Narkotikarelaterede infektionssygdomme – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2024)
Injektionsbrugere risikerer at blive smittet med infektioner, hvis de deler injektionsudstyr. På denne side finder du den seneste analyse af narkotikarelaterede infektionssygdomme i Europa, herunder nøgledata om infektioner med hiv og hepatitis B- og C-virus.
Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2024, som er EMCDDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 11. juni 2024
Hivindberetninger tilbage på niveauet før pandemien fremhæver behovet for udviklingen af bedre tjenester
Injektionsbrugere risikerer smitte med infektioner såsom hepatitis B og C (HBV og HCV) og humant immundefektvirus (hiv), hvis de deler injektionsudstyr. Disse infektioner kan forårsage kroniske sygdomme, der kan medføre alvorlige sundhedsskader, herunder død. Selv om den langsigtede tendens for nye hivinfektioner i forbindelse med injektionsbrug har været faldende i Den Europæiske Union, steg antallet af nye anmeldelser af hivinfektioner i 2022 sammenlignet med 2021 i over halvdelen af de lande, der indberettede data (figur 10.1). Den stigning, der blev konstateret i 2022, kan til dels skyldes en stigning i antallet af hivtest efter ophævelsen af covid-19-restriktionerne i bevægelsesfriheden og tilbagevenden til sundhedstjenesternes funktion fra før pandemien (herunder hivtestning). En anden mulig medvirkende faktor er forflytningen af personer, der lever med en kendt hivdiagnose, i de europæiske lande efter den russiske invasion af Ukraine. Disse data skal derfor fortolkes med forsigtighed, da de ikke nødvendigvis viser en stigning i antallet af nye smittetilfælde. De sætter heller ikke nødvendigvis spørgsmålstegn ved det langsigtede fald i antallet af hivanmeldelser. Ikke desto mindre ligger faldet på 38 % siden 2010 under Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) mål om en reduktion på 75 %, hvilket tyder på, at der stadig er behov for en øget indsats på dette område.
Kilde: ECDC.
En yderligere bekymring er, at over 40 % af de nye hivdiagnoser med tilknytning til injektionsbrug i EU i 2022 blev diagnosticeret sent. Patienter med en sen hivdiagnose har en øget risiko for hivrelateret sygelighed og dødelighed og kan have en dårligere respons på antiretroviral behandling. Frivillig og fortrolig testning for infektionssygdomme hos injektionsbrugere er en forudsætning for at oprette kontakt med pleje- og behandlingstilbud.
I 2022 havde intet EMCDDA-indberettende land endnu nået alle WHO's 95-95-95-mål for kontinuitet i pleje blandt injektionsbrugere, der lever med hiv. Disse mål tager sigte på at få 95 % af de personer, der lever med hiv, testet; at få 95 % af dem i antiretroviral behandling; og at 95 % af dem opnår virusundertrykkelse inden 2030. Blandt personer, der lever med hiv, er det generelt mindre sandsynligt, at injektionsbrugere bliver diagnosticeret, kommer i behandling og opnår virusundertrykkelse. Dette indebærer en større risiko for hivrelateret sygelighed og dødelighed samt risiko for yderligere smitteoverførsel. En ny vejledning fra EMCDDA og ECDC om forebyggelse af og kontrol med infektionssygdomme blandt injektionsbrugere støtter implementeringen af skræddersyede samfundsbaserede testtjenester. Dette omfatter testning uden for de formelle sundhedsmiljøer, f.eks. i opsøgende tjenester, og fremhæver, hvordan en mere integreret tilgang til testning og tilknytning til pleje er en effektiv måde at reducere disse vedvarende sundhedsmæssige uligheder på. Tilgange til skadesbegrænsning anses nu for at være afgørende for at nedbringe smitte med hiv blandt injektionsbrugere, navnlig udlevering af sterilt injektionsudstyr, også i fængsler og gennem apoteker. Imidlertid er dækning og adgang til gratis nåle- og sprøjteudlevering fortsat utilstrækkelig i mange lande, idet kun 5 af de 17 lande med tilgængelige data opfylder WHO's mål for tjenesteydelser i 2022 (figur 10.3). I nogle lande kan det være en udfordring at skaffe sikker finansiering til skadesbegrænsningstjenester, der arbejder med injektionsbrugere. F.eks. har ikkestatslige organisationer i Bulgarien og Rumænien oplevet finansierings- og indkøbsvanskeligheder i de seneste år, hvilket har ført til en nedgang i tilbud. I Sofia steg udbredelsen af hiv set i rutinemæssige diagnostiske test på stofbehandlingscentre i løbet af en periode med nedsat udlevering af sprøjter og nåede op på 15 % i 2022, hvilket viser, at der er risiko for større smitte, når tjenesteniveauet er utilstrækkeligt.
Norge er på vej til at eliminere HCV som en trussel mod folkesundheden blandt injektionsbrugere
I Europa har injektionsbrugere også en høj belastning af kronisk viral hepatitis, og injektionsbrug er fortsat den mest almindelige risikofaktor for nye HCV-diagnoser. En nylig undersøgelse har vist, at mindst 36 % af den udbredelse af kronisk HCV i EU's medlemsstater, Norge og Island er forbundet med injektionsbrug. Der er også dokumentation for, at skadebegrænsende tjenester, såsom nåle- og sprøjteprogrammer, og opioidagonistbehandling kan sænke risikoen for HCV-smitte. Som tidligere nævnt varierer dækningen af og adgangen til disse tiltag betydeligt mellem de europæiske lande (figur 10.4). I forbindelse med bekæmpelse af skaderne ved HCV-infektion er det vigtigt at identificere personer med kronisk infektion, da de risikerer at få skrumpelever og kræft og kan overføre virusset til andre, hvis de deler injektionsudstyr, der har været i kontakt med deres blod. I mange lande er der dog hindringer for udbredt HCV-testning og -behandling, hvilket kan betyde, at mange HCV-infektioner ikke diagnosticeres og behandles.
Dataene er på NUTS-niveau 2 eller 3. Der findes mere information om NUTS (nomenklatur for statistiske regionale enheder) på Eurostats websted. Manglen på data på NUTS-niveau 2 eller 3 betyder ikke, at tiltaget ikke er tilgængeligt i et land.
Tendenserne over tid for udbredelsen af aktiv HCV-infektion blandt injektionsbrugere er nyttige til at overvåge virkningen af forebyggelse og behandling. EMCDDA overvåger de nationale fremskridt via sit udryddelsesbarometer. Blandt de lande, der indberetter til EMCDDA, er det kun Norge, der har dokumentation for at have opnået en reduktion på 80 % i udbredelsen af viræmisk HCV blandt injektionsbrugere mellem 2015 og 2021, hvilket er nødvendigt for at nå det bæredygtige udviklingsmål 3.3 om udryddelse af HCV inden 2030. Forekomsten af aktiv HCV-infektion, målt ved HCV-RNA i et stort seroforekomststudie blandt injektionsbrugere, som benytter skadesbegrænsningstjenester i Oslo, faldt med over 80 % mellem 2015 (46 %) og 2022 (8,9 %). En lignende tendens for udbredelsen af aktive infektioner blev konstateret i Bergen og Stavanger, mens modelleringsarbejdet tyder på, at forekomsten blandt injektionsbrugere er faldet med 79 % på nationalt plan i samme periode.
Tiltag vedrørende interaktioner mellem højrisikobrug af stoffer og risikabel seksuel adfærd kræver partnerskaber mellem flere instanser
Brugen af illegale stimulanser og andre stoffer i forbindelse med seksuelt samkvem i grupper, undertiden af længere varighed, blandt mænd, der har sex med mænd, kaldes chemsex. De stoffer, der forbindes med denne praksis, omfatter syntetiske stimulanser og sløvende og dissociative midler, og både højrisikostofbrug og risikabel seksuel adfærd kan finde sted i miljøer, som gør dette til et vigtigt område for opsøgende arbejde og skadesbegrænsning. Højrisikoforbrug af nogle af disse stoffer, herunder injektionsbrug, medfører risiko for infektionssygdomme, akut stoftoksicitet og andre sundhedsproblemer. Personer, der bruger stoffer på denne måde, henvender sig ofte ikke på stofbehandlingsklinikker, men kan være i kontakt med andre tjenester, herunder seksuelle sundhedstjenester. Det er fortsat en udfordring at levere effektive skadesbegrænsningsløsninger til personer, der er involveret i denne højrisikoadfærd, og der er behov for skræddersyede tiltag. I Europa finansieres behandlingstilbud for stofproblemer og seksuelle sundhedsproblemer normalt separat, har forskellige adgangskriterier og er sjældent samlokaliseret. Dette gør det vanskeligt at yde integreret pleje til personer, der er udsat for den dobbelte risiko af ubeskyttet sex og højrisiko stofbrug i forbindelse med seksualiseret stofbrug.
Større investeringer for at nå globale mål
EU's politiske beslutningstagere har forpligtet sig til WHO's globale sundhedssektorstrategier for at udrydde aids og epidemier af viral hepatitis og seksuelt overførte infektioner inden 2030. At nå disse mål kræver dog stadig større investeringer i skadesbegrænsningstjenester, testning og kontakt til behandling, da udbuddet i mange lande stadig er utilstrækkeligt. Der er derfor behov for en større indsats for at forebygge fremtidige udbrud og reducere smitte og dermed mindske sygdomsbyrden i forbindelse med hiv, HCV, HBV og andre infektioner blandt injektionsbrugere.
Nøgledata og tendenser
Hiv/aids
- I 2022 steg antallet af nye anmeldelser af hivinfektioner i forbindelse med injektionsbrug i Den Europæiske Union til 968 sammenlignet med 662 året før (figur 10.5).
- Andelen af nye hivtilfælde i forbindelse med injektionsbrug steg også mellem 2021 og 2022: fra 4,8 % til 5,9 % af nye tilfælde med kendt transmissionsvej. I 2022 var andelen af nye hivtilfælde i forbindelse med injektionsbrug større end 10 % i Letland (25 %), Finland (21 %), Luxembourg (19 %), Grækenland (15 %), Litauen (14 %), Tyskland (11 %) og Norge (11 %).
- I 2022 blev der anmeldt 165 nye aidsdiagnoser i forbindelse med injektionsbrug i Den Europæiske Union.
- Forsinket diagnosticering og behandlingsstart blandt marginaliserede befolkningsgrupper var et fremtrædende kendetegn ved den seneste hivklynge i Den Europæiske Union. Den fandt sted i den italienske region Lombardiet og omfattede 20 analytisk forbundne infektioner erhvervet mellem 2006 og 2022, der kunne spores tilbage til den samme hivstamme med resistensassocierede mutationer.
HCV og HBV
- Fem europæiske lande har nylige udbredelsesestimater for aktiv HCV-infektion blandt injektionsbrugere, som benytter stoftjenester. Udbredelsen af aktiv HCV-infektion udledt af seroforekomststudier varierede fra knap 9 % (Oslo, 2022) til 27 % (Bayern, 2022), mens resultater fra rutinemæssige diagnostiske HCV-test varierede fra 15 % (Belgien, 2019) til 59 % (Østrig, 2020) og 62 % (Sverige, 2014) (figur 10.6).
- Øjebliksbilleder af HCV-diagnose og -behandling i flere europæiske lande giver indsigt i forbindelserne til behandlingsområdet. I 2022 viste data fra behandlingsprogrammer i Grækenland, at af de 26 % af injektionsbrugerne, som testede positive for HCV-RNA, angav 85 % at have fået ordineret behandling, og 54 % af dem, der havde fået stillet en HCV-diagnose, gennemførte behandlingen. I Norge viste en årlig seroforekomststudie blandt nuværende og tidligere injektionsbrugere, som benytter sig af stoftjenester i Oslo, et betydeligt fald i udbredelsen af HCV-RNA mellem 2015 (46 %) og 2022 (8,9 %), hvilket afspejler effekten af forebyggelses- og behandlingstiltagene.
- I 2023 blev det indberettet, at injektionsbrugere stod over for kliniske eller finansielle restriktioner med hensyn til adgang til direkte virkende antiviral HCV-behandling i 5 EU-medlemsstater.
- Estimater for HBV-infektion (målt ved tilstedeværelsen af hepatitis B-overfladeantigenet) fra de seneste seroforekomststudier blandt injektionsbrugere varierede fra 0,4 % (Tjekkiet, 2022) til 5,3 % (Spanien, 2021).
- I 2023 havde 20 EU-medlemsstater en viral hepatitis-politik, der omfattede injektionsbrugere. Integrering af testning og behandling af HCV, HBV og hiv i tjenesterne for skadesbegrænsning, narkotikabehandling og fængselssundhedstjenesterne er afgørende for at nå målene for behandlingsforløb for injektionsbrugere.
Lav evidens | Moderat evidens
Kildedata
Det fuldstændige sæt af kildedata for den europæiske narkotikarapport 2024, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En delmængde af disse data, der anvendes til at generere infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side, findes nedenfor.