Opioidagonistbehandling – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2024)

Opioidbrugere udgør den største gruppe, der gennemgår specialistbehandling, hovedsagelig i form af opioidagonistbehandling. På denne side finder du den seneste analyse af tilbud om opioidagonistbehandling i Europa, herunder nøgledata om dækning, antallet af personer i behandling, behandlingsmuligheder osv.

Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2024, som er EMCDDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.

Table of contents/Search

Table of contents/Search

Search within the book

Operator

Any match

Exact term match only

Select any filter and click on Search to see results

Close

Seneste opdatering: 11. juni 2024

Behandling af opioidrelaterede problemer optager stadig de fleste behandlingsressourcer

Selv om der nu er større heterogenitet i karakteristikaene blandt personer, der søger hjælp for stofproblemer, optager personer i opioidagonistbehandling sandsynligvis fortsat den største andel af de ressourcer, der investeres i stofbehandlingstjenester i de fleste lande, fordi denne behandling er langvarig. Det anslås, at 1,7 mio. mennesker var i behandling for problemer i forbindelse med brug af illegale stoffer i Den Europæiske Union i 2022 (2,0 mio., når Norge og Tyrkiet medregnes). Specialistbehandling omfatter en række medicinske (herunder farmakologiske), psykologiske, sociale og adfærdsmæssige tilgange til at stoppe eller mindske stofbrug og injektionsbrug. Generelt vil de fleste få en form for opioidagonistbehandling, som er den primære farmakologiske behandlingsmetode, som typisk kombineres med psykosociale tiltag. Denne tilgang underbygges af den foreliggende evidens og har givet positive resultater med hensyn til fastholdelse i behandling, brug af illegale opioider, indberettet risikoadfærd, stofrelaterede skadevirkninger og dødelighed. I den seneste vejledning fra EMCDDA og ECDC om forebyggelse af og kontrol med smitsomme sygdomme blandt injektionsbrugere anbefales det at tilbyde opioidagonistbehandling både ude i samfundet og i fængslerne for at forhindre overførsel af HCV og hiv og for at hjælpe med at reducere risikoadfærd og injektionshyppighed blandt injektionsbrugere. Vejledningen anbefaler også, at der stilles sterilt injektionsudstyr til rådighed sammen med opioidagonistbehandling for at maksimere dækningen og effektiviteten af tiltagene blandt injektionsbrugere af opioider.

Der er dog stadig store forskelle fra land til land på, hvor og hvordan behandlingen foregår, og i hvor høj grad der tilbydes tilstrækkelig opioidagonistbehandling til at opfylde behovene hos dem, der har brug for denne form for behandling. Udbuddet af opioidagonistbehandling er stadig klart utilstrækkelig i nogle lande (se nøgledata og tendenser nedenfor). Der er også meget store forskelle mellem den relative betydning af ambulant behandling og døgnbehandling i nationale behandlingssystemer i de enkelte lande. Næsten en femtedel af stofbehandlingen i Europa foregår på døgnbehandlingssteder, hovedsagelig hospitalsbaserede behandlingscentre (f.eks. psykiatriske hospitaler), men de kan også omfatte behandlingsfællesskaber og i nogle lande specialistdøgnbehandlingscentre i fængsler. Overordnet er det dog mere almindeligt at give behandling med opioidagonister ambulant. Disse kan omfatte specialiserede narkotikabehandlingscentre, lavtærskeltjenester og primære sundhedscentre, inkl. alment praktiserende læger.

De tilgængelige data tyder på, at udbuddet af opioidagonistbehandling ikke faldt markant under covid-19-pandemien, hvor der var begrænsninger i bevægelsesfriheden. I løbet af den periode kan der dog have været ændringer i modellerne for levering af tjenesteydelser. Eksempler herpå omfatter øget brug af telemedicin og større adgang til levering af "tag med hjem"-doser. Der er også oplysninger, der tyder på, at adgangen til behandling for nye klienter, der søgte opioidagonistbehandling, kan have været midlertidigt forstyrret under pandemien.

Imødekommelse af mere komplekse behov hos en aldrende gruppe af opioidbehandlingsklienter

Den langsigtede karakter af opioidproblemer understreges af de tilgængelige data om karakteristikaene for personer, der får opioidagonistbehandling. Dataene viser også, at den del af Europas befolkning, der har haft problemer med heroin, bliver ældre. Dette illustreres af, at næsten 70 % af klienterne i opioidantagonistbehandling nu er 40 år eller ældre, mens under 10 % er under 30 år. Det betyder, at ydelserne skal imødekomme et mere komplekst sæt af sundhedsbehov hos en befolkningsgruppe, der bliver mere sårbar. En vigtig overvejelse her er behovet for at sikre effektive henvisningskanaler til mere generiske tjenester med tilbud om behandling af andre aldersrelaterede tilstande. Dette bliver stadig mere nødvendigt for at støtte ældre opioidbehandlingsklienter, der har behov for ældrepleje på grund af de langsigtede virkninger af illegalt stofbrug, men også tobaks- og alkoholforbrug, på deres fysiske sundhed. I behandlingen af denne marginaliserede gruppe skal der også tages højde for et komplekst og ofte langvarigt sæt af problemer relateret til mentale sundhedsproblemer, social isolation, beskæftigelse og boligsituation. Udviklingen af integrerede, tværfaglige og aldersspecialiserede behandlingstilbud til denne gruppe vil fortsat være en vigtig overvejelse i udformningen af politikker og tilbud, da demografien for opioidbrug i Europa fortsætter med at ændre sig.

Blandingsbrug og fremkomsten af nye, meget stærke syntetiske opioider på de lokale narkotikamarkeder kan øge risiciene ved opioidbrug, især for ældre og personer med komplekse sundhedsbehov. I de tilfælde, hvor meget stærke opioider er blevet en fast bestanddel af narkotikamarkederne, er der brug for mere forskning for at undersøge, om er behov for tilpasninger for at sikre, at tilgangene til opioidagonistbehandling forbliver optimale. Desuden kan det, som nævnt andetsteds i denne rapport, øge efterspørgslen efter behandling på dette område, hvis tilgængeligheden af heroin på det europæiske marked falder.

Yderligere oplysninger om sundhedsmæssige og sociale tiltag i forbindelse med opioidbrug, herunder blandt ældre, findes i EMCDDA's publikation om Sundhedsmæssige og sociale reaktioner på narkotikaproblemer: En europæisk vejledning.

Nøgledata og tendenser

Antal personer i behandling

• En sammenligning med de nuværende skøn over antallet af højrisiko-opioidbrugere i Europa tyder på, at ca. halvdelen af brugerne i den gruppe modtog opioidagonistbehandling i Den Europæiske Union i 2022, svarende til ca. 513 000 (eller 526 000, hvis Norge og Tyrkiet medregnes) (figur 12.1). Der er dog forskelle mellem landene. I disse lande, hvor der findes sammenlignelige data fra 2011 eller 2012, var der generelt set en stigning i dækningen. Forsyningsniveauet er imidlertid fortsat lavt og utilstrækkeligt i nogle lande, som skønnes at have et betydeligt antal højrisikobrugere af opioider, f.eks. Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet (figur 12.2).

• Data fra lande, der konsekvent indberettede om klienter, der modtog opioidagonistbehandling mellem 2010 og 2022, viser en generel stabil tendens for behandlingsniveauerne i denne periode med kun små udsving i antallet af klienter, der modtager denne behandling. Det er der forskellige årsager til. I lande med omfattende behandlingstilbud kan det afspejle den ofte kroniske, tilbagevendende karakter af opioidafhængighed og behovet for behandling over en længere periode. I andre lande (f.eks. Letland) kan det afspejle behandlingssystemernes lave kapacitet.
• Ved covid-19-pandemiens begyndelse forsøgte EU's medlemsstater at sikre fortsat adgang til opioidagonistbehandling for personer, der er involveret i højrisikobrug af narkotika. En sammenligning af behandlingsdata mellem 2019 og 2022 viser, at antallet af klienter forblev stabilt, idet kun Kroatien og Ungarn indberettede et fald på mere end 10 % af deres opioidagonistbehandlingspopulation i denne periode. Dette fald kan delvis skyldes reduceret adgang til behandling under pandemien.
• I nogle lande er antallet af personer, der får opioidagonistbehandling, steget, hvilket afspejler stigende behandlingstilbud, idet 11 lande indberettede en stigning mellem 2016 og 2022, herunder Danmark (37 %), Polen (54 %), Rumænien (17 %) og Sverige (21 %).

Behandlingskanaler

• Klienternes forløb gennem narkotikabehandlingen kendetegnes ofte af brug af forskellige tjenester, mange behandlingspåbegyndelser og forskellig varighed af opholdene. Selvhenvisning er fortsat den mest almindelige vej til specialistbehandling af narkotikabrug for opioidklienter. Denne form for henvisning, som også omfatter henvisning fra familiemedlemmer eller venner, var indgangsvinklen for ca. to tredjedele (66 %) af de personer med primært opioidproblemer, der kom i specialistbehandling i Europa i 2022. Næsten en femtedel (23 %) af klienterne blev henvist af social-, uddannelses- og sundhedsvæsenet inklusive andre stofbehandlingscentre, mens 7 % blev henvist via det strafferetlige system.

Opioidagonistlægemidler

• 26 lande indberetter om mere end et lægemiddel til opioidagonistbehandling i 2022. Metadon er det lægemiddel, der hyppigst ordineres, og som gives til over halvdelen (56 %) af klienter i opioidagonistbehandling i Europa. Yderligere 35 % behandles med lægemidler baseret på buprenorfin, som er det primært anvendte lægemiddel i 8 lande. Andre stoffer, såsom morfin med langsom frigivelse eller diacetylmorfin (heroin), ordineres mere sjældent og modtages af knap 10 % af opioidagonistklienterne i Europa, hvor 5 lande indberetter om et vist tilbud om heroinassisteret behandling, hvis pilotprojekter medregnes (figur 12.3).

Alternative behandlingsmuligheder

• Der er adgang til alternative behandlinger for opioidbrugere i alle europæiske lande, om end de er mindre udbredte end opioidagonistbehandling. I de 11 lande, hvor der foreligger data, modtager mellem 5 % og 47 % af alle opioidbrugere i behandling interventioner, der ikke er klassificeret som opioidagonistbehandling, såsom medicinsk assisteret afgiftning og ambulante eller hospitalsbaserede abstinensorienterede interventioner.

Kildedata

De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side findes nedenfor.

Vis kildetabeller