Forgiftningsdødsfald – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2025)

Det er vigtigt at beregne antallet af dødsfald, der kan tilskrives stofbrug, for at forstå hvordan stofbrug påvirker folkesundheden, og hvordan dette kan ændre sig over tid. På denne side finder du den seneste analyse af narkotikarelaterede dødsfald i Europa, herunder nøgledata om overdosisdødsfald, involverede stoffer mv. 

Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2025, som er EUDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.

Table of contents/Search

Table of contents/Search

Search within the book

Operator

Any match

Exact term match only

Select any filter and click on Search to see results

Close

Seneste opdatering: 5. juni 2025

En bedre håndtering af narkotikarelateret dødelighed kræver bedre indsigt i de faktorer, der ligger til grund for tendenserne

Det er vigtigt at beregne antallet af dødsfald, der kan tilskrives stofbrug, for at forstå hvordan stofbrug påvirker folkesundheden, og hvordan dette kan ændre sig over tid. For at kunne udvikle effektive tiltag er det sandsynligvis også vigtigt at forstå, hvilke faktorer der påvirker tendenserne på dette område. På trods af forbedringer i løbet af de seneste ti år er der dog stadig betydelige begrænsninger i de oplysninger, vi i øjeblikket har til rådighed, og dette hæmmer udviklingen af både politikker og tiltag.

Udtrykket forgiftningsdødsfald bruges om en indikator, der har til formål at registrere de dødsfald, der direkte kan tilskrives indtagelse af stoffer, undertiden også omtalt som overdosisdødsfald. Det bør bemærkes, at skønnene over forgiftningsdødsfald kun udgør en del af den samlede dødelighed i forbindelse med stofbrug, da dette tal ikke omfatter dødsfald som følge af trafikulykker og andre ulykker, vold, selvmord på andre måder end ved stofforgiftning eller kronisk sygdom, hvor stofbrug kan have spillet en rolle. Der er derfor behov for gennem kohortestudier og andre tilgange at udvide vores forståelse på disse andre vigtige områder af stofrelateret dødelighed.

På trods af disse begrænsninger er en vurdering af forgiftningsdødsfald stadig et vigtigt foranstaltning for at forstå den skade, som brugen af illegale stoffer kan forårsage, men den er også en udfordring at fortolke på grund af metodologiske problemer og problemer med datatilgængelighed og -kvalitet. Dette gælder især ved fortolkning af de seneste tendenser for forgiftningsdødsfald, hvor data for det seneste indberetningsår (2023) kun er tilgængelige for 21 ud af de 29 lande, der er omfattet af denne indikator, og der derfor skal beregnes anslåede værdier, hvis der skal udledes et samlet skøn for EU. I betragtning af hvor hurtigt nye narkotikatrusler kan opstå, er det en vigtig prioritet for fremtiden at forbedre rettidigheden og fuldstændigheden af dataene på dette område.

Det skal også bemærkes, at antallet af identificerede forgiftningsdødsfald af metodologiske årsager sandsynligvis repræsenterer minimumsestimater, og at indberetningskapaciteten varierer fra land til land. Det betyder, at nationale sammenligninger skal foretages med forsigtighed. Desuden betyder manglen på detaljerede toksikologiske oplysninger i nogle lande på nuværende tidspunkt, at vores generelle forståelse af, hvilken rolle forskellige stoffer spiller for udviklingen i forgiftningsdødsfald over tid, er begrænset. Manglen på detaljerede toksikologiske oplysninger kan også hæmme forståelsen af betydningen af forskellige stoffer, når de bruges i kombination. Da størstedelen af overdoser med dødelig udgang involverer brug af mere end ét stof, og da stofbrugsmønstrene bliver stadig mere komplekse, er der også et stigende behov for bedre forståelse af, hvordan ændringer i mønstrene for blandingsbrug påvirker dødeligheden. Oprettelsen af EUDA har styrket kapaciteten til hurtig trusselsvurdering, tidlig varsling, udsendelse af varslinger og støtter foranstaltninger til forbedring af den rutinemæssige rapporteringskapacitet på dette område. Det er vigtigt at bemærke, at EUDA vil koordinere et nyt netværk af kriminaltekniske og toksikologiske laboratorier og dermed øge den analytiske kapacitet til at overvåge, hvordan forskellige stoffer og stofkombinationer påvirker tendenserne for dødeligheden.

Mønstre for blandingsmisbrug er forbundet med størstedelen af forgiftningsdødeligheden

For 2023 steg antallet af indberettede forgiftningsdødsfald en smule i nogle EU-lande, mens det faldt i andre. Det foreløbige samlede skøn på ca. 7 500 forgiftningsdødsfald i 2023 repræsenterer en lille stigning i forhold til de reviderede 2022-tal, men dette tal bør ikke overfortolkes, da en række lande med store befolkninger endnu ikke har leveret data, og der derfor er brugt anslåede værdier til at beregne dette foreløbige samlede tal. De største stigninger i antallet af forgiftningsdødsfald i 2023 blev indberettet af Tyskland, Letland, Finland, Norge og Tyrkiet.

De tilgængelige oplysninger fremhæver, at opioider – som regel i kombination med andre stoffer – stadig er den gruppe stoffer, der hyppigst er involveret i forgiftningsdødsfald. Den overordnede tendens for opioidrelaterede dødsfald ser ud til at være stabil, men andelen af dødsfald i ældre aldersgrupper er stigende. Det anslås, at heroin var involveret i lidt færre dødsfald i 2023, ca. 1 200 (1 300 i 2022) i Den Europæiske Union, et minimumsskøn baseret på data fra 18 EU-medlemsstater med tilgængelige data for begge år. Heroin er fortsat det stof, der hyppigst identificeres som involveret i opioidrelaterede dødsfald i visse vesteuropæiske lande. De tilgængelige data tyder dog på, at det nu kun er i få lande, at heroin forekommer i størstedelen af overdoserne med dødelig udgang, og at både andre opioider og andre stoffer nu spiller en større rolle. Andre opioider end heroin, herunder metadon og i mindre grad buprenorphin, smertestillende lægemidler indeholdende opioider og andre syntetiske opioider, er forbundet med en betydelig andel af overdosisdødsfald i nogle lande.

Selv om der ikke foreligger detaljerede toksikologiske oplysninger om alle dødstilfælde, tyder de foreliggende oplysninger på, at blandingsmisbrugstoksicitet er normen. Hvis der foreligger detaljerede toksikologiske oplysninger, rapporterer de normalt forekomsten af flere stoffer. Mens mange lande indberetter enkeltstoffer, der identificeres ved post mortem-toksikologi, rapporterer kun få lande, hvordan disse stoffer kombineres og antallet af dødsfald i forbindelse med stofblandinger. En analyse af dødelighedsdata fra Østrig, Slovenien og Norge i 2023 viser et mere detaljeret billede. Den viser f.eks., at de fleste forgiftningsdødsfald var forbundet med flere stoffer. Opioider var generelt fortsat den hyppigst nævnte gruppe af stoffer, der blev fundet, og visse dødsfald i forbindelse med opioider involverede heroin. Heroin blev sjældent identificeret alene eller udelukkende med alkohol, og de fleste heroinrelaterede tilfælde omfattede forskellige kombinationer af stoffer (figur 11.1). Alkohol, enten alene med heroin eller i kombination med andre stoffer, blev også hyppigt identificeret, såvel som benzodiazepiner. I Danmark, Østrig, Slovenien og Finland var benzodiazepiner forbundet med mere end halvdelen af forgiftningsdødsfaldene i 2023.

Dataene om narkotikadødelighed er også tegn på en aldrende opioidbrugende kohorte i Europa, hvor de fleste dødstilfælde i forbindelse med stofbrug typisk findes blandt mænd i alderen 40 år eller derover. Dette illustreres også af den mere end dobbelte stigning i antallet af forgiftningsdødsfald blandt de 50-64-årige mellem 2013 og 2023.

De tilgængelige oplysninger tyder også på, at antallet af dødsfald, hvor stimulanser er involveret, er stigende i nogle lande, dog med nogle vigtige forbehold her. Der er sandsynligvis særlig tendens til underrapportering med hensyn til stimulansrelaterede dødsfald, og stimulanser forekommer ofte ved dødsfald, hvor andre stoffer, herunder opioider, også er til stede. Der er også visse oplysninger, der tyder på, at stimulanser synes at være mere almindeligt involveret i dødsfald indberettet blandt yngre aldersgrupper.

Overdoser og dødsfald i forbindelse med syntetiske opioider er fortsat et problem

Potente syntetiske opioider, såsom fentanylderivaterne carfentanil og nitazenopioider, har været forbundet med nogle udbrud af dødelige og ikke-dødelige forgiftninger i Europa. Med undtagelse af visse baltiske lande har disse stoffer dog ikke i øjeblikket en fremtrædende plads i de rutinedata, der er tilgængelige på EU-plan. Ikke desto mindre er udviklingen på dette område bekymrende på grund af disse stoffers potentiale til at indvirke negativt på folkesundheden i Europa i fremtiden.

Nitazenopioider var involveret i lokale forgiftningsudbrud i Irland i 2023 og 2024 og i Frankrig i 2023. I Irland blev nitazener solgt som heroin, hvilket resulterede i utilsigtet forbrug og adskillige overdoser (se Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa). Der er rapporteret om klynger af dødsfald og akut toksicitet relateret til nitazener i 2023 i Frankrig og i 2024 i Tyskland. I Sverige blev der indberettet over 30 dødsfald i forbindelse med metonitazen fra januar 2023 til september 2024, dvs. mere end 1 om måneden i gennemsnit, inden de aftog i efteråret 2024. I Norge blev der registreret 34 nitazenrelaterede dødsfald (hovedsagelig metonitazen) mellem juni 2023 og august 2024, dvs. mere end to om måneden i gennemsnit, før forekomsten aftog markant fra september 2024. Metonitazen er fundet i falske receptpligtige tabletter. De foranstaltninger, der blev truffet i 2024, omfattede advarsler i medierne, nationale advarsler, øget adgang til naloxon, prioritering af nitazener i klassificeringen af narkotika og øget politiindsats rettet mod onlinesælgere. På grund af deres høje styrke og egenskaber er der bekymring for, at nitazenopioider måske ikke rutinemæssigt opdages i de mest almindelige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner. Dette øger muligheden for, at antallet af indberettede dødsfald kan være undervurderet. Der findes en vis dokumentation herfor fra lande i Østersøområdet, hvor forbedringer af testmetoderne har medført øget påvisning af disse stoffer. I Estland steg antallet af forgiftningsdødsfald fra 82 tilfælde i 2022 til 119 tilfælde i 2023, hvilket svarer til en forgiftningsdødelighed på 135 pr. million indbyggere (i aldersgruppen 15-64 år), hvilket er seks gange over EU-gennemsnittet. Nitazener, hovedsagelig metonitazen og protonitazen, var involveret i over halvdelen (52 %) af disse dødsfald. I Letland rapporterede både de nationale statistikker og de retsmedicinske registre foreløbig om en stigning i det samlede antal forgiftningsdødsfald fra 63 i 2022 til 154 i 2023, hvilket svarer til en forgiftningsdødelighed på 130 pr. million indbyggere (i aldersgruppen 15-64 år), hvilket er mere end fem (5.3) gange højere end EU-gennemsnittet. Nitazener blev identificeret i 101 (66 %) af disse sager, som drivkraften bag stigningen. Selv om det ikke var muligt at teste systematisk for nitazener i 2022, var der en dramatisk stigning i antallet af akutte toksikologiske henvendelser, der involverede opioider (fra 2 400 i 2022 til over 4 000 i 2023). Anekdotiske meldinger fra klinisk personale, som antydede, at der var behov for større doser af naloxon, giver anledning til bekymring for, at der kan have været syntetiske opioider involveret. Siden 2019 har mindst 21 lande indberettet forekomst af nitazener til det tidlige varslingssystem for nye psykoaktive stoffer, som nu overvåger 22 forskellige nitazener.

Tiltag, der er nødvendige for at målrette mod bevidst selvskade som følge af forgiftninger

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad en person, som er død af en overdosis, havde til hensigt. Mange overdosisdødsfald indberettes som utilsigtede, og andre med en ubestemt hensigt. I nogle lande findes der imidlertid yderligere oplysninger om hensigten, og en forholdsvis høj andel af de indberettede dødsfald som følge af overdosis (1 ud af 8 i alt) blev klassificeret som overlagt i 2022 og 2023 (dvs. med selvmordshensigt). I alle lande i Den Europæiske Union undtagen Malta, og i Norge, viser de senest tilgængelige data, at andelen af overdosisdødsfald med selvmordshensigt var højere blandt kvinder. I Nederlandene og Sverige i 2022-2023 blev over en tredjedel af de indberettede overdosisdødsfald blandt kvinder klassificeret som havende selvmordsforsøg. I samme periode blev der i Danmark, Ungarn, Polen, Slovenien og Finland registreret en selvmordshensigt for en femtedel eller mere af overdosisdødsfald blandt kvinder. Disse resultater viser, at der er behov for tiltag rettet mod overlagt selvskade og selvmordstanker blandt stofbrugere, og især for at anerkende den risiko, som kvinder kan komme ud for i denne sammenhæng.

Opskalering af tjenester er nødvendig for at forebygge opioidoverdoser og -dødsfald

Tiltag med henblik på at reducere opioidrelaterede dødsfald omfatter først og fremmest tiltag til helt at forhindre overdoser, og tiltag, som fokuserer på at forhindre dødsfald, når overdoser først er indtruffet (figur 11.2). Ændringer i både populationen af personer, der injicerer opioider, og de typer stoffer, de bruger, skaber nye og større udfordringer med hensyn til de tiltag, som skal nedbringe antallet af overdosisdødsfald. Dette gælder bl.a. udfordringen med at udvikle differentierede programmer for at målrette mod de forskellige gruppers behov og tilpasse ydelserne til de forskellige aldersgruppers behov. Der er tydelig evidens for, at opioidagonistbehandling er en beskyttende faktor mod opioidoverdosis og visse andre dødsårsager, men der er stadig problemer med dækningen og adgangen i mange EU-medlemsstater, hvor udbuddet ligger under de niveauer, der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen med hensyn til de anslåede behov.

Der er stadig større evidens for, at den større tilgængelighed af opioidantagonister kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af opioidoverdoser med dødelig udgang. Men igen er der forskel fra land til land og internt i landene med hensyn til, i hvilket omfang denne tilgang er mulig. Frem til 2023 berettede 15 europæiske lande om gennemførelse af naloxonprogrammer, herunder pilotprojekter, til forebyggelse af overdosisdødsfald. Ændrede brugsmønstre og tilgængeligheden af forskellige formuleringer af naloxon både til indsprøjtning og som næsespray gør det nødvendigt at revidere de nuværende indgivelsesprotokoller og opdatere dem i henhold til de produkter, der er tilgængelige . Overdoser, der involverer potente syntetiske opioider, såsom nitazener eller fentanylderivater, kan udgøre udfordringer for ophævelse af overdosering. I kliniske sammenhænge bekræfter retningslinjerne fra 2024, at den indledende håndtering af akut opioidtoksicitet forbliver uændret, idet titreret administration af naloxon fortsat er den anbefalede tilgang. I lokale miljøer, herunder programmer for udlevering af naloxon til hjemmebrug, kan det være nødvendigt med mere end én dosis. I sådanne tilfælde anbefaler vejledningen de tilstedeværende at administrere doserne trinvist, vurdere personens reaktion mellem administrationerne og om nødvendigt sørge for åndedræts- eller hjertegenoplivning. Dette understreger værdien af, at de som kan bevidne eller reagere på en overdosis, uddannes i førstehjælp, herunder korrekt brug af naloxon. De tilgængelige data for 2023 fra seks EU-medlemsstater og Norge viser, at flere tusinde personer er blevet uddannet i korrekt administration af lægemidlet. Der er dog stadig problemer med dækning og adgang i nogle lande, hvor dette tiltag gennemføres, og der er behov for flere oplysninger om uddannelse, levering og anvendelse af naloxon på nationalt og lokalt plan for at støtte udbredelsen af denne livreddende medicin. Gennemførelsen i yderligere europæiske lande fortsatte med at gøre fremskridt i 2024: Kroatien, Luxembourg og Finland indledte pilotforsøg med programmer for naloxon til hjemmebrug.

I nogle lande findes der også fixerum, til dels som tiltag til at mindske overdosisdødeligheden. Disse faciliteter er nu operationelle i 13 EU-lande og Norge (se Harm reduction – the current situation in Europe (Skadesbegrænsning – den aktuelle situation i Europa)). I forbindelse med multikulturelle grupper og nye indvandrerpopulationer er det ønskeligt med mere kommunikation om skadesbegrænsning på højrisikostofbrugernes modersmål. Yderligere oplysninger om de sundhedsmæssige og sociale tiltag til forebyggelse af opioidrelaterede dødsfald findes i EUDA's seneste minivejledning.

Nøgledata og tendenser

Dødelighed som følge af overdosis

• For 2023 skønnes dødeligheden som følge af overdosis i EU at ligge på 24,7 dødsfald pr. million indbyggere i alderen 15-64 år.
• Dødeligheden som følge af overdosis er typisk 3-4 gange højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 11.3), idet mænd i alderen 25-39 år er de mest berørte. Overdosisdødeligheden i denne aldersgruppe kan være betydeligt højere end for den mandlige del af befolkningen i alderen 15-64 år (voksne). I Sverige lå overdosisdødeligheden for mænd i alderen 25-39 år f.eks. på 117 dødsfald pr. million i 2023 sammenlignet med 89 dødsfald pr. million voksne mænd i landet. I Estland var de tilsvarende tal 264 dødsfald pr. million mænd i alderen 25-39 år og 209 dødsfald pr. million voksne mænd.

Overdosisdødsfald

Det anslås, at der mindst indtraf 7 459 overdosisdødsfald med stoffer i EU i 2023 (mod 7 145 i 2022). Dette er et minimumsskøn, da nogle lande indberetter, at nogle tilfælde mangler i deres overvågningssystem. En krydsvalidering af 2022-dataene fra de forskellige registre (generelle og særlige registre) i Spanien viste f.eks., at kun 4 ud af 5 tilfælde kunne indberettes, når de var baseret udelukkende på det generelle register. I Tyskland og Italien indeholder dødelighedsregisteret kun tilfælde, som er kommet til politiets kendskab. Sager, der ligger uden for politiets fokus, kan således være underanmeldt. Omfanget af undervurderingen er imidlertid ukendt.

Forskellige befolkningsgrupper påvirkes i hele Europa

• I Finland er antallet af narkotikarelaterede dødsfald fortsat højt blandt personer under 25 år, idet de udgjorde 29 % (91 ud af 310 dødsfald) af alle forgiftningsdødsfald i 2023. Denne aldersgruppe udgjorde 25 % (63 ud af 256 dødsfald) af de forgiftningsdødsfald, der blev indberettet i 2023 i Østrig, 22 % (2 ud af 9 dødsfald) i Luxembourg og 20 % (6 ud af 30 dødsfald) i Ungarn.
• Antallet af indberettede overdosisdødsfald i EU blandt personer i alderen 50-64 år skønnes at være mere end fordoblet mellem 2013 og 2023 som helhed, idet det steg med 76 % blandt kvinder (fra 184 til 323 dødsfald) og med 159 % blandt mænd (fra 422 til 1 094 dødsfald) (figur 11.4).

Etablerede og nye stoffer, der er forbundet med forgiftningsdødsfald

• Opioider, herunder heroin eller dets metabolitter, og ofte i kombination med andre stoffer, blev skønnet at være til stede i 7 ud af 10 af de indberettede dødelige overdoser i 2023 i EU (se figur 11.5 og figur 11.6). Flere lægemidler findes ofte i de toksikologiske rapporter om narkotikarelaterede dødsfald.

• Heroin var til stede i de fleste overdosisdødsfald i et relativt lille antal EU-medlemsstater, nemlig Østrig (heroin eller morphin) (66 %), Luxembourg (heroin eller morphin) (56 %), Slovenien (51 %) og Bulgarien (50 %). Der er rapporteret om heroin i ca. to femtedele til en femtedel af dødsfald som følge af overdosis i Italien (45 %), Tyskland (37 %), Frankrig (34 % i 2022), Portugal (34 %), Kroatien (29 %), Rumænien (28 %), Tyrkiet (20 %), Spanien (20 % i 2022) og Norge (21 %). I 2023 blev heroin indberettet i færre end 1 ud af 5 dødsfald som følge af overdosis i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Slovakiet, Finland og Sverige.
• Blandt de 20 europæiske lande, der leverede data for 2022 og 2023, var kokain, for det meste sammen med opioider, involveret i 1 051 (26 %) overdosisdødsfald i 2023 (mod 956 eller 27 % i 2022).
• Dødsfald, der involverer kokain, indberettes nu også i lande, hvor de tidligere var mindre almindelige, såsom Danmark, Cypern, Nederlandene, Slovenien og Finland.
• Kokain var involveret i 30 % af overdosisdødsfaldene i Tyskland og i 65 % af overdosisdødsfaldene i Portugal i 2023.
• Andre stimulanser end kokain, herunder amfetamin og metamfetamin, er involveret i mange dødsfald, ofte sammen med opioider. Ud af de 19 lande, hvor der foreligger obduktionsdata for 2023, berettede 17 lande om dødsfald med andre stimulanser end kokain. Det højeste antal dødsfald, der involverede ikke-kokainstimulanser, blev indberettet af Tyskland (490 tilfælde), Tyrkiet (228), Sverige (75), Norge (64), Danmark (61), Finland (49), Letland (41), Estland (32) og Østrig (30). Ud over disse narkotikarelaterede dødsfald kan andre stimulansrelaterede dødsfald gå ubemærkede hen, f.eks. i forbindelse med hjerte-kar-problemer.
• I 2023 blev der indberettet katinoner i 7 lande som følge af narkotikarelaterede dødsfald. I Ungarn omfattede 12 af de 30 dødsfald, der blev indberettet i 2023, katinoner. I Finland involverede 12 ud af 253 dødsfald cathinoner, mens der blev indberettet mindre antal dødsfald relateret til katinoner i Litauen, Østrig, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.
• I 7 af de 18 lande, som havde toksikologiske obduktionsdata for 2023, var metadon involveret i mindst 1 ud af 4 forgiftningsdødsfald. Opioidagonistlægemidlet blev nævnt i 30 % eller flere tilfælde med kendt toksikologi indberettet i Luxembourg (56 %), Rumænien (40 %), Kroatien (38 %), Estland (37 %), Portugal (36 %), Bulgarien (35 %) og Tyskland (31 %). Der er meget lidt tilgængelig information om, hvorvidt lægemidlerne var ordineret, misbrugt eller erhvervet på det sorte marked. Angivelsen af lægemidlet betyder imidlertid ikke, at det var årsagen til forgiftningen, da overdoser ofte involverer blandingsmisbrug med andre opioider, alkohol og andre lægemidler såsom benzodiazepiner.
• I 2023 blev buprenorphin identificeret i 58 % (147) af de forgiftningsdødsfald, der blev indberettet i Finland, og i 16 % (73) af tilfældene i Sverige. I alle andre lande med tilgængelige data blev buprenorphin indberettet i mindre end 5 % af dødelige overdosisdødsfald, eller slet ikke indberettet.
• Tramadol, et opioidlægemiddel, der bruges til behandling af moderate til svære smerter, var til stede i ca. 5 % (173) af de indberettede overdosisdødsfald i 13 EU-lande i 2023. Det var dog til stede i 35 % af de 136 tilfælde, der blev indberettet til det franske register over misbrugsrelaterede dødsfald i 2022, hvilket tyder på, at bedre overvågning og toksikologiske undersøgelser kan medvirke til, at der opdages flere dødsfald forbundet med opioidholdige lægemidler. Morphin, oxycodon og fentanyl var involveret i henholdsvis 25 %, 20 % og 4 % af de dødsfald der blev indberettet i 2022 i registret over misbrugsforårsagede dødsfald.
• De tilgængelige data fra 16 EU-medlemsstater viser, at antallet af dødsfald relateret til fentanyl og fentanylderivater forblev relativt stabilt, idet narkotika blev forbundet med 153 overdosisdødsfald i 2023 (159 i 2022). Tyskland indberettede det største antal fentanylrelaterede dødsfald (70). Nogle af disse dødsfald er dog måske snarere forbundet med omdirigerede fentanyllægemidler end med illegalt fentanyl. De øvrige indberettede tilfælde i 2023 var i Sverige (15), Danmark (10), Østrig (7), Estland (7) og Finland (6).
• Dataene for 2023 fra Estland og Letland viser, at antallet af forgiftningsdødsfald, der involverer nye syntetiske opioider, er steget yderligere. De mest fremtrædende nitazener, der blev påvist i Estland i 2023, var protonitazen (40 ud af 119 tilfælde) og metonitazen (32 ud af 119, 27 %).
• I lande med tilgængelige data for 2023 blev oxycodon indberettet som værende involveret i 151 forgiftningsdødsfald i 8 lande: Sverige (88), Finland (26), Danmark (24), Estland (7), Østrig (3), Litauen (1), Luxembourg (1), Portugal (1).
• Indtagelse af opioider i kombination med benzodiazepiner øger risikoen for overdosis. I 2023 blev der konstateret benzodiazepiner sammen med andre stoffer, primært opioider, ved de fleste overdosisdødsfald i Danmark, Østrig, Slovenien og Finland.
• Kun få lande indberetter om narkotikarelaterede dødsfald med forekomst af pregabalin eller gabapentin. Blandt dem, der gør, indberettede Finland 87 dødsfald i 2023 (mod 87 i 2022). Flere lande indberettede om en stigning i antallet af dødsfald med forekomst af pregabalin eller gabapentin: Danmark (fra 58 dødsfald i 2022 til 60 i 2023), Østrig (fra 54 i 2022 til 71 i 2023).
• Antallet af dødsfald i forbindelse med syntetiske cannabinoider steg til 61 i Tyrkiet i 2023 (mod 8 i 2022).
• Syv lande med tilgængelige data indberettede 39 dødsfald med syntetiske katinoner involveret i 2023: Finland (12), Ungarn (12), Litauen (6), Slovenien (4), Østrig (2), Rumænien (2), Slovakiet (1).

Narkotikarelateret dødelighed af alle årsager

• I et norsk kohortestudie fra 2024 analyseredes dødeligheden efter løsladelse blandt 92 000 personer, der blev løsladt fra fængsel mellem 2010 og 2022. Psykiske lidelser og opioidbrugslidelser var i høj grad forbundet med en øget risiko for dødelighed efter frigivelse. Studiet viste et fald i både den generelle dødelighed og overdosisdødeligheden i de første 6 måneder efter løsladelsen blandt personer, der var indskrevet i behandling med opioidagonister.
• I 2023 kunne behandlingen af opioidagonister fortsætte fra lokalsamfundet til fængsel i 28 ud af de 29 lande, der rapporterer til EUDA, kunne indledes i 24 lande og fortsætte efter fængsling i 23 lande (se Harm reduction – the current situation in Europe (Skadesbegrænsning – den aktuelle situation i Europa.).

Yderligere detaljerede oplysninger findes i EUDA's opioidrelaterede Opioid-related deaths: health and social responses dødsfald: (Opioidrelaterede dødsfald: sundhedsmæssige og sociale reaktioner) ogEUDA answers key questions on overdose deaths (EUDA's svar på centrale spørgsmål om overdosisdødsfald).

Kildedata

Det fuldstændige sæt kildedata for den europæiske narkotikarapport 2025, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.

En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side findes nedenfor.