Hurtige ændringer på det europæiske narkotikamarked skaber nye sundheds- og sikkerhedsrisici og udfordrer regionens evne til at reagere. Denne advarsel fremsættes af Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA) i Den europæiske narkotikarapport 2025: tendenser og udvikling, som blev offentliggjort i dag (1). På grundlag af data fra 29 lande (EU-27, Norge og Tyrkiet) fremhæver denne årlige gennemgang de seneste tendenser og nye trusler.
Denne 30. udgave af rapporten indeholder dokumentation, der danner grundlag for narkotikapolitikken og praksis på området. Den viser, hvordan Europas narkotikamarked fortsat udvikler sig, idet både leverandører og brugere tilpasser sig geopolitisk ustabilitet, globalisering og teknologiske fremskridt. Den advarer også om risici for folkesundheden, som er forbundet med tilgængeligheden og anvendelsen af en stadig mere forskelligartet vifte af stoffer, som ofte er af høj styrke og renhed. Blandingsbrug giver fortsat anledning til bekymring, hvilket komplicerer leveringen af effektive tjenester til forebyggelse, behandling og mindskning af skadevirkninger.
EUDA støtter EU og dets medlemsstater i indsatsen for at foregribe og reagere på nye narkotikarelaterede udfordringer. Det gør EUDA gennem en række nye tjenester, herunder målrettede advarsler, rettidige trusselsvurderinger, sporing af prækursorer og tilbundsgående kriminaltekniske og toksikologiske analyser. Blandt de nye trusler, der fremhæves i rapporten – og som kræver beredskab i medlemsstaterne – er: syntetiske katinoner, meget potente syntetiske opioider og potente cannabisprodukter.
Europas marked for stimulanser: Katinoner vinder terræn
I rapporten fremhæves den øgede tilgængelighed af syntetiske katinoner, hvilket afspejles i "import og beslaglæggelser af et hidtil uset omfang". Der er tale om syntetiske stimulerende midler, der kemisk ligner katinon – det aktive stof i khat. I alt blev der indberettet mindst 37 ton syntetiske katinoner i 2023 (27 ton i 2022 og 4,5 ton i 2021). Størstedelen af dette kom fra et lille antal bulkimporter fra Indien, primært gennem Nederlandene.
EU's system for tidlig varsling (EWS) af nye psykoaktive stoffer (NPS) identificerede syv nye syntetiske katinoner i 2024, hvilket bringer det samlede antal af disse stoffer, der overvåges i Europa, op på 178. EUDA har for nylig foretaget risikovurderinger af tre nye syntetiske katinoner: 2-methylmethcathinon (2-MMC), 4-bromomethcathinon (4-BMC) og N-ethylnorpentedron (NEP). I januar 2025 havde agenturet også for første gang på EU-plan foretaget en risikovurdering af otte prækursorkemikalier, der anvendes til fremstilling af syntetiske katinoner.
Selv om utilsigtet brug af syntetiske katinoner i narkotikablandinger og -tabletter fortsat er et problem, køber brugerne også disse stoffer bevidst som deres foretrukne stimulerende stof. Behandlingsdata afspejler også den voksende udbredelse af syntetiske katinoner, idet antallet af klienter, der er i behandling i de lande, der indberetter disse data, er stigende (425 klienter i 2018 mod 1 930 i 2023).
I 2023 blev der i EU (primært i Polen) nedlukket 53 produktionsanlæg for syntetiske katinoner, hvoraf nogle producerede i stor skala (29 i 2022). Dette er et eksempel på den betydelige intensivering af narkotikaproduktionen i Europa. I 2023 lukkede myndighederne produktionsanlæg i hele Europa, herunder: 250 metamfetaminanlæg, 93 amfetaminanlæg, 36 MDMA-anlæg og 34 kokainanlæg.
Nye syntetiske opioider: Nitazener udgør en risiko for dødelige forgiftninger
EUDA anslår, at der var 7 500 forgiftningsdødsfald i 2023 (en stigning fra ca. 7 100 i 2022), som hovedsagelig involverede opioider i kombination med andre stoffer. Det europæiske opioidmarked udvikler sig hele tiden, og der er nu adgang til flere forskellige andre stoffer end heroin. Nye syntetiske opioider (syntetiske stoffer, der påvirker opioidreceptorerne i hjernen og har stort set samme virkning som heroin) spiller en relativt lille rolle på Europas narkotikamarked generelt. De indtager imidlertid en fremtrædende plads i de baltiske lande. Der er også stigende bekymring over brugen af dem i andre EU-medlemsstater. I 2024 udsendte EUDA en opfordring til handling til EU's partnere og medlemsstater og opfordrede dem til at stå sammen mod den stigende trussel, som nye syntetiske opioider udgør.
I alt er 88 nye syntetiske opioider dukket op på det europæiske narkotikamarked siden 2009. De er ofte meget potente og skaber betydelige risici for forgiftning og dødsfald. I 2024 var alle de syv nye syntetiske opioider, der formelt blev anmeldt til EWS, nitazener. Indtil videre overvåges 22 nitazener i Europa. En nylig pilottrusselsvurdering fra EUDA, der fokuserede på nye syntetiske opioider i de baltiske lande, viste, at nitazener udgjorde en betydelig andel af overdosisdødsfaldene i Estland og Letland. I 2024 rapporterede mindst syv EU-medlemsstater og Norge om skader forbundet med nitazener.
Rapporten fremhæver den stigende tilgængelighed i Europa af falske lægemidler, der indeholder nitazener, som typisk efterligner lovlige receptpligtige lægemidler (f.eks. oxycodon og benzodiazepiner). Dette giver anledning til bekymring med hensyn til muligheden for, at disse produkter kan anvendes af en bredere gruppe brugere, herunder unge. På grund af nitazenernes høje styrke udgør disse falske lægemidler en betydelig risiko for alvorlig forgiftning og overdosering. Som modgift ved opioidrelateret overdosis indgiver sundhedspersonale naloxon, som også anvendes i "tag med hjem"-naloxonprogrammer. Et stigende antal lande rapporterer, at de tilbyder "tag med hjem"-programmer (15 EU-medlemsstater i 2023, og yderligere tre indleder pilotprogrammer i 2024).
Kinas kontrol med ti nitazener kan omdirigere markedet fra nitazener (f.eks. metonitazen og protonitazen) til nye derivater eller alternative stoffamilier med opioider. I 2024 blev stoffer fra "orphin"-familien (f.eks. cychlorphin og spirochlorphin) identificeret gennem EWS, hvilket understregede behovet for tæt overvågning.
Der har været fremsat spekulationer om, at en eventuel nedgang i tilgængeligheden af heroin i Europa efter Talibans forbud mod opiumvalmuedyrkning og opiumproduktion i Afghanistan potentielt kan bevirke, at huller på markedet i Europa udfyldes af syntetiske opioider. Der er også mulighed for, at stimulanser, f.eks. kokain og syntetiske katinoner, kan anvendes som heroinerstatninger. Følgende konstateres i rapporten: "I lyset af usikkerheden er Europa nødt til at forbedre sit beredskab til at håndtere potentielle udfordringer, der opstår som følge af sådanne ændringer på markedet".
Potente cannabisprodukter og større tilgængelighed af halvsyntetiske cannabinoider
Udviklingen på cannabismarkedet skaber nye udfordringer for, hvordan landene reagerer på det hyppigst brugte illegale stof i Europa – 24 millioner voksne europæere (15-64 år) skønnes at have brugt cannabis inden for det seneste år. Det gennemsnitlige THC-indhold i cannabisharpiks er blevet fordoblet i løbet af det seneste årti til 23 % i 2023, hvilket er mere end dobbelt så meget som indholdet i marihuana (som ligger stabilt på 11 %). Vurderingen af cannabisrelaterede sundhedsrisici er i dag kompliceret på grund af det større udvalg af tilgængelige produkter, herunder højpotente ekstrakter og spiselige produkter.
Nogle produkter, der sælges på det illegale marked som cannabis, kan være forfalsket med potente nye syntetiske cannabinoider, uden at brugerne ved det. Disse stoffer efterligner virkningerne af THC, som er det vigtigste psykoaktive stof i cannabis (og som påvirker de samme receptorer i hjernen). Kinas kontrol med syntetiske cannabinoider i 2021 har mindsket deres tilgængelighed i Europa. Der har imidlertid været en stigning i tilgængeligheden af halvsyntetiske cannabinoider (som kan fremstilles af CBD, en anden ingrediens i cannabis) som f.eks. hexahydrocannabinol (HHC), der for nylig er blevet sat under international kontrol. I 2024 var 18 af de 20 nye cannabinoider, der blev opdaget via EWS, halvsyntetiske. I juni 2024 rapporterede Ungarn et udbrud af 30 akutte, ikkedødelige forgiftninger i forbindelse med "tyggegummi", der indeholdt potente semisyntetiske cannabinoider.
På den politiske front har en række EU-medlemsstater (f.eks. Tyskland, Luxembourg, Malta og Nederlandene) ændret eller planlægger at ændre deres tilgang til brug og salg af cannabis til rekreative formål. Disse ændringer omfatter nye regler vedrørende dyrkning i hjemmet, dyrkning i nonprofitforeninger og brug af cannabis i hjemmet. EUDA understreger, at det er nødvendigt at overvåge og evaluere disse tiltag for fuldt ud at forstå deres indvirkning på folkesundheden, sikkerheden og det indre marked.
Kokain: stigende sundhedsproblemer og stor tilgængelighed
Kokain er det mest brugte ulovlige stimulerende stof i Europa. Sidste år blev det brugt af omkring 4,6 millioner voksne (15-64 år) europæere. Der er stigende bekymring over dets negative indvirkning på folkesundheden. Kokain er det næstmest almindelige illegale stof, der rapporteres af brugere, der kommer i stofbehandling for første gang (35 000 i 2023 sammenlignet med 31 500 i 2022). Ifølge data fra de hospitaler, der deltog i Euro-DEN Plus i 2023, var kokain det stof, der hyppigst blev indberettet af brugere i hospitalernes akutmodtagelser – det blev nævnt i 25 % (1 695) af henvendelserne vedrørende akut toksicitet. Både injektion af kokain og brug af crackkokain rapporteres i flere og flere lande. Det anslås, at der i 2023 var 9 900 personer, som kom i crackrelateret behandling (8 100 i 2022).
Data om beslaglæggelser bekræfter, at tilgængeligheden af kokain i Europa fortsat er høj. For syvende år i træk beslaglagde EU's medlemsstater rekordmængder af kokain, i alt 419 ton i 2023 (323 ton i 2022). Belgien (123 ton), Spanien (118 ton) og Nederlandene (59 ton) tegnede sig for næsten tre fjerdedele (72 %) af den samlede beslaglagte mængde, hvilket understreger deres rolle som centrale indgangssteder for kokain, der smugles ind i Europa (foreløbige data for 2024 tyder på, at situationen er ved at ændre sig). Andre lande benyttes også som indgangssteder, f.eks. Tyskland (43 ton), Frankrig (23 ton) og Portugal (22 ton).
Store beslaglæggelser i havnene i Europa viser, hvordan ulovlige narkotikahandlere fortsat udnytter kommercielle forsyningskæder. I 2024 indberettede Spanien landets største beslaglæggelse af kokain nogensinde i én enkelt forsendelse (13 ton), som var skjult i bananer fra Ecuador. Som en del af EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet sigter den europæiske havnealliance mod at styrke havnenes modstandsdygtighed og intensivere kampen mod narkotikahandel og kriminel infiltration.
Konkurrencen på det illegale narkotikamarked er drivkraften bag kokainrelateret kriminalitet, herunder banderelateret vold og drab. I 2024 udsendte EUDA en opfordring til handling for at bryde den narkotikarelaterede voldscyklus efter den første europæiske konference om emnet. Dette understregede det presserende behov for tværsektorielt samarbejde for at skabe et sikrere og mere trygt Europa.
Der er tegn på, at den stadige stigning i tilgængeligheden af kokain i EU i de senere år har en indvirkning på kokainbrugen, som det fremgår af flere datakilder, f.eks. spildevandsanalyser. Restkoncentrationerne af kokain i kommunalt spildevand steg i over halvdelen af byerne med oplysninger for 2023 og 2024. Der går ca. 13 år mellem den første anvendelse af kokain og det første behov for behandling. Det betyder, at der muligvis vil ske en kraftig stigning i behandlingsbehovet i de kommende år som følge af den stigende tilgængelighed af kokain. Dette kræver en hurtig vurdering af EU-medlemsstaternes beredskab i forventning om en potentiel stigning i behandlingsbehovet.
Styrkelse af EU's beredskab over for narkotika: nye EUDA-tjenester
For at støtte Europas beredskab over for stadig mere komplekse narkotikaproblemer er EUDA i gang med at udvikle et nyt sæt integrerede tjenester (2). De fokuserer på fire nøgleområder: at foregribe nye narkotikarelaterede udfordringer og deres konsekvenser, at advare om nye narkotikarisici og -trusler i realtid, at hjælpe EU og dets medlemsstater med at styrke deres beredskab og at lette videnudveksling og læring i hele EU med henblik på evidensbaserede narkotikapolitikker og -interventioner.
Der er ved at blive udviklet nye initiativer – f.eks. et europæisk narkotikavarslingssystem og et system til vurdering af trusler mod sundheden og sikkerheden – for at styrke tidlig varsling og situationsbevidsthed. I mellemtiden vil et europæisk netværk af kriminaltekniske og toksikologiske laboratorier analysere narkotikaprøver, uddanne eksperter og udveksle oplysninger om nye tendenser, f.eks. trusler fra nye syntetiske opioider. Agenturet spiller også en ny rolle med hensyn til at indsamle og analysere oplysninger om narkotikaprækursorer og om omdirigering af og ulovlig handel med sådanne prækursorer, så det kan underrette medlemsstaterne om nye afsløringer og støtte Europa-Kommissionen med videnskabelige data. Tilsammen vil disse bestræbelser udgøre et stærkt grundlag for en mere modstandsdygtig europæisk indsats mod narkotika.
