Narkotikasituationen i Europa i 2024 — de vigtigste udviklingstendenser (den europæiske narkotikarapport 2024)

OVERALT, ALT, ALLE

Tiltag mod Europas voksende narkotikaproblemer

Et vigtigt budskab fra analysen i den europæiske narkotikarapport 2024 er, at konsekvenserne af brugen af illegale stoffer nu ses næsten overalt i vores samfund. Samtidig har næsten alt stof med psykoaktive egenskaber potentiale til at blive brugt som et narkotikum. Det betyder, at alle kan blive påvirket direkte eller indirekte af brugen af illegale stoffer og de dertilhørende problemer.

Den Europæiske Unions Narkotikaagentur – giver Europa større kapacitet til at reagere effektivt på en stadig mere kompleks og omskiftelig narkotikasituation.

Siden EMCDDA's oprettelse i 1993 har omfanget og karakteren af narkotikafænomenet ændret sig betydeligt. For at tackle de nye udfordringer ved de aktuelle narkotikaproblemer er agenturets mandat blevet revideret, og den 2. juli 2024 bliver Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug til Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA). 

EUDA støtter Den Europæiske Union og dens medlemsstater ved at forbedre og udvide vores overvågning af narkotikabrug og narkotikarelaterede problemer og øge vores beredskab til at identificere og reagere på nye trusler og investere i kompetenceudvikling. Disse tiltag vil bidrage til bedre tiltag på både sundheds- og sikkerhedsområdet.

EUDA vil levere tjenester inden for fire overlappende områder: foregribelse af nye og fremtidige udfordringer, identificering og udsendelse af varslinger om nye risici og narkotikarelaterede trusler, vurdering af behov og tilgængelige tiltag samt støtte til interessenter gennem evaluering og formidling af ny viden og bedste praksis. 

Indsamling, analyse og formidling af data vil fortsat være vigtige opgaver for EUDA og vil blive suppleret med nye kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at sætte større fokus på at forstå og reagere på problemer, der opstår som følge af blandingsmisbrug, og at styrke den analytiske kapacitet gennem etablering af et nyt netværk af retsmedicinske og toksikologiske laboratorier. EUDA vil udvikle et nyt europæisk narkotikavarslingssystem, som skal udvide den aktuelle indsats inden for EU's system for tidlig varsling af nye psykoaktive stoffer, og supplere det med nye funktioner til vurdering af trusler mod sundheden og sikkerheden. Der sættes også ind med større investeringer for at afdække forskningshuller og -behov, og regelmæssige prognose- og analyseøvelser kommer til at bidrage til at øge EU's beredskab til at reagere på fremtidige udfordringer på narkotikaområdet. EUDA fortsætter det tætte samarbejde med Reitox-netværket af nationale narkotikakontaktpunkter, hvis rolle vil blive styrket. Der vil blive ydet støtte til evaluering og udvikling af evidensbaseret politik, og agenturet vil komme til at kunne investere mere i at støtte politiske behov på EU-plan i sine aktiviteter. Agenturet vil også kunne gøre mere for at udvikle og fremme evidensbaserede tiltag og bedste praksis, spille en større international rolle og understøtte EU inden for narkotikapolitik på multilateralt plan.

Narkotikasituationen i Europa i 2024 – et overblik

Høj tilgængelighed af en lang række stoffer, som ofte fås med høj styrke

I følge en analyse af de udbudsrelaterede indikatorer for almindeligt anvendte illegale stoffer i Den Europæiske Union er tilgængeligheden fortsat høj for næsten alle typer af stoffer. Desuden tyder de tilgængelige oplysninger på, at markedet nu er kendetegnet ved en udbredt tilgængelighed af langt flere forskellige stoffer end tidligere. Stofferne fås ofte med høj styrke eller renhed eller i nye former, blandinger eller kombinationer. Det drejer sig blandt andet om nye stoffer, hvor både forbrugernes og videnskabens viden om de dermed forbundne sundhedsrisici kan være begrænset. Måden, hvorpå stoffer kan være tilgængelige på markedet, bliver også stadig mere diversificeret. Det gælder i nogle tilfælde såsom cannabis også administrationsvejene for forbruget, hvor spiselige produkter og forskellige former for vaping-teknikker dukker op. Denne udvikling øger bekymringen for, at de risici, der er forbundet med visse stoffer, bliver større. Især stofbrugere kan være i større risiko for at blive ramt af sundhedsskadelige virkninger, herunder potentielt dødelige forgiftninger, ved måske uden at vide det at indtage mere potente eller hidtil ukendte stoffer.

Orientering mod kommercielle infrastrukturer er forbundet med høj tilgængelighed af narkotika

For stoffer, der smugles ind i Den Europæiske Union, er de kriminelle gruppers evne til at udnytte de muligheder, den moderne kommercielle transportinfrastruktur giver, en vigtig drivkraft for øget tilgængelighed. Næsten 70 % af toldmyndighedernes beslaglæggelser af narkotika sker i EU's havne, hvor store mængder narkotika, især kokain, bliver beslaglagt i intermodale fragtcontainere. I 2023 rapporterede Spanien f.eks. om den hidtil største beslaglæggelse af kokain i en enkelt forsendelse, hvor 9,5 ton af stoffet var skjult i bananer med oprindelse i Ecuador. Store havne i Belgien og Nederlandene er også ofte mål for organisationer, der handler ulovligt med narkotika, og der hersker bekymring for, at mindre havne andre steder i Europa nu i stigende grad kan være truede.

De metoder, der anvendes af de kriminelle grupper, der opererer på dette område, bliver mere og mere sofistikerede. Der er veldokumenterede tilfælde af infiltration af forsyningskæder og udnyttelse af nøglepersonale gennem intimidering og korruption. Som reaktion herpå indeholder EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel fra 2023 tiltag for at styrke toldmyndighedernes risikostyring og opsporing af indsmuglede stoffer og prækursorkemikalier. Dette omfatter også støtte til anvendelse af avanceret udstyr til scanning af containere og øget interoperabilitet mellem EU's toldinformationssystemer. Køreplanen understøtter også den nyligt etablerede europæiske havnealliance, et offentlig-privat partnerskab, som omfatter tiltag, der skal øge modstandsdygtigheden hos Europas vigtigste logistikcentre over for narkotikahandel og infiltration fra organiserede kriminelle grupper.

De politiske bekymringer for narkotikarelateret vold og udnyttelse af mindreårige vokser

Der er stigende bekymring for, at nogle lande vil komme til at opleve en stigning i voldsforbrydelser og andre former for kriminalitet i forbindelse med narkotikamarkedet som følge af den høje tilgængelighed af narkotika, smuglingen af store mængder og konkurrencen mellem kriminelle grupper i Europa. Historisk er voldsforbrydelserne i forbindelse med narkotikamarkedet værst i producent- og transitlandene uden for Den Europæiske Union, og dette har ikke ændret sig. I Europa, navnlig i lande, hvor man ved, at store mængder stoffer kommer ind i eller produceres, synes omfanget af vold forbundet med narkotikahandelen imidlertid at være stigende. Samtidig vokser bekymringen også over, at unge rekrutteres og udnyttes af kriminelle netværk, der er involveret i narkotikahandel. Dette afspejles i, at de retshåndhævende myndigheder i stadig højere grad prioriterer at bekæmpe denne trussel. I øjeblikket er det en udfordring at overvåge tendenser og udviklingen inden for narkotikarelateret kriminalitet på europæisk plan. Derfor har EMCDDA investeret i at forbedre overvågningsværktøjerne på området. Et eksempel herpå er det seneste arbejde med at udvikle en indikator for narkotikarelaterede drab. EUDA vil i tæt samarbejde med Europol og Europa-Kommissionen investere mere på området i fremtiden, da pålidelige oplysninger sandsynligvis vil være en forudsætning for kunne udforme effektive indsatsstrategier til bekæmpelse af vold, korruption og kriminelle udnyttelse, som i stigende grad er forbundet med aktiviteterne på visse europæiske narkotikamarkeder i dag.

Blandingsmisbrug og vildledende salg af narkotika øger risikoen for sundheden

Blandingsmisbrug er anvendelse af et eller flere psykoaktive stoffer, uanset om de er illegale eller lovlige, samtidig med narkotika eller før eller efter brug af narkotika. Et andet problem i tilknytning hertil er, at der sælges stoffer, som kan indeholde andre stoffer end dem, køberen forventede at købe, enten i en blanding med det pågældende stof eller som erstatning for det. Det betyder, at forbrugerne måske ikke er klar over, hvilket stof eller hvilke stoffer de rent faktisk indtager. Brugen af kombinationer af stoffer kan øge risikoen for helbredsproblemer og vanskeliggøre effektive tiltag, hvilket f.eks. er et problem i forbindelse med akutte forgiftninger.

Et vigtigt budskab i dette års europæiske narkotikarapport er, at blandingsmisbrug er almindelig blandt dem, der bruger psykoaktive stoffer, og at den måde at bruge stoffer på kan øge risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Udfordringerne på dette område synes også at blive større. Dette skyldes, dels en øget markedsintegrering af velkendte illegale stoffer og nye psykoaktive stoffer, dels den høje tilgængelighed og anvendelse af syntetiske stoffer. Bekymrende her er blandt andet cannabisprodukter opspædet med syntetiske cannabinoider, produkter, der sælges som MDMA, men som undertiden indeholder syntetiske cathinoner som opspædede stoffer, og forekomsten af meget potente syntetiske opioider blandet med eller solgt på et falsk grundlag som andre stoffer. Det er også vigtigt at bemærke, at kombineret brug af alkohol og illegale stoffer også kan øge risikoen for helbredsproblemer, f.eks. når alkohol indtages sammen med kokain, opioider eller nye benzodiazepiner eller "gadebenzodiazepiner".

Der er behov for nye kriminaltekniske, toksikologiske og innovative datakilder

En af udfordringerne i forbindelse med narkotikaovervågningen i 2024 er at opnå en dybere indsigt i, hvilke stoffer der rent faktisk bruges og i hvilke kombinationer. At forbedre overvågningen af mønstre for blandingsmisbrug og øge vores forståelse af hvilke tiltag der vil være mest effektive på området, vil derfor være prioriteter for EUDA's fremtidige arbejde. At forbedre kilderne til toksikologiske og retsmedicinske data og den information, det giver, vil være en afgørende faktor for at opnå en bedre forståelse af, hvilke stoffer der sælges på markedet, og hvilke stoffer eller kombinationer af stoffer der er særligt forbundet med skader. Desuden vil EUDA fortsat investere i udviklingen af nye datakilder, der kan give et mere detaljeret billede af misbrugsmønstre, f.eks. data fra narkotikatesttjenester eller studier af sprøjteovervågning. Flere stoffer opdages f.eks. ofte i brugte sprøjter, der indsamles på sprøjteuddelingssteder, ofte med stimulanser og opioider, hvilket tyder på, at disse stofklasser ofte bruges sammen i europæiske byer.

At tilgodese et mere diversificeret og komplekst sæt af behov

Støtte til gennemførelse af evidensbaseret forebyggelse af stofbrug

Forebyggelse af stofmisbrug har til formål at standse eller udsætte brug af psykoaktive stoffer. Det kan også hjælpe dem, der er begyndt at bruge stoffer, med at undgå at udvikle misbrugsrelaterede sygdomme. Historisk har det dog vist sig, at ikke alle fremgangsmåder på dette område er effektive, og interessen for at identificere og gennemføre evidensbaserede forebyggelsesprogrammer har været stigende. Denne interesse understøttes nu af nyoprettede registre over forebyggelsesprogrammer, uddannelsesinitiativer og udformning af kvalitetsstandarder. Håndbogen European Prevention Curriculum (det europæiske forebyggelsespensum) er designet til at forbedre den overordnede effektivitet af forebyggelsesindsatsen, og mere end 25 EU-medlemsstater og nabolande har nu nationale undervisere inden for det europæiske forebyggelsespensum. Forebyggelsesindsatsen støttes også af Xchange, et europæisk onlineregister over evaluerede forebyggelsestiltag. I mange lande er der fortsat mangel på investeringer i misbrugsforebyggelse eller tegn på, at ressourcer ikke anvendes effektivt, idet der investeres i programmer, der mangler solid dokumentation for effektivitet, selvom der findes værktøjer af høj kvalitet, der gør det lettere at identificere programmer, der sandsynligvis er effektive.

Større mangfoldighed af stoffer, der injiceres, øger risikoen for sundheden.

At sikre en effektiv og omfattende indsats for stiknarkomaner i Europa er fortsat et centralt omdrejningspunkt for politik og praksis, hvis de narkotikarelaterede skader skal mindskes. Udfordringerne på dette område bliver dog mere og mere komplekse, og de her gengivne oplysninger understreger den øgede mangfoldighed af stoffer, der injiceres i Europa, og at denne mangfoldighed kan være forbundet med en større risiko.

Stiknarkomaner har ofte større risiko for at blive ramt af skader, f.eks. blodbårne infektioner, eller for at dø af overdoser, end personer, der bruger andre administrationsveje. Injektionsmisbrug kan også forværre eksisterende helbredsproblemer eller forårsage abscesser, septikæmi og nerveskader. Selvom injektionsmisbrug er fortsat med at falde i Europa i løbet af det seneste årti, tegner det sig stadig for en uforholdsmæssig stor andel af både de akutte og kroniske sundhedsskader, der knytter sig til stofbrug.

Historisk har heroin været det stof, der først og fremmest forbindes med injicering i Europa, men de her gengivne oplysninger om sprøjterester illustrerer, hvor varierende og komplekse injektionsmønstrene er blevet. En lang række lægemidler, herunder amfetamin, kokain, syntetiske cathinoner, opioidagonistlægemidler, andre lægemidler og forskellige nye psykoaktive stoffer, bliver nu fundet i sprøjterester, ofte i en kombination, hvilket potentielt kan øge risikoen for overdosering. Studier af sprøjteovervågning underbygger andre oplysninger, der peger på, at især intravenøs brug af stimulerende stoffer er blevet mere udbredt blandt stiknarkomaner. Det er bekymrende, da injektion af stimulerende stoffer er blevet kædet sammen med højere injektionshyppighed og en række lokale udbrud af hiv, der er blevet rapporteret om i Europa i løbet af det seneste årti. Der rapporteres fortsat i de nyeste data om lokale udbrud af hiv i forbindelse med injektion af stimulerende stoffer, herunder et udbrud i Monza, Italien, i 2022.

Tilgange til mindskning af skadevirkninger anses nu for at være afgørende for at nedbringe smitte med hiv blandt stiknarkomaner, navnlig udlevering af sterilt injektionsudstyr, inklusive uddeling i fængsler og gennem apoteker. Men igen viser vores analyse, at dækningen og adgangen til gratis nåle- og sprøjteprogrammer fortsat er utilstrækkelig i mange EU-lande.

Anmeldelser af hiv-infektioner vender tilbage til niveauet før pandemien

Selv om nye hiv-infektioner i forbindelse med injektionsmisbrug har været faldende i Den Europæiske Union over længere tid, steg antallet af nye anmeldelser af hiv-infektioner i 2022 sammenlignet med 2021 i over halvdelen af de lande, der indberettede data. I 2022 steg antallet af nye anmeldelser af hiv-infektioner i forbindelse med injektionsmisbrug i Den Europæiske Union til 968 sammenlignet med 662 året før og vendte tilbage til et niveau svarende til det, der blev observeret i 2019. Denne stigning kan til dels afspejle, at der testes mere for hiv efter ophævelsen af covid-19-relaterede restriktioner, og at sundhedstjenesterne nu fungerer igen som før pandemien, inklusive hiv-testningen. En anden mulig medvirkende faktor er forflytningen af personer, der lever med en kendt hiv-diagnose, mellem landene i Europa efter den russiske invasion af Ukraine. Uanset årsag skal denne konklusion undersøges nærmere, da enhver ændring i den ellers længe nedadgående tendens i disse oplysninger, ville kunne give anledning til bekymring. Selv om EU klarer sig godt i sammenligning med mange andre regioner i verden, er en nedgang på 38 % i anmeldelser af HIV-infektioner siden 2010 lavere end Verdenssundhedsorganisationens (WHO) mål om en reduktion på 75 %. Dette tyder på, at der skal gøres mere for at udrydde smitte med narkotikarelateret hiv i Europa.

Tegn på, at ketamin bliver mere og mere tilgængeligt og kan forårsage skade

En del af opgaven for det nye EUDA bliver at udvide vores overvågningskapacitet til hidtil ukendte stoffer, som i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt synlige i de datasæt, der bruges til rutinemæssig narkotikaovervågning. Et godt eksempel herpå er ketamin, hvor foreliggende dokumentation er begrænset, men peger på, at ketamin sandsynligvis er konstant tilgængeligt på nogle nationale narkotikamarkeder og kan være blevet et mere almindeligt foretrukket stof i visse miljøer. På trods af anekdotisk dokumentation for, at ketamin i vid udstrækning anvendes af visse grupper af unge, mangler vi imidlertid en god forståelse af brugsmønstrene for dette stof.

Selvom det ikke er repræsentativt på europæisk plan, har mængden af ketamin, der beslaglægges og indberettes til EU's system for tidlig varsling for nye psykoaktive stoffer, varieret over tid, men har ligget på et relativt højt niveau i den senere tid, og de indberettede beslaglæggelser er steget fra lige under 1 ton i 2021 til 2,8 ton i 2022. Størstedelen af den ketamin, der beslaglægges i Europa, menes at komme fra Indien, men også Pakistan og Kina kan være oprindelseslande for dette stof.

Ketamin bruges alene eller i kombination med andre stoffer. I 2022 viste indberettede oplysninger fra akut-modtagelserne på sygehuse, som deltog i Euro-DEN Plus-netværket, at kokain var det stof, der indberettes oftest i kombination med ketamin i forbindelse med henvendelser vedrørende akut toksicitet.

Ketamin sniffes typisk, men kan også injiceres. Stoffet har været forbundet med forskellige dosisafhængige akutte og kroniske skader, blandt andet neurologisk og kardiovaskulær toksicitet, psykiske helbredsproblemer og urologiske komplikationer, f.eks. skader på blæren som følge af intensiv brug eller forekomst af tilsætningsstoffer. I øjeblikket har vi stadig kun begrænset viden om, i hvilket omfang stoffet er forbundet med betydelige skader i Europa, og meget taler for at forbedre overvågningen af ketaminbrug og eventuelle relaterede skader.

"Pink kokain": et eksempel på nye syntetiske stofblandinger, der dukker op på EU-markedet

Ketamin kan også tilsættes andre stofblandinger, herunder MDMA-pulver og -tabletter, hvilket potentielt øger risikoen for utilsigtet indtagelse. Blandinger, der sælges som "pink kokain", kan også indeholde ketamin. Dette produkt forekommer i dele af EU's narkotikamarked, men har tidligere været anvendt i Latinamerika, og indeholder angiveligt stoffet 2CB, hvilket afspejles i dets alternative gadenavn "tucibi". I Europa er der imidlertid fundet en række syntetiske stoffer, blandt andet ketamin og MDMA, i dette kraftigt farvede og særprægede produkt. I mange henseender er pink kokain et eksempel på en mere sofistikeret markedsføring af syntetiske stoffer til forbrugere, som sandsynligvis kun ved meget lidt om, hvilke kemikalier de rent faktisk indtager.

Europas reaktion på cannabis

Behov for bedre at forstå, hvilke tiltag der er mest effektive til behandling af cannabis-relaterede problemer

Cannabis er fortsat det mest anvendte illegale stof i EU, og udbredelsen af brug er ca. fem gange større end brugen af det næstmest brugte stof (se oversigt). Cannabisbrug er forbundet med en række fysiske og mentale sundhedsproblemer, idet tidlig påbegyndelse, regelmæssig og langvarig brug samt højdosisbrug menes at øge risiciene. Der er dog stadig behov for bedre at forstå, hvilke typer af problemer cannabisbrugere oplever, ligesom hvad der kan udgøre hensigtsmæssige henvisningsmuligheder og effektive behandlingsmuligheder for dem, der søger hjælp for deres cannabisbrug. Cannabis tegner sig for næsten en tredjedel af alle indberettede indlæggelser for stofmisbrug i Europa. Dette resultat er vanskeligt at tolke, til dels på grund af de mange forskellige tiltag, der gøres for cannabisbrugere, hvoraf en del kan være kortvarige eller direkte behandlingshenvisninger fra det strafferetlige system. Der er brug for mere information for at få mere viden om de typer af tjenester, der tilbydes mennesker med cannabisproblemer. Den foreliggende information peger imidlertid på, at psykosociale behandlinger, såsom kognitiv adfærdsterapi, ofte tilbydes, og at e-sundhedsydelser bliver mere og mere tilgængelige.

Vurderingen af risikoen for skader forbundet med cannabisbrug kompliceres af det tilsyneladende stigende udbud af cannabisbaserede produkter, der potentielt er tilgængelige for forbrugerne, og som kan omfatte spiselige produkter, forskellige former for vaping-teknikker, højpotente produkter og forskellige derivater af stoffet. Denne mangfoldighed kan have konsekvenser for risikoen for, at en person oplever problemer med sin brug af cannabis, men vores viden herom er mangelfuld. Dette er derfor fortsat et område, der stadig kræver forskning og reguleringsmæssig opmærksomhed.

Overvågning og evaluering er afgørende for at kunne vurdere virkningerne af ændringer i cannabispolitikken

Nogle EU-medlemsstater har ændret eller overvejer at ændre deres tilgang til reguleringen af rekreativ brug af cannabis, hvilket giver mulighed for øget tilgængelig af stoffet for nogle forbrugere eller under visse betingelser. I december 2021 vedtog Malta love om dyrkning og brug af cannabis i hjemmet og i nonprofitforeninger til rekreative formål. I juli 2023 vedtog Luxembourg love om dyrkning og brug af cannabis i hjemmet, og i februar 2024 vedtog Tyskland love om dyrkning af cannabis i hjemmet og i nonprofitforeninger til rekreative formål. Tjekkiet har også annonceret planer for et reguleret og beskattet distributionssystem.

Dyrkning, salg og besiddelse af cannabis er fortsat strafbart i Nederlandene. Salg af små mængder cannabis til voksne (over 18 år) i "coffeeshops" har imidlertid været tolereret i årtier. Et af de politiske mål med denne tolerance var at adskille markedet for cannabis fra markedet for andre stoffer. Et problem med denne tilgang er, at cannabis, der sælges i coffeeshops, leveres fra det illegale marked, og at kriminelle grupper derfor drager fordel af denne handel. For at løse dette problem er Nederlandene i færd med at afprøve en lukket model for forsyningskæden for cannabis, hvor cannabis, der sælges i coffeeshops, produceres i regulerede anlæg. 

I Europa og andre steder kommer den nuværende dynamiske offentlige og politiske debat om, hvordan cannabis skal reguleres, sandsynligvis til at fortsætte. De store kommercielle markeder for dette stof i Nordamerika og andre steder er allerede en drivkraft for innovation og påvirker sandsynligvis indirekte det bredere udbud af de cannabisprodukter, der nu er tilgængelig på det europæiske marked. Det er uklart, hvilken retning EU's fremtidige politik kommer til at tage. Klart er det dog, at enhver politisk udvikling på dette område bør ledsages af en vurdering af virkningen af de ændringer, der indføres. Denne form for vurdering vil afhænge, om der foreligger gode referencedata, hvilket igen understreger behovet for at forbedre vores overvågning af de nuværende brugsmønstre for det hyppigst brugte illegale stof i Europa.

Skiftende cannabismarkeder skaber nye udfordringer for narkotikapolitikken

Mangfoldigheden i udbuddet af de cannabisprodukter, der er tilgængelige, vokser i Europa. Dette gælder også for det narkotikamarkedet. Det gælder også for forbrugermarkedet, hvor der dukker produkter op, som indeholder lave niveauer af THC eller andre stoffer, der kan være afledt af cannabisplanten, såsom CBD, eller begge dele. På det illegale narkotikamarked er tilgængeligheden af højpotente ekstrakter og spiselige produkter et særligt problem og er blevet sat i forbindelse med akutte forgiftninger på hospitalernes skadestuer. Derudover er der bekymring for, at nogle produkter, der sælges på det illegale marked som cannabis, kan være opspædet med potente syntetiske cannabinoider.

Der er også dukket nogle semisyntetiske cannabinoider op for nylig på det kommercielle marked i vise dele af Europa. Det mest almindelige semisyntetiske cannabinol er sandsynligvis hexahydrocannabinol (HHC), men på det seneste er også hexahydrocannabiphorol og tetrahydrocannabidiol blevet kommercielt tilgængelige i visse EU-medlemsstater. Disse stoffer er blevet solgt som påstået "lovlige" alternativer til cannabis, hvilket bidrager til at øge udfordringerne med regulering på området. Selv om kendskabet til virkningerne af HHC hos mennesker er begrænset, er der opstået betænkeligheder, efterhånden som der er kommet studier, blandt andet med rapporter om koblinger til psykose. Der har også været indberetninger om forgiftning blandt børn forårsaget af indtagelse af spiselige produkter, der indeholder HHC.

Kokain og syntetiske stimulerende stoffer spiller nu en større rolle i Europas narkotikaproblemer

For sjette år i træk blev der beslaglagt rekordstore mængder kokain i Europa

Der blev igen beslaglagt rekordstore mængder kokain i EU's medlemsstater i 2022, svarende til mindst 323 ton. Antallet af beslaglæggelser i EU er nu større end i USA, et land, der historisk set anses for at være blandt de største markeder for dette stof. Kokainen kommer ind i Europa gennem forskellige kanaler, men smuglingen af store mængder kokain via Europas havne i intermodale kommercielle fragtcontainere anses for en væsentlig faktor for dens store tilgængelighed.

Handelen med illegale stoffer er yderst dynamisk og tilpasser sig hurtigt til den geopolitiske udvikling, regionale konflikter og ændringer i handelsruterne. Udviklingen i Colombia, Brasilien og Ecuador menes alle at have bidraget til den konstaterede stigning i kokain, der smugles til EU. Efterhånden som tiltagene for at forhindre narkotikasmugling er blevet optrappet på vigtige kendte indgangssteder for dette stof, ser det ud til, at smuglerne i stigende grad søger mod mindre havne i andre EU-lande og lande, der grænser op til EU, hvor de afskrækkende tiltag kan være mindre intensive. Nogle nordeuropæiske lande, herunder Sverige og Norge, rapporterede om rekordstore beslaglæggelser af kokain i havne i 2023, hvilket tyder på, at alle indgangssteder til Den Europæiske Union nu er blevet sårbare.

Kokainproduktionsanlæg i Europa afslører, hvordan smuglergrupper innoverer for at undgå at blive opdaget 

De regelmæssige afsløringer af store kokainlaboratorier i Europa, navnlig i Belgien, Spanien og Nederlandene, viser, hvordan tværnationale kriminelle netværk fra begge sider af Atlanten samarbejder om at udvikle nye metoder til at smugle kokain ind i Europa. Dette kan ses i brugen af specialiseret udstyr og involveringen af kemikere med ekspertise i camouflering og forarbejdning af kokain. Kokainforarbejdning i Europa involverer normalt sekundær ekstraktion af kokain, der er blevet inkorporeret i andre materialer for at mindske risikoen for at det opdages, når det indgår i kommercielle forsendelser af lovlige varer. Disse smuglermetoder spænder fra enkel imprægnering af kokain i et materiale til mere avancerede kemiske metoder til camouflering, hvor stoffet inkorporeres i forskellige plasttyper, polymerer eller metalkomplekser.

Desuden smugles der nu også kokapasta og kokainbase til Europa, og de sidste stadier af forarbejdningen til kokainhydroklorid fuldføres i hemmelige laboratorier. Årsagerne hertil kendes ikke, men der peges på, at det kan være en reaktion på det relativt begrænsede udbud af kemikalier til forarbejdning af kokain i Latinamerika og den økonomiske fordel ved at kontrollere de sidste faser af produktionsprocessen i Europa.

Indvirkningen af den høje kokaintilgængelighed på folkesundheden bliver mere synlig

Kokain er efter cannabis det næstmest brugte illegale stof i Europa. Der er stadig flere tegn på, at den fortsat høje tilgængelighed af dette stof har en stigende negativ påvirkning af folkesundheden i Europa. Selv om der kan observeres betydelige forskelle på tværs af lande i oplysningerne, er kokain samlet set det illegale stof, der indberettes næsthyppigst, både for førstegangsbehandlede og i den mere begrænsede information, som er tilgængelig om akutindlæggelser på grund af toksicitet på hospitalernes skadestuer. Selv om de europæiske narkotikakontroltjenester ikke er nationalt repræsentative, skal det bemærkes, at kokain var det mest almindelige stof, de kontrollerede i 2021. De tilgængelige toksikologiske data tyder på, at stoffet var involveret i omkring en femtedel af tilfældene med dødelige overdoser i 2022, ofte i kombination med andre stoffer. Da kokainbrug desuden kan forværre underliggende hjerte-kar-problemer, som er en af de vigtigste dødsårsager i Europa, er det sandsynligt, at dette stofs samlede bidrag til dødeligheden ikke er tilstrækkelig anerkendt.

Mængden af kokain-rester i kommunalt spildevand steg også i to tredjedele af byerne med oplysninger for 2023 og 2022. Dette tyder sammen med andre oplysninger på, at i takt med at kokain er blevet meget og mere tilgængeligt, har den geografiske og sociale fordeling også ændret sig. Det er især bekymrende, at kokainforbruget i visse lande synes at være stigende blandt mere marginaliserede grupper. Dette står i kontrast til den almindelige opfattelse af, at stoffet er mere udbredt blandt socialt integrerede og velhavende mennesker. Både rygning og injektion af kokain er forbundet med større sundhedsproblemer end at sniffe, og det er derfor bekymrende, at injektion af kokain og brug af crack-kokain rapporteres at være i vækst i en række lande. Rygbar crackkokain (rygekokain) er en form af stoffet, der er forbundet med mere problematiske brugsmønstre og brugt blandt mere marginaliserede grupper. Som nævnt andetsteds i denne rapport har injektion af kokain været relateret til en række lokale hiv-udbrud i Europa i de senere år.

Europa er fortsat en betydelig producent af syntetiske stoffer

Selv om overvågning af ulovlig aktivitet altid er udfordrende, tyder de tilgængelige oplysninger på, at omfanget og kompleksiteten af ulovlig narkotikaproduktion i Europa fortsætter med at vokse. I 2022 blev det rapporteret, at hundredvis af anlæg til fremstilling af syntetiske stoffer var blevet lukket i EU. Disse anlæg producerede en række forskellige stoffer, herunder amfetamin, metamfetamin, syntetiske katinoner og MDMA. Der blev også fundet anlæg til de sidste stadier af heroinproduktionen. Desuden peger den regelmæssige påvisning af separate steder til kokainproduktion, ekstraktion, skæring og emballering i de senere år på, at sekundær kokainproduktion nu er veletableret i dele af Europa, hvilket gør det lettere at anvende innovative metoder til kemisk camouflering og smugling af dette stof til Europa.

Innovation i produktionsprocesserne ses også af nylige beslaglæggelser af kemikalier, der kan anvendes til at fremstille de kemiske prækursorer, der skal til for at fremstille amfetamin, metamfetamin og MDMA og dermed omgå de kontroller, der er indført for at mindske tilgængeligheden af disse stoffer. 

En udfordring på dette område er, at brugen af en række mere forskelligartede stoffer og indførelsen af nye veje for kemisk syntese betyder, at toldmyndighederne, politiet og eksisterende reguleringer skal kæmpe for at holde trit med markedsudviklingen. Når der foregår ulovlig produktion af syntetiske stoffer er der desuden en voksende bevidsthed om risikoen for folkesundheden og miljøet ved dumpning eller bortskaffelse af de ofte store mængder farlige stoffer, der anvendes i narkotikaproduktionsprocessen.

Produktion og smugling af metamfetamin understreger et potentielt øget forbrug i Europa

På verdensplan ser problemerne med metamfetamin ud til at vokse, og dette syntetiske stimulerende stof bidrager i høj grad til narkotikarelaterede skader i mange dele af verden. I Europa er metamfetamin, med undtagelse af nogle få lande, et relativt sjældent brugt stimulerende stof. Narkotikatendenser er imidlertid mere og mere dynamiske og kan ændre sig hurtigt. Det er derfor bekymrende, at der er tegn på, at brugen af metamfetamin kan sprede sig til flere lande, selv om det samlede forbrug fortsat er lavt. En anden bekymring er, at der fortsat er tegn på produktion i Europa. Selvom antallet af anlæg til produktion af metamfetamin, der blev lukket, faldt en smule i 2022, svinger disse samlede tal fra år til år, da de i høj grad afspejler mange små "køkkenlaboratorier". Produktion af metamfetamin i små mængder til lokalt forbrug er et mangeårigt fænomen i dele af Europa, f.eks. Tjekkiet, hvor der er etablerede befolkningsgrupper, der bruger dette stof. I den senere tid er der imidlertid stigende tegn på, at der findes større anlæg, ofte lokaliseret andre steder i Europa, som har fremstillet dette stof i store mængder til eksport til markeder uden for EU.

Beslaglæggelserne af glycidinderivater af BMK, en prækursor, der anvendes til fremstilling af metamfetamin i stor skala, steg markant i 2022, samtidig med at der også blev beslaglagt nye alternative kemikalier, som BMK kan fremstilles af. Desuden blev der fortsat beslaglagt store mængder vinsyre. Vinsyre bruges i produktionen af den potente og eftertragtede form for metamfetamin (d-metamfetamin, brugt til "krystalmetamfetamin"'). Til sammen peger disse oplysninger på, at der nu finder en omfattende produktion af metamfetamin sted i EU. På nuværende tidspunkt ser det ud til produktionen i denne størrelsesorden hovedsagelig at beregnet på eksport til markeder uden for EU. Dette er bekymrende, men udgør også en risiko for, at brugen af dette stof kan blive almindelig i EU, hvis markedsvilkårene bliver gunstige for det.

Syntetiske katinoner udgør en voksende udfordring

Det europæiske narkotikamarked dynamiske karakter understreges af øgede rapporter om produktion og brug af syntetiske katinoner, en klasse af stoffer, der er relativt ny i Europa. De her opgivne oplysninger tyder fortsat på, at der foregår en omfattende smugling af syntetiske katinoner til Europa fra oprindelseslande som Indien. Samtidig er der stadig flere tegn på produktion i EU, især i Polen. Størrelsen og omfanget af de produktionsanlæg, der er rapporteret lukket af politiet, varierer fra relativt små "køkkenlaboratorier" til anlæg, der kan producere store mængder af disse stoffer. I betragtning af de beslaglagte mængder af prækursorkemikalier og konfiskationen af uregulerede alternative kemikalier, forekommer det sandsynligt, at der foregår en omfattende produktion til det europæiske og andre markeder.

Udviklingen inden for opioidområdet skaber nye udfordringer for både narkotikapolitikker og indsatsmodeller

Tilstedeværelsen af flere stoffer i forbindelse med de fleste opioiddødsfald fortjener større opmærksomhed

Observationen af, at stofbrugsmønstrene bliver både mere dynamiske og mere komplekse, kommer igen i fokus i vores analyse af forgiftningsdødsfald, der til tider omtales som "tilfælde med dødelige overdoser". Opioider er stadig den gruppe af stoffer, der hyppigst er involveret, men det er ofte i kombination med andre stoffer, hvilket understreger, hvordan mønstre for blandingsmisbrug er en vigtig faktor for narkotikarelaterede skader i Europa. Benzodiazepiner, alkohol eller kokain f.eks. er ofte indberettet sammen med opioider i de tilgængelige toksikologidata, og det er sandsynligt, at samtidig indtagelse af disse forskellige stofklasser er en vigtig, men ikke altid tilstrækkeligt anerkendt faktor for at forstå og reagere på stofrelateret dødelighed.

Den seneste tids tendens i EU for opioidrelaterede dødsfald ser ud til at være stabil, men andelen af dødsfald i ældre aldersgrupper er stigende. Det anslås, at heroin var involveret i mere end 1800 dødsfald i EU i 2022, og det er fortsat det stof, der oftest identificeres ved opioidrelaterede dødsfald i visse vesteuropæiske lande. De tilgængelige data tyder dog på, at det nu kun er i et mindretal af landene, at heroin forekommer i de fleste tilfælde med dødelige overdoser, og at andre opioider og andre stoffer spiller en vigtigere rolle. I det hele taget synes situationen at være mere heterogen end tidligere, idet andre opioider end heroin, herunder metadon, og i mindre grad buprenorphin, smertestillende lægemidler indeholdende opioider og andre, hidtil ukendte, syntetiske opioider er forbundet med en betydelig andel af overdosisdødsfald i nogle lande.

De tilgængelige oplysninger tyder på, at antallet af dødsfald, hvor stimulanser er involveret, er stigende i nogle lande. Det er imidlertid vanskeligt at tolke disse oplysninger, både fordi det er sandsynligt, at der findes et mørketal med hensyn til stimulansrelaterede dødsfald, og fordi stimulanser ofte forekommer ved dødsfald, hvor andre stoffer såsom opioider også forekommer.

Der er voksende bekymring for, at meget potente syntetiske opioider udgør en betydelig trussel for folkesundheden

Dødsfald i forbindelse med brugen af opioider er et vigtigt folkesundhedsproblem i Europa, men de udgør i øjeblikket kun en lille brøkdel af antallet af dødsfald, der er forbundet med denne stofklasse, som der rapporteres om i Nordamerika. Både USA og Canada oplever en akut trussel mod folkesundheden på grund af syntetiske opioider, primært derivater af fentanyl. Situationen i Europa er meget anderledes. Selv om det er sandsynligt, at der findes et mørketal, var fentanylderivater kun forbundet med 163 dødsfald i 2022. Disse dødsfald omfatter også dødsfald i forbindelse med fentanyl, som er afledt af medicinsk brug, og som ikke er købt på narkotikamarkedet.

På trods af denne forskel i omfang vokser bekymringen for, at meget potente syntetiske opioider i stigende grad dukker op på det europæiske narkotikamarked og forårsager skade. Selv om situationen i Nordamerika er anderledes, giver den en varsling om, hvor hurtigt tendenser i opioidbrug kan udvikle sig, med dramatiske konsekvenser for folkesundheden. Det er derfor bekymrende, at 81 nye syntetiske opioider er indberettet til EU's tidlige varslingssystem siden 2009, hvoraf 7 nye stoffer dukker op i 2023. Seks af disse var meget potente nitazenopioider. Nitazener blev første gang indberettet til EMCDDA omkring 2019. Siden da er 16 niazener blevet identificeret i Europa, og de fleste lande har opdaget et af disse stoffer på deres territorium.

Forekomst af nitazenopioider, der allerede er forbundet med skader i visse lande

Nitazener er blevet solgt i præparater, der ligner gadeheroin, eller online som "syntetisk heroin" og er også dukket op i tabletter, der fejlagtigt sælges som medicinske opioider eller andre lægemidler. Der er også rapporter om røgblandinger, der er opspædet med nitazaner. Disse lægemidler er blevet kædet sammen med en stigning i antallet af forgiftningsdødsfald i Estland og Letland i 2023, hvor de nu tegner sig for en betydelig andel af dødsfaldene på grund af overdosis. Der er også rapporteret om lokale forgiftningsudbrud i Irland og Frankrig i 2023. I Irland blev nitazener solgt fejlagtigt som heroin, hvilket resulterede i flere overdoser, og de blev også kædet sammen med overdoser i to fængsler i 2024. Uden for EU er nitazaner blevt kædet sammen med overdoser i Australien, Nordamerika og Det Forenede Kongerige. Disse stoffer er i øjeblikket ikke særligt fremtrædende i de rutinemæssige oplysninger, der er tilgængelige på EU-niveau. På grund af deres høje potens og egenskaber er der imidlertid bekymring for, at nitazenopioider måske ikke rutinemæssigt opdages i de mest almindelige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner. Dette øger risikoen for, at antallet af dødsfald eller forgiftninger uden dødelig udgang, som kan tilskrives disse stoffer, kan være undervurderet.

Denne udvikling sker samtidig med, at der er kommet andre signaler i den senere tid om foruroligende ændringer på opioidmarkedet i Europa. Eksempler herpå er fremkomsten i 2021 af "tranq-dope", hvor syntetiske opioider blandes med det beroligende og smertestillende veterinærlægemiddel xylazin, samt "benzo-dope" i 2022, hvor syntetiske opioider blandes med nye benzodiazepiner (som f.eks. bromazolam). Sådanne blandinger er almindeligt forekommende i dele af Nordamerika, hvor de bliver forbundet med en række sundhedsproblemer.

Nye udfordringer for politik, praksis og forskning

Fremkomsten af nye og meget potente syntetiske opioider skaber nye udfordringer for narkotikapolitik og narkotikapraksis. Det belyser også vigtige videnskløfter, der kræver at blive undersøgt nærmere i forskningsregi. Mange af disse stoffer er ikke underlagt narkotikakontrol, når de først dukker op. I denne henseende har Europa heldigvis gennem sit system for tidlig varsling oprettet en hurtig mekanisme til identificering, risikovurdering og kontrol af narkotika. Det er dog vigtigt, at medlemsstaterne støtter denne mekanisme med passende nationale foranstaltninger. I øjeblikket synes de fleste nye syntetiske opioider at blive leveret fra asiatiske lande. Derfor vil den multilaterale opfølgning sandsynligvis være vigtig. Man ved, at der foregår en vis produktion af fentanylderivater i Europa, men indtil videre har den været begrænset. De tekniske hindringer for produktionen af disse stoffer er dog forholdsvis lave, og det er derfor bydende nødvendigt at overveje, hvilke tiltag der kan være effektive foranstaltninger til at forhindre en eventuel omfattende produktion af disse stoffer i EU.

Den seneste tids erfaringer i EU har vist, hvordan den pludselige fremkomst af potente syntetiske opioider kan føre til flere forgiftninger over en kort periode, hvilket kan overbelaste lokale tjenester. Modstandsdygtigheden på dette område kan øges ved at have en hurtig indsatsplan, der omfatter flere myndigheder, og som indeholder en effektiv risikokommunikationskomponent med henblik på at advare både udsatte og frontlinjemedarbejdere. Desuden skal indsatsmodellerne på dette område udbredes yderligere, under hensyntagen til at risikogruppen ikke nødvendigvis er begrænset til personer, der tidligere har indtaget opioider, eftersom disse stoffer er blevet solgt som eller i blandinger med andre stoffer. Kapaciteten til hurtigt at identificere forekomsten af meget potente opioider på lokale narkotikamarkeder vil også være vigtig. En vigtigt krav til indsatsmodeller på dette område vil være at sikre, at der er tilstrækkelige forsyninger af opioidantagonisten naloxon til rådighed for frontlinjemedarbejdere såsom politi, ambulanceudbydere og udbydere af lavtærskeltjenester, og at de har mulighed for at administrere dette lægemiddel, når der er behov for det. Endelig bygger vores evidensgrundlag i Europa for, hvad der udgør effektive indsatser mod opioidproblemer, i vid udstrækning på vores historiske erfaring med indsatser mod heroinproblemer. Der er derfor et akut behov for forskning for at vurdere, i hvilket omfang vores nuværende indsatsmodeller kræver justering for fortsat at være egnede til formålet i forbindelse med tilgængeligheden af nyere og meget potente opioider, navnlig hvis disse stoffer forekommer i blandinger med andre stoffer, f.eks. xylazin.

Kan et fald i tilgængeligheden af heroin føre til et større marked for syntetiske opioider?

I april 2022 annoncerede Taleban et forbud mod dyrkning af opiumvalmuer. Et lignende, om end kortvarigt, forbud i 2001 betød, at erstatningsstoffer, herunder stimulanser og syntetiske opioider, blev introduceret på det europæiske marked. Disse ændringer var kortvarige i de fleste lande, men langsigtede ændringer på opioidmarkedet blev observeret i et lille antal lande. Da Afghanistan er den største kilde til den heroin, der forbruges i Europa, har det seneste opiumsforbud givet anledning til spekulationer om, hvor vidt det fremover kan resultere i en knaphed i tilgængeligheden af heroin, hvilket vil kunne føre til et øget udbud af syntetiske opioider og brugen af dem i Europa.

FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) skønner, at opiumproduktionen faldt med 95 % i 2023. Selv om der er betydelig usikkerhed på dette område, er der tegn på, at der stadig er en betydelig beholdning af opium i Afghanistan. Dette kan være med til at forklare, hvorfor vi ikke har observeret tegn på forstyrrelser af heroinstrømmene til EU. Der kan dog være sket visse markedsjusteringer som følge af en rapporteret stigning i opiumpriserne i Afghanistan. I skrivende stund er det for tidligt at sige, om det nuværende forbud mod opiumsproduktion vil blive opretholdt over tid. Det vil dog være klogt at forberede sig på en mulig knaphed på heroin i slutningen af 2024 eller 2025. En umiddelbar indsats vil være at sørge for, at der er tilstrækkelige pladser til lægemiddelbehandling til rådighed for dem, der søger hjælp med at håndtere deres opioidanvendelse. Det vil også være vigtigt at følge nøje med i, om ændringerne i udbuddet af heroin påvirker tilgængeligheden eller brugen af andre stoffer. Blandt de stoffer, der skal overvejes, indgår potente syntetiske opioider, men også mere velkendte stoffer såsom stimulanser.

Kan Myanmar erstatte Afghanistan som en kilde til heroin for Europa?

Myanmar har historisk set været en væsentlig kilde til opium og heroin, men generelt ikke for de europæiske markeder. Heroin fra Myanmar menes at blive smuglet til forskellige lande i Asien og Oceanien. Efter en periode med tilbagegang er der rapporteret om øget opiumdyrkning i løbet af de seneste 3 år. UNODC anslår, at Myanmar producerede 1 080 tons opium i 2023, hvilket er en stigning på 36 % i forhold til 2022, men stadig meget lavere end de mængder, der er blevet produceret i Afghanistan i de seneste år. I betragtning af den potentielle værdi for smuglerne af denne afgrøde, når den omdannes til heroin, og de stigende handelsstrømme til søs mellem Sydøstasien og Europa, er der en potentiel risiko for, at en del omdirigeres for at blive solgt på rentable markeder i Europa i fremtiden. Det er derfor begrundet at overvåge enhver forekomst af heroin fra denne region, men det er fortsat en udfordring på grund af sikkerhedssituationen i Myanmar, hvor der har pågået en borgerkrig siden 2021. På kort og mellemlangt sigt ser det ud til, at heroin produceret i denne region næppe vil kunne erstatte de mængder heroin, der hidtil er blevet leveret til de europæiske markeder fra Afghanistan.

Oversigt

Kildedata

De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side findes nedenfor.

Vis tabeller over kilder