Heroin og andre opioider – den aktuelle situation i Europa (den europæiske narkotikarapport 2025)
Heroin er fortsat Europas mest udbredte ulovlige opioid og kan tilskrives en stor del af den misbrugsrelaterede sundhedsbyrde. Europas opioidproblem har imidlertid udviklet sig på måder, der har væsentlige konsekvenser for, hvordan vi reagerer på problemer på dette område. På denne side finder du den seneste analyse af narkotikasituationen for heroin og andre opioider i Europa, herunder udbredelse af brug, efterspørgsel efter behandling, beslaglæggelser, pris og renhed, skadevirkninger osv.
Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2025, som er EUDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 5. juni 2025
Det europæiske marked for heroin og opioider står stadig over for udfordringer med hensyn til skadesbegrænsning og -behandling
Heroin er fortsat Europas mest udbredte illegale opioid og kan tilskrives en stor del af den misbrugsrelaterede sundhedsbyrde. Europas opioidproblem har imidlertid udviklet sig på måder, der har væsentlige konsekvenser for, hvordan vi reagerer på problemer på dette område.
Data om adgang til narkotikabehandling og andre indikatorer viser, at kohorten af heroinbrugere i Europa generelt bliver ældre. Mellem 2013 og 2023 steg gennemsnitsalderen for første gang for alle klienter, der kom i specialbehandling for heroinbrug og for førstegangsbehandlede, og det samme gjaldt andelen af ældre klienter (se figur 6.1 og figur 6.2). Ændringer i karakteristikaene for personer, der søger hjælp, betyder i stigende grad, at tjenesterne nu adresserer en mere kompleks vifte af sundhedsmæssige og sociale støttebehov. Ud over direkte bistand med narkotikarelaterede problemer omfatter disse forebyggelse og behandling af aldersrelaterede sygdomme og et tilsvarende krav om at etablere effektive partnerskaber mellem flere instanser og henvisningsveje med generelle sundheds- og socialstøttetjenester.
Skønt heroin fortsat er involveret i mange opioidrelaterede dødsfald (se narkotikarelaterede dødsfald – den aktuelle situation i Europa), er andre opioider blevet mere fremtrædende. Selv om heroin fortsat var det hyppigst indberettede opioid i forbindelse med akutindlæggelser på grund af toksicitet på Euro-DEN-kontrolhospitalerne i 2023 i nogle steder, har andre opioider – opioidagonistbehandlingsmidler, smertestillende medicin eller nye potente syntetiske opioider – nu overhalet heroin som indlæggelsesårsag. Selv om dette datasæt ikke er nationalt repræsentativt, giver det et billede af, hvordan der kan være ved at ske ændringer i opioidproblemerne på lokalt plan. Disse data skal også fortolkes med forsigtighed, da nogle ændringer på dette område ser ud til at afspejle den positive virkning af langsigtede politikker til at sænke efterspørgslen efter heroin, modvirke nye påbegyndelser og sikre en tilstrækkelig og effektiv behandlingsrespons. Ikke desto mindre kan der nu være grund til at sætte større fokus på foranstaltninger til at mindske risikoen for, at opioider bestemt til behandlingsbrug omdirigeres til det illegale marked. Et vigtigt forbehold i denne forbindelse er, at forfølgelsen af dette mål ikke bør skabe yderligere hindringer for levering af opioidagonistisk behandling, der fortsat har utilstrækkelig dækning i en række lande.
Der er også observeret ændringer i måden, hvorpå heroin indtages. Blandt indkomne tilfælde i behandlingstilbud er injektion blandt heroinklienter til både førstegangs- og gentagen behandling faldet i løbet af det seneste årti. De seneste data viser dog en opbremsning i den nedadgående tendens (se figur 6.3 og (Injektionsbrug af stoffer i Europa – den aktuelle situation). Overgangen fra injektion til andre veje kan afspejle betydningen af forskellige faktorer, blandt andet virkningen af indsatsen for at begrænse og forebygge skadevirkninger samt ændringer i stoftilgængeligheden, som kan påvirke forbrugsmønstrene. Kun 20 % af de nye klienter, der kommer i behandling for heroinrelaterede problemer, angiver nu injektion som deres primære indgivelsesvej. Dette er en vigtig udvikling, da især denne indtagelsesmåde er forbundet med en række negative sundhedskonsekvenser. Mindre positivt er det, at injektionsbrugere (som omhandlet andre steder i denne rapport) generelt lader til at injicere en bredere vifte af stoffer, hvor stimulanser, der injiceres hyppigere end opioider, indberettes mere. Der hersker også bekymring over det lave og i nogle tilfælde faldende udbud af sterile sprøjter, der er observeret i nogle EU-medlemsstater (se også Injektionsbrug af stoffer i Europa – den aktuelle situation).
Sideløbende med tilstedeværelsen af en mere forskelligartet række opioider og andre stoffer på Europas narkotikamarked, er blandingsmisbrug for personer, som primært bruger opioider, fortsat et centralt sundhedsproblem, da det øger forskellige risici. Det er vigtigt at bemærke, at data fra flere indikatorer tyder på, at heroin og andre opioider ofte anvendes i kombination med andre stoffer, herunder alkohol, benzodiazepiner eller stimulanser såsom kokain, crack og amfetamin. Blandingsmisbrug, der involverer opioider og andre respirationsdepressiva, øger risikoen for dødelig overdosis, og data fra både etablerede og førende kilder giver et fingerpeg om, hvordan samtidig brug af flere stoffer er et karakteristisk træk ved de lokale stofbrugsmønstre. I 2023 indberettedes et sekundært stof af tre ud af fem klienter, der kom i specialbehandling for stofmisbrug i Europa og angav et opioid som deres primære problemstof,. På lokalt plan var i 2023 mere end en tredjedel af de nødsituationer, der blev indberettet af 13 fixerum i 9 EU-medlemsstater i det europæiske netværk af fixerum, knyttet til blandingsmisbrug. Data fra ESCAPE – European Syringe Collection and Analysis Project Enterprise – viser, at mønstrene for blandingsmisbrug varierer fra land til land og efter injiceret opioid. Selv om heroin ofte blev opdaget i sprøjter sammen med anden narkotika eller fyldstoffer på steder i Vilnius (Litauen) og Tallinn (Estland), var nye syntetiske opioider ofte den eneste aktive forbindelse, der blev opdaget i sprøjter. I Thessaloniki (Grækenland) og Prag (Tjekkiet) blev buprenorphin ofte fundet alene eller sammen med naloxon, hvilket sandsynligvis afspejler sammensætningen af farmaceutiske præparater.
Ændringer i produktion og handel kan ændre Europas heroinmarked
Det forbud mod dyrkning af opiumvalmuer, som Taleban indførte i april 2022, har i høj grad reduceret produktionen af opium og heroin i Afghanistan, som er den vigtigste kilde til stoffet i Europa, og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) skønner, at opiumdyrkningen faldt med 95 % i 2023 til 10 800 hektar, hvilket er et fald fra 232 000 hektar i 2022. Nyere tal fra UNODC tyder på, at valmuedyrkningen forblev på et meget lavt niveau i 2024 på 12 800 hektar. Hvis et fald i opium- og heroinproduktionen i Afghanistan varer ved, vil det sandsynligvis påvirke tilgængeligheden af heroin i Europa, selvom det er svært at forudsige, hvornår det vil ske, og hvordan det vil opleves i de forskellige EU-medlemsstater. Forskellige faktorer påvirker den ulovlige handel med heroin fra Afghanistan til Europa, som vi til dels mangler viden om, f.eks. den socioøkonomiske situation for afghanske landbrugere og jordejere og den sandsynlige forekomst af opium- og heroinlagre, hvis antal er vanskelige at anslå, eller ændringer i smuglerruterne. På grund af den økonomiske og humanitære krise i Afghanistan kan Taliban blive udsat for et indenlandsk pres for at ophæve forbuddet, da opiumdyrkning tidligere var en vigtig indtægtskilde. Samlet set understreger denne udvikling behovet for at forbedre overvågningen af Afghanistans narkotikasituation. EUDA har iværksat et nyt projekt på dette område for at øge beredskabet og give EU's politiske beslutningstagere strategisk viden.
I Europa tyder en række indikatorer på, at heroinmarkedet er blevet mindre i løbet af de seneste 10 år. På trods af store udsving i de beslaglagte mængder tyder de langsigtede tendenser for pris og renhed og antallet af beslaglæggelser på, at udbuddet kan være steget i forhold til efterspørgslen i løbet af perioden (se Markedsdata for heroin og andre opioider nedenfor). Dette kan dog ændre sig, som det fremgår af de seneste beslaglæggelsesdata fra centrale lande langs den vigtigste handelsrute, Tyrkiet og Bulgarien, og muligvis også af et markant fald i renheden af heroin i 2023. Selv om dataene kan tyde på, at der for øjeblikket sker forandringer i dynamikken på det europæiske heroinmarked, er der behov for yderligere overvågning for at fastslå, om den seneste udvikling er en direkte konsekvens af forsyningsafbrydelser fra Afghanistan eller andre geopolitiske faktorer, og hvordan de kan udvikle sig yderligere og påvirke tilgængeligheden af heroin.
Ud over begrænsninger med hensyn til tilgængelighed er markedets modstandsdygtighed og tilpasning fortsat afgørende for bedre at forstå tegn på ændringer på Europas heroinmarked. Rapporter tyder f.eks. på, at opiumslagre i Afghanistan kan have været med til at afbøde den umiddelbare effekt af forbuddet (se Forståelse af virkningen af Talibans stofforbud). I forbindelse hermed vil den høje værdi af det europæiske marked kunne gøre leverancerne til Europa nogenlunde modstandsdygtige på kort og mellemlang sigt. mens et fald i tilgængeligheden for andre, mindre lukrative markeder kan være mere umiddelbart. Desuden er smuglernetværk meget fleksible og vil måske ændre sine ruter som følge af Ruslands omfattende invasion af Ukraine og konflikter i Mellemøsten – navnlig den seneste udvikling i Syrien. I de efterfølgende led ved Europas ydre og indre grænser anvender smuglernetværk fortsat en række forskellige metoder til at bringe heroin ind i EU-landene. Disse omfatter at skjule større mængder i udstyr og maskiner, som det fremgår af en nylig bulgarsk beslaglæggelse og at bruge lette fly og regionale og mindre flyvepladser til at få mængder til engrosmarkedet ind i Den Europæiske Union, som konstateret i en nylig irsk beslaglæggelse (se figur 6.4, figur 6.5 og Narkotikaforsyning, produktion og prækursorer — den aktuelle situation i Europa)).
Bemærkning: Narkotika beslaglagt af det irske statspolitis afdeling for narkotika og organiseret kriminalitet samt toldmyndighederne.
Bemærkning: Narkotika beslaglagt af det bulgarske nationale toldvæsen.
Stillet over for en mulig vedvarende nedgang i udbuddet af heroin fra Afghanistan kan kriminelle netværk, der er involveret i narkotikahandel, søge alternative kilder. Det vil imidlertid være vanskeligt fuldt ud at erstatte heroin fra Afghanistan med leverancer fra andre producentlande, såsom Myanmar, i betragtning af den mængde opium og heroin, der blev produceret og smuglet fra Afghanistan forud for det nuværende forbud. Selv om der ikke er tale om en ny udvikling, er det interessant at bemærke, at der blev beslaglagt mængder af hvid heroin i en mængde på op til 60 kg, formodentlig fremstillet i eller nær Myanmar, ved forskellige lejligheder fra kommercielle flypassagerer, der fløj fra Thailand til EU-medlemsstaterne i 2024 og begyndelsen af 2025. Dette kan være et tegn på, at nogle smuglernetværk er ved at udforske alternative heroinkilder for at forudgribe en fremtidig mangel i Afghanistan. Det sker på et tidspunkt, hvor den kommercielle handel mellem Den Europæiske Union og Sydøstasien forventes at vokse.
Sundhedsmæssige bekymringer over mulig øget udbud og brug af nye syntetiske opioider
I øjeblikket spiller syntetiske opioider en relativt lille rolle på narkotikamarkedet i Europa generelt, men de er i nogle lande et betydeligt problem, og der er tegn på, at de potentielt kan få større betydning for Europas narkotikaproblemer i fremtiden. Syntetiske opioider såsom fentanyl og derivater deraf, herunder carfentanil, som typisk er meget mere potente end heroin, er blevet indberettet til EU's system for tidlig varsling i mange år nu. På det seneste er der opstået en ny klasse af syntetiske opioider, nitazener, hvoraf nogle er betydeligt mere potente end fentanyl, i Europa. Siden 2019 har EU's system for tidlig varsling modtaget rapporter om forekomsten af nitazener på narkotikamarkederne i mindst 21 EU-medlemsstater (se (Nye psykoaktive stoffer – den aktuelle situation i Europa). Beslaglæggelserne af nitazener i Europa er steget hurtigt, og den beslaglagte mængde i pulverform er tredoblet til 10 kg i 2023. Tilgængeligheden af falske lægemidler, der indeholder nitazener, er også steget betydeligt, og mindst 12 lande indberettede en stigende mængde beslaglagte tabletter til EU's system for tidlig varsling i 2024. Disse produkter efterligner typisk lovlige receptpligtige lægemidler, navnlig oxycodon og i mindre grad benzodiazepiner som diazepam og alprazolam. Selv om de generelt bruges af højrisikobrugere af opioider, er der bekymring for, at de kan sprede sig til bredere grupper uden opioidtolerance, herunder unge. I 2023 blev nye syntetiske opioider opdaget af EU's system for tidlig varsling for nye psykoaktive stoffer i mindst 20 EU-medlemsstater, Norge og Tyrkiet. Samme år rapporterede 8 lande om skader i forbindelse med nitazenopioider, herunder ikke-dødelige og dødelige forgiftninger, samt udbrud. Der var også rapporter om, at nitazenopioider blev solgt som heroin i Irland og Frankrig, og i 2024 som benzodiazepiner i Irland, der er blevet sat i forbindelse med forgiftninger i lokalsamfundet og i fængsler blandt sårbare grupper af stofbrugere.
Med undtagelse af visse baltiske lande har disse stoffer dog ikke i øjeblikket en fremtrædende plads i de rutinemæssige oplysninger, der er tilgængelige på EU-niveau. Ikke desto mindre er udviklingen på dette område bekymrende på grund af disse stoffers potentiale til at indvirke negativt på folkesundheden i Europa i fremtiden. En stigning i tilgængeligheden af syntetiske opioider og dermed forbundne skadevirkninger, herunder narkotikarelaterede dødsfald, blev indberettet i 2022 og 2023 af visse nordiske og baltiske lande, herunder Estland og Letland. Der blev indberettet klynger eller et betydeligt antal dødsfald og akut toksicitet forbundet med nitazener i 2023 i Frankrig, i 2024 i Tyskland og i 2023/2024 i Sverige og Norge. På grund af deres høje styrke og egenskaber er der bekymring for, at nitazenopioider måske ikke rutinemæssigt opdages i de mest almindelige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner. Dette øger risikoen for, at antallet af indberettede dødsfald kan være undervurderet.
Øget beredskab er fortsat afgørende for Europas evne til at reagere hurtigt på forgiftningsudbrud i forbindelse med potente syntetiske opioider. EUDA's system til vurdering af sundheds- og sikkerhedstrusler er i øjeblikket under udvikling, og den første pilotvurdering blev gennemført i slutningen af 2024 med fokus på nitazener og carfentanil i Østersøområdet. Af de vigtigste resultater fremgik det af vurderingen, at nitazener spiller en stadig større rolle på narkotikamarkedet i Estland og Letland, mens carfentanil fortsat er dominerende i Litauen. Disse stoffer synes at have udfyldt et tomrum efter nedgangen i fentanyl og heroin, hvilket understreger de lokale narkotikamarkeders tilpasningsevne. Estland er en af de få EU-medlemsstater, der har gennemgået et langsigtet skift på opioidmarkedet efter et fald i tilgængeligheden af heroin omkring 2001, hvor Talebans tidligere forbud mod opiumdyrkning blev gennemført. Forbuddet bortfaldt imidlertid, hvilket førte til, at heroin vendte tilbage til de fleste andre EU-medlemsstater med betydelige markeder for stoffet.
Der har været fremsat spekulationer om, at en eventuel nedgang i tilgængeligheden af heroin i Europa efter Talibans forbud mod opiumvalmuedyrkning og opiumproduktion i Afghanistan, kan skabe betingelser for større tilgængelighed og brug af syntetiske opioider. I betragtning af de potentielle negative konsekvenser heraf er Europa nødt til at forbedre sit beredskab for den skadesreduktion og andre udfordringer, som et sådant markedsskifte kan medføre.
Bekymringerne på området omfatter forfalskning af heroin med nye syntetiske opioider, vildledende salg af nye syntetiske opioider og, i et ekstremt scenarie, erstatning af heroin med nye syntetiske opioider. En sådan udvikling kan øge risikoen for overdosis og narkotikarelaterede dødsfald blandt opioidbrugerne. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at der i Nordamerika er set en dramatisk stigning i opioidrelaterede dødsfald i de senere år, drevet af potente syntetiske opioider, hovedsagelig fentanylderivater. Baseret på tidligere eksempler på chok på heroinmarkedet er det dog også muligt, at stimulanser som kokain og syntetiske katinoner også kan have potentiale til at blive anvendt som erstatningsstoffer for heroin.
Mens øget blandingsbrug og stofudskiftning er sandsynlige resultater af enhver reduktion i tilgængeligheden af heroin, vil et vigtigt middel til at forebygge dette scenarie være at øge den hurtige adgang til behandling med opioidagonister og relaterede støtteforanstaltninger samt sprøjteprogrammer. Det er også fortsat vigtigt at udvikle tilstrækkelig adgang til naloxon for at modvirke overdoser og narkotikarelaterede dødsfald. Det er fortsat vigtigt at overvåge de stoffer, der er tilgængelige på detailniveau på de lokale narkotikamarkeder, for hurtigt at kunne konstatere ændringer i de stoffer, der sælges, og forekomsten af farlige partier af stoffer. EU's system for tidlig varsling vil fortsat spille en central rolle i denne forbindelse, og det samme gælder EUDA's nye alarm- og trusselsvurderingssystem.
De fleste forsyninger af nye syntetiske opioider, som f.eks. nitazener, menes at stamme fra Kina og blive handlet illegalt til Europa. En begrænset produktion af syntetiske opioider vides dog at være forekommet i Europa, og det er ikke umuligt at forestille sig, at eksisterende kapacitet til produktion af illegale syntetiske stoffer potentielt kan bruges til produktion af syntetiske opioider, hvis markedsforholdene bliver gunstige herfor.
For et mere detaljeret indblik i dynamikken i heroinforsyningen til Den Europæiske Union henvises der til EUDA's og Europols publikation fra 2024 om EU's narkotikamarked: Heroin og andre opioider — indgående analyse, se også EUDA's Opioiderpioider: sundhedsmæssige og sociale reaktioner ()
Nøgledata og tendenser
Udbredelsen af opioidbrug
- Det anslås, at 0,3 % af den voksne befolkning i EU, eller ca. 860 000 personer, brugte opioider i 2023 (stabilt i forhold til 2022).
Påbegyndt behandling for brug af heroin og andre opioider
- 63 000 klienter angav i 2023 opioidbrug som den primære årsag til at påbegynde specialbehandling for stofmisbrug, svarende til 23 % af alle, der kom i behandling for stofmisbrug i Europa. Heroin var det primære stof for 12 000 (61 %) af de 19 000 førstegangsklienter, der angav et specifikt opioid som deres hovedstof. 3 000 førstegangsopioidklienter angav ikke deres hovedstof.
- Størstedelen af dem, der søger behandling for opioidrelaterede problemer, er mænd, som udgjorde 80 % af alle klienter, der kom i behandling med opioider som deres hovedstof i 2023. Denne andel har været forholdsvis stabil med begrænset variation mellem 2018 og 2023.
- På grund af driftsforstyrrelser under covid-19-pandemien bør indgangsdata for behandling for 2020-2022 fortolkes med forsigtighed. Ikke desto mindre tyder dataene på, at den langvarige nedadgående tendens for antallet af personer, der kom i behandling for heroinbrug, er fortsat (figur 6.6).
- De seneste europæiske data viser en tidsforsinkelse på 15 år mellem førstegangsbrug af heroin i en gennemsnitsalder af 23 år og den første behandling for heroinrelaterede problemer i en gennemsnitsalder af 37 år. Mellem 2018 og 2023 steg tidsforsinkelsen med 5 år for kvinder og 6 år for mænd.
- Nationale data fra 26 EU-medlemsstater viser, at skønnet 511 000 klienter modtog opioidagonistbehandling i 2023 (mod 510 000 i 2022).
Skadevirkninger relateret til heroinbrug
- Opioider, herunder heroin og metabolitter heraf, ofte i kombination med andre stoffer, var til stede i 7 ud af 10 tilfælde af dødelig overdosis i 2023, for hvilke der foreligger toksikologiske oplysninger (se Drug-induced deaths – the current situation in Europe) (narkotikarelaterede dødsfald — den aktuelle situation i Europa) Et forbehold er, at der kun foreligger data for 19 EU-medlemsstater.
- I 2023 var heroin fortsat det tredjehyppigst indberettede stof i henvendelser vedrørende akut toksicitet på Euro-DEN Plus-hospitaler i EU og Norge og tegnede sig for 13 % af alle indberettede tilfælde. Der blev fundet heroin på 18 af de 22 hospitaler, der deltog i 2023 i Den Europæiske Union og Norge (figur 6.7).
- Heroin blev indberettet i over en femtedel af de stofrelaterede henvendelser på centrene i Drogheda (Irland), Ljubljana (Slovenien) og de to hospitaler i Oslo (Norge). De fleste heroinrelaterede henvendelser var fra mænd i alderen 25-45 år: I 7 af de 18 hospitaler i 2023 var der ingen tilfælde blandt personer under 25 år. I halvdelen af hospitalerne vedrørte 7 % eller færre af de heroinrelaterede henvendelser kvinder. Afhængigt af hospitalet omfattede de hyppigst indberettede stoffer ved disse henvendelser benzodiazepiner, kokain og amfetamin.
Markedsdata for heroin og andre opioider
- Efter en stigning i heroinbeslaglæggelser i 2021 (til 9,5 ton) faldt den mængde, der blev beslaglagt af EU -medlemslandene, med 16 % til 8,0 ton i 2022 og faldt med yderligere 33 % til 5,4 ton i 2023. Samlet set indberettede EU's medlemsstater 17 000 beslaglæggelser af heroin i 2023 (21 500 beslaglæggelser i 2022). Belgien (2,9 ton), Frankrig (1,1 ton), Spanien (322 kg) og Italien (260 kg) indberettede de største mængder. Tyrkiet beslaglagde 3,3 ton heroin i 2023, hvilket var 58 % mindre end i 2022 (8 ton).
- Den gennemsnitlige renhed for brun heroin i detailleddet lå mellem 5 % og 40 % i 2023, idet halvdelen af landene indberettede en gennemsnitlig renhed på mellem 13 % og 21 %. Indekserede tendenser viser, at gennemsnitsprisen på brun heroin faldt med 25 % mellem 2013 og 2023. Stoffets renhed svingede i denne periode og faldt markant i 2023 (figur 6.8).
- I 2023 indberettede 20 lande 927 beslaglæggelser af nye syntetiske opioider, svarende til 22 kg, til EU's system for tidlig varsling, hvilket er en stigning i forhold til de 17 kg, der blev beslaglagt i 2022. Mængden af nitazener, der blev beslaglagt i 2023, tredobledes, fra 3 til 10 kg. Af de 927 beslaglæggelser af nye opioider, der blev indberettet i 2023, indeholdt 24 % carfentanil, 24 % indeholdt protonitazen, 23 % metonitazen og 20 % tramadol. Carfentanil tegnede sig for 32 % (7,0 kg) af det 22,0 kg beslaglagt materiale efterfulgt af protonitazen med 29 % (6,4 kg) og tramadol med 22 % (4,8 kg). De fleste beslaglæggelser fandt sted i Nordeuropa, hvor Estland, Letland og Litauen tilsammen indberettede 77 % af beslaglæggelserne og 76 % (16,7 kg) af den beslaglagte mængde.
- Der blev i 2023 rapporteret ca. 22 400 lovovertrædelser for brug eller besiddelse af heroin.
- Der blev lukket fjorten heroinproduktionsanlæg i Den Europæiske Union i 2023 (10 i Nederlandene, 3 i Grækenland og 1 i Frankrig). Alle lokaliteter syntes at fungere som skærings- og emballeringssteder for heroinblokke, der antagelig sælges til både EU-lande og tredjelande, navnlig Det Forenede Kongerige. Desuden rapporterede Tjekkiet om lukning af 2 uspecificerede opioidsteder.
Kildedata
Nedenfor findes de anvendte data til generering af infografik og diagrammer på denne side.
Det fuldstændige sæt kildedata for den europæiske narkotikarapport 2025, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En del af de anvendte data til generering af infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side findes nedenfor.
