og deltagere i Lisbon Addiction 2019 (med i alt ca. 120 deltagere) blev de 14 JRC-megatendenser (³) gennemgået og drøftet ud fra hver tendens' sandsynlige indvirkning på fremtiden for narkotika og misbrug. Denne proces resulterede i udpegelsen af fem tendenser, som blev anset for sandsynligvis at have den største indvirkning på området frem til 2040. Desuden blev der ved en horisontafsøgning, herunder en gennemgang af EUDA-rapporterne, udpeget yderligere seks nye tendenser, som allerede kan observeres på narkotikaområdet, og som kan betragtes som en relativt "stærk", synlig eller væsentlig udvikling.

Tabel 1  Nøglefaktorer for EUDA's rammescenarier

Baseret på denne liste over i alt 11 EUDA-relevante tendenser (se tabel 1 ovenfor) kombineret med en yderligere systematisk søgning i den relevante litteratur (⁴) for at tilføje yderligere indsigt og udvikling blev der gennemført en struktureret proces ved hjælp af en nøglefaktorbaseret metodologi (⁵), hvilket resulterede i oprettelsen af tre prototypescenarier.

På EUDA's workshop om scenarieengagement ved Lisbon Addictions 2022 blev disse rammescenarier brugt som udgangspunkt for workshopdrøftelserne (til indledningspræsentationen, se Future Impacts, 2022). Facilitatorer fra Future Impacts og EUDA hjalp 25 deltagere (⁶) med at undersøge scenarierne og drøfte de specifikke konsekvenser, de kunne have i 2040 for samfundet generelt, for narkotika og misbrug samt for narkotikaovervågning og -politik. Der blev fremlagt yderligere materiale i form af "breve fra fremtiden", hvori der blev peget på anbefalinger til den nuværende politik. Ved hjælp af de indsamlede strukturerede resultater blev de tre scenarier derefter uddybet, forfinet og opdateret.

Click to enlarge the image

Close

Forudsætninger for scenarier

År 2040 blev valgt som tidsramme for scenarierne, da det blev anset for at være langt nok ude i fremtiden til at stimulere til tanker ud over den næste strategiske cyklus, hvilket gør det lettere at føre en debat, der går ud over rammerne af "business as usual". Desuden betyder valget af 2040, at scenariet forbliver håndterbart for publikum og ikke bliver for svært at forholde sig til.

I den periode, hvor scenarierne blev udarbejdet, var volatiliteten og forstyrrelserne på et relativt højt niveau, især med hensyn til covid-19-pandemien og ændringer i det geopolitiske landskab. Den fremtidige udvikling, der ligger til grund for scenarierne, blev derfor fortolket ud fra VUCA-rammen (volatil, usikker, kompleks og tvetydig). Det blev således antaget, at fremtidige begivenheder i et vist omfang vil være hurtige og uforudsigelige med en årsagssammenhæng, der er vanskelig at fortolke. I scenarierne fokusereres dog bevidst ikke på ekstreme niveauer af forstyrrelser eller volatilitet (f.eks. udbruddet af en pandemi med usædvanlig høj dødelighed eller starten på en tredje verdenskrig). Der fokuseres mere på, hvordan innovation, økonomi, samfund, samarbejde og teknologi kan udvikle sig, og i hvilket omfang aspekter af disse faktorer kan blive forstyrrende. Input vedrørende de særlige forhold, der gør sig gældende for mere ekstrem volatilitet, vil kunne dækkes i EUDA's fremtidige fremsynsaktiviteter.

Her er det vigtigt at bemærke, at fortællingerne om to af de udviklede scenarier bevidst er strakt til yderkanten af det der er muligt mens " business as usual-scenariet" ligger lige i midten. Dette gør det muligt at se på det bredeste spektrum af implikationer. Selvom det positive scenario ved første øjekast kan virke for optimistisk og urealistisk set i lyset af de nuværende tendenser, ligger dets værdi i, at det giver læseren mulighed for at undersøge, hvordan politikken kan styres i retning af disse resultater.

Nøglefaktorbaseret metodologi

Den nøglefaktorbaserede metodologi anvender nøglefaktorer som rygraden i en gennemsigtig, systematisk og fuldt skalerbar proces. Processen begynder med en omhyggelig undersøgelse af alle de udpegede faktorer, som kan påvirke det pågældende fagområde ("forstyrrende faktorer"). Udviklingstendenser, der sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning, identificeres som "nøglefaktorer". Den potentielle fremtidige udvikling for hver nøglefaktor beskrives mere detaljeret på baggrund af en litteraturgennemgang, ekspertundersøgelser eller andre kilder, hvilket resulterer i flere "prognoser" for hver nøglefaktor, der fremhæver forskellige fremtidige udviklingsforløb.

Resultaterne præsenteres ofte i form af en morfologisk boks, dvs. en todimensional beslutningsmatrix, hvor hver kolonne har nøglefaktornavnet som overskrift, og prognoserne er beskrevet nedenunder, med en boks for hver prognose (se trin 3 i figur 2 nedenfor). Dette gør det muligt at bestemme og visualisere, hvilke kombinationer af prognoser der er strukturelt kompatible, passer sammen og er konsekvente. Scenarier dannes således ud fra kombinationer af én prognose pr. nøglefaktor. På baggrund heraf kan der udarbejdes scenarier (”scenarieudkast”), som hver især beskriver, hvordan forskellige typer udvikling på forskellige sociale områder kan føre til en sandsynlig fremtidig udvikling.

På grund af sin systematiske karakter kan denne proces relativt let opdateres eller skaleres op eller ned ved at tilføje, tilpasse eller fjerne nøglefaktorer og/eller prognoser, hvilket gør det muligt hurtigt at tilpasse scenarier til skiftende krav og forhold, hvis og når der fremkommer nye oplysninger. Inden for denne metodologiske ramme er det også muligt at tilføje "mikroscenarier", der zoomer ind på specifikke emner eller skaber specifikke regionale scenarier, der påpeger udviklingen i en region eller et land (samtidig med at det stadig er i overensstemmelse med rammescenarierne (eller makroscenarierne)).

Click to enlarge the image

Close

Ajourføringen for 2024

Scenarierne er ikke statiske. De skal overvåges, underkastes stresstest og ajourføres. For at være så effektive som muligt skal scenarier blive en del af en permanent proces, hvor de regelmæssigt sammenlignes med den seneste udvikling, debatteres og tilpasses, og hvor der drages nye konklusioner.

Dette dokument viser, hvordan de oprindelige rammescenarier er blevet ajourført. I forbindelse med denne ajourføring for 2024 har Future Impacts genbesøgt sit oprindelige grundlag for at vurdere, hvor godt forudsætningerne har holdt stik, og har foretaget en kort litteraturgennemgang. Det blev tydeligt, at ny udvikling, som ikke fuldt ud afspejles i den tidligere række af nøglefaktorer, har påvirket narkotikaområdet, hvor flere aspekter er særligt fremtrædende. Et af disse vedrører den hastige teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens, et andet er vedvarende geopolitisk volatilitet, hvor der ses de første tegn på, at narkotika anvendes til at skabe politisk indflydelse. Stigningen i antallet af nye psykoaktive stoffer og syntetisk narkotika, som i vid udstrækning forventes at accelerere og vokse i omfang i og uden for EU, optræder også i alle tre scenarier, hvor deres udbredelse bestemmes af udviklingen af de andre nøglefaktorer.

EUDA vil fortsætte med at udvikle disse scenarier fremadrettet.

Referencer

EUDA (Den Europæiske Unions Narkotikaagentur) (2022), A foresight toolkit for the drugs. 

EUDA (2023), The future of drug monitoring in Europe until 2030: a report summarising the findings and lessons learnt from the EMCDDA’s ‘futures study’. 

EUDA (2024) Narkotikasituationen i Europa i 2024 — de vigtigste udviklingstendenser (den europæiske narkotikarapport 2024).

Future Impacts (2022), 3 Scenarios, 3 Alternative Addiction Futures for 2040. Præsentation til EMCDDA's workshop om scenarieengagement ved LxAddictions22. 

JRC (Det Fælles Forskningscenter) (2023), Reference foresight scenarios: scenarios on the global standing of the EU in 2040. 

EEA (Det Europæiske Miljøagentur) (2020), Population trends 1950 – 2100: globally and within Europe. 

EEA (2021), Trends and projections in Europe 2021. 

IOM (Den Internationale Organisation for Migration) (2020), The future of migration to Europe. 

Kosow, H. og Gaßner R. (2008), Methods of future and scenario analysis: overview, assessment, and selection criteria. 

Oxfam (2020), Global megatrends: mapping the forces that affect us all. Oxfam International Discussion Papers. 

Bemærkninger

Bidragsydere

Future Impacts og deres støtte og vejledning i forhold til EU's fremsynsforløb, herunder udviklingen af scenarierne og det ledsagende værktøjssæt.

Om Future Impacts

Future Impacts udvikler og implementerer fremsynsprocesser vedrørende spørgsmål om fremtiden for organisationer og virksomheder. Vi gennemfører fremsynsprojekter for at identificere muligheder for fremtidsorienterede handlinger i dag. Til dette formål anvender eller kombinerer vi trendanalyser, scenarier og Delphi-undersøgelser, blandt andre tilgange. Ud over vores fokus på udvikling og implementering af individualiserede fremsynsspil fokuserer vi også på at opbygge fremsynskapacitet. Vi hjælper vores kunder med at udvide deres fremsynskapaciteter og -kompetencer gennem uddannelse, værktøjer og coaching.