Forgiftningsdødsfald – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2024)

For at forstå hvordan stofbrug påvirker folkesundheden, og hvordan dette kan ændre sig over tid, er det vigtigt at beregne antallet af dødsfald, der kan tilskrives narkotikabrug. På denne side finder du den seneste analyse af forgiftningsdødsfald i Europa, herunder nøgledata om overdosisdødsfald, involverede stoffer osv. 

Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2024, som er EMCDDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.

Table of contents/Search

Table of contents/Search

Search within the book

Operator

Any match

Exact term match only

Select any filter and click on Search to see results

Close

Seneste opdatering: 11. juni 2024

Bedre forståelse af narkotikarelateret dødelighed er afgørende for at udvikle effektive tiltag

For at forstå hvordan stofbrug påvirker folkesundheden, og hvordan dette kan ændre sig over tid, er det vigtigt at beregne antallet af dødsfald, der kan tilskrives narkotikabrug. For at kunne udvikle effektive tiltag er det sandsynligvis også vigtigt at forstå, hvilke faktorer der påvirker tendenserne på dette område. På trods af forbedringer i løbet af de seneste ti år er der dog stadig betydelige begrænsninger i de oplysninger, vi i øjeblikket har til rådighed, og dette hæmmer udviklingen af både politikker og tiltag.

Udtrykket forgiftningsdødsfald bruges om en indikator, der har til formål at registrere de dødsfald, der direkte kan tilskrives indtagelse af stoffer, undertiden også omtalt som overdosisdødsfald. Det bør bemærkes, at skønnene over forgiftningsdødsfald kun udgør en del af den samlede dødelighed i forbindelse med stofbrug, da dette tal ikke omfatter dødsfald som følge af trafikulykker og andre ulykker, vold, selvmord på andre måder end ved stofforgiftning eller kronisk sygdom, hvor stofbrug kan have spillet en rolle. Der er derfor behov for gennem kohortestudier og andre tilgange at udvide vores forståelse på disse andre vigtige områder af narkotikarelateret dødelighed.

På trods af disse begrænsninger er en vurdering af forgiftningsdødsfald stadig et vigtigt foranstaltning for at forstå den skade, som brugen af illegale stoffer kan forårsage, men den er også en udfordring at fortolke på grund af metodologiske problemer og problemer med datatilgængelighed og -kvalitet. Dette gælder især ved fortolkning af de seneste tendenser for forgiftningsdødsfald, hvor data for det seneste indberetningsår (2022) kun er tilgængelige for 21 ud af de 29 lande, der er omfattet af denne indikator, og der derfor skal beregnes anslåede værdier, hvis der skal udledes et samlet skøn for EU. I betragtning af hvor hurtigt nye narkotikatrusler kan opstå, er det en vigtig prioritet for fremtiden at forbedre rettidigheden og fuldstændigheden af dataene på dette område.

Det skal også bemærkes, at antallet af identificerede forgiftningsdødsfald af metodologiske årsager sandsynligvis repræsenterer minimumsestimater, og at indberetningskapaciteten varierer fra land til land. Det betyder, at nationale sammenligninger skal foretages med forsigtighed. Desuden betyder manglen på detaljerede toksikologiske oplysninger i nogle lande på nuværende tidspunkt, at vores generelle forståelse af, hvilken rolle forskellige stoffer spiller for udviklingen i forgiftningsdødsfald over tid, er begrænset. Manglen på detaljerede toksikologiske oplysninger kan også hæmme forståelsen af betydningen af forskellige stoffer, når de bruges i kombination. Da størstedelen af overdoser med dødelig udgang involverer brug af mere end ét stof, og da stofbrugsmønstrene bliver stadig mere komplekse, er der derfor også et stigende behov for bedre forståelse af, hvordan ændringer i mønstrene for blandingsbrug påvirker dødeligheden. En positiv udvikling på dette område er, at lanceringen af Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA) i 2024 vil styrke kapaciteten til hurtig trusselsvurdering, tidlig varsling og udsendelse af advarsler og vil støtte foranstaltninger til forbedring af den rutinemæssige indberetningskapacitet på dette område. Det er vigtigt at bemærke, at det nye agentur også vil koordinere et nyt netværk af kriminaltekniske og toksikologiske laboratorier og dermed øge den analytiske kapacitet til at overvåge, hvordan forskellige stoffer og stofkombinationer påvirker tendenserne for dødeligheden. 

Mens opioider ofte er til stede, er de fleste forgiftningsdødsfald forbundet med indtagelse af flere forskellige stoffer 

For 2022 steg antallet af indberettede forgiftningsdødsfald en smule i nogle EU-lande, mens det faldt i andre. Det foreløbige samlede skøn på ca. 6 400 forgiftningsdødsfald i 2022 repræsenterer en lille stigning i forhold til 2021, men dette tal bør ikke overfortolkes, da en række lande med store befolkninger endnu ikke har leveret data, og der derfor er brugt anslåede værdier til at beregne dette foreløbige samlede tal.

Selv om der ikke foreligger detaljerede toksikologiske oplysninger om alle dødsfald, tyder de foreliggende oplysninger på, at toksicitet fra blandingsbrug er normen. Hvor der foreligger detaljerede toksikologiske oplysninger, er der normalt flere stoffer til stede.

De tilgængelige oplysninger fremhæver, at opioider – som regel i kombination med andre stoffer – stadig er den gruppe stoffer, der hyppigst er involveret i forgiftningsdødsfald. Den overordnede tendens for opioidrelaterede dødsfald ser ud til at være stabil, men andelen af dødsfald i ældre aldersgrupper er stigende. Det anslås, at heroin var involveret i over 1 800 dødsfald i EU, og det er fortsat det stof, der oftest identificeres ved opioidrelaterede dødsfald i visse vesteuropæiske lande. De tilgængelige data tyder dog på, at det nu kun er i få lande, at heroin forekommer i størstedelen af overdoserne med dødelig udgang, og at både andre opioider og andre stoffer spiller en større rolle. Andre opioider end heroin – herunder metadon og, i mindre grad, buprenorfin – samt smertestillende lægemidler indeholdende opioider og andre, hidtil ukendte, syntetiske opioider er forbundet med en betydelig andel af overdosisdødsfaldene i nogle lande.

Dataene for narkotikadødelighed tyder også på, at opioidbrugerne i Europa bliver ældre, hvilket illustreres af en stigning på to tredjedele i antallet af forgiftningsdødsfald blandt de 50-64-årige mellem 2012 og 2022. På trods af offentlighedens opfattelse af, at stofoverdoser er et problem, der mest påvirker unge mennesker, forekommer dødelighed i forbindelse med stofbrug typisk blandt mænd på 40 år eller ældre.

De tilgængelige oplysninger tyder også på, at antallet af dødsfald, hvor stimulanser er involveret, er stigende i nogle lande, dog med nogle vigtige forbehold her. Der er sandsynligvis særlig tendens til underrapportering med hensyn til stimulansrelaterede dødsfald, og stimulanser forekommer ofte ved dødsfald, hvor andre stoffer, herunder opioider, også er til stede. Der er også visse oplysninger, der tyder på, at stimulanser synes at være mere almindeligt involveret i dødsfald indberettet blandt yngre aldersgrupper.

Stigende bekymring over dødsfald i forbindelse med syntetiske opioider

Stærke syntetiske opioider, såsom fentanylderivatet carfentanil og nitazenopioider, hvoraf nogle er betydeligt stærkere end fentanyl, er blevet sat i forbindelse med nogle udbrud af dødelige og ikkedødelige forgiftninger. Med undtagelse af visse baltiske lande har disse stoffer dog ikke i øjeblikket en fremtrædende plads i de rutinedata, der er tilgængelige på EU-plan. Ikke desto mindre er udviklingen på dette område bekymrende på grund af disse stoffers potentiale til at indvirke negativt på folkesundheden i Europa i fremtiden.

Særligt bekymrende på dette område er den nylige fremkomst af nitazenopioider, som har været involveret i lokale udbrud af forgiftning i Irland og Frankrig i 2023. I Irland blev nitazener solgt som heroin, hvilket resulterede i utilsigtet forbrug og adskillige overdoser (se Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa). På grund af deres høje styrke og egenskaber er der bekymring for, at nitazenopioider måske ikke rutinemæssigt opdages i de mest almindelige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner. Dette øger muligheden for, at antallet af indberettede dødsfald kan være undervurderet. Der findes en vis dokumentation herfor fra lande i Østersøområdet, hvor forbedringer af testmetoderne har medført øget påvisning af disse stoffer. I foreløbige data fra Estland blev stofferne identificeret i næsten halvdelen af forgiftningsdødsfaldene (56 ud af 117, svarende til 48 %) i 2023. Dette skal sammenholdes med 32 ud af 82 forgiftningsdødsfald (39 %) i 2022. I Letland har både de nationale statistikker og de retsmedicinske registre foreløbigt indberettet en fordobling af det samlede antal forgiftningsdødsfald, fra 63 i 2022 til 130 i 2023, hvor nitazener blev identificeret i 38 (29 %) af tilfældene. Selv om det ikke var muligt at teste systematisk for nitazener i 2022, skete der en dramatisk stigning i antallet af akutte toksikologiske henvendelser, der involverede opioider (fra 1 936 i 2021 til 2 357 i 2022). Anekdotiske meldinger fra klinisk personale, som antydede, at der var behov for større doser af naloxon, giver anledning til bekymring for, at der kan have været syntetiske opioider involveret.

En anden kilde til information om narkotikadødelighed stammer fra dødsfald, der er indberettet til systemet for tidlig varsling om nye psykoaktive stoffer. Mindst 150 dødsfald med bekræftet eksponering for nitazener er indberettet til dette system fra 5 lande i løbet af 2023. Dette tal omfatter imidlertid tilfælde, hvor årsagen til dødsfaldet ikke er bekræftet.

Udfordringerne ved at reagere på tilfælde af overlagt selvforgiftning 

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad en person, som er død af en overdosis, havde til hensigt. Mange overdosisdødsfald indberettes som utilsigtede, og andre med en ubestemt hensigt. I nogle lande findes der imidlertid yderligere oplysninger om hensigten, og en forholdsvis høj andel af de indberettede dødsfald som følge af overdosis (1 ud af 6 i alt) blev klassificeret som overlagt (dvs. med selvmordshensigt). I alle lande i Den Europæiske Union, Norge og Tyrkiet viser de senest tilgængelige data, at andelen af overdosisdødsfald med selvmordshensigt var højere blandt kvinder. I enkelte lande (Ungarn, Nederlandene, Slovenien og Sverige) blev over en tredjedel af de indberettede overdosisdødsfald blandt kvinder klassificeret som selvmord. I Bulgarien, Polen og Finland blev der registreret selvmordshensigt ved over en fjerdedel af de indberettede overdosisdødsfald blandt kvinder i 2022. Disse resultater viser, at der er behov for tiltag rettet mod overlagt selvskade og selvmordshensigt blandt stofbrugere, og især for at anerkende den uforholdsmæssigt store risiko, som kvinder kan opleve i denne sammenhæng.

Fortsat vanskeligt at forebygge opioidrelaterede overdoser og dødsfald 

Tiltag med henblik på at reducere opioidrelaterede dødsfald, omfatter foranstaltninger til helt at forhindre overdoser, og foranstaltninger, som fokuserer på at forhindre dødsfald, når overdosis er indtrådt (se figur 11.1). Ændringer i både populationen af injektionsbrugere af opioider og de typer stoffer, de bruger, skaber nye og større udfordringer med hensyn til de tiltag, som skal nedbringe antallet af overdosisdødsfald. Dette gælder bl.a. udfordringen med at udvikle differentierede programmer for at målrette de forskellige gruppers behov og navnlig være opmærksom på nødvendigheden af at tilpasse ydelserne til de forskellige aldersgruppers behov. Der er tydelig evidens for, at opioidagonistbehandling er en beskyttende faktor mod opioidoverdosis og visse andre dødsårsager, men der er stadig problemer med dækningen og adgangen i mange lande.

Der er stadig større evidens for, at den større tilgængelighed af opioidantagonister kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af opioidoverdoser med dødelig udgang. Men igen er der forskel fra land til land og internt i landene med hensyn til, i hvilket omfang denne tilgang er mulig. Frem til 2022 berettede 16 europæiske lande om gennemførelse af naloxonprogrammer, herunder pilotprojekter, for at forebygge overdosisdødsfald. Ændrede forbrugsmønstre gør det også nødvendigt at revidere de nuværende ydelsesprotokoller. Overdoser med stærke syntetiske opioider kan f.eks. gøre det nødvendigt at administrere flere doser naloxon for at modvirke opioidvirkningerne. I nogle lande findes der også stofindtagelsesrum til dels som tiltag til at mindske overdosisdødeligheden. Disse faciliteter er nu operationelle i 10 EU-lande og Norge (se Skadesbegrænsning – den aktuelle situation i Europa). I forbindelse med multikulturelle grupper og nye indvandrerpopulationer er det ønskeligt med mere kommunikation om skadesbegrænsning på højrisikostofbrugernes modersmål. Yderligere oplysninger om de sundhedsmæssige og sociale tiltag til forebyggelse af opioidrelaterede dødsfald findes i EMCDDA's seneste minivejledning.

Nøgledata og tendenser

Dødelighed som følge af overdosis

• For 2022 skønnes dødeligheden som følge af overdosis i EU at ligge på 22,5 dødsfald pr. million indbyggere i alderen 15-64 år.
• Dødeligheden som følge af overdosis er typisk 3-4 gange højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 11.2), idet mænd i alderen 25-39 år er de mest berørte. Overdosisdødeligheden i denne aldersgruppe kan være betydeligt højere end for den mandlige del af befolkningen i alderen 15-64 år (voksne). I Sverige lå overdosisdødeligheden for mænd i alderen 25-39 år f.eks. på 122 dødsfald pr. million i 2022 sammenlignet med 73 dødsfald pr. million voksne mænd i landet. I Estland var de tilsvarende tal 197 dødsfald pr. million mænd i alderen 25-39 år og 62 dødsfald pr. million voksne mænd; og i Irland var dødeligheden 183 dødsfald pr. million mænd i alderen 25-39 år sammenlignet med 85 dødsfald pr. million blandt alle voksne mænd.
• Mænd i alderen 40-59 år er den gruppe, der er mest berørt af overdosisdødelighed i en række europæiske lande, herunder Danmark, Spanien, Italien, Nederlandene, Portugal og Norge.

Dødsfald som følge af overdosis 

Det anslås, at der mindst skete 6 392 overdosisdødsfald med stoffer i EU i 2022 (mod 6 166 i 2021). Dette er et minimumsskøn, da nogle lande indberetter, at nogle tilfælde mangler i deres overvågningssystem. En krydsvalidering af dataene for 2022 fra de forskellige registre i Spanien viste f.eks., at det muligvis kun er 4 ud af 5 tilfælde, der indberettes. I Tyskland indeholder dødelighedsregisteret kun tilfælde, som er kommet til politiets kendskab. Sager, der ligger uden for politiets fokus, kan således være underanmeldt. Omfanget af undervurderingen er imidlertid ukendt.

• Opioider, herunder heroin eller dets metabolitter, og ofte i kombination med andre stoffer, blev skønnet at være til stede i tre fjerdedele (74 %) af de indberettede dødelige overdoser i EU (se figur 11.3 og figur 11.4). Det bør bemærkes, at der ofte nævnes flere stoffer i de toksikologiske rapporter fra forgiftningsdødsfald.

• De tilgængelige data har begrænsninger med hensyn til kvalitet og dækning. Ikke desto mindre tyder de tilgængelige oplysninger på, at heroin fortsat er involveret i et stort antal dødsfald i nogle vesteuropæiske lande: over 728 tilfælde i Tyskland, 222 i Spanien, 173 i Frankrig, 142 i Østrig (heroin eller morfin), 127 i Italien og 104 i Sverige. Samlet set anslås det, at over 1 800 dødsfald involverede heroin i Den Europæiske Union.
• Heroin var til stede i størstedelen af overdosisdødsfaldene i et relativt lille antal EU-lande, nemlig Østrig (heroin eller morfin) (77 %) og Italien (57 %). Heroin er indberettet i ca. to femtedele til en femtedel af antallet af overdosisdødsfald i Portugal (42 %), Slovenien (42 %), Rumænien (41 %), Tyrkiet (35 %), Frankrig (26 % i 2021), Danmark (24 %), Spanien (24 % i 2021), Norge (22 %) og Sverige (21 %). I 2022 blev heroin indberettet i færre end 1 ud af 6 overdosisdødsfald i Estland, Letland, Litauen og Finland.
• I de foreløbige data, der er genstand for yderligere opdatering, indberettede 5 lande forekomst af nitazener i mindst 150 dødsfald i 2023: Estland (56), Letland (76), Finland (8), Sverige (1) og Norge (13).
• Blandt de 19 europæiske lande, der leverede data for 2021 og 2022, var kokain, for det meste sammen med opioider, involveret i 996 (23 %) overdosisdødsfald i 2022 (mod 807 eller 20 % i 2021).
• Dødsfald, der involverer kokain, indberettes nu også i lande, hvor de tidligere var mindre almindelige, såsom Danmark, Nederlandene, Østrig og Slovenien. Kokain var involveret i 52 % af overdosisdødsfaldene i Spanien (477 ud af 910 tilfælde med tilgængelige oplysninger) i 2021 og i 67 % af overdosisdødsfaldene i Portugal (46 ud af 69 tilfælde) i 2022.
• I Frankrig var kokain involveret i 39 % (259 ud af 662 dødsfald med tilgængelige oplysninger) af tilfældene i 2021. Det er en stigning fra 23 % (130 ud af 567 dødsfald med tilgængelige oplysninger) i 2020, hvilket tyder på, at kokain bidrager til den samlede stigning i antallet af overdosisdødsfald i landet.
• Andre stimulanser end kokain, herunder amfetamin og metamfetamin, er involveret i mange dødsfald, ofte sammen med opioider. Ud af de 20 lande, hvor der foreligger obduktionsdata for 2022, berettede 18 lande om dødsfald med andre stimulanser end kokain. Det højeste antal dødsfald, der involverede andre stimulanser end kokain, blev indberettet af Tyskland (476 tilfælde), Tyrkiet (186), Danmark (68), Norge (63), Letland (62), Finland (34), Estland (33) og Østrig (32). Selv om de tal, der indberettes af landene, kan variere fra år til år, var det samlede antal af sådanne tilfælde for de 16 lande, der indberettede sammenlignelige data i alle tre år, 496 i 2020, 462 i 2021 og 492 i 2022. Ud over disse forgiftningsdødsfald kan andre stimulansrelaterede dødsfald, f.eks. i forbindelse med hjerte-kar-problemer, gå ubemærkede hen.
• Antallet af indberettede overdosisdødsfald i Den Europæiske Union blandt personer i alderen 50-64 år skønnes at være steget med 69 % mellem 2012 og 2022 (med 43 % blandt kvinder og 101 % blandt mænd) (figur 11.5).

• I halvdelen af de 20 lande, som havde toksikologiske obduktionsdata for 2022, var metadon involveret i mindst 1 ud af 4 forgiftningsdødsfald. Opioidagonistlægemidlet blev angivet i ca. en tredjedel af de tilfælde, der blev indberettet i Tyskland, Frankrig (2021), Spanien (2021) og Kroatien. Der er meget lidt tilgængelig information om, hvorvidt lægemidlerne var ordineret, misbrugt eller erhvervet på det sorte marked. Angivelsen af lægemidlet betyder imidlertid ikke, at det var årsagen til forgiftningen, da overdoser ofte involverer blandingsbrug med andre opioider, alkohol og andre lægemidler såsom benzodiazepiner. I 2022 blev buprenorfin identificeret i 56 % (107) af de forgiftningsdødsfald, der blev indberettet i Finland, i 19 % (92) i Sverige, 7 % (20) i Danmark og 7 % (49) af de dødsfald, der blev indberettet af det særlige register i Frankrig i 2021. I alle andre lande med tilgængelige data blev buprenorfin indberettet i mindre end 5 % af tilfældene af overdosis med dødelig udgang, eller slet ikke indberettet.
• Tramadol, et opioidpræparat, der bruges til behandling af moderate til svære smerter, var til stede i ca. 6 % (177) af de indberettede overdosisdødsfald i 12 EU-lande i 2022. Det var dog til stede i 47 % af de tilfælde, der blev indberettet til det franske register over dødsfald relateret til lægemiddelmisbrug i 2020, hvilket tyder på, at bedre overvågning og toksikologiske undersøgelser kan medvirke til, at der opdages flere dødsfald forbundet med opioidholdige lægemidler.
• De data, der er tilgængelige, tyder på, at fentanyl- og fentanylderivater var forbundet med 163 overdosisdødsfald i 2022 i Europa. Tyskland indberettede det største antal dødsfald, hvor dette stof var involveret (73). Nogle af disse dødsfald er dog måske snarere forbundet med omdirigeret fentanyllægemidler end med illegal fentanyl. De øvrige tilfælde blev indberettet i 2022 i Litauen (33 dødsfald) efterfulgt af Danmark (20), Sverige (17), Estland (8), Østrig (4), Finland (3), Letland (4) og Tyrkiet (1). De foreløbige data for 2023 fra Estland og Letland viser, at antallet af forgiftningsdødsfald, der involverer nye syntetiske opioider, er steget yderligere. I forgiftningsdødsfald, der involverede nitazener, var de mest fremtrædende nitazener, der blev påvist i Estland i 2023, protonitazen (38 ud af 56, svarende til 68 %) og metonitazen (27 ud af 56, svarende til 48 %). Isotonitazen (32 ud af 38, svarende til 84 %) var mest almindeligt i Letland. Tallene for 2023 er foreløbige og kan være en undervurdering. I lande med tilgængelige data blev der mellem 2021 og 2022 indberettet 327 forgiftningsdødsfald med oxycodon, primært i Danmark, Estland, Finland og Sverige.
• Indtagelse af opioider i kombination med benzodiazepiner øger risikoen for overdosis. I 2022 blev benzodiazepiner sammen med andre stoffer, primært opioider, fundet i størstedelen af overdosisdødsfaldene i Danmark, Luxembourg, Østrig og Finland, og i over 4 ud af 10 tilfælde i Portugal og Slovenien (figur 11.6). Desuden blev der påvist benzodiazepiner i høje andele af de indberettede overdosisdødsfald i de seneste tilgængelige data for Spanien, Cypern og Rumænien. I Bulgarien, hvor det samlede antal overdosisdødsfald er lavt, og der bør udvises forsigtighed på grund af udsving fra år til år, opdages benzodiazepiner sjældent. I mange lande er disse oplysninger ikke tilgængelige, og i andre indberettes de toksikologiske resultater fra obduktioner ikke for alle tilfælde.

• Kun få lande indberetter om forgiftningsdødsfald med forekomst af pregabalin. Blandt dem, der gør, indberettede Finland 87 dødsfald i 2022 (mod 90 i 2021). Flere lande indberettede om en stigning i antallet af dødsfald med forekomst af pregabalin: Danmark (fra 48 dødsfald i 2021 til 58 i 2022), Østrig (fra 37 i 2021 til 54 i 2022), Spanien (fra 41 i 2020 til 81 i 2021) og Tyrkiet (fra 5 i 2021 til 25 i 2022).
• Antallet af dødsfald i forbindelse med syntetiske cannabinoider faldt til 8 i Tyrkiet i 2022 (mod 46 i 2021). Syv lande med tilgængelige data indberettede 27 dødsfald, hvor syntetiske katinoner var involveret, i 2022, hovedsageligt i Finland (13 tilfælde), Estland (5), Portugal (4), Østrig (2), Rumænien (2) og Slovenien (1). Hvor der foreligger data for 2021 og 2022, steg antallet i Estland (fra 3 til 5), Finland (fra 6 til 13), Portugal (fra 0 til 4), Rumænien (fra 1 til 2) og Slovenien (fra 0 til 1) og faldt i Østrig (fra 7 til 2).

Narkotikarelateret dødelighed af alle årsager

• Kohortestudier viser, at dødeligheden af alle årsager er meget højere blandt stofbrugere end personer i samme demografi i den almindelige befolkning. Eksempler herpå er f.eks., at overdødelighedsrisikoen blandt injektionsbrugere i to græske byer mellem 2018 og 2022 var 17 gange større end for den almindelige befolkning. Mellem 2010 og 2019 havde patienter med opioidbrugsforstyrrelser i Kroatien en overdødelighedsrisiko, der var 17 gange højere hos kvinder og 8 gange højere hos mænd sammenlignet med den generelle befolkning.

Kildedata

Vis kildetabeller