Injektionsbrug af stoffer i Europa – den aktuelle situation (den europæiske narkotikarapport 2024)
Selv om injektionsbrug er fortsat med at falde i EU i løbet af det seneste årti, kan en uforholdsmæssig stor del af både de akutte og kroniske sundhedsskader, der er forbundet med illegale stoffer, tilskrives denne type stofbrug. På denne side finder du den seneste analyse af injektionsbrug i Europa, herunder nøgledata om udbredelse på nationalt plan og blandt klienter, der kommer i specialistbehandling, samt resultater af undersøgelser af rester i sprøjter osv.
Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2024, som er EMCDDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 11. juni 2024
De mange forskellige stoffer, der nu injiceres, forårsager alvorlige sundhedsskader
Selv om injektionsbrug er fortsat med at falde i EU i løbet af det seneste årti, kan en uforholdsmæssig stor del af både de akutte og kroniske sundhedsskader, der er forbundet med illegale stoffer, tilskrives denne type stofbrug. Det anslås, at en halv million europæere har injiceret et illegalt stof inden for det seneste år. Det understreger omfanget af de aktuelle udfordringer på dette område og det faktum, at det fortsat er en vigtig prioritet for folkesundheden at reducere skadevirkningerne forbundet med injektionsbrug.
Injektionsbrugere har større risiko for at få blodbårne infektioner eller dø af en overdosis. Injektionsbrug kan også forværre andre allerede eksisterende sundhedsproblemer eller forårsage abscesser, blodforgiftning og nerveskader. Historisk set har heroin været det primære stof forbundet med injektionsbrug i Europa, men dette har ændret sig i de seneste år. I dag forekommer der i stigende grad også injektionsbrug af andre stoffer, herunder amfetamin, kokain, syntetiske katinoner, opioidagonister og andre lægemidler samt forskellige nye psykoaktive stoffer, enten alene eller i kombination. Selv om det er velkendt, at der er betydelige forskelle i injektionsbrugen fra land til land, viser nylige undersøgelser af sprøjterester desuden, at der også kan være betydelige forskelle i de indsprøjtede stoffer forskellige steder i det samme land. Der findes ofte flere forskellige stoffer i sprøjterester – ofte både stimulanser og opioider – og blandingsbrug kan øge risikoen for overdosis. Anerkendelse af kompleksiteten af injektionsbruget i Europa og betydningen af blandingsbrug i denne sammenhæng vil derfor sandsynligvis være af stor betydning både for at forstå de skader, der er forbundet med denne indtagelsesmåde, og for at udforme tiltag til at mindske dem.
Injektionsbrug af stimulanser som kokain og syntetiske katinoner forekommer mere i forbindelse med hyppigt injektionsbrug og har været forbundet med lokale hivudbrud i de seneste ti år i Europa. Injektionsbrug af metamfetamin indebærer lignende risici. Det er bekymrende, da flere tegn viser, at injektionsbrug af stimulanser er ved at blive mere almindeligt blandt injektionsbrugere. Desuden bruger injektionsbrugere nogle gange stimulanser som erstatningsstoffer, når der er mangel på opioider som f.eks. heroin.
Der er adskillige langsigtede risici forbundet med injektionsbrug af opløste lægemiddeltabletter og -kapsler, og også crack, herunder vaskulære skader og infektiøs endokarditis og andre bakterieinfektioner. En yderligere bekymring er tilgængeligheden af meget stærke syntetiske opioider, såsom fentanyl og derivater heraf, som kan forårsage hurtig indtræden af livstruende åndenød med dødelig overdosis til følge, og disse risici vil sandsynligvis blive øget ved injektionsbrug af sådanne stoffer. De meget stærke benzimidazolopioider (nitazener), som kan være stærkere end fentanyl, var involveret i tre lokale forgiftningsudbrud i Frankrig (1) og Irland (2) i 2023, hvor forbrug af nitazen solgt som heroin resulterede i adskillige overdoser (se også Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa).
Ud over stofbehandling er skadesbegrænsende tiltag, såsom levering af sterilt injektionsudstyr, fortsat blandt de mest almindelige folkesundhedsmæssige foranstaltninger rettet mod risiciene ved injektionsbrug. Selv om sådanne tiltag i forhold til internationale standarder er relativt veludviklede i Europa, står det også klart, at nogle EU-medlemsstater har vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig dækning og adgang til skadesbegrænsnings- og stofbehandlingstiltag for injektionsbrugere. F.eks. er dækningen af nåle- og sprøjteprogrammer lav i Bulgarien, Italien, Cypern, Ungarn og Rumænien i forhold til andre EU-medlemsstater med sammenlignelige skøn for injektionsbrug. Desuden har behovet for at sænke risikoen for blodbårne infektionssygdomme tidligere været det primære fokus for mange tiltag på dette område. Dette hensyn er stadig vigtigt, men der er nu en større erkendelse af, at der også skal gøres mere for at sænke antallet af dødsfald på grund af overdosis og den bredere vifte af sundhedsskader, der er forbundet med injektionsbrug. Kriminalteknisk og toksikologisk analyse af stofpartier, der mistænkes for at indeholde meget stærke stoffer (f.eks. nitazener), kombineret med hurtig risikokommunikation er en vigtig del af den overordnede tilgang til forebyggelse af overdosis og skal styrkes. Andre tiltag med henblik herpå – herunder "tag med hjem"-naloxon og stofindtagelsesrum – er generelt mindre veludviklede og er derfor fortsat et vigtigt område for investeringer og udvikling af tjenester.
Nye mønstre for injektionsbrug, den stigende stofdiversitet samt tilstrækkeligheden af arten og omfanget af de eksisterende tiltag er fortsat centrale spørgsmål for både frontlinjepersonalet og de politiske beslutningstagere i EU. Efterhånden som undergrupperne af injektionsbrugere ændrer sig og nu primært omfatter opioid- og stimulansbaserede åbne stofscener, der involverer marginaliserede injektionsbrugere, samt brug af stoffer som metamfetamin og katinoner i nogle miljøer og undergrupper, er det blevet en mere presserende og kompleks udfordring at reagere effektivt på den risiko, som injektionsbrug udgør.
Nøgledata og tendenser
Udbredelse af injektionsbrug
- Kun 18 lande har estimater for udbredelsen af injektionsbrug siden 2015, og de spænder fra under 0,1 tilfælde pr. 1 000 indbyggere i alderen 15-64 år i Nederlandene til over 10 tilfælde pr. 1 000 indbyggere i Estland. Opioider angives som det primære stof til injektionsbrug i størstedelen (19) af de 22 lande, hvor der foreligger data for klienter, der kommer i behandling i 2022.
- Justering af befolkningsestimater for højrisikoopioid- og stimulansbrugere for andelen af brugere i stofbehandling, der indberetter injektionsbrug, giver et udbredelsesestimat for injektionsbrug på 1,8 pr. 1 000 indbyggere i alderen 15-64 år. Dette indikerer, at der var ca. 504 000 injektionsbrugere i Den Europæiske Union i 2022 eller 512 000, hvis Norge medtages (figur 9.1).
Baseret på de seneste tilgængelige data fra hvert land.
Injektionsbrug blandt klienter, der kommer i specialbehandling
- Blandt førstegangsbehandlede, der kom i specialbehandling i 2022, eller det seneste tilgængelige år, med heroin som hovedstof, angav 18 % (et fald fra 37 % i 2013) injektion som den primære indtagelsesmåde. I denne gruppe varierer omfanget af injektionsbrug mellem landene fra under 10 % i Belgien, Spanien, Frankrig og Portugal til 60 % eller derover i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Slovakiet.
- Tilgængelige data indikerer, at injektionsbrug angives som primær indtagelsesmåde af under 1 % af klienter i førstegangsbehandling for kokainbrug, 2 % af klienter i førstegangsbehandling for amfetaminbrug og 16 % af klienter i førstegangsbehandling for metamfetaminbrug. Det skal bemærkes, at Tjekkiet og Slovakiet tegner sig for mere end 90 % af de førstegangsbehandlede for metamfetaminbrug, som angav injektion som primær indtagelsesmåde.
- Hvis man ser på de fire vigtigste injektionsstoffer tilsammen, er injektion som primær indtagelsesmåde blandt førstegangsbehandlede i Europa faldet fra 10 % i 2017 til 7 % i 2022 (figur 9.2).
Tendenserne i injektionsbrug blandt brugere i førstegangsbehandling er baseret på 22 lande med data for mindst 5 af de 6 år (manglende værdier blev interpoleret fra tilstødende år), og ét land, hvor de sidste 2 år blev ekstrapoleret.
Analyse af sprøjterester
- I en analyse af 1 845 brugte sprøjter fra ESCAPE's netværk af 12 byer i 11 EU-medlemsstater imellem 2021 og 2022 blev der fundet 54 psykoaktive stoffer. Disse data er ikke nationalt repræsentative og skal derfor forstås som en indikation af lokalt forskellige stofbrugsdynamikker snarere end at afspejle de nationale situationer generelt.
- Heroin var stadig det hyppigst fundne stof i 5 ud af de 12 deltagende byer, men stimulanser, hovedsagelig kokain, blev fundet i sprøjter i alle byer. De blev fundet i en stor andel (over 50 %) af de sprøjter, der blev udtaget prøver fra i Athen (kokain), Köln (kokain), Dublin (kokain), Thessaloniki (kokain), Prag (metamfetamin), Oslo (amfetamin), Tallinn (amfetamin) og Paris (syntetiske katinoner) (figur 9.3).
- Injektionsbrug af omdirigerede opioidagonistlægemidler var almindelig i nogle byer, og buprenorfin blev påvist i over 30 % af sprøjterne i Helsinki, Prag og Thessaloniki, mens metadon blev påvist i over 30 % af sprøjterne i Dublin, Riga og Vilnius. Der blev også fundet benzodiazepiner, om end i mindre omfang (i over 5 % af sprøjterne i Helsinki, Dublin og Tallinn). Carfentanil blev ofte fundet i sprøjter i Vilnius (92 %) og Riga (29 %). Et andet stærkt syntetisk opioid, isotonitazen, blev fundet i 10 % og 26 % af sprøjterne i henholdsvis Tallinn og Riga. Xylazin, et stærkt beroligende veterinærlægemiddel, blev fundet i 25 ud af 194 sprøjter (13 %) i Riga, hvor det blev fundet sammen med isotonitazen eller metonitazen i alle 25 sprøjter og sammen med carfentanil i 3 sprøjter.
- Samlet set indeholdt en tredjedel af sprøjterne rester af to eller flere stofkategorier, hvilket tyder på hyppig blandingsbrug eller genbrug af injektionsudstyr. Den hyppigste kombination var en blanding af en stimulans og et opioid.
- Foreløbige data om analyse af sprøjterester for 2023 bekræfter de eksisterende tendenser. I Tallinn blev det stærke syntetiske opioid protonitazen fundet i halvdelen af sprøjterne (77 ud af 154), hvilket tyder på, at nitazener er konstant tilgængelige på det lokale narkotikamarked. Selv om der ikke blev fundet nitazener i de 155 sprøjter, der blev analyseret i Dublin, blev der fundet heroin i 150 (97 %) og kokain i 139 (90 %), hvilket tyder på blandingsbrug eller genbrug af sprøjter eller begge dele. Ud af de 147 sprøjter, der blev analyseret i Budapest, blev der fundet katinoner i 101 (69 %) og amfetamin i 35 (24 %), mens der blev fundet heroin i 22 (15 %), hvilket tyder på, at syntetiske stimulanser spiller en større rolle på det lokale narkotikamarked. Som følge af en anden forbrugsdynamik blev metadon fundet i 132 (83 %) af de 159 sprøjter, der blev analyseret i Split, mens der blev fundet kokain i 67 (44 %) og amfetamin i 41 (24 %). Endelig blev der i de 163 analyserede sprøjter i Helsinki fortsat fundet et højt indhold af buprenorfin og amfetamin, mens der blev fundet benzodiazepiner, hovedsagelig alprazolam, i 60 sprøjter (37 %).
Datakilde: ESCAPE-projektet. For det fuldstændige datasæt og den komplette analyse henvises der til ESCAPE: data explorer, analyse nøgleresultater.
Kildedata
De anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side findes nedenfor.
Det fuldstændige sæt af kildedata for den europæiske narkotikarapport 2024, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En delmængde af disse data, der anvendes til at generere infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side, findes nedenfor.