Narkotikasituationen i Europa i 2025 – de vigtigste udviklingstendenser (den europæiske narkotikarapport 2025)
EUDA's seneste analyse af det europæiske narkotikafænomen viser et marked, der både er modstandsdygtigt og påvirket af den løbende globale udvikling. Velkendte og nyere typer af illegale stoffer og i stadig højere grad samspillet mellem dem giver fortsat sundheds- og sikkerhedsproblemer, som skaber en udfordrende politisk kontekst for udformning og gennemførelse af effektive reaktioner. Den europæiske narkotikarapport for 2025 giver et øjebliksbillede af narkotikasituationen i Europa med baggrund i de nyeste foreliggende data. Dette indledende afsnit indeholder en analyse af nogle af de vigtige problemer, der i øjeblikket er på den europæiske dagsorden på det narkotikapolitiske område.
Denne side er en del af den europæiske narkotikarapport 2025, som er EUDA's årlige oversigt over narkotikasituationen i Europa.
Seneste opdatering: 5. juni 2025
Sikring af Europas beredskab over for voksende narkotikaproblemer
Det europæiske narkotikamarked er stadig mere omskifteligt, i takt med at både leverandører og forbrugere finder måder at tilpasse sig den geopolitiske ustabilitet, globaliseringen og den teknologiske udvikling på. Det synes at have ført til, at en række forskellige stoffer er blevet tilgængelige, ofte med høj styrke og renhed, hvilket medfører nye risici for folkesundheden. Samtidig truer globale begivenheder med at presse Europas indsatskapacitet til det yderste, da problemets kompleksitet og omfang bliver ved med at vokse.
Den observerede udvikling betyder sandsynligvis, at stofmisbrug, narkotikamarkedet og de forbundne problemer i et eller andet omfang vil have indvirkning på alle. Vi ser det direkte blandt de personer, der får problemer med stofmisbrug og har brug for behandling eller lignende ydelser. Indirekte ser vi det i rekrutteringen af sårbare unge til kriminalitet, presset på sundhedsbudgetterne og de sociale omkostninger for samfundet, hvor borgere føler sig utrygge, og institutioner eller virksomheder undermineres af korruption eller kriminalitet. Vi kan ikke komme uden om, at narkotikaproblemer kan mærkes næsten overalt. Problemerne kan observeres i forbindelse med andre komplekse politiske problemer og kan forværre f.eks. hjemløshed, håndtering af psykiatriske lidelser og ungdomskriminalitet. I nogle lande er en større grad af vold og korruption desuden også en følge af narkotikamarkedet. Vi observerer i stigende grad, at næsten alt stof med psykoaktive egenskaber kan dukke op på narkotikamarkedet. Stofferne er desuden ofte forkert mærket eller indgår i blandinger, hvilket efterlader brugerne potentielt uvidende om, hvad de bruger. Det øger sundhedsrisikoen og skaber nye udfordringer inden for retshåndhævelse og lovgivning.
EUDA har forpligtet sig til at øge Europas beredskab over for illegale stoffer og nye psykoaktive stoffer ved at støtte Den Europæiske Union og dens medlemsstater gennem en ny, sammenkoblet servicemodel. Den europæiske narkotikarapport støtter dette arbejde ved at fremhæve de seneste tendenser og nye trusler for beslutningstagere og fagfolk inden for narkotikaområdet med henblik på at bidrage til deres indsats og støtte udviklingen af evidensbaserede og rettidige tiltag over for nye og skiftende narkotikaproblemer.
Den Europæiske Unions Narkotikaagentur – støtte til indsatsen over for en omskiftelige narkotikasituation
I Europa i dag er der nu større sandsynlighed for pludselige ændringer i de stoffer, der er tilgængelige på de lokale narkotikamarkeder end hidtil, hvilket skaber større usikkerhed om, hvilke skadelige virkninger brugerne kan udsættes for. Nye stoffer er i stigende grad blevet en del af Europas marked for illegale stoffer og henvender sig til en bred målgruppe, som omfatter alt fra episodiske og socialt integrerede brugere til personer, der har problematiske forbrugsmønstre, og som oplever social marginalisering.
Efter omdannelsen af EMCDDA til EUDA i juli 2024 er agenturet bedre rustet til at reagere på disse udfordringer. Agenturets proaktive rolle er blevet styrket ligesom dets opgave med at støtte Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters beredskab med et udbud af kundecentrerede tjenester af høj kvalitet. Inden for rammerne af sit nye mandat vil EUDA bruge ekspertanalyser til at understøtte realtidsvurderinger og -reaktioner på nyopståede narkotikaproblemer, uanset om det drejer sig om trusler fra nye stoffer, prækursorer eller globalt forbundne narkotikamarkeder og teknologiske udfordringer.
Da nye syntetiske opioider som f.eks. nitazener, der er tilgængelige i Den Europæiske Union, skaber alvorlige sundhedsrisici, er det vigtigt at forbedre Europas evne til at identificere nye stoffer, bestemme stoffernes renhed og foretage farmakologisk profilering for at præcisere, hvilke stoffer der sælges. EUDA udvikler derfor et netværk af nationale retsmedicinske og toksikologiske laboratorier, der støtter udviklingen af kvalitetsstandarder inden for dette vigtige område.
Forgiftningsudbrud kan hurtigt eskalere, hvilket er sket med syntetiske cannabinoider og nitazenopioider. EU's system for tidlig varsling om nye psykoaktive stoffer yder fortsat en vigtig støtte, når det gælder om at øge kendskabet til og indsatsen over for nye og kontrollerede stoffer på nationalt plan og EU-plan. Det sikrer informationsudveksling, rådgivning, advarsler, tidlig varsling og risikovurderinger. Som supplement hertil vil det europæiske narkotikavarslingssystem støtte EU's og medlemsstaternes beredskabs- og indsatsaktiviteter over for alvorlige narkotikarelaterede risici gennem hurtig udveksling af oplysninger, målrettede varslinger og anden risikokommunikation.
EUDA's system til vurdering af sundheds- og sikkerhedstrusler er i øjeblikket ved at blive udviklet til en ny kapacitet, der skal støtte beredskabet og strategiske indsatsaktiviteter som reaktion på nyopståede narkotikarelaterede trusler i Den Europæiske Union. I slutningen af 2024 afsluttede agenturet en pilottrusselsvurdering, der fokuserede på meget stærke syntetiske opioider i Østersøområdet. Trusselsvurderingerne udarbejdes i tæt samarbejde med nationale eksperter og bygger på flere datakilder og tværfaglige input. De giver en struktureret analyse af situationen og indeholder forslag til trinvise tiltag for at bidrage til at afbøde truslen på både nationalt plan og EU-plan.
Narkotikasituationen i Europa i 2025 – et overblik
Modstandsdygtige strømme af illegale stoffer opretholder en høj tilgængelighed i Europa
En analyse af udbudsrelaterede indikatorer for illegale stoffer i Den Europæiske Union tyder på, at narkotikastrømme er modstandsdygtige over for mange markedsændringer, og at tilgængeligheden fortsat er høj for alle stoftyper. Der er udbredt tilgængelighed af en lang række stoffer, ofte med høj styrke eller renhed, hvor kendskabet til sundhedsrisici er begrænset. For nogle stoffer, f.eks. cannabis, findes der en voksende mangfoldighed i udbuddet af forbrugerprodukter på markedet (f.eks. olie, ekstrakter, spiselige produkter og vapingprodukter). For kokain er antallet af indberettede beslaglæggelser i Europa fortsat med at stige fra år til år. For syntetiske lægemidler, f.eks. amphetamin, MDMA og cathinoner, er der tegn på øget produktion i Europa, og der er bekymring for, at denne lokale produktion, der ligger tættere på forbrugermarkederne, kan udløse hurtigere ændringer i forbrugstendenserne. Den øgede integrering af nye stimulanser på det illegale narkotikamarked i Europa, sammen med de mest anvendte illegale stoffer, skaber nye udfordringer med hensyn til de eksisterende overvågningssystemers følsomhed over for nye skader og hensigtsmæssigheden af eksisterende tiltag.
Kommerciel grænseoverskridende handel, der udnyttes af narkotikahandelsnetværk
Globaliseringen har haft en betydelig indvirkning på stoftilgængeligheden i Europa, da kriminelle udnytter de øgede muligheder for ulovlig handel, der skabes gennem mere indbyrdes sammenkoblede kommunikations-, handels- og transportnet. Infiltrationen af maritime skibsruter og smuglingen af store mængder narkotika i kommercielle intermodale skibscontainere er fortsat med til at forsyne Europas narkotikamarked. Den global handel udnyttes til at gøre det lettere at købe kemikalier og udstyr, der bruges til ulovlig narkotikaproduktion, og europæiske narkotikaproducenter og narkotikahandlere er tættere forbundet med internationale kriminelle netværk.
Den illegale narkotikahandels modstandsdygtighed via kommercielle forsyningskæder afspejles i de store beslaglæggelser af narkotika i Europas havne. I 2024 rapporterede Spanien om den hidtil største beslaglæggelse af kokain i en enkelt forsendelse, hvor 13 tons var skjult i bananer med oprindelse i Ecuador. Tyskland beslaglagde 43 ton kokain i 2023, da store forsendelser på 25 tons blev beslaglagt i Hamborgs havn samme år, hvilket er dobbelt så meget som den mængde, der blev indberettet i 2022. Kriminelle netværk bruger flere metoder for at undgå at blive opdaget. Blandt andet anvender de avancerede camouflageteknikker, hvor de typisk udnytter forsendelser af varer, hvilket giver logistiske udfordringer for myndighederne. De bruger mindre havne, overfører forsendelser fra skib til skib på havet eller efterlader dem flydende i vandet til opsamling.
EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel fra 2023 beskriver foranstaltninger, der skal forbedre toldvæsenets risikostyring og afsløring af stoffer og prækursorer. Dette omfatter forbedring af interoperabiliteten mellem toldinformationssystemerne i EU's medlemsstater og støtte til udrulningen af avanceret udstyr til scanning af containere. Køreplanen understøtter også den europæiske havnealliance, et offentlig-privat partnerskab, som skal øge modstandsdygtigheden hos vigtige logistikcentre over for narkotikahandel og infiltration fra kriminelle grupper.
Efterhånden som produktionen af og handelen med narkotika udvikler sig, er det fortsat en udfordring at imødegå de sundheds- og sikkerhedsrisici, der opstår som følge af de kriminelle netværks aktiviteter og narkotikamarkedet. Både organiseret kriminalitet og narkotikahandel er nogle af de vigtigste emner, der tages op i den kommende eksterne evaluering af EU's narkotikastrategi og handlingsplan for 2021-2025. Baseret på viden fra Europols årlige trusselsvurderinger af grov organiseret kriminalitet, behandler den netop lancerede europæiske strategi for indre sikkerhed – ProtectEU – det omskiftelige trusselsbillede og har blandt andet også fokus på bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotikahandel.
Onlineplatforme bruges til at lette narkotikahandel og -distribution
I dag organiseres narkotikahandlen gennem et væld af nationale og globale onlineplatforme, hvis umiddelbarhed og mulighed for anonymitet tiltrækker både leverandører og købere. På detailniveau anvendes synlige websteder, herunder lovlige e-handelsplatforme og websteder på sociale medier, til at sælge nye psykoaktive stoffer, ulovligt fremstillede, falske lægemidler og, i mindre omfang, velkendte illegale stoffer. Synlige websteder anvendes også til at sælge narkotikaprækursorer og andre kemikalier, der anvendes til fremstilling af narkotika. Aktuelle oplysninger tyder på, at narkotikadistribution på detailniveau i stigende grad faciliteres via sociale medieplatforme og applikationer for sociale medier, der varierer i åbenhed fra offentlige profiler til privat indhold og fora for forhåndsgodkendte brugere. Detailsalget faciliteres også via darknetwebsteder, som tilbyder anonymitet gennem kryptering og betaling med digital kryptovaluta, og som henvender sig til kunder over hele verden, men nogle gange også til bestemte lande eller sproggrupper.
Forskning tyder på, at købere og sælgere opfatter sociale medier som mere tiltrækkende end darknet, fordi de faciliterer hurtige og bekvemme transaktioner, uanset om det foregår på stedet, gennem onlinebetalinger, direkte levering eller ved hjælp af afhentningssteder. Kriminelle netværk bruger også sociale medier til at rekruttere og udnytte unge, der skal fungere som facilitatorer på lavt niveau inden for forskellige aspekter af narkotikahandelen, herunder detailsalg, grænseoverskridende handel og målrettet intimidering og vold.
Darknet er blevet mindre tiltrækkende på grund af sin korte operationelle levetid, exitsvindel og nedlukninger fortaget af politiet. Generelt har politiet forstyrret de digitale kriminelle infrastrukturer ved at infiltrere krypterede kommunikationsnetværk, der anvendes af smuglere.
Intimidering og vold er fortsat kendetegnende for Europas narkotikamarked
Ud over at gøre illegale stoffer bredt tilgængelige i Europa giver ulovlig produktion, handel og distribution af narkotika grobund for intimidering og vold, hvilket undergraver Europas sikkerhed. De potentielle fortjenester ved at sælge illegale stoffer appellerer til kriminelle netværk, hvilket skaber intens konkurrence mellem dem om kontrollen over kilder, ruter og markeder, og det kan føre til vold. Der er stigende bekymring ikke blot med hensyn til korruption hos personale inden for de logistiske forsyningskæder eller forsøg på at destabilisere institutioner gennem infiltration, men også med hensyn til drab og udnyttelse af unge, der rekrutteres af kriminelle netværk til forskellige aspekter af handelen med ulovlige stoffer.
Sårbare unge er målgruppen, personligt og online, og rekrutteres til at arbejde som narkokurerer og, i visse ekstreme tilfælde, til at deltage i voldshandlinger og narkorelaterede drab. Folk kan blive ofre for narkotikarelateret intimidering og vold på forskellige niveauer, hvor enkeltpersoner og familier bliver udsatte, fordi de har ophobet stofgæld. I takt med, at politiet øger sin indsats i vigtige transportcentre udnytter kriminelle netværk flere forskellige metoder til at flytte narkotikasendinger, hvilket skaber potentiale for intimidering og vold nye steder, hvor narkotika produceres, opbevares, transiteres eller sælges.
EUDA har iværksat et nyt projekt for bedre at forstå karakten af den vold, der er knyttet til narkotikamarkedet i Europa, og give beslutningstagerne de bedste tilgængelige oplysninger om, hvordan dette problem skal håndteres. Som en del af denne indsats og i samarbejde med Europa-Kommissionen organiserede EUDA den første europæiske konference om narkotikarelateret vold, som blev afholdt i Bruxelles i november 2024. Konferencen behandlede de forskellige aspekter af narkotikarelateret vold, balancen mellem sundhed og sikkerhed samt fremme af samfundets sikkerhed og folkesundheden. Dette arrangement fremhævede behovet for at forbedre overvågningen og dataindsamlingen på europæisk plan og for at etablere et regelmæssigt forum for udveksling af idéer og bedste praksis til støtte for evidensbaseret politikudformning på dette område (se også EUDA og Europols EU Drug Markets – In-depth analysis og Europols trusselsvurdering af grov organiseret kriminalitet).
Det er fortsat en udfordring at reagere på komplekse mønstre for blandingsmisbrug
Blandingsmisbrug er forbundet med større risiko for sundhedsmæssige og sociale problemer. Ved balandingsmisbrug forstås anvendelse af et eller flere psykoaktive stoffer, uanset om de er lovlige eller illegale, samtidig med narkotika eller før eller efter brug af narkotika. Data fra en række indikatorer, herunder European Web Survey on Drugs og ESCAPE-netværkets analyse af sprøjterester fra 2024, tyder på, at blandingsmisbrug er udbredt blandt personer, der bruger stoffer. Forskellige faktorer kan ligge bag det øgede antal rapporter om blandingsmisbrug, herunder den stigende integration af markederne for nye psykoaktive stoffer og illegale stoffer. Eksempler på dette er hamp blandet med semisyntetiske cannabinoider, stimulanser blandet med syntetiske cathinoner og ketamin eller nye syntetiske opioider blandet med eller fejlagtigt solgt som heroin eller benzodiazepiner.
Uanset om det er tilsigtet eller ej øger kombineret brug af stoffer, herunder med alkohol, risiciene og vanskeliggør tiltag, blandt andet tiltag i forbindelse med akut forgiftning. Kompleksiteten i stofbrugsmønstrene afspejles i, at de fleste tilfælde af overdosis med dødelig udgang indebærer brug af mere end ét stof, idet opioider normalt anvendes i kombination med andre stoffer. Alkohol og benzodiazepiner forekommer i en betydelig andel af tilfældene af overdosis med dødelig udgang. I betragtning af de voksende udfordringer i forbindelse med blandingsmisbrug arbejder EUDA på at forbedre dataindsamlingen og overvågningen af blandingsmisbrug for bedre at støtte politik og bedste praksis på dette område.
Europas kokainmarked er i fortsat udvikling
Cannabis findes i stadig flere former og styrker
Ca. 1,5 % af voksne i EU (4,3 mio. personer) skønnes at være daglige eller næsten daglige brugere af cannabis, og det er dem, der er mest tilbøjelig til at opleve problemer i forbindelse med brugen af cannabis. Styrken af beslaglagt cannabisharpiks er stadig historisk set meget høj, og den gennemsnitlige prøve indeholder nu 23 % THC, mens den gennemsnitlige styrke hos marihuana fortsat ligger på 11 % THC. Selvom harpiks og marihuana fortsat er de dominerende cannabisprodukter, er der nu et stigende udvalg af cannabisbaserede produkter tilgængelige for brugerne, herunder højpotente produkter, som er blevet sat i forbindelse med akut toksicitet på hospitalernes akutmodtagelser. Situationen kompliceres yderligere af, at visse produkter, der sælges på det illegale marked som cannabis, kan være opspædet med stærke syntetiske cannabinoider. For nylig er der også dukket nogle semisyntetiske cannabinoider, f.eks. hexahydrocannabinol (HHC), op på de kommercielle markeder i vise dele af Europa. Denne mangfoldighed af produkter har sundhedsmæssige konsekvenser for brugerne og kræver mere forskning og opmærksomhed fra lovgiverne.
Det er fortsat vigtigt at vurdere virkningerne af ændringer i cannabispolitikken
Den europæiske politiske tilgang til cannabis bliver også mere forskelligartet, hvor nogle EU-medlemsstater overvejer eller ændrer deres politik for rekreativ brug af cannabis blandt voksne og skaber lovlig adgang til cannabisharpiks- og marihuanaprodukter. I december 2021 vedtog Malta love om begrænset dyrkning, besiddelse af små mængder og brug af cannabis i hjemmet samt dyrkning af cannabis i nonprofitforeninger til rekreative formål. I juli 2023 vedtog Luxembourg love om begrænset dyrkning og brug af cannabis i hjemmet, og i februar 2024 vedtog Tyskland love om begrænset dyrkning af cannabis i hjemmet, besiddelse og brug af små mængder samt dyrkning af cannabis i nonprofitforeninger til rekreative formål.
Nederlandene er også i gang med at revidere sin tilgang, men dyrkning, salg og besiddelse af cannabis er fortsat strafbart. Salg af små mængder cannabis til voksne (over 18 år) i "coffeeshops" har imidlertid været tolereret i årtier. Da cannabis stadig leveres fra det illegale marked, drager kriminelle grupper fordel af denne handel. For at imødegå det afprøver Nederlandene en lukket cannabisforsyningskæde i 10 kommuner, hvor cannabis produceret i regulerede anlæg kan sælges i cannabiscoffeeshops.
Det er uklart, hvilken retning EU's fremtidige politik kommer til at tage. Klart er det dog, at politisk udvikling på dette område bør ledsages af en vurdering af virkningen af de ændringer, der indføres. Denne form for vurdering kræver gode referencedata, hvilket understreger behovet for at forbedre vores overvågning af de nuværende brugsmønstre for det hyppigst brugte illegale stof i Europa.
Høj tilgængelighed af semisyntetiske cannabinoider med ukendte sundhedsrisici
Efter indførelsen af lovmæssig kontrol med produktionen af syntetiske cannabinoider i Kina i 2021 blev forsyningen af disse lægemidler til Europa afbrudt, og en del af produktionen blev efterfølgende flyttet til Europa. Tegn på fremstilling af syntetiske cannabinoider i Europa omfatter blandt andet beslaglæggelse af et lille antal ulovlige laboratorier og import af kemiske prækursorstoffer til fremstilling heraf i 2023. Selv om der er tegn på et betydeligt fald i tilgængeligheden af syntetiske cannabinoider i 2024, udgør de fortsat et folkesundhedsproblem blandt visse sårbare befolkningsgrupper, herunder indsatte i fængsler.
Semisyntetiske cannabinoider, der første gang dukkede op på det europæiske marked i 2022, har bredt sig hurtigt. HHC (hexahydrocannabinol) var den første semisyntetiske cannabinoid, der dukkede op, men siden er der fundet over tyve af disse stoffer, der typisk markedsføres som lovlige alternativer til cannabis. Oprindeligt importeredes semisyntetiske cannabinoider fra USA, men nu ses der europæisk produktion. Semisyntetiske cannabinoider er bredt tilgængelige på nettet og i visse lande også i fysiske salgssteder. De vigtigste produkter er spiselige produkter med aromaer, som f.eks. geléer, og vapes samt cannabis med lavt THC-indhold sprayet eller blandet med cannabinoider. Deres tilgængelighed og formodede retsstatus kan tiltrække både cannabisbrugere og førstegangsbrugere, herunder potentielt unge og børn. De specifikke semisyntetiske cannabinoider – af varierende styrke – og deres koncentrationer kan variere betydeligt mellem produkter og partier.
Der er fortsat få studier af virkningerne af semisyntetiske cannabinoider hos mennesker. Rapporterne tyder på, at stofferne har cannabislignende virkninger, med risici for bivirkninger, der spænder fra mild til alvorlig forgiftning. Da semisyntetiske cannabinoider og cannabis farmakologisk ligner hinanden er der behov for klarhed om deres potentiale for at udløse psykotiske episoder og deres afhængighedskabende kapacitet. I det hele taget udgør denne variation og uforudsigelighed en potentiel forgiftningsrisiko for brugerne.
Stigende bekymring over tilgængeligheden af kokain og ketamin
Utrættelig produktion og smugling giver en hidtil uset tilgængelighed af kokain
I 2023 indberettede EU's medlemsstater for syvende år i træk en rekordstor mængde beslaglagt kokain på 419 ton. Smugling af kokain i intermodale kommercielle skibscontainere via Europas søhavne bidrager til den høje tilgængelighed af stoffet. Efterhånden som tiltagene for at forhindre narkotikasmugling er blevet optrappet på de vigtigste indførselssteder for kokain, søger smuglerne også mod mindre havne i andre EU-medlemsstater og nabolande, som kan være mere sårbare over for narkosmugling. Dette skift i narkotikahandelsruter kan ledsages af narkotikarelateret intimidering og vold. Ud over at udnytte kommercielle skibscontainere benytter smuglerne en række andre former for transport- og leveringstjenester, i kombination med innovative camoufleringsmetoder, til at smugle kokain til Europa.
Den ulovlige bearbejdning af kokainprodukter finder fortsat sted i Den Europæiske Union, og flere kokainlaboratorier lukkes ned hvert år. Kokainforarbejdning i Europa omfatter ofte sekundær udvinding af kokain, der er blevet indarbejdet i andre materialer (f.eks. kemisk skjult i plastik), hvilket gør det vanskeligt at detektere kokain i kommercielle forsendelser. Kokainbase og kokainpasta smugles i store mængder til Europa med henblik på forarbejdning til kokainhydroklorid. Flere store anlæg til kokainforarbejdning afsløres hvert år. Generelt udgør smuglingen af kokain til Europa og produktionen af narkotika i Den Europæiske Union en dynamisk og ressourcekrævende udfordring for politiet og toldmyndighederne.
Stigende sociale og sundhedsmæssige skadevirkninger af kokain og crack
Kokain er fortsat, efter cannabis, det næstmest brugte illegale stof i Europa, med 2,7 mio. unge voksne (2,7 % af de 15-34-årige), der angav, at de havde brugt stoffet inden for det seneste år. Stoffets stigende tilgængelighed og bredere geografiske og sociale udbredelse fremgår af de restkoncentrationer af kokain, der er konstateret i kommunalt spildevand, og som er steget i de fleste byer med data for 2023 og 2022. Selv om de europæiske stoftesttjenester ikke er nationalt repræsentative, indberettede de, at kokain var det næstmest almindelige stof, de screenede i første halvdel af 2024. Kokain er det næsthyppigste illegale stof, der indberettes af brugere i førstegangsbehandling, og det er nu det stof, der rapporteres hyppigst ved akut stoftoksicitet på hospitalernes akutmodtagelser.
Brug af kokain kan resultere i afhængighedsskabende og kompulsive brugsmønstre og er forbundet med en række sundhedsskadelige virkninger, som forværres af blandingsmisbrug, hvad enten det er sammen med alkohol eller andre illegale stoffer. Samtidig brug af kokain og alkohol er almindeligt, og når de to stoffer indtages samtidigt, dannes der cocaethylen i leveren, hvilket er forbundet med større sundhedsrisici. Brugen af kokain og syntetiske stimulanser kan fremkalde eller accelerere psykotiske tilstande som f.eks. stimulansinduceret psykose. Håndteringen af psykiatrisk komorbiditet blandt personer med problemer med stofbrug er fortsat en udfordring, da integreret behandling og mentale sundhedstjenester ofte ikke er til rådighed. Tilgængelige data indikerer, at kokain, oftest sammen med opioider, forekom i ca. en fjerdedel af dødsfald på grund af overdoser i 2023. Da kokainbrug kan forværre underliggende hjerte-kar-problemer, er det sandsynligt, at dens bidrag til dødeligheden i Europa er undervurderet.
Brugen af kokain, og især crack, synes at blive mere udbredt, især blandt visse marginaliserede befolkningsgrupper. Rygning og injektion af kokain er forbundet med store sundhedsproblemer, og det er derfor bekymrende, at injektionsbrug af kokain og brug af crack indberettes i flere lande. Antallet af klienter, der kom i behandling for kokainrelaterede problemer for første gang, steg med 31 % mellem 2018 og 2023, mens antallet af førstegangsbehandlede for crackkokain steg med 35 %. I 2023 rapporterede stofindtagelsesrum i 10 byer i 8 EU-lande, at klienter brugte crack-kokain, enten alene eller sammen med heroin. For at imødekomme behovene hos folk, der ryger crackkokain, ofte sammen med opioider, kan det være nødvendigt, at skadesbegrænsningstjenesterne tilpasser deres tjenester for at støtte sikrere rygevaner. Dette kan omfatte udlevering af sæt, herunder f.eks. med rør og filtre.
Øget risiko for skader som følge af øget tilgængelighed af ketamin
Selvom ketamin ikke indtages i vidt omfang i Europa og er vanskelig at overvåge af flere grunde, herunder dets varierende juridiske status i EU-landene, tyder aktuelle data på, at det er mere tilgængeligt, og at de relaterede sundhedsskader er mere åbenlyse. Blandt dem, der svarede på European Web Survey on Drugs i 2024, angav 14 % af dem, der havde brugt stoffer inden for de sidste 12 måneder, at de havde brugt ketamin, hovedsageligt i forbindelse med blandingsmisbrug med andre stoffer og alkohol. I 2024 indberettede 82 byer i 22 EU-lande og Norge relativt lave niveauer af ketaminrester i kommunalt spildevand.
Ketamin produceres ikke i stort omfang i Europa, men 6 laboratorier, der typisk var involveret i krystallisering af ketamin i løs pulverform, blev lukket i 2023. Store mængder ketamin, hovedsagelig med oprindelse fra Indien, smugles til Den Europæiske Union, og har været stigende i den senere tid. Der er indberettet beslaglæggelser af pulvere på i alt 2,7 ton til EU's system for tidlig varsling i 2023. Ketamin vil sandsynligvis kunne findes konstant tilgængeligt på narkotikamarkederne og kan være blevet et mere almindeligt foretrukket stof i visse miljøer.
I 2023 viste indberettede oplysninger fra akut-modtagelserne på sygehuse inden for Euro-DEN Plus-netværket, at kokain var det stof, der indberettes hyppigst i kombination med ketamin i forbindelse med tilfælde af akut toksicitet. Ketamin har været koblet sammen med forskellige dosisafhængige akutte og kroniske skader, blandt andet neurologisk og kardiovaskulær toksicitet, psykiske problemer, f.eks. depression, og urologiske komplikationer, f.eks. skader på blæren som følge af intensiv brug eller forekomst af fyldstoffer. Antallet af klienter, der angives at modtage behandling for problemer relateret til ketaminbrug, er fortsat lavt, men mere end fordobledes mellem 2022 og 2023 til ca. 1 329.
Behandling af problemer med brug af stimulanser er fortsat kompleks
Vores forståelse af, hvad der udgør en effektiv behandling af stimulansproblemer, bliver bedre, men er stadig forholdsvis begrænset. Der er behov for større investeringer for at sikre, at indsatserne og tjenesterne er hensigtsmæssige i forhold til de stigende behov, der ses på dette område i nogle lande. Trods visse investeringer i forskning findes der i øjeblikket ingen effektive farmakologiske behandlinger mod problematisk brug af stimulerende stoffer, der er godkendt af reguleringsorganer. Psykosociale indgreb kan være effektive, navnlig for personer, der bruger kokain (se Stimulants: health and social responses guide). Tilgange såsom beredskabsstyring kan imidlertid give udfordringer med hensyn til gennemførelsen inden for de europæiske sundhedssystemer.
Injektionsbrugere har sandsynligvis behov for øget tilgængelighed af nåle og sprøjter, fordi de ofte injicerer hyppigere end personer, der bruger opioider. Indsatserne for denne gruppe omfatter ofte en eller anden form for opsøgende arbejde og udlevering af sterilt injektionsudstyr, kondomer, information om sikrere injektionsadfærd og basal hygiejne, vene- og sårpleje samt antibakterielle cremer og salver (se EUDA's publikation fra 2025 om skadesbegrænsende udstyr). Dette synes at være hensigtsmæssige tiltag, men der findes endnu ikke et stærkt evidensgrundlag på dette område. I visse EU-medlemsstater spiller stoftesttjenester også en rolle med hensyn til at modvirke skader relateret til stimulanser, ved at de stiller oplysninger til rådighed om de risici, der er forbundet med en høj renhedsgrad eller forfalskede stimulanser.
I betragtning af forbindelsen mellem brug af stimulerende stoffer og risikobetonet seksuel adfærd er der udviklet initiativer specifikt til personer, der bruger stimulanser, såsom metamfetamin og kokain, i forbindelse med chemsex. Disse omfatter tværfaglige tjenester, der tilbyder tjenester, der er stofrelateret, og relateret til seksuel sundhed, samt indsatser for at forbedre forbindelsen mellem tjenesterne (se Spotlight on... Addressing sexual health issues associated with drug use).
Da problemerne med stimulerende stoffer ser ud til at vokse, er der behov for yderligere forskning og udvikling af tjenester på dette område. EUDA, UNODC og WHO er i færd med at udvikle et fælles initiativ ved navn Scale-up, der skal støtte behandlingen af problemer med stimulanser.
Mangfoldighed af syntetiske stimulerende stoffer er en voksende udfordring
Tegn på øget produktion af syntetiske stoffer i Europa
Intensiveringen af produktionen af syntetiske stoffer i Europa fremgår af afsløringerne af anlæg med høj kapacitet i visse lande og stigende beslaglæggelser af vigtige prækursorer, der er nødvendige for at fremstille disse stoffer. Visse laboratorier kan også bruges til at producere flere stoffer, f.eks. syntetiske stimulanser, der har lignende krav til kemikalier og fremstillingsudstyr.
Beslaglæggelserne af prækursorkemikalier har både forandret sig og taget til som følge af lovgivningsmæssig og reguleringsmæssig kontrol med almindelige kemikalier til fremstilling af illegale stoffer. I årtiet frem til slutningen af 2022 blev der i gennemsnit beslaglagt 54 tons prækursorkemikalier om året, både registrerede og ikkeregistrerede, men beslaglæggelserne nåede op på et hidtil uset niveau på 178 tons i 2023. Stigningen skyldtes hovedsagelig store beslaglæggelser af alternative prækursorer til fremstilling af amfetamin, metamfetamin og MDMA i Nederlandene og Ungarn. I de senere år har der været flere beslaglæggelser af prækursorer til fremstilling af syntetiske cathinoner og anlæg til fremstilling heraf, navnlig i Polen. Kriminelle netværks produktion af vigtige prækursorer fra alternative kemikalier, såsom glycididerivater af BMK og PMK, til fremstilling af amfetamin og MDMA, udgør en voksende udfordring for toldvæsenet og retshåndhævelsen. Både miljøet og lokalsamfundene udsættes for fare, når farlige kemikalier, som kræves til produktion af stoffer, anvendes, eller når kemisk tilsløring af smuglet narkotika ophører, da biprodukterne ofte bortskaffes på en ulovlig og farlig måde.
Den europæiske MDMA-produktion øges, i takt med at produkter med høj styrke medfører sundhedsrisici
MDMA fremstilles i Europa, hovedsagelig i Nederlandene og Belgien, til indenlandsk brug og eksport til andre markeder. Indberetninger om øgede beslaglæggelser af MDMA-prækursorer kombineret med oplysninger om eksport af MDMA til markeder uden for EU kan afspejle en stigning i produktionen af dette stof til globale markeder og et generelt opsving efter et fald som følge af covid-19-pandemien. Det giver også anledning til bekymring, at der muligvis anvendes en omvendt rute til smugling af kokain fra Europa til Latinamerika for at bytte MDMA til gengæld for kokain.
Da indholdet og renheden af MDMA i partier af piller og pulver i detailleddet varierer, udsættes brugere af stoffet for skiftende og uforudsigelige sundhedsrisici. Desuden er indholdet af MDMA i ecstasytabletter steget markant, fra et gennemsnit på ca. 84 milligram i 2011 til mellem 138 og 158 milligram. Visse tabletter indeholder op til 350 milligram MDMA. Produkter med højere styrke kan potentielt øge risikoen for sundhedsskadelige virkninger, herunder dødsfald. Disse sundhedsrisici kan også forværres af blandingsbrug, hvilket i følge data fra forskellige kilder er almindeligt forekommende blandt personer, der bruger MDMA.
Syntetiske cathinoner integreres i større udstrækning på EU's narkotikamarked
Aktuelle data tyder på, at syntetiske cathinoner, en bred gruppe af stimulanser, konstant er tilgængelige på narkotikamarkedet i visse lande, og at de bevidst kan købes som prismæssigt overkommerlige stimulanser. Data fra stoftesttjenester viser, at der er større sandsynlighed for end tidligere, at syntetiske cathinoner købes bevidst. Eksponering for uventede stoffer fremgik dog ikke desto mindre af indsendte prøver, der blev solgt som 3-MMC, men ofte indeholdt 2-MMC i stedet. I European Web Survey on Drugs fra 2024 angav 9 % af respondenterne, at de havde brugt syntetiske cathinoner inden for de seneste 12 måneder. Selv om visse indikatorer kan tyde på, at markedet for disse stoffer ser ud til at vokse, er det vanskeligt at overvåge en bred gruppe af stofforbindelser med værktøjer, der oprindeligt er designet til at spore velkendte illegale stoffer som f.eks. kokain. EUDA har for nylig foretaget risikovurderinger af tre nye syntetiske cathinoner, 2-methylmethcathinon (2-MMC), 4-bromomethcathinon (4-BMC) og N-ethylnorpentedron (NEP) (se EUDA's risikovurderinger).
Visse syntetiske cathinoner, såsom 4-CMC, har vist sig at have virkninger og potentielle skadevirkninger, der stort set svarer til andre psykostimulerende stoffer såsom MDMA og amfetamin. De syntetiske cathinoner er imidlertid en bred gruppe af narkotika, der indeholder stoffer med forskellige virkninger eller sundhedsrisici, som kan være mere alvorlige som følge af højere styrke, f.eks. pyrrolidino-derivater, som omfatter alpha-PHiP (α-pyrrolidinohexanophenon). Mange af disse stoffers indvirkning på mennesker er ikke blevet undersøgt i nogen særlig udstrækning.
I 2023 udgjorde importen og beslaglæggelserne af syntetiske cathinoner 37 tons, hvilket er en stigning fra 27 tons i 2022 og 4,5 tons i 2021. Størsteparten af disse omfattede et lille antal bulksendinger, der blev importeret fra Indien, primært via Holland. Betydelige mængder syntetisk cathinon produceres også i Europa, hvor der opdages et stigende antal anlæg til fremstilling af stoffer, blandt andet store anlæg, og stigende mængder af prækursorkemikalier beslaglægges.
Risiko for europæisk produktion af og handel med metamfetamin, som stimulerer brugen af stoffet
Der er visse tegn på, at forbruget af metamfetamin, som fortsat er lavt i de fleste EU-lande, nu forekommer i flere lande, end tidligere.
Produktionen af og handlen med amfetamin og metamfetamin fortsætter i Europa, både til indenlandsk efterspørgsel og til eksport til mere profitable markeder uden for EU. Benzylmetylketon (BMK) er en vigtig kemisk prækursor for fremstillingen af begge stoffer. Andre stoffer, der kan bruges til at fremstille BMK, udvælges af kriminelle netværk for at undgå at blive opdaget, og beslaglæggelserne af disse har været stigende i Europa. Store produktionsanlæg til fremstilling af disse stoffer opdages fortsat i Den Europæiske Union. Der sker en afvikling af produktionsanlæg for flere forskellige stoffer, hvor produktionen kan skifte mellem forskellige stoffer, hvilket sandsynligvis lokker kriminelle netværk til at producere mere værdifulde produkter til eksport, såsom krystalmetamfetamin, ved siden af mindre lukrative produkter til indenlandske brugere, såsom amfetamin og andre syntetiske stimulanser. Beslaglæggelser af vinsyre, et kemisk stof til udvinding af den stærkeste og mest eftertragtede form for metamfetamin (d— methamphetamin, der bruges til "crystal methh"), fra blandinger fremstillet ved BMK-metoder, blev mere end firedoblet i 2023 og nåede op på 10,9 ton.
De beslaglagte mængder af både amfetamin og metamfetamin har været relativt stabile i de seneste år, men der blev rapporteret om små stigninger i 2023. Nogle beslaglæggelser af store sendinger af metamfetamin kan tyde på, at stoffet omlades gennem Europa til andre destinationer. Det kan bero på, at det er attraktivt for smuglerne at lede sendinger gennem steder, der i mindre grad er forbundet med international narkotikahandel, på vej til det planlagte bestemmelsessted.
Den europæiske produktion af og handel med metamfetamin skaber potentiale for øget tilgængelighed af disse stoffer på lokale markeder for stimulanser, hvor der til tider kan opleves dynamiske ændringer i de produkter, der er tilgængelige for brugerne
Stigende bekymring for miljøskader som følge af ulovlig narkotikaproduktion
Fra det høje vand- og energibehov ved ulovlig cannabisdyrkning til skovrydning forbundet med kokadyrkning er narkotikaproduktionens miljøpåvirkning betydeligt. Ændringer i lovgivningen om cannabis i nogle lande har gjort det lettere at forske i miljøpåvirkningen fra produktionen af stoffet, herunder dets CO2-fodaftryk, jorderosion og virkninger på vandreserverne.
Miljøskader er stærkt forbundet med produktionen af syntetiske stoffer, især dumpning af giftigt kemisk affald, men der er stadig store huller i vores viden.
Nedlukningen af store laboratorier til fremstilling af syntetiske stoffer i Den Europæiske Union sammen med tegn på øget kokainforarbejdning og produktion af syntetiske cathinoner understreger, hvor meget det haster med at afhjælpe disse videnskløfter. MDMA-produktionen i Europa har en betydelig miljøpåvirkning, og hvert kilogram MDMA genererer cirka 58 kilo giftigt affald. Samlet set genererer MDMA-produktionen i Den Europæiske Union potentielt mellem 1000 og 3000 ton kemisk affald hvert år. På produktionsanlæggene sker der også ulykker, eksplosioner og brande på grund af de flygtige kemikalier, der anvendes, hvilket indebærer betydelige risici for de omkringliggende samfund.
Man ved ikke meget om narkotikahandlens miljømæssige konsekvenser, som kan omfatte miljøskadelig praksis som f.eks. at skovrydning for at anlægge ulovlige landingsbaner. På samme måde kan narkotikahandelsruter gennem miljømæssigt følsomme områder fremskynde ødelæggelsen af levesteder og tabet af biodiversitet. I forbindelse med ulovlig handel til havs kan fartøjer, der bruges til narkotikahandel, sænkes bevidst eller forlades efter leverancer eller under forsøg på opbringning.
EUDA støtter indsatser på at vurdere Co2-aftrykket fra dyrkning af cannabis, analysere grundvandsforureningen som følge af affald fra syntetiske stoffer og udvikle en ramme for overvågning af de miljømæssige virkninger af illegal narkotikaproduktion. Disse initiativer skal skabe et klarere billede af, hvordan narkotikaproduktionen påvirker det naturlige miljø, og danne grundlag for evidensbaserede tiltag.
Europas komplekse heroin- og opioidsituation
Blandingsmisbrug er forbundet med de fleste opioidrelaterede dødsfald
At forstå de faktorer, der påvirker tendenserne for forgiftningsdødsfald, er afgørende for at kunne udarbejde effektive foranstaltninger til at forebygge og modvirke tendensen, men der er stadig begrænsninger i de tilgængelige oplysninger. Da der hurtigt kan opstå nye narkotikatrusler, er det vigtigt at forbedre oplysningernes aktualitet og fuldstændighed for at øge beredskabet. De tilgængelige oplysninger viser, at der blev indberettet ca. 7500 narkotikarelaterede dødsfald i Den Europæiske Union i 2023, hvilket giver en dødelighedsrate på 24,7 dødsfald pr. million indbyggere i alderen 15-64 år.
Generelt er opioider stadig de stoffer, der hyppigst er involveret i forgiftningsdødsfald, typisk kombineret med andre stoffer. Heroin forekommer imidlertid ikke længere i størstedelen af overdoserne med dødelig udgang, bortset fra få lande, og både andre opioider og andre stoffer spiller en større rolle. I visse lande er en betydelig andel af overdosisdødsfaldene forbundet med andre opioider end heroin, herunder methadon, og i mindre udstrækning buprenorphin, smertelindrende lægemidler, der indeholder opioider, og andre syntetiske opioider. Alkohol forekommer sammen med benzodiazepiner i en betydelig andel af overdosisdødsfaldene, der involverer opioider. Stimulerende stoffer såsom kokain indberettes også sammen med opioider i toksikologiske data.
Generelt er samtidig indtagelse af forskellige stofklasser fortsat en vigtig, men ikke tilstrækkeligt anerkendt faktor for at forstå og reagere på lægemiddelinduceret dødelighed. EUDA vil koordinere et netværk af kriminaltekniske og toksikologiske laboratorier og dermed øge den analytiske kapacitet til at overvåge, hvordan forskellige stoffer og stofkombinationer påvirker tendenserne for dødeligheden.
For at forebygge overdoser og dødsfald som følge af opioider kræves det, at tjenesterne opskaleres
Da opioider fortsat er involveret i størstedelen af overdosisdødsfaldene i EU, er det særligt vigtigt med målrettede indsatser over for disse stoffer. Tiltagene på dette område kan have til formål at forebygge, at overdoser overhovedet forekommer eller at forhindre dødsfald, når overdoser indtræffer. Frem til 2023 berettede 15 europæiske lande om gennemførelse af naloxonprogrammer, herunder pilotprojekter, for at forebygge overdosisdødsfald. Ændrede brugsmønstre og tilgængeligheden af forskellige formuleringer af naloxon både til indsprøjtning og som næsespray gør det også nødvendigt at revidere de nuværende administrationsprotokoller og opdatere dem i henhold til de lægemidler, der er tilgængelige. Overdoser med stærke syntetiske opioider kan f.eks. gøre det nødvendigt at administrere flere doser naloxon for at modvirke opioidvirkningerne. Retningslinjerne for håndtering af overdoser fra 2024 bekræfter dog, at den indledende behandling af akut opioidforgiftning er uændret, uanset om den skyldes heroin, receptpligtige opioider eller nye syntetiske opioider såsom fentanylderivater eller nitazener. Det er fortsat vigtigt, at titrerede doser af naloxon administereres til personer med akut opioidforgiftning Dette understreger værdien af, at de som kan reagere på eller bevidne en overdosis, uddannes i første hjælp, herunder brug af naloxon.
Nitazenopioider øger risikoen for forgiftning
Nye syntetiske opioider er meget stærke, hvilket betyder, at en lille mængde er tilstrækkelig til at fremstille mange doser i detailleddet og kan medføre øget risiko for livstruende forgiftning. Nitazenopioider er for nylig kommet ind på markedet for illegale stoffer i Europa, hvor de var de eneste nye opioider, der blev indberettet til EU's system for tidlig varsling i 2023. Disse stoffer er mere og mere tilgængelige, hvilket skaber større risici for personer, der bruger opioider, som kan støde på dem blandet med andre stoffer, fejlagtigt solgt eller i falske lægemidler. I 2023 tredobledes mængden af nitazenpulver, der blev fundet i Europa.
Rapporter til EU's system for tidlig varsling viser, at der for nylig er sket en betydelig stigning i tilgængeligheden af falske lægemidler, der indeholder nitazenopioider, i Europa, og at mindst otte lande beslaglagde dem i 2023. Disse produkter efterligner typisk lovlige receptpligtige lægemidler, navnlig oxycodon og i mindre grad benzodiazepiner. Her er bekymringen blandt andet faren for, at de kan spredes fra højrisikobrugere af opioider til bredere befolkningsgrupper uden opioidtolerance, herunder unge.
I Irland blev nitazener fejlagtigt solgt som heroin i 2023 og som benzodiazepiner i 2024, hvilket resulterede i utilsigtet indtagelse og flere overdoser. Der blev i 2023 eller 2024 indberettet klynger eller et betydeligt antal dødsfald og akut toksicitet forbundet med nitazener i Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. Rapporter fra Estland og Letland viser, at nitazener tegner sig for en betydelig del af overdosisdødsfaldene i disse lande. På grund af deres høje styrke og egenskaber er der bekymring for, at nitazenopioider måske ikke rutinemæssigt opdages i de mest almindelige toksikologiske undersøgelser ved obduktioner, hvilket fører til en undervurdering af deres involvering.
Kina udvidede kontrollen med nitazenopioider i 2024 til nu at omfatte 10 stoffer. Dette kan føre til, at markedet dirigeres væk fra dominerende stofforbindelser som metonitazen og protonitazen og mod nye derivater eller alternative opioidgrupper. Siden midten af 2024 har der f.eks. været en lille, men betydelig stigning i fundet af stoffer, der tilhører benzimidazolorfingruppen", med 5 EU-lande, der indberettede cychlorphin, og 2, der opdagede spirochlorphin. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen farmakologiske data for disse stoffer, men deres strukturelle lighed med brorphin, et stærkt opioid, tyder på, at åndenød sandsynligvis er en betydelig sundhedsrisiko.
Den mulige effekt af ændringerne i produktionen og handlen med heroin er stadig uklar, men beredskabet er afgørende
Forbuddet mod narkotika, herunder dyrkning af opiumvalmue, som blev indført af Taliban i april 2022, har i høj grad reduceret produktionen af opium og heroin i Afghanistan, som er den vigtigste kilde til stoffet i Europa. Hvis et fald i opium- og heroinproduktionen i Afghanistan varer ved, vil det sandsynligvis påvirke tilgængeligheden af heroin i Europa, selvom det er svært at forudsige, hvornår det vil ske, og hvordan det vil opleves i de forskellige EU-medlemsstater. I Europa tyder en række indikatorer på, at heroinmarkedet er blevet mindre i løbet af de seneste 10 år. På trods af store udsving i de beslaglagte mængder tyder de langsigtede tendenser for pris og renhed og antallet af beslaglæggelser på, at udbuddet kan være steget i forhold til efterspørgslen i løbet af perioden. Ud over begrænsninger med hensyn til tilgængelighed er markedets modstandsdygtighed og tilpasning fortsat afgørende for bedre at forstå tegn på ændringer på det Europas heroinmarked. Rapporter tyder f.eks. på, at opiumslagre i Afghanistan kan have været med til at afbøde den umiddelbare effekt af forbuddet (se EUDA's seneste publikation om Afghanistan). I forbindelse hermed vil den høje værdi af det europæiske marked kunne gøre leverancerne til Europa nogenlunde modstandsdygtige på kort og mellemlang sigt. Desuden er smuglernetværk meget fleksible og vil måske ændre sine ruter som følge af Ruslands omfattende invasion af Ukraine og konflikter i Mellemøsten. Det vil imidlertid være vanskeligt fuldt ud at erstatte heroin fra Afghanistan med leverancer fra andre producentlande, såsom Myanmar, i betragtning af den mængde opium og heroin, der blev produceret og smuglet fra Afghanistan forud for det nuværende forbud.
I lyset af usikkerheden er Europa nødt til at forbedre sit beredskab over for potentielle udfordringer, der opstår som følge af sådanne ændringer på markedet. Mens øget blandingsmisbrug og stofudskiftning, hvad enten det vedrører andre opioider eller stimulanser, blandt opioidbrugere er sandsynlige resultater af enhver reduktion i tilgængeligheden af heroin, vil et vigtigt middel til at forebygge dette scenarie være at øge den hurtige adgang til behandling med opioidagonister og relaterede støtteforanstaltninger samt sprøjteprogrammer. Det er også vigtigt at sørge for tilstrækkelig adgang til naloxon for at forhindre overdosisdødsfald. Det er fortsat vigtigt at overvåge de stoffer, der er tilgængelige på detailniveau på de lokale narkotikamarkeder, for hurtigt at kunne konstatere ændringer i de stoffer, der sælges, og forekomsten af farlige partier af stoffer. EU's system for tidlig varsling vil fortsat spille en central rolle i den forbindelse, og det samme gælder EUDA's nye system for trusselsvurdering.
Tiltag mod Europas omskiftelige narkotikaproblematikker
Stofbrug blandt skoleelever
Overvågning af stofbrug blandt unge er fortsat afgørende for udviklingen af en effektiv fremtidig narkotikapolitik. Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) giver indblik i unges risikoadfærd i hele Europa. Den seneste undersøgelsesrunde, der blev gennemført i 2024 i 37 europæiske lande, viser nye tendenser. Trods et langvarigt fald i brugen af rusmidler, giver nye tendenser anledning til bekymring.
Cannabis er fortsat det mest udbredte illegale stof blandt unge, selvom andelen af elever, der oplyser at have prøvet det, nu er på det laveste niveau siden 1995. Drenge angiver generelt i højere grad brug end piger, men kønsforskellene er ved at udligne sig – og i enkelte lande er brugen mere udbredt blandt piger end blandt drenge. En tidlig debut og højrisikobrug er fortsat bekymringspunkter, selvom andelen med aktuel brug (defineret som brug inden for de seneste 30 dage) blandt skoleelever i EU er faldet til 5 % og dermed afspejler en langvarig nedadgående tendens.
Brugen af andre illegale stoffer er faldende blandt elever i Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse, og forskellene mellem kønnene bliver mindre – selvom drenge stadig generelt i højere grad angiver brug end piger. Der ses imidlertid en stigning i andelen af piger, der har sniffet for at blive høj, ligesom brugen af medicin uden recept fra en læge også er stigende.
Rygning af cigaretter er faldet markant i løbet af de seneste årtier, idet andelen af unge, der nogensinde har røget, er halveret mellem 1995 og 2024. En tidlig rygedebut er dog fortsat udbredt – særligt blandt piger, hvor andelen, der ryger dagligt som 13-årig eller yngre er steget på det seneste. Samtidig er brugen af e-cigaretter steget kraftigt blandt unge, med stigende forekomst af både tidlig debut og dagligt forbrug. Dette giver anledning til bekymring om dobbeltbrug af traditionelle og elektroniske cigaretter og afspejler en generel bevægelse i retning af alternative nikotinprodukter.
Også alkoholforbruget er faldet over tid, både hvad angår det samlede forbrug og forekomsten af rusdrikning (binge drinking) Faldet er dog mest udtalt blandt drenge, mens udviklingen blandt piger er mere stabil. På trods af denne faldende tendens opfattes alkohol fortsat som let tilgængeligt, og en tidlig alkoholdebut samt rusdrikning udgør stadig et betydeligt problem.
En god mental trivsel rapporteres i gennemsnit af 59 % af skoleeleverne. Resultaterne peger på markante regionale forskelle samt kønsforskelle, idet piger konsekvent rapporterer dårligere mental trivsel end drenge. De laveste score for mental trivsel ses i lande præget af konflikter og ustabilitet.
Forebyggende indsatser er udbredte, og de fleste elever har deltaget i mindst én intervention. Alkohol er det hyppigst omtalte emne, mens illegale stoffer og adfærdsmæssige risici får mindre opmærksomhed. Færdighedsbaserede forebyggelsesprogrammer, der lægger vægt på interaktive tilgange, er mest udbredte i det vestlige og sydlige Europa.
Tilsammen afspejler disse resultater den omskiftelige karakter af stofbrug blandt unge og de områder, som eksisterende tiltag måske skal tage højde for, når de evalueres.
Gennemførelse af evidensbaseret forebyggelse af stofbrug: Vigtigt med fokus på lokalt niveau
Forebyggelse af stofmisbrug har til formål at undgå eller udsætte brug af psykoaktive stoffer. Det kan også hjælpe dem, der er begyndt at bruge stoffer, med at undgå at udvikle misbrugsrelaterede sygdomme. Det har dog vist sig, at ikke alle fremgangsmåder på dette område er effektive, og interessen for at identificere og gennemføre evidensbaserede forebyggelsesforløb har været stigende. I Europa kan strategibeslutninger om forebyggelse ofte træffes på nationalt eller regionalt plan, mens beslutninger om finansiering af forebyggelsesprogrammer kan træffes på lokalt plan. Det kan være vanskeligt at gennemføre evidensbaserede løsninger, når dem, det vedrører, ikke er tilstrækkeligt uddannede inden for forebyggende arbejde, men stadig skal træffe operative beslutninger om indsatser. En konsekvens af dette har været, at lokale kontekstbaserede forebyggelsestiltag ikke er blevet taget tilstrækkeligt i betragtning. Kontektsbaserede indsatser er udformet til at ændre den kontekst, hvori folk træffer beslutninger, og for at støtte sundere valg. Dette opnås gennem lovgivningsmæssige, økonomiske og fysiske foranstaltninger, der i høj grad påvirker risikoadfærd og trivsel. Forandringerne opretholdes ved at ændre den sociale sammenhæng, f.eks. overbevisninger, normer og hvilken adfærd, der kan accepteres.
EUDA gennemfører European Prevention Curriculum for at uddanne berørte aktører på lokalt plan og støtte udvælgelsen og gennemførelsen af effektive politikker og programmer for forebyggelse. Dette arbejde støttes af EUDA's forebyggelsesregister, Xchange, et europæisk onlinekatalog over evaluerede forebyggelsestiltag, og udviklingen af en europæiske værktøjskasse med kvalitetsstandarder for europæisk narkotikaforebyggelse. EUPC omfatter alle psykoaktive stoffer og adresserer de underliggende adfærdsmæssige determinanter for stofbrug og anden skadelig adfærd, som deler disse risiko- og beskyttelsesfaktorer, f.eks. ungdomsvold, kriminalitet, mobning og risikabel seksuel adfærd.
Blandingsmisbrug og manfoldighed af stoffer, der injiceres, skaber udfordringer med hensyn til skadesbegrænsning
Selv om injektionsbrug fortsætter med at falde i Europa, kan en uforholdsmæssig stor andel af både de akutte og kroniske sundhedsskader, der er forbundet med illegale stoffer, tilskrives denne type stofbrug. På grundlag af aktuelle data anslås det, at over en halv million personer har injiceret stoffer inden for det seneste år. Oplysningerne fra ESCAPE-netværkets analyse af sprøjterester fra 2023 viser, at der injiceres en række forskellige stoffer i europæiske byer, herunder opioider, stimulanser, lægemidler og nye psykoaktive stoffer. Halvdelen af de sprøjter, der analyseres, indeholder restkoncentrationer af to eller flere stofkategorier, hvilket potentielt tyder på, at personer, der injiicerer narkotika, ofte injicerer mere end ét stof, eller at sprøjter genbruges. I begge tilfælde udsættes disse personer for betydelige skadevirkninger.
I løbet af det sidste årti har Europa oplevet mindst syv dokumenterede hiv-udbrud i byer, der er i det mindste delvist er en følge af injektionsbrug af stimulanser. For at forebygge akutte og kroniske skader kræves der et højt niveau af tjenester for at mindske skadevirkninger, men i flere EU-lande er det nuværende niveau fortsat utilstrækkeligt. Dette gælder især for nåle- og sprøjteprogrammer, hvor udbuddet i mange EU-lande ligger under WHO's anbefalinger.
Potentielle terapeutiske anvendelser af psykedeliske stoffer rejser politiske spørgsmål
Forskningen i terapier ved hjælp af stoffer som psilocybin, DMT og LSD, til neuropsykiatriske lidelser, der er vanskelige at behandle, som posttraumatisk stresssyndrom og behandlingsresistent depression, skrider hurtigt frem. Selvom visse psykedeliske stoffer har vist sig lovende i forhold til at lindre specifikke symptomer forbundet med disse lidelser, er det stadig svært at generalisere på dette område, dels på grund af det store antal stoffer, der undersøges, og dels på grund af det store antal lidelser, der undersøges.
Visse jurisdiktioner uden for EU er begyndt at regulere brugen af psykedeliske stoffer til medicinske og terapeutiske formål, hvilket har medført en betydelig kommerciel interesse. Samtidig viser de tilgængelige data, at der i alle EU-lande findes ureguleret eller ulovlig brug, der vedrører psykedeliske stoffer i forbindelse med wellnessrelaterede, terapeutiske eller spirituelle projekter. Denne brug omfatter typisk stoffer såsom psilocybin, ayahuasca (N,N-dimethyltryptamin eller DMT) og 5-methoxy-N,N-dimethyltryptamin (5-MeO-DMT). Arrangementerne foregår ofte i grupper under ledelse af forskellige facilitatorer, shamaner eller coacher. I nogle lande opererer de forholdsvis åbent, men det i andre lande foregår mere i det skjulte. Selv om nogle af disse arrangementer hævder at integrere elementer af terapeutisk støtte, opererer de fleste uden for de formelle sundhedsstrukturer, ofte i ulovlige, uregulerede eller juridisk gråzoner. Der er risici forbundet med disse nye former for brug, navnlig for sårbare personer og personer med allerede eksisterende psykiske lidelser. Der mangler forskningsbaseret bedste praksis eller standardiserede retningslinjer.
Hvis de organiserede, uregulerede psykedeliske metoder fortsætter med at sprede sig, vil en central udfordring for beslutningstagere og sundhedspersonale være bedre at forstå omfanget og virkningen af disse aktiviteter samt de dermed forbundne sundhedsrisici og tiltag for at begrænse skaderne. Styrket overvågning vil være afgørende for at håndtere udviklingen i brugen af psykedeliske stoffer i Europa. En nylig offentligjort EUDA-publikation adresserer ofte stillede spørgsmål om psykedeliske stoffer.
Håndtering af narkotikaproblemer i Europas fængsler er fortsat en udfordring
Undersøgelser viser, at en stor andel af de indsatte i EU har brugt stoffer, inden de kom i fængsling, og har et øget forbrug, især af heroin, kokain og amfetamin, sammenlignet med den generelle befolkning. Selv om tilbuddene til indsatte med narkotikaproblemer i europæiske fængsler er blevet bedre i de senere år, er der stadig behov for at opskalere nogle af indsatserne, både under fængselsopholdet og efter løsladelsen.
Narkotika bringes ind i fængsler på forskellige måder, herunder ved at indsatte, besøgende og i nogle tilfælde personale skjuler narkotika på kroppen, eller ved at det smugles ind med en drone Stærke stoffer som syntetiske cannabinoider, opioider og forskellige lægemidler kan blive foretrukket, da de er lettere at skjule. Disse stoffer udgør en alvorlig trussel mod de indsattes helbred, blandt andet i form af risiko for overdosis. I 2024 blev der f.eks. indberettet tre udbrud af forgiftninger og overdoser i fængsler i Irland. Når stoffer injiceres, og der er begrænset adgang til sterilt injektionsudstyr, øges risikoen for overførsel af blodbårne vira, herunder HIV og HCV.
Næsten alle EU-lande oplyser, at der er adgang til behandling med opioidantagonister i det mindste i nogle af deres fængsler. Meget få rapporterer imidlertid om udbud af nåle- og sprøjteprogrammer eller naloxonprogrammer til forebyggelse af dødsfald som følge af overdosis, og forbindelsen til behandling for infektionssygdomme i mange EU-lande er fortsat begrænset for indsatte. ECDC og EUDA's værktøjskasse til eliminering af hepatitis i fængsler støtter forbedring af indsatser rettet mod infektionssygdomme blandt denne del af befolkningen.
Oversigt
Datagrundlag
Det fuldstændige sæt af kildedata for den europæiske narkotikarapport 2025, herunder metadata og metodologiske noter, findes i vores datakatalog.
En delmængde af disse data, der anvendes til at generere infografik, diagrammer og lignende elementer på denne side, findes nedenfor.