Heroin og andre opioider – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2024)

Heroin er fortsat Europas mest udbredte illegale opioid og kan tilskrives en stor del af den misbrugsrelaterede sundhedsbyrde. Europas opioidproblem har imidlertid udviklet sig på måder, der har væsentlige konsekvenser for, hvordan vi reagerer på problemer på dette område. På denne side kan du finde den seneste analyse af narkotikasituationen for heroin og andre opioider i Europa, herunder udbredelse af brug, efterspørgsel efter behandling, beslaglæggelser, pris og renhed, skadevirkninger osv. 

Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2024, som er EMCDDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.

Table of contents/Search

Table of contents/Search

Search within the book

Operator

Any match

Exact term match only

Select any filter and click on Search to see results

Close

Seneste opdatering: 11. juni 2024

Forberedelse på mulige ændringer i tilgængeligheden og brugen af opioider

Heroin er fortsat Europas mest udbredte illegale opioid og kan tilskrives en stor del af den misbrugsrelaterede sundhedsbyrde. Europas opioidproblem har imidlertid udviklet sig på måder, der har væsentlige konsekvenser for, hvordan vi reagerer på problemer på dette område.

Data vedrørende indskrivning i narkotikabehandling og andre indikatorer viser, at heroinbrugerne i Europa bliver ældre, mens der ikke er meget, der tyder på, at der sker en betydelig ny rekruttering til denne adfærd. Mellem 2010 og 2022 steg gennemsnitsalderen for alle klienter, der kom i specialistbehandling for heroinbrug, og for førstegangsbehandlede, og det samme gjaldt andelen af ældre klienter (se figur 6.1 og figur 6.2). Ændringer i karakteristikaene for personer, der søger hjælp, betyder i stigende grad, at tjenesterne skal forholde sig til behovene hos klienter med en stadig mere kompleks vifte af sundhedsmæssige og sociale støttebehov. Ud over direkte bistand med narkotikarelaterede problemer omfatter disse behovet for at yde pleje og støtte for at forebygge eller behandle aldersrelaterede sygdomme og et tilsvarende krav om at etablere effektive partnerskaber mellem flere instanser og henvisningsveje med generelle sundheds- og socialstøttetjenester.

 

Baseret på data fra 19 EU-lande og Tyrkiet.

 

Baseret på data fra 20 EU-lande og Tyrkiet.

Selv om heroin fortsat er involveret i en stor del af de opioidrelaterede dødsfald (se Forgiftningsdødsfald – den aktuelle situation i Europa, er der sket et fald i antallet af lande, hvor dette er tilfældet. Samtidig er andre opioider blevet mere fremtrædende. Selv om heroin fortsat var det hyppigst indberettede opioid i forbindelse med akutindlæggelser på grund af stoftoksicitet på Euro-DEN-kontrolhospitalerne i 2022, har andre opioider – ofte opioider, der anvendes til opioidagonistbehandling, men nogle steder også lægemidler indeholdende opioider, som bruges til smertelindring, eller nye stærke syntetiske opioider – nu ydermere overhalet heroin som indlæggelsesårsag i nogle byer. Selv om dette datasæt ikke er nationalt repræsentativt, giver det et billede af, hvordan der kan være ved at ske ændringer i opioidproblemerne på lokalt plan. Disse data skal også fortolkes med forsigtighed, da nogle ændringer på dette område ser ud til at afspejle den positive virkning af langsigtede politikker til at sænke efterspørgslen efter heroin, modvirke nye påbegyndelser og sikre en tilstrækkelig og effektiv behandlingsrespons. Ikke desto mindre kan der nu være grund til at sætte større fokus på foranstaltninger til at mindske risikoen for, at opioider bestemt til behandlingsbrug omdirigeres til det illegale marked. Et vigtigt forbehold her er, at forfølgelsen af dette mål ikke bør skabe yderligere barrierer for at yde effektiv behandling til personer med opioidproblemer. Desuden må det erkendes, at adgangen til behandling med opioidagonister fortsat er utilstrækkelig i mange lande.

Der er også observeret ændringer i måden, hvorpå heroin indtages. Blandt brugere, der henvender sig til behandlingstjenester, er injektionsbrugen blandt både førstegangsklienter og tidligere behandlede heroinbrugere faldet i løbet af det sidste årti (se figur 6.3 og Injektionsbrug – den aktuelle situation i Europa. Denne ændring kan afspejle betydningen af forskellige faktorer, blandt andet virkningen af indsatsen for at mindske og forebygge skadevirkninger samt ændringer i stoftilgængeligheden, som kan påvirke forbrugsmønstrene. Kun 18 % af de nye klienter, der kommer i behandling for heroinrelaterede problemer, angiver nu injektion som deres primære indtagelsesmåde. Det er en vigtig udvikling, da især denne indtagelsesmåde er forbundet med en række negative sundhedskonsekvenser. Mindre positivt er det, at injektionsbrugere (som omhandlet andre steder i denne rapport) generelt set lader til at injicere en bredere vifte af stoffer, hvor især stimulanser indberettes mere. 

Mulige tegn på ændringer i det europæiske heroinmarked

FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse har anslået et fald på 95 % i opiumdyrkningen i 2023 i Afghanistan efter Talibans opiumforbud. Det er endnu for tidligt at vurdere den fulde effekt af denne udvikling på de europæiske narkotikamarkeder, men hvis den fortsætter, vil den sandsynligvis påvirke tilgængeligheden af heroin i Europa i de kommende år. De seneste aggregerede data, der præsenteres her, er fra 2022 og ligger forud for denne udvikling. De viser et lille fald i den samlede mængde beslaglagt heroin i EU. Derudover blev der konstateret betydelige fald i beslaglæggelserne af heroin i Bulgarien og Tyrkiet, som er centrale lande på heroinhandelsruterne (se markedsdata for heroin og andre opioider nedenfor). Også i 2022 kan der konstateres et lille fald i de indekserede tendenser i priserne i detailleddet, hvor renhedsestimaterne stiger en smule. Samtidig påvirker konflikterne i Ukraine og Mellemøsten muligvis de ruter, kriminelle anvender til at smugle illegale stoffer til Europa. EMCDDA's aktuelle vurdering af de seneste data ville være forsigtigt at fastslå, at der på nuværende tidspunkt ikke er stærke signaler om en indvirkning på strømmen af heroin til de europæiske markeder, selv om stigninger i opiumpriserne i Afghanistan muligvis har påvirket prisen og renheden i nogle områder. Mere generelt mener man, at opiumslagrene i Afghanistan og den relativt høje værdi af det europæiske marked vil gøre forsyningerne til Europa nogenlunde stabile på den korte og mellemlange bane. Hvis forbuddet opretholdes og håndhæves strengt, forventer vi dog at se en indvirkning på tilgængeligheden af heroin i fremtiden. Det er også muligt, at vi i fremtiden også kan se et mere begrænset udbud af dette stof til Europa fra andre producerende regioner i Sydøstasien. Det er derfor klogt allerede nu at overveje, hvilke konsekvenser eventuelle ændringer på dette område kan få for narkotikapolitikken og -indsatsen, så man er bedre forberedt på at afbøde eventuelle negative konsekvenser. En vigtig konsekvens ville være behovet for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed af stofbehandlingstilbud til personer, der søger hjælp, da forstyrrelser på det illegale opioidmarked kunne øge efterspørgslen på dette område. En anden konsekvens ville være behovet for at overvåge og reagere hensigtsmæssigt for at mindske eventuelle yderligere skadevirkninger, der kan opstå, hvis andre stoffer bruges som erstatning for heroin. Erfaringen viser, at disse kan omfatte ikke blot andre opioider, men også andre stofgrupper, herunder stimulanser som f.eks. kokain eller syntetiske katinoner.

Kan vi komme til at se større tilgængelighed og brug af nye syntetiske opioider eller andre stofgrupper?

I øjeblikket spiller syntetiske opioider en relativt lille rolle på narkotikamarkedet i Europa generelt, men de er et betydeligt problem i nogle lande, og der er tegn på, at de potentielt kan få større betydning for Europas narkotikaproblemer i fremtiden. 

I 2023 blev nye syntetiske opioider opdaget af EU's system for tidlig varsling for nye psykoaktive stoffer i mindst 16 EU-medlemsstater, Norge og Tyrkiet (se Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa). Samme år blev der indberettet udbrud af forgiftninger og overdoser med nitazenopioider i 5 lande. Der var også indberetninger om, at nitazenopioider blev solgt som heroin i Irland og Frankrig.

En stigning i tilgængeligheden af syntetiske opioider og i de tilknyttede skadevirkninger, herunder forgiftningsdødsfald, blev indberettet i 2022 af visse nordlige og baltiske lande, og foreløbige data fra 2023 fra nogle lande bekræfter denne tendens. Historisk set har bekymringerne på dette område været fokuseret på fentanylderivater, som f.eks. det meget stærke carfentanil, der fortsat beslaglægges i nogle EU-lande. Men i de seneste få år er nitazener, som er meget stærke opioider afledt af 2-benzylbenzimidazol, blevet opdaget i Europa. De mest almindeligt identificerede nitazener omfatter protonitazen, metonitazen og isotonitazen. I 2022 indberettede 14 lande beslaglæggelser af nitazener til det systemet for tidlig varsling i en samlet mængde af 3 kg. Disse stoffer drøftes mere indgående i Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa.

Der har også været spekulationer om, at hvis tilgængeligheden af heroin i Europa falder som følge af Talibans forbud mod opiumproduktion i Afghanistan, kan dette skabe betingelserne for større tilgængelighed og brug af syntetiske opioider. I betragtning af de potentielle negative konsekvenser heraf er Europa nødt til at forbedre sit beredskab over for den skadesreduktion og andre udfordringer, som et sådant markedsskifte kan medføre.

Bekymringerne på området omfatter forfalskning af heroin med nye syntetiske opioider, vildledende salg af nye syntetiske opioider og, i et ekstremt scenarie, erstatning af heroin med nye syntetiske opioider. En sådan udvikling kan øge risikoen for overdosis og forgiftningsdødsfald blandt opioidbrugerne. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at der i Nordamerika er set en dramatisk stigning i opioidrelaterede dødsfald i de senere år, drevet af stærke syntetiske opioider, hovedsageligt fentanylderivater. Baseret på tidligere eksempler på chok på heroinmarkedet er det dog også muligt, at stimulanser som kokain og syntetiske katinoner også kan have potentiale til at blive anvendt som erstatningsstoffer for heroin. Det giver derfor anledning til bekymring, at brugen af kokain, navnlig crack, som nævnt andetsteds i denne rapport, synes at være stigende blandt mere marginaliserede grupper og at sprede sig til flere lande.

Mens øget blandingsbrug og stofudskiftning er sandsynlige resultater af enhver reduktion i tilgængeligheden af heroin, vil et vigtigt middel til at forebygge dette scenarie være at øge den hurtige adgang til behandling med opioidagonister og relaterede støtteforanstaltninger samt sprøjteprogrammer. Det er også fortsat vigtigt at udvikle tilstrækkelig adgang til naloxon for at forebygge overdoser og forgiftningsdødsfald.

De fleste forsyninger af nye syntetiske opioider, som f.eks. nitazener, menes at stamme fra Kina og blive handlet illegalt til Europa. En begrænset produktion af syntetiske opioider vides dog at være forekommet i Europa, og det er ikke umuligt at forestille sig, at eksisterende kapacitet til produktion af illegale syntetiske stoffer potentielt kan bruges til produktion af syntetiske opioider, hvis markedsforholdene bliver gunstige herfor.

For et mere detaljeret indblik i dynamikken i heroinforsyningen i Den Europæiske Union henvises der til EMCDDA og Europols publikation fra 2024 om EU's narkotikamarked: heroin og andre opioider – en indgående analyse.

Nøgledata og tendenser

Udbredelsen af opioidbrug

• Det anslås, at 0,3 % af den voksne befolkning i EU, eller ca. 860 000 personer, brugte opioider i 2022 (mod 950 000 i 2021). Dette åbenbare fald i forhold til tidligere år skyldes hovedsageligt en ændring i den indirekte statistiske metode, der anvendes til at estimere antallet af indbyggere, der bruger heroin i Italien.

Påbegyndt behandling for brug af heroin og andre opioider

• 63 000 klienter angav i 2022 opioidbrug som den primære årsag til at blive indskrevet i specialistbehandling for stofmisbrug, svarende til 25 % af alle klienter indskrevet i behandling i Europa. Heroin var hovedstof for 12 000 (64 %) af de 19 000 førstegangsbehandlede, der angav et specifikt opioid som deres primære problemstof (se figur 6.4). 2 400 førstegangsopioidklienter angav ikke deres hovedstof.
• På grund af driftsforstyrrelser under covid-19-pandemien bør indgangsdata for behandling for 2020-2022 fortolkes med forsigtighed. Ikke desto mindre tyder dataene på, at den langvarige nedadgående tendens for antallet af personer, der kom i behandling for heroinbrug, er fortsat (figur 6.4).
• De seneste europæiske data viser en forsinkelse på 14 år mellem førstegangsbrug af heroin i en gennemsnitsalder af 23 år og den første behandling for heroinrelaterede problemer i en gennemsnitsalder af 37 år.
• Nationale data fra 26 EU-medlemsstater viser, at ca. 508 000 klienter modtog opioidagonistbehandling i 2022 (mod 506 000 i 2021).

Skadevirkninger i forbindelse med heroinbrug

• I 2022 var heroin fortsat det tredjehyppigst indberettede stof i henvendelser vedrørende akut toksicitet på Euro-DEN Plus-hospitaler og tegnede sig for 16 % af alle indberettede tilfælde. Mange af de indberetninger, som kontrolnetværket modtog, kom fra et lille antal centre. Heroin blev fundet på 19 af de 23 europæiske hospitaler, der deltog i 2022 (se figur 6.5). Halvdelen af de deltagende hospitaler indberettede, at mindst 4,3 % af deres henvendelser involverede heroin i 2022. Heroin blev indberettet i over en femtedel af de stofrelaterede henvendelser på centrene i Drogheda og Dublin (Irland), Ljubljana (Slovenien) og et af de to centre i Oslo (Norge). De fleste heroinrelaterede henvendelser var fra mænd i alderen 25-45 år: I 6 af de 19 centre i 2022 var ingen henvendelser fra personer under 25 år. I halvdelen af centrene var 19 % eller færre af de heroinrelaterede henvendelser fra kvinder. Afhængigt af centret omfattede de andre hyppigst indberettede stoffer ved disse henvendelser benzodiazepiner, kokain og amfetamin.
• Opioider blev indberettet i ca. 74 % af de indberettede overdoser med dødelig udgang i Den Europæiske Union. Denne konstatering er baseret på toksikologiske data indsendt mellem 2015 og 2022, hvor der blev identificeret opioider i 3 305 ud af i alt 4 439 dødsfald. Det bør bemærkes, at der ofte angives flere stoffer i de toksikologiske rapporter fra formodede forgiftningsdødsfald.

Markedsdata for heroin og andre opioider

• EU-medlemsstaterne indberettede 19 000 heroinbeslaglæggelser svarende til 8,0 ton i 2022 (mod 9,5 ton i 2021). Nederlandene (2,6 ton), Frankrig (1,4 ton), Belgien (1,3 ton), Italien (0,6 ton) og Bulgarien (0,3 ton) indberettede store mængder. Tyrkiet beslaglagde 8 ton heroin i 2022 (mod 22,2 ton i 2021).
• Efter en stigning i antallet af heroinbeslaglæggelser i 2021 (til 9,5 ton) faldt den beslaglagte mængde i EU's medlemsstater med 16 % til 8,0 ton i 2022. Tyrkiet indberettede et mere markant fald i den beslaglagte mængde i 2022 (til 8,0 ton eller -64 % sammenlignet med 22,2 ton i 2021) (figur 6.6). Bulgarien indberettede et fald på 71 % i den beslaglagte mængde i 2022 (til 0,3 ton) sammenlignet med 2021 (1,2 ton).
• Den gennemsnitlige renhed af brun heroin i detailleddet lå mellem 5,4 % og 41,7 % i 2022, hvor halvdelen af landene indberettede en gennemsnitlig renhed på mellem 14,4 % og 25,0 %. Indekserede tendenser viser, at den gennemsnitlige renhed for brun heroin steg med 44 % mellem 2012 og 2022, mens prisen faldt med 24 %. Et lille fald i heroinens gennemsnitspris og en lille stigning i renheden kan konstateres i de seneste data (figur 6.6).
• Tilgængelige data viser, at der i 2022 blev indberettet om næsten 13 600 beslaglæggelser af andre opioider end heroin, svarende til næsten 1,2 ton, 216 liter og over 2 mio. tabletter (herunder tramadol, buprenorfin, oxycodon, morfin, metadon, kodein og nitazenopioider) (tabel 6.1). I alt 3,5 kg nitazenanaloger blev indberettet beslaglagt i 2022 af Estland, Letland, Polen og Sverige. Samme år blev der indberettet om beslaglagte mængder af fentanyl og carfentanil i Den Europæiske Union på 9,2 kg (2,7 kg fentanyl beslaglagt af to lande og 6,5 kg carfentanil beslaglagt af 14 lande), 168 liter fentanyl (ved en beslaglæggelse i Bulgarien) og 8 435 tabletter (fentanyl).
• Der blev indberettet en stigning i antallet af falske lægemidler indeholdende nitazener til EU's system for tidlig varsling, hvor der blev indberettet 430 tablets eller kapsler i 2022 (mod 189 i 2021). I 2023 beslaglagde Portugal 5 752 falske oxycodontabletter indeholdende N-desethyl-isotonitazen, mens Sverige beslaglagde 3 100 falske Oxycontin-tabletter (oxycodon) indeholdende metonitazen. I 2024 indberettede finsk politi en beslaglæggelse af 1 000 falske Subutex-tabletter (buprenorfin) indeholdende metonitazen.
• Ca. 22 400 lovovertrædelser for brug eller besiddelse af heroin blev anmeldt i 2022.

Kildedata

De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side findes nedenfor.

Vis kildetabeller